Gæs, stjerner, gral

Det er nat og der er stjerner. Hun står i skyggen af månen i en blå kåbe med hætte. Hendes hænder er fremstrakte, hun holder forsigtigt om en guldkop. Rækker den frem mod mig med et indbydende blik. Hendes øjne er mørke som natten.

Gralbæreren står der med sirlige bogstaver. Hvad er det, du har i din kop?

Jeg lægger kortet fra mig på bordet, rækker ud efter pennen og åbner min skrivebog. Det eneste, jeg kan gøre nu er at stille spørgsmål, som jeg ikke forsøger at besvare. Det er der mange, som misforstår. Vi tror, at spørgsmål skal besvares prompte. At vi skal have svar på rede hånd. Det er en misforståelse, som fører til forviklinger og skuffelse, fordi vi fanger et falsk svar. Kunsten er at turde vente og at leve spørgsmålet til svaret viser sig en dag. I naturen, i en drøm eller i en fortælling.

Sidst på aftenen går jeg med Fleur ud i klitterne, hun skal gøre sin aftentoilette inden natten. Mørket er tykt og himlen oplyst af stjerner. En snert af frost har lagt sig over landskabet og i det fjerne hvisker havet. Men havet er ikke det eneste, jeg kan høre. Et sted i baggrunden taler gæs med hinanden. Gåsesnak. De er et tegn på det tidlige forår og på rejsen med lyset. Jeg kan høre dem pludre i munden på hinanden, mens jeg står under stjernerne og Fleur gør sit. Det er et godt tegn, det kan jeg mærke. Gæs og stjerner. Et smil finder vej til mine læber, Fleur kommer løbende og fortsætter op mod døren. Jeg vender om og går tilbage til huset. Tid til at slukke lyset og gå i seng.

Jeg drømmer om hende om natten. Det er vores første møde. I en drøm. Hun går langsomt på stranden under stjernehimlen, det er nat, men jeg sover ikke. Mit hus har ingen vægge og intet loft, jeg ligger under stjernerne og ser op. Fryser ikke, min dyne er tung og varm. I baggrunden snorker Fleur om kap med havet. Kvinden bærer på sin guldkop, forsigtigt, så hun ikke spilder noget.

”Hvad har du i din kop?” spørger jeg, da hun træder ind i husets sfære og står foran min seng. Hendes væsen er feminint og yndefuld, hun er en hind i blå kåbe. Jeg har rejst mig op i sengen og trækker dynen op om mig. En stjerne er landet i mit hår.

”Jeg har det, du skal bruge for at skabe dig et lykkeligt liv” svarer hun uden tøven. Mine tanker laver ballade. Hvor prætentiøst at tro, at man kan bringe et andet menneske det.  

”Et lykkeligt liv? Kan jeg få det bare ved at drikke din … ja, hvad er det egentlig for noget?”

”En slags magisk suppe” siger kvinden i blå kåbe. ”Jeg har lunet den til dig, men den kan også drikkes kold. Opskriften er hemmelig, men noget er fermenteret og har trukket i tusind år.”

”Har den så ikke overskredet sidste salgsdato” siger jeg i drømmen, fniser og føler mig dum. Hvorfor sagde jeg dog det?

”Du har ingen anelse” svarer hun og lige dér vågner jeg. Huset har både vægge og loft, gardinet er trukket for og jeg kan ikke se stjernerne. I fodenden snorker Fleur. Det er stadig nat og jeg er vågen. Drømmen er væk. Jeg lægger mig til rette og anstrenger mig for at fremkalde drømmen igen, men det sker ikke. Længe ligger jeg i mørket, inden jeg falder i en drømmeløs søvn.

Og pludselig er det morgen igen.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
7. marts 2024

Image by Mreco99, Dreamstime (c)

INTUITIV SOMMERSKRIVESKOLE 2024

Flere af jer har spurgt, om jeg igen i år afholder Intuitiv Sommerskriveskole. Det gør jeg selvfølgelig og i år byder jeg på et nyt kursus. De forrige år var vi i skoven, men i år skal vi til vandet.

Kurset starter den 1. maj, det varer i tre måneder og foregår udelukkende online. Der er åben for tilmeldinger og du får ravnerabat ved tilmelding senest den 1. april 2024.

Kursus: Intuitiv Skrivning, Vandet

Online skrivekursus for kvinder uanset alder og forudgående skriveerfaring.
Fra 1. maj – 31. juli 2024

På sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er vandet. Det er havet, søen og floden. Det er vandets element, følelser og intuition. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.

Forløbet og din skrivning

I forløbet får du skriveafsæt, øvelser og inspiration, som alle har afsæt i vandets element.

  • Du får en introduktion til intuitiv skrivning i et forløb, der foregår ved havet, søen eller ved floden.
  • Du møder vandets element, som bl.a. repræsenterer månen, det ubevidste, din intuition, følelser, hjertet, mystik, det flydende og dybe.
  • Du afprøver forskellige tærskler og veje ind i fortællingen og Det Magiske Univers
  • Du møder en eller flere af vandets væsener og kraftdyr
  • Du bliver overrasket over, hvilke fortællinger der bor i skoven og i din pen

Skal jeg have et mål med min skrivning?

Måske tænker du, at du er nødt til at have et mål med din sommerskrivning, hvis du deltager i forløbet?

Nej slet ikke!

Det er nok, at du kan mærke et kald. Det er rigeligt, at du har skrivelyst og længsel.

Hvis du har brug for en slags motivation, så tænk på hvorfor du skriver og hvad dit formål er. Heri ligger din intention. Når vi kender vores formål og/eller vores intention, er det langt nemmere at skrive fra sjæl og hjerte.

Du får selvfølgelig vejledning til, hvordan du kan bedst formulere din intention, så den rummer det, du ønsker dig af din skriverejse.

Vandet og intuitiv skrivning

Vandets element er flydende, det er solnedgang, tusmørke og måne. Det repræsenterer din intuition, dit hjerte og dine følelser. Det handler om modtagelighed, indre visdom og at lade sig rense. Vandets element er oplagt, når vi begiver os på en intuitiv skriverejse som denne. Vi skal til havet, søen og floden. Vi finder vandhuller og kilder i skoven. Alt sammen gennem ord og fortællinger.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som er forankret i vandets element.

Den første kreative fase

I forløbet skriver vi i den første kreative fase. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.

Intuitiv skrivning er som en tur ind i et ukendt terræn og ofte ind i det ubevidste. Det skal vi lege med på min intuitive sommerskriveskole.

Kurset er for dig

  • der har brug for fordybelse og alenetid, selvom om det er sommer.
  • som har skrivelængsel
  • som har lyst til et magiske sommereventyr af ord og fortællinger
  • som gerne vil øve dig på intuitiv skrivning
  • gerne vil skærpe din intuition og evne til at lytte til naturen, krop og sjæl
  • som har brug for at komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte
  • som gerne vil bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejser
  • som elsker vandets univers
  • som gerne vil være en del af en skrivegruppe
  • som er nysgerrig på, hvilke fortællinger, der lander i din pen, når du skriver intuitivt
  • som er i et mellemrum på din livsrejse, som er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.

Og meget mere. Hvis du er i tvivl om kurset er for dig, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com eller giv mig et kald på telefon 29476483. Læg en besked på min telefonsvarer, så ringer jeg dig op så hurtigt som muligt.

Deltag på holdet og vær med i skrivecirklen (online)

I en hemmelig gruppe på Facebook holder jeg er et skriverum med næb, kløer og kærlighed. Du bliver du en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Rummet holder jeg i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.

Sammen skriver vi os ind i vandets univers og får historiemedicin for sjæl og hjerte.

Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser.

Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Jeg guider gerne dig i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Jeg skænker dig inspiration og er også et kærligt vidne til din skriveproces og din rejse.

Skriv udenfor, gå ud i naturen

Du vil selvfølgelig også blive inviteret til at komme fysisk ud i naturen og du vil opleve glæden ved at skrive om sommeren.

Sommerens energiarbejde er ofte undervurderet. Du kan derfor også bruge forløbet som en del af din spirituelle praksis. Lad vandets magiske univers skænke dig fortællinger, der guider og vejleder dig på din indre rejse. Det kan være ved havet, søen eller en flod. Det kan være en kilde eller et vandfald.

Uanset hvor du er i dit liv nu. Lad vandet transformere.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers

Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i vandets magiske univers.

Fra 1. maj – 31. august

Det betyder dog ikke, at du skal være online hele tiden, tværtimod.

Jeg vil kærligt invitere til, at du også logger off og bruger lidt tid alene og i fordybelse. Måske skriver du udenfor? I haven. Ved havet. Eller i skoven.

Der er nemlig ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer til din sommer.

Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du

  • Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Vandet.”
  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (maj, juni, juli)
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces uanset, om du er med på holdet eller skriverejser alene.
  • Har du lyst, trækker jeg gerne et kort til dig fra The Healing Waters Oracle, som kan guide dig og skænke inspiration til din proces og fortællinger
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
  • Læring om bl.a. den kreative proces, lytteskrivning, tomrum og tærskler, frygt, modstand og indre censor
  • Inspiration fra vandets element, kraftdyr og frænder.
  • En direkte oplevelse med intentionens og fortællingens kraft
  • Hjælp til at ophæve skriveblokering og skrive dig fri
  • Inspiration til at skrive intuitivt og sætte din indre fortællerske fri
  • Billet til en eventyrlig sommerskriverejse i vandets univers.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deltagergebyr

DKK 1650,-

Beløbet er inklusive moms.

Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. april (spar 150 kr.)
DKK 1500,-

Kan jeg betale i rater?
Ja, det kan du. Du kan betale beløbet i 2-3 rater, det koster ikke ekstra, men du forpligter dig i så fald til at betale det fulde beløb indenfor aftale tidsramme. Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker dig det.

TILMELDING (KLIK) INTUITIV SOMMERSKRIVESKOLE 2024

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.

Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted.

4 thoughts on “Gæs, stjerner, gral

Add yours

  1. Kære Lene Jeg vil gerne afmeldes dit nyhedsbrev. Kan ikke selv få det til at fungere. Så vil du sætte mig. De bedste hilsner Annie

    1. Kære Annie
      Det er ikke mit nyhedsbrev, du abonnerer på her, det er min blog. Du skulle gerne via linket i bunden kunne afmelde dig selv, men jeg skal nok prøve, om jeg kan gøre noget for at slette dig.
      Mvh
      Lene

    2. hej igen Annie, jeg kan ikke finde dig og slette dig fra som følger af min blog, men du kan selv gøre det på min hjemmeside ved at klikke på/åbne et indlæg og i højre side et lille stykke nede klikke på “following skrivecoach Lene Frandsen”. Så skulle teksten meget gerne ændre sig til “follow skrivecoach Lene Frandsen” og du gør ikke mere. Så er du ikke tilmeldt længere.

      1. Tak. Jeg tror det lykkes mig efter et par forsøg. Bedste hilsner Annie

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑