Fortællersken Vandet 🖋️🌊
Intuitivt skrivekursus for kvinder
Start når det passer dig i perioden 10. maj – 1. september
Varighed 3 måneder
eSkrivekursus for kvinder i alle aldre som ønsker at gå på skrivende opdagelse i vandets element
På sommerens eSkrivekursus, hvor du skriver alene og på egen hånd, skal du en tur ind i det magiske univers. Temaet er vandet. Det er havet, søen og floden. Det er vandets element, følelser og intuition. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.
Forløbet og din skrivning
I forløbet får du skriveafsæt, øvelser og inspiration, som alle har afsæt i vandets element.
- Du får en introduktion til intuitiv skrivning
- Du møder vandets element, som bl.a. repræsenterer månen, det ubevidste, din intuition, følelser, hjertet, mystik, det flydende og dybe.
- Du afprøver forskellige tærskler og veje ind i fortællingen og Det Magiske Univers
- Du møder en eller flere af vandets væsener og kraftdyr
- Du bliver overrasket over, hvilke fortællinger der bor i skoven og i din pen

Vandet og intuitiv skrivning
Vandets element er flydende, det er solnedgang, tusmørke og måne. Det repræsenterer din intuition, dit hjerte og dine følelser. Det handler om modtagelighed, indre visdom og at lade sig rense. Vandets element er oplagt, når du begiver os på en intuitiv skriverejse som denne. Du skal til havet, søen og floden. Du finder vandhuller og kilder i skoven. Alt sammen gennem ord og fortællinger.
Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som er forankret i vandets element.
Den første kreative fase
I forløbet skriver du i den første kreative fase. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når du mindst af alt venter det og det sker altid, når du skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.
Intuitiv skrivning er som en tur ind i et ukendt terræn og ofte ind i det ubevidste. Det skal vi lege med på min intuitive sommerskriveskole. Du skriver fra sommerens og vandets energi.
Kurset er for dig
- der har brug for fordybelse og alenetid, selvom om det er sommer.
- som har skrivelængsel
- som har lyst til et magiske sommereventyr af ord og fortællinger
- som gerne vil øve dig på intuitiv skrivning
- gerne vil skærpe din intuition og evne til at lytte til naturen, krop og sjæl
- som har brug for at komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte
- som gerne vil bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejser
- som elsker vandets univers eller er nysgerrig på at lære det bedre at kende
- som gerne vil høste historiemedicin i vandets element
- som gerne vil øve dig på at skrive flydende og intuitivt
- som er nysgerrig på, hvilke fortællinger, der lander i din pen, når du skriver intuitivt

Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser.
Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Jeg guider gerne dig i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Vil bede om min hjælp, spørge om noget eller have små fif til din skrivning og andet i din proces, så skriver du til mig på skrivehuset@gmail.com
Skriv udenfor, gå ud i naturen
Du vil selvfølgelig også blive inviteret til at komme fysisk ud i naturen og du vil opleve glæden ved at skrive om sommeren.
Sommerens energiarbejde er ofte undervurderet. Du kan derfor også bruge forløbet som en del af din spirituelle praksis. Lad vandets magiske univers skænke dig fortællinger, der guider og vejleder dig på din indre rejse. Det kan være ved havet, søen eller en flod. Det kan være en kilde eller et vandfald.
Uanset hvor du er i dit liv nu. Lad vandet transformere.

Jeg vil kærligt invitere til, at du også logger off og bruger lidt tid alene og i fordybelse. Måske skriver du udenfor? I haven. Ved havet, floden eller søen. Eller i skoven.
Som deltager på skriv-selv-kurset Fortællersken Vandet får du
- Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Vandet.”
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr.
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces
- Har du lyst, trækker jeg gerne et kort til dig fra The Healing Waters Oracle, som kan guide dig og skænke inspiration til din proces og fortællinger
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- En introduktion til intuitiv skrivning og vandets magiske univers
- Læring om bl.a. den kreative proces, lytteskrivning, tomrum og tærskler, frygt, modstand og indre censor
- Inspiration fra vandets element, kraftdyr og frænder.
- En direkte oplevelse med intentionens og fortællingens kraft
- Hjælp til at ophæve skriveblokering og skrive dig fri
- Inspiration til at skrive intuitivt og sætte din indre fortællerske fri
- Billet til en eventyrlig sommerskriverejse i vandets univers
- Historiemedicin for sjæl og hjerte

Deltagergebyr
DKK 850,-
Beløbet er inklusive moms.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN VANDET 🖋️🌊
Kan jeg betale i rater?
Ja, det kan du. Du kan betale beløbet i 2 rater, det koster ikke ekstra, men du forpligter dig i så fald til at betale det fulde beløb indenfor aftale tidsramme. Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker dig det.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Dit kursus er først endeligt booket, når betaling har fundet sted. Ved tilmelding skriver du, hvornår du ønsker at starte dit kursus.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN VANDET 🖋️🌊
Bemærk
Bemærk at jeg holder sommerferie i perioden 30. maj til 8. juni (begge dage inklusive) og at det kan påvirke tidspunktet for start, hvis du tilmelder dig i denne periode.



“Water does not resist. Water flows. When you plunge your hand into it, all you feel is a caress. Water is not a solid wall, it will not stop you. But water always goes where it wants to go, and nothing in the end can stand against it. Water is patient. Dripping water wears away a stone. Remember that, my child. Remember you are half water. If you can’t go through an obstacle, go around it. Water does.”
– Margaret Atwood –