Jeg forlader Each på stien, går nogle meter og drejer så ned af den lille vej til højre. Mine skridt er tunge og modstanden stor. Tankerne plaprer op om omveje og forsinkelser og sætter spor i min krop. Men jeg bliver ved med ag gå. På vej ind i et stenet og mere ufremkommeligt landskab,... Continue Reading →
De nye løfters land
På julis 16. dag indvier jeg en ny skrivebog. Endelig kan jeg træde fra tærsklen og ind i en ny begyndelse. Jeg tøver lidt, uvidende om næste skridt og pennestrøg, men det sker næsten helt af sig selv. Jeg skal bare holde pennen. En streg i sandet og fodspor, som viskes bort af bølgerne på... Continue Reading →
Finnegan
”God morgen, min skønne, så mødes vi igen. I solopgangens lysende flod og under den store himmel. Græsset er vådt og duften af korn intens. Skyet himmel med sprækker af blå letsindigt strøet som frø. Dæmpet lys." Kvinde og hund på kanten til den nye dag, begge er de morgenfugle. Kvinden har sovet godt og... Continue Reading →
Lad sangen synge dig
“Sangen findes allerede” synger solsorten og flyver ind i sætningen. ”Du skal bare synge den.” ”Men hvordan? Min stemme lyder lettere desperat. Han får det til at lyde så let. ”Det er hele hemmeligheden” fortsætter han ufortrødent, du bliver ét med sangen og den synger dig. På samme måde er det med fortællingerne. Du åbner... Continue Reading →
En snak med uglen
“Hvis jeg må bede dig om at være tålmodig bare lidt endnu,” siger hun og ser på mig over brillekanten. Brillerne er en illusion, selvfølgelig, for ugler bærer ikke briller. Hun har været vågen gennem natten, det korte mørke vi har om sommeren, og har set, mens andre sov. På daggryets rand mødes vi, morgenen... Continue Reading →
Klippen
Tilsæt lidt magi og eventyr til dit liv og du vil føle dig velsignet. Tidlig morgen, sol gennem vinduet, vinden er stille og jeg kan mærke varmen på min venstre arm. Jeg hører en stemme hviske som et ekko i min sjæl og jeg lytter gennem pennen. ”Min ven” siger dyret, ”der er tidspunkter i... Continue Reading →
Kompasset
Stille glider pennen over papiret og fanger de første ord. Hun er blot hende som holder pennen. Ord former sig og bliver til sætninger og dagens tekst folder sig ud. Hun lader sig guide af ord og fortællinger årshjulet rundt. Hun skriver fra det spæde forår og helt ind i vinterens favn. Hun får fat... Continue Reading →
Har du tænkt på at skrive
Har du tænkt på at skrive? Så er du ikke alene. Jeg får mange henvendelser fra kvinder, som tænker på at skrive men som af den ene eller anden grund oplever, at det er svært at komme i gang. Der er meget, som står i vejen og jo mere de tænker over det, desto sværere... Continue Reading →
Rummet uden svar
“Måske duer jeg slet ikke til at gå denne vej” siger jeg med trist stemme til bien, som sidder på en af sommerblomsterne i krukken. ”Hvilken vej?” spørger hun med sælsom summen. ”Denne usikre og snoede vej med tusindvis af ubekendte. Jeg længes efter mere sikkerhed og vished. Og den slags længsler har en ægte... Continue Reading →
Det din sjæl ved
Jeg kan ikke love dig noget, siger man altid, men Frø vil love mig én ting: Din sjæl ved besked. ”Besked om hvad?” Jeg føler mig lidt fræk, da jeg stiller det spørgsmål, men han ænser det ikke. ”Det din sjæl ved.” Jeg smiler, nå ja, mysteriet afsløres ikke her i tomrummet ved søbredden. Jeg... Continue Reading →