Sådan går det til, at jeg sidder på Poppy’s Place og drikker kaffe sammen med Muireann. Man skulle næsten tro, at hun havde planlagt det. Vores møde. Ordene, der falder. Bortset fra at hun ikke kunne vide, at jeg kom. Med mindre … Jeg nægter at tro at Poppy og Muireann står i ledtog med hinanden og hvad værre er, jeg aner ikke hvorfor. I et forsøg på at slappe af og give slip på min voksende frustration, trækker jeg vejret dybt. Fleur sover under bordet, hun er rolig alle steder. Overfor sidder mig Muireann og tørrer sig om munden med hvid serviet.
”En guddommelig bid” erklærer hun og hentyder til fastelavnsbollen, som nu er spist. Jeg nikker og drikker en slurk af min kaffe. Der er hyggeligt på Poppy’s Cafe, de fleste af gæsterne kender hinanden og hilser, når de går ind og ud. Døren åbnes og lukkes, klokken bimler og der langes kaffe, te og fastelavnsboller over disken i et væk. Indtil Poppy pludselig ringer med en klokke og sætter et stort skilt op på disken.
”Udsolgt.”
”Man skal være hurtig” siger Muireann og betragter mig med et smil. ”Men det vidste du godt?”
”Poppy inviterede mig” svarede jeg og besvarer hendes smil. Det føles mere som en grimasse. ”Men det vidste du godt?”
Muireann ler og slikker det sidste creme af læben. Det svarer hun ikke på.
”Jeg må videre” siger jeg og rejser mig resolut. Det samme gør Fleur. ”Hyggeligt at møde dig igen, Muireann.”
Hun nikker kort og fisker sin pung frem fra tasken. Hun er også ved at skulle gå.
«I lige måde, min ven. Men husk det nu. Du er den rigtige kvinde. Der er ingen tilfældigheder og du kan ikke få det til at gå væk. Kortene er givet. Og eftersom du ikke har ordet, bliver det som i drømmen. Du vil finde dem i landskabet.”
”Af hvad siger du?” udbryder jeg og ryster på hovedet.
”Du vil finde dem i landskabet. Kort efter kort, når det er tid. Du behøver med andre ord ikke længere at frygte mit selskab, jeg nævner det ikke igen. Kig endelig forbi boghandlen, når du har brug for finurlig litteratur eller andet, der kan kæle for din spirituelle nysgerrighed.” Hun rejser sig også og sammen med et par andre gæster venter vi i kø foran disken for at betale.
Udenfor er vejret klaret op, et strejf af sollys flyder over hustagene. Jeg tager afsked med Muireann og går over til bilen, der holder parkeret på torvet. Varerne står klar i poser på bagsædet, Fleur hopper ind bagi. Snart går turen tilbage til huset ved havet gennem snoede veje og hårnålesving.
Allerede samme eftermiddag finder jeg det næste kort. Fleur og jeg vandrer langs havet mod nord. Solen kigger frem, vinden tager til. Det er køligt og jeg glæder mig til at komme tilbage til huset og tilberede den grøntsagssuppe, jeg har planlagt. En rigtig sjælevarmer. Fleur løber glad omkring som hun har det for vane og det er hende, der finder kortet. Placeret under en lille sten midt på stranden. Hun stopper op og kigger spørgende på mig, jeg giver hende tegn til at vente.
Så ser jeg det. Kortet. Bagsiden vender opad, jeg fjerner stenen og samler kortet op.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
13. februar 2024
Image by Dirk Ercken, Dreamstime (c)
Intuitiv Skriveworkshop ved Forårsjævndøgn
20. marts 2024 – Edelsminde Bed & Breakfast (Haslev)
Kl. 10:00-16:30
Kom med på intuitiv skriveworkshop i anledning af Forårsjævndøgn, en dag fuld af skrivende fordybelse og magiske fortællinger. Skriveworkshoppen er forankret i tidspunktet for Forårsjævndøgn og den særlige energi, der er til rådighed her.
Der er i skrivende stund 4 ledige pladser på skriveworkshoppen.
Tidspunktet for Forårsjævndøgn
Når Forårsjævndøgn eller Ostara, som tidspunktet også kaldes, indtræffer, bevæger solen sig i nul grader Vædder og livets hjul begynder forfra. Det en dag fuld af frigørelse, som fører os frem til randen af det nye. Vi står på en tærskel og spejder ud i horisonten og ind i foråret. For ifølge den gamle kalender markerer Forårsjævndøgn den første egentlige forårsdag. Her er en helt særlig kreativ energi.
En skrivedag for sjælen
Kom, giv dig selv et skud historiemedicin på en stille skrivedag for sjælen. Vi arbejder og leger med fortællingens kraft som på de andre intuitive skriveworkshops, men skriveafsæt og øvelser på denne dag vil være forankret i tidspunktet for Forårsjævndøgn.
Den intuitive skriveworkshop er en stilledag; vi går stå stille som muligt gennem dagen og lader fortællingerne tale deres eget sprog. Vi øver os på at lytte og skrive det, vi hører.
På skriveworkshoppen skriver vi i hånden. Du bedes medbringe skrivebog eller blok og en god pen at skrive med. Telefoner skal være på lydløs under skriveworkshoppen.
Der er plads til 7 deltagere på skriveworkshoppen og pladserne gives efter først-til-mølle. Betaling sker ved tilmelding, hvor du modtager en bekræftelse og faktura. Tilmelding er bindende.
Deltagergebyr:
DKK 1590,-
Beløbet er inkl. moms
I deltagergebyret er følgende inkluderet
- Undervisning
- Lækker vegetarisk frokostbuffet
- Eftermiddagskaffe/te med kage
- Fri kaffe, te og vand (infused water) hele dagen
- Frugtfad
Deltagelse på skriveworkshoppen kræver ingen forkundskaber, medbring blot din skrivelyst og -længsel.



Lidt om Edelsminde Bed & Breakfast
Edelsminde B&B (6 km fra Haslev) ligger naturskønt og støder op til Gisselfelds store slotshave. Landskabet bærer præg af istidens ismasser, det er kuperet og der er store områder med skov og snoede veje.
Når vi er på Edelsminde, kan vi både bruge stedets have og gå i skoven. For du vil blive inviteret til også at komme ud og få lidt frisk luft og bevæge dig under skriveworkshoppen. Tag gode sko/støvler med og sørg for at tøjet passer til vejret. Vi skal ud og mærke foråret og få luft mellem vingerne.
Indendørs tager vi fodtøjet af, så tag gerne et par hyggesokker eller hjemmesko med.
Vil du overnatte?
I forbindelse med skriveworkshoppen har du mulighed for at overnatte på det skønne Edelsminde Bed & Breakfast. Er du interesseret i det, tager du direkte kontakt til vores vært på Edelsminde Anni Birgit Hansen på telefon 52320757 og aftaler nærmere.
Læs mere om Edelsminde Bed & Breakfast i linket her.
Velkommen til en skøn skrivedag for sjælen.
Tilmelding
Du tilmelder dig skriveworkshoppen ved at klikke på billedet herunder og udfylde formularen.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse på e-mail samt faktura. Din plads på skriveworkshoppen er først endelig booket, når betaling er modtaget. Du kan enten betale på MobilePay 29476483 eller via bankoverførsel (se faktura).


Skriv en kommentar