Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Sorgen har ændret sig, maskerne er blevet løse som en trøje strikket på tykke pinde. Sorgen fremstår som et væsen gjort af lige dele accept og træthed. Jeg tager endnu et skridt på broen, mørket er sort og regnen falder. Regn som renser, rengør og vasker størknede tårer bort. Det første skridt ind i en... Continue Reading →
Efter nogle dage opdager jeg, at broen er meget anderledes end jeg troede. Den strækker sig både i længde og bredde og efterhånden går det op for mig, at broen ikke er bare. En bro. I går skete der noget ordløst, som gjorde at jeg tog et skridt, der på en almindelig bro ville have... Continue Reading →
Længe er der stille på broen. Decembers mørke dækker for lys og lyde, natten er lang. Jeg sidder alene i mørket klædt i stilhed. Den slags stilhed, som varmer uden at man får det for varmt. Blød stilhed som kontrast til det første chok af sorg, der ramte mig som en pil i hjertet. Jeg... Continue Reading →
“God morgen” siger stemmen på sit tydelige sprog, det umiskendelige rhåååhhh. Sort fugl i mørk nat, jeg må gå efter lyden. Egentlig er det morgen, men på denne tid af året er mørket både langt og dybt. Endnu så tidligt, at dagen kun er en antydning af lys i horisonten. Jeg kan kun se det,... Continue Reading →
Da jeg trak kortet og så Each, hørte jeg hendes stemme. Nu er den stille. Tavs. Og det er det spor, jeg følger ind i morgenens landskab, lyden af stille venten. Gudinden af Daggry, halvt menneske, halv hest. Each er en del af mig. Sådan er mit stjernetegn og nu ser jeg hende pludselig tydeligt... Continue Reading →
På et tidspunkt, hvor Merkur var i retrograd og der var klumper i kommunikationen, sad en kvinde bag sit skrivebord og komponerede et nyt skrivecirkelforløb for kvinder. Det skulle blive en selvstændig fortsættelsen af Fortællersken I, Intuitiv Skrivning. I det nye forløb skulle en særlig ingrediens på banen, en helt særlig kraft. Eventyret. Det skete... Continue Reading →
Alene det at ville en vidunderlig fortælling og presse som i en ve, kan være nok til at flowet stopper. Historien bliver i pennen og nægter at komme ud. Vi har lært om kamp, tvang og om at bide tænderne sammen, men det er ikke sådan, det fungerer på Fortællerskens Vej. Jeg ved det, jeg... Continue Reading →
Engang havde jeg fuglefobi og gjorde alt for at undgå de bevingede væsener. Nok kunne jeg med en vis beundring betragte dem på afstand, men det var altid med et hertil og ikke længere. Det ændrede sig den dag, hvor jeg ved Sommersolhverv var på trommerejse og Ørnen kom til mig som frænde. I mere end... Continue Reading →
Tyren brummer og Ørnen cirkulerer i luften over ham. Den nye dag er få timer gammel, genfødt og klar til at navigere fra intentionens center uanset, hvordan dagsform og energi er. Intentionen er evig gyldig og gælder, uanset hvordan du har det. Ser du, det handler sjældent om at gøre, med mindre du handler på... Continue Reading →
“Vintersjæl” siger Gåsen på tidlig morgenhimmel. ”Det sted, hvor du virkelig lytter indad og nærer dig selv. Glem hvad andre tænker og tror, du skal hverken forklare eller undskylde. Den tid er forbi. Det, du trænger til for at nære din sjæl, er din ret. Fra fødslen og før endda.” På vej sydover pryder hun... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 