Skrivelys

Skrivelys er en hyldest til mit eget skrivelys, det lys, der altid brænder.

Det er håbet, inspirationen og det, der sker, når jeg er i kontakt med energien. Lyset brænder, lyser rummet op, kaster skygger. Lyset danser og når jeg tænder det, tænder jeg for min forbindelse til min skaberkraft, kærlighed og det magiske univers.

Skrivelys er essensen. En hyldest til det smukke ritual, et simpelt skrivelys kan være og som det har været for mig igennem hele min tid og mit virke.

Skrivelys – et nyt univers på min skriveskole

Skrivelys er et nyt univers på Skriveskolen For Fortællersker. Det er skrivekurser til favorable priser for dig, der er nysgerrig på intuitiv skrivning og gerne vil gå på opdagelse uden at det koster alverden. Her får du i perioder lejlighed til at booke forskellige kurser, som tidligere har været tilbudt på anden vis. Jeg har redigeret dem og gjort dem klar til Skrivelys og til dig.

Skrivelys er nye skriveworkshops rundt omkring i landet i pagt med naturen, årshjulet og energien.

Igen gælder det, at jeg ønsker at gøre de intuitive skriveworkshops tilgængelige for så mange som muligt og bestræber mig derfor for at holde priserne på et smukt niveau.

Det er gerne hjemme i spisestuer eller på uprætentiøse steder, hvor skrivningen, cirklen og det, der opstår, er i fokus. Gåture, stedets kraft og historie er også i spil.

Skrivelys er min måde at bære faklen videre på. Den fakkel, der er blevet givet til mig og som jeg bærer med stolthed.

Intuitiv Forårsskriveskole 2026

I foråret 2026 byder Skrivelys på Intuitiv Forårsskriveskole, hvor du kan vælge mellem 2 intuitive skrivekurser til yderst favorabel pris. Kurserne foregår i perioden 1. april – 31. maj – du vælger enten skrivekurset “Skoven” eller “Vandet” og du vælger din ønskede startdato.

Kurserne koster kun DKK 650,- og består hver af 3. dele. Læs om Intuitiv Forårsskriveskole i linket her.

Jeg vender tilbage, når jeg har nyt om intuitive skriveworkshops og andre skønne tiltag i Skrivelys regi 🕯️

Kærlig hilsen
Lene Frandsen
Fortællerske og Intuitiv Skrivecoach

Skriveskolen for Fortællersker

I Skrivelys regi søger jeg

Hvis du er i stand til at tilbyde en spisestue eller et andet sted for intuitive skriveworkshops i Skrivelys regi (med plads til 6-7 deltagere) – så hører jeg gerne fra dig. Som udgangspunkt “lægger du hus til” og deltager gratis på skriveworkshoppen.

Stedet skal helst befinde sig på landet eller i landlige omgivelser. Der skal være forholdsvis stille og mulighed for en gåtur i naturen i forbindelse med skriveworkshoppen.

Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com eller ring 29476483, hvis du kan hjælpe og har lyst til at lægge hus til en intuitiv skriveworkshop for sjæl og hjerte.

Blog på WordPress.com.

Up ↑