Iskrystaller i græsset, hyben med vinterfrakke. Tidligt i oktober kommer frosten. Lyset er gavmildt, om natten er der stjerner og når daggry kommer til syne mellem træerne i øst, tegnes himlen pink med pasteller. Nogle sover længe, når det er weekend, jeg er ikke blandt dem. Morgenfugl er jeg, vild med det skue, der folder sig ud i timen mellem daggry, skumring og solopgang, så jeg står op. Det er her frosten danser og gråspurven hilser godmorgen fra tagrendens stol. Det er nu og jeg er med. Langsomt gør jeg mig klar til dagen, grounder og sætter kaffe over. Mad og vand til Fleur, hun spiser det hele hurtigt og ser op på mig med bedende øjne. Mon der vanker en bid af oktoberbollen med cornish yarg og hybenkompot?
Vores morgener er hellige. De er et smukt ritual i sig selv. De åbner for dagen og tonen slås an. Det er her jeg husker min intention. Jeg ønsker at leve et fortryllende liv i pagt med årshjulet. Det bliver lettere og lettere, som tiden går. Huset ved havet er blevet mit sted og som Brónach påpegede, er jeg ikke længere bare en gæst, en forbipasserende som snart er borte igen. Jeg er her for at blive.
Elva sender et postkort, cirkussæsonen er ovre nu og hun har lyst til at komme på besøg. ”Kom” svarer jeg, hold en hellig pause hos mig og Fleur.” Om et par uger er jeg der pludselig, lyder hendes svar.
I dag spiser vi morgenmad inden morgenturen. Støvet lys glider gennem køkkenvinduet, ilden buldrer fra sin ovn. Så tikker en SMS ind, jeg ærgrer mig lidt over at blive forstyrret. Telefoner skal på lydløs, så kan man tjekke dem, når man har lyst og er bevidst om det.
Beskeden er fra Poppy, hun har taget fri, en kvinde ved navn Sinead passer caféen i dag. Må jeg komme, har du lyst til besøg? Vi kan gå en lang tur, måske lave mad sammen. En god flaske vin, hvilket involverer en overnatning, som du nok kan regne ud.
Du er velkommen, skriver jeg og åbner mine arme. I dag er der ingen modhager, intet der stritter imod. Jeg har mad i køleskabet, vin i reolen, jeg har rum, ro og plads nok til to. Men først morgentur i klitterne og ud på stranden, gå langs havet i det bløde lys.
Frosten er næsten væk nu, græsset er vådt og støvler bliver våde. Fleur drøner afsted og kaster sig ud i sandet med et ordentligt drøn. Hun løber til vandet, kaster sig i bølgerne og suser tilbage, alt foregår i legende fart. Jeg betragter hende og smiler. Alle burde have sig sådan en ven. Energien smitter, glæden skubber de sidste forbehold til side og lyset strømmer ind. Vi vandrer med raske skridt og røde kinder. En halv time ud og en halv time hjem.
Da vi kommer tilbage til vores klit, står en skikkelse og venter. Det er Brónach med oilskinshat og højhalset trøje over en falmet nederdel. Gummistøvler og smil midt i rynker. Hun har set os og vinker, jeg løfter hånden og hilser.
”Eidheann. Fleur. Skønt at se jer. Sikke en vidunderlig morgen. Jeg måtte også bare ud og gå. Og mens jeg gik, fik jeg en ide. Kom til middag i aften, kom sidst på eftermiddagen, så simrer vi sammen og drikker god vin. En middag som fejring af efteråret og dets energier. Jeg har sådan lyst til at holde gæstebud.”
Et suk trænger sig på, der er bud efter mig i dag. Suk erstattes af latter, jamen ja og nej, for resten, Poppy kommer på besøg, vi har allerede aftalt det.
”Tag dog Poppy med” siger Fleur uden betænkning, ”det er da bare hyggeligt, at vi er tre. Fire, tilføjer hun og klapper Fleur, som logrer voldsomt. Jeg har de skønneste ingredienser til vores efterårsret.”
”Okay, det kan vi godt sige. Vi tager vin med. Er der andet, vi skal medbringe?”
”Tøj i farver og som I følger jer godt tilpas i. Jeg vil invitere jer på en harperejse ind i det magiske univers. Det sker mellem forberedelserne og inden middagen. Der er noget ved denne oktober, som kalder på fejring af en særlig slags.”
”Okay” siger jeg igen og tænker, at jeg lyder som et ekko. Lidt overrumplet og dog spændt og glad. Det kan noget at fejre alt det, vi ikke tror er noget særligt, men som viser sig at have magisk kraft.
Jeg skriver en besked til Poppy og lader hende vide, at vi skal til Brónach. Dresscode: Løst og behageligt tøj i skønne farver. Vigtigt er det, at du føler dig godt tilpas. Kom tidligt, så går vi tur, inden vi trasker over til Brónach. Hun svarer, at hun glæder sig og sender en smiley med hjertesmil.
Lene Frandsen ©️ 🍂
Fortællingen fra Huset ved havet
5. oktober 2024

Mail fra Det Magiske Univers
Inden længe får læserne af mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen en mail fra Det Magiske Univers. Her inviteres du ind i en skriveøvelse, et afsæt, som udspringer af et orakelkort eller andet, jeg intuitivt finder på og/eller som kalder.
Du får mulighed for at afprøve intuitiv skrivning, hvis du ikke kender det i forvejen eller at lade dig inspirere til at skrive noget nyt, anderledes og intuitivt. En fortælling, du ikke havde regnet med eller set komme. Hold øje med din indbakke og se, om det er noget for dig.
Hvis du gerne vil modtage disse skriveafsæt og beskeder fra Det Magiske Univers, kan du efterfølgende tilmelde dig mailinglisten. Herefter sender jeg nemlig kun til dem, som ønsker sig det og har lyst til at være med. Du skal aktivt tilmelde dig, du får et link sammen med første “Mail fra Det Magiske Univers.”
Hvis du ikke abonnerer på mit inspirationsbrev, kan du gøre det i linket her (klik)
Muld og Mørke – et skriveforløb til dig og din vintersjæl
Har du set, at jeg byder på et nyt vinterskrivekursus til dig og din sjæl? Det hedder Muld og Mørke og er et eSkrivekursus i Vintersjæl regi. Det starter den 14. november, tilmelder du dig senest den 25. oktober, får du ravnerabat. Læs mere herunder og kom med, hvis det kalder.
Vintersjæl, Muld & Mørke ✍️🍄🟫❄️
Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter den 14. november 2024
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl.
Skriveafsæt og øvelser er forankret i jordens element og i rodenergien. Du får øvelser til din grounding og til at skærpe din intuition. Du forbinder dig til vinterenergien og skriver dig ind. Intuitivt og i pagt med årshjulet.
Et nyt skriveforløb i Vintersjæl regi
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et eSkrivekursus. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et nyt skriveløb og ikke identisk med tidligere Vintersjæl kurser. Vintersjæl er overskriften og fortæller, at kurset har til hensigt at nære din vintersjæl. Muld & Mørke er navnet på selve skrivekurset ❣️
Frø i frodig vintermuld
Gennem ord, fortællinger og dit indre energiarbejde planter du frø i frodig vintermuld. Du henter fortællinger ind via din intuitive pen, som støtter dig på din vinterrejse.
Måske har du en spirende ide, som du ikke er helt sikker på endnu? Det er tåget, uklart og du føler, at du let farer vild? Måske er der noget, du gerne vil vide? Et budskab, et svar eller en ny retning? Måske har du en drøm, som er så subtil, at den ikke helt er født endnu?
Blidt, blødt og kraftfuldt
Lad Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at få de svar eller ledetråde, du har brug for til at tage nye skridt, når foråret kommer. Uanset, hvad det handler om for dig. Det kan være små ting, der ender med at blive store. Justeringer, der har magisk kraft.
I Vintersjæl, Muld & Mørke, lægger du dine frø i jorden og gøder dem med dit nærvær og din opmærksomhed. Blidt, blødt og kraftfuldt på samme tid
Du ærer processen, du har ikke travlt. Der er ingen deadlines eller blinkende lamper. Følg din egen rytme, lyt til tonerne af din hjertets sang. Vintersjæl, Muld & Mørke, skænker dig ro og rum til fordybelse. Du slapper af og lader op, du hygger dig med fortællingerne og din skrivning i stearinlysets skær.
Lad din rejsedagbog være en god ven, der tager kærligt imod dig gennem vinteren. Alt kan skrives, foldes ud og fortælles. Lad det ånde og ske gennem dig. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.

Kreativitet og healing
Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme. Du øver dig på at være åben, nysgerrig og du opdager, at leg har en helt særlig kraft. Ofte er legen vejen.
Mørket, jorden og det inderlige rum
Vintersjæl, Muld & Mørke, er en skriverejse, der både fejrer og ærer vinterenergien, den mørke del af året. Du får inspiration til at fejre Vintersolhverv og Imbolc. Du finder dit solhvervsord og lader det føre dig ind i det nye år, når den tid kommer. Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted. Et dybere sted. I rødderne.
Vintersjæl, Muld & Mørke er for kvinder i alle aldre
Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Vintersjæl, Muld & Mørke, er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Du skal hverken vide hvad eller hvordan. Lad blot længslen føre dig på vej.
Din intention sætter dig på sjælekurs
Når du starter din skriverejse i Vintersjæl, Muld & Mørke, den 14. november, får du inspiration til at formulere din intention med din skrivning.
Din intention har en særlig kraft. Den sætter din indre kurs på sjælekurs og skaber grobund for det, der skal komme. Dens energi er med til at tiltrække fortællinger, gaver, åbenbaringer og baner vej for synkronicitet og små mirakler.
Du får inspiration til at skabe rum og holde det, mens du skriver. Et helligt rum, der holder om din intention. Et rum fuld af indre lys og nænsomme sange. Præcis som det skal være, når du er på vintervej.

Kursusstart og datoer
Skriveforløbet starter den 14. november og tager dig fra den sidste bid af efteråret og novembertågen og ind i vinter. Det består af 3. dele + ekstra del ved Imbolc, som sendes til dig på e-mail på følgende datoer:
14. november 2024
10. december 2024
14. januar 2025
1. februar 2025 – ekstra – Imbolc
Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver. Følg din egen rytme og det tempo, der passer til dig og din vinter. Lyt til det, der kalder fra din sjæl og skriv det, du hører.
Du skriver alene og helliger dig dit indre rum
I forløbet er der ikke en ydre cirkel. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og helliger dig dit indre rum. Det er en gave til dig og din sjæl. Et vinterskrivekursus fra og til hjertet.
Skrivecoaching og intuitiv vejledning, når du har brug for det
Brug mig gerne i forløbet, jeg er til din rådighed som intuitiv skrivecoach og rejseguide ind i vinterens univers. Hvis du har brug for et godt råd, en intuitiv tilbagemelding, et par skrivetips eller et kraftdyr fra den keltiske tradition. En frænde, der kan støtte dig og skænke dig visdom i vintermørket. En ven med lanterne, der lyser på din vej.
Vintersjæl, Muld & Mørke, støtter dig i at ære din vintersjæl og nære dine rødder.

Som deltager i Vintersjæl, Muld & Mørke får du ✍️🍄🟫❄️
- 3 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriverejse
- 1 ekstra skrivebrev den 1. februar (Imbolc) som afslutning
- Introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til, hvordan du bedst griber det an
- Øvelser til grounding
- Øvelser til at skærpe din intuition
- Skrivecoaching og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach. Hvis og når, du har brug for det.
- Et kraftdyr fra den keltiske tradition. Orakelkortet trækkes i energien fra dine ord og med din bøn eller din intention.
- Dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og kan danne grobund for dit nytårsmanifest.
- Ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld, forbundet og forankret.
- Tillid til mørket og vinterens energi
- Inspiration til at skabe rum til ro, fordybelse og indre retning
- Indre næring til din vinterkraft og til at skabe grobund for en ny begyndelse ved Imbolc
Natur, bevægelse og dagslys
At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi. Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl, Muld & Mørke.
Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.
Vintersjæl, Muld og Mørke er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.
Det er et eSkrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Deltagergebyr
Deltagergebyr ved tilmelding senest den 25. oktober 2024 🪶👛
Pris DKK 1450,-
Deltagergebyr efter den 25. oktober 2024 🪶👛
DKK 1700,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄🟫❄️
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet til aftalte tid ❣️
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og den næste rate den efterfølgende måned.
Vinter, jord, rodenergi, solhverv og Imbolc ✍️❄️🌱
Vinter
Element: Jord
Retning: Nord
Tidspunkt på dagen: Midnat
Tidspunkt på året: Vintersolhverv
Nøgleord er fertilitet, den fysiske verden, livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring, ekspansion, rodenergi, mørke.
Vintersolhverv 21. december 2024
Vintersolhverv er årets korteste dag. Ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder solvending. Og det er præcist det, der sker ved Vintersol. Det er det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat og vender tilbage til vores liv. Det er en glædens dag og et kraftfuldt tidspunkt på årshjulet.
Imbolc – 1. februar 2025 (slut januar, begyndelse af februar)
Imbolc er en ildfestival i den keltiske tradition, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere, det kan vi mærke, det kan vi se. For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang. Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.
Skal du være med? Du tilmelder dig i linket herunder
TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄🟫❄️
ANDRE SIGER
(klik og læs hvad andre siger om at være i forløb hos mig)


Skriv en kommentar