Kvinden i den dybe skov

Man kan være daggry og blive en solopgang. Solsorten som stille synger. Man kan være flammen, stearinlyset, det dæmpede skær. Man kan bevæge sig til rytmen af guddommeligt flow. Ilden i brændeovnen, det nybagt brød. Marmeladen som en hyldest til sommer. Et potpourri af små glæder som perler på snor. Man kan være tidlig morgen og blive en smuk dag.

Vi skal i skoven, det kan jeg mærke. Noget kalder og ikke så stille endda. Men først et solidt morgenmåltid, den er Fleur med på, vi skal være væk i flere timer og gå kilometervis af skridt. Brødet er fra bageren i byen, efterårsbrød med valnødder og små stykker af abrikos. Bittert og sødt på samme tid. Kaffe med havremælk og tid, en hund som smiler ved mine fødder. Tankerne kommer og går. Mon Elva er på vej? Jeg har ikke hørt fra hende og tænker på, hvad Gwenllian sagde. Er hun mon en trickster?

Skoven ligger på den anden side af landevejen, vi skal op af stien og ud langs træerne. Følge vejen i sydlig retning, hver snoning og sving til det sted, hvor lågen i stendiget er. Den åbner sig med et kærligt knirk, vi er velkomne i dag. Blød dis svæver langs jorden, her dufter af fugt og forfald. Vi går på en sti af nedfaldne blade.

Hun bor i skoven som en bedre Cailean. Ofte har jeg set huset og røgen fra den gamle skorsten. Forsigtigt har vi sneget os forbi og hun har aldrig set os eller gjort sig bemærket. Brónach har fortalt om hende. Kvinden i den dybe skov. Et sjovt øgenavn, bemærker en munter tanke, eftersom hun bor i udkanten og slet ikke så skjult endda. Uvilkårligt søger jeg væk fra huset, Fleur er i snor og følger med. Men det er for sent, hun har allerede set os. Fra døren i skovhuset betragter hun os og vinker med løs hånd. Kaldet er hendes og jeg kom.

”Du kom” siger hun med dyb stemme, da jeg træder frem i lysningen og går hendes vej. ”Det er jeg glad for, velkommen til skoven. Vil du indenfor og have en kop kaffe?”

Jeg ryster på hovedet, vi er bare ude og gå, har lige spist morgenmad og drukket kaffe. Hun ryster også på hovedet, hvad så, hvem kan ikke drikke en kop kaffe mere og min er god. Brygget langsomt over ilden. Hun vender sig om og jeg ved, at vi skal følge efter. Som en magnet trækker hun mig ind i sin sfære og døren lukkes bag os.

Huset er mørkt, vinduerne små, men hendes køkken er lyst op af brændeovn og stearinlys. Kaffen dufter, små kager med gul glasur ligger klar på en tallerken. Solar plexus kalder hun dem og smiler bredt. Gammel er hun, rynkerne knirker som lågen i diget. Hun er iført en mosgrøn kjole, hendes grå hår er langt og falder blødt om hendes smalle skuldre.

”Cleena”, hun præsenterer sig og ved godt, hvem jeg er. Kaldet var ikke tilfældigt. ”Sæt dig, så skænker jeg en kop kaffe. Smag på kagerne, de er gode for dit selvværd.” Jeg ler uvilkårligt og trækker en stol ud fra bordet. Fleur lægger sig lydigt under bordet.

Både kaffe og kager smager forbavsende godt. Cleena sætter sig overfor mig, hendes lange fingre fanger en kage fra fadet. De smager af havtorn og citron, de smager af sommer. Høfligt venter jeg med at sige noget, stadig forbavset over invitationen og over at befinde mig i skovkvindens hus. Dagen har taget en uventet drejning. Måske et af de magiske udsving, som Uglen nævnte?

”Skoven er fuld af gemte og glemte steder og hvert sted rummer din længsel.” Cleenas stemme er som en sang. De venter dig, de holder din drømme og dit vildere selv. Herude kan du finde det, du savner. Savnet er ikke defineret, det er en længsel, et tomrum i din sjæl. Skoven rummer svaret. Kom om dagen, kom om natten, begge tidspunkter har gode svar. Men intet er mere magisk end o skumringens skær.

Jeg lytter, mens tankerne begynder at svirre. Vil vide, forstå, men her må det mentale give op. Cleena betragter mig, øjnene er grønbrune, rynkerne i panden bliver dybere.

Jeg nikker.

”Så du siger at jeg skal komme mere ud i skoven?”

”Jeg taler med skovens stemme. Jeg skænker dig en invitation. Kaldet stammer fra dit dybere selv og din længsel. Nogle gange har vi brug for sendebud, andre, som kan pege på rette vej og uden at sige for meget, er skoven dit næste skridt. Læg dig på skovbunden og bliv stille. Ugler flyver over dit hoved, ræven kommer listende og snuser til din fod, træerne nynner. Her kan du høre din sang?

”Og hvem er du Cleena?” Jeg kan ligeså godt spørge. Nysgerrighed er en god ting.

”Hende som byder dig på kaffe.”

Lene Frandsen ©️ 🍂
Fortællingen fra Huset ved havet
19. oktober 2024

Hvad har du brug for nu?

Stemmen kommer indefra. Den er rolig, kærlig og bruger ingen overflødige ord. Den manipulerer ikke, den hæver sig ikke og skruer volumen op. Roligt kalder den på dig og hvis du lytter, kan du høre og mærke, hvad du har brug for. Lyt til stemmen og bed den fortælle dig, hvordan din vinter skal være. Hvad vil gøre dig godt? Hvad har du brug for nu, hvor mørket lukker sig om dig og vinteren er nær.

Vintersjæl, Muld & Mørke hviler i sin egen intention: At skænke dig inspiration til grounding i vinterenergien og skabe rum til ro, fordybelse og skriverier. Må du få lykkelige og rolige stunder i mørket, må du skrive dig ind. Skabe dig et rum, hvor du kan være dybt i vinteren og i dig selv. Må du lytte og mærke de fortællinger, som ikke fandtes før, men som fødes i mørket og har brug for din kærlige opmærksomhed for at blomstre og finde vej til pen og skrivebog.

Hvor ofte skænker vi os selv det, vi har brug for? Sådan rigtigt brug for, når tankerne er stilnet og de heftige diskussioner om travlhed og gøremål forstummer? Hvor ofte lytter vi og skriver det, vi hører?

Muld & Mørke er et Vintersjæl forløb. Det er forankret i rodenergien, mørket og i elementet jord. Men eftersom det samtidig følger årshjulet, vil du opleve energien skifte i løbet af de måneder, du skriver dig.

Mærk rytmen og dans med i dit eget tempo og på din egen måde. Lær vinteren at kende fra et nyt sted dybt i dig selv. Invitation, detaljer og tilmeldingslink finder du herunder. Der er ravnerabat ved tilmelding senest den 25. oktober.

Vintersjæl, Muld & Mørke ✍️🍄‍🟫❄️

Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter den 14. november 2024

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl.

Skriveafsæt og øvelser er forankret i jordens element og i rodenergien. Du får øvelser til din grounding og til at skærpe din intuition. Du forbinder dig til vinterenergien og skriver dig ind. Intuitivt og i pagt med årshjulet.

Et nyt skriveforløb i Vintersjæl regi

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et eSkrivekursus. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et nyt skriveløb og ikke identisk med tidligere Vintersjæl kurser. Vintersjæl er overskriften og fortæller, at kurset har til hensigt at nære din vintersjæl. Muld & Mørke er navnet på selve skrivekurset ❣️

Frø i frodig vintermuld

Gennem ord, fortællinger og dit indre energiarbejde planter du frø i frodig vintermuld. Du henter fortællinger ind via din intuitive pen, som støtter dig på din vinterrejse.

Måske har du en spirende ide, som du ikke er helt sikker på endnu? Det er tåget, uklart og du føler, at du let farer vild? Måske er der noget, du gerne vil vide? Et budskab, et svar eller en ny retning? Måske har du en drøm, som er så subtil, at den ikke helt er født endnu?

Blidt, blødt og kraftfuldt

Lad Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at få de svar eller ledetråde, du har brug for til at tage nye skridt, når foråret kommer. Uanset, hvad det handler om for dig. Det kan være små ting, der ender med at blive store. Justeringer, der har magisk kraft.

I Vintersjæl, Muld & Mørke, lægger du dine frø i jorden og gøder dem med dit nærvær og din opmærksomhed. Blidt, blødt og kraftfuldt på samme tid

Du ærer processen, du har ikke travlt. Der er ingen deadlines eller blinkende lamper. Følg din egen rytme, lyt til tonerne af din hjertets sang. Vintersjæl, Muld & Mørke, skænker dig ro og rum til fordybelse. Du slapper af og lader op, du hygger dig med fortællingerne og din skrivning i stearinlysets skær.

Lad din rejsedagbog være en god ven, der tager kærligt imod dig gennem vinteren. Alt kan skrives, foldes ud og fortælles. Lad det ånde og ske gennem dig. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.

Kreativitet og healing

Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme. Du øver dig på at være åben, nysgerrig og du opdager, at leg har en helt særlig kraft. Ofte er legen vejen.

Mørket, jorden og det inderlige rum

Vintersjæl, Muld & Mørke, er en skriverejse, der både fejrer og ærer vinterenergien, den mørke del af året. Du får inspiration til at fejre Vintersolhverv og Imbolc. Du finder dit solhvervsord og lader det føre dig ind i det nye år, når den tid kommer. Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted. Et dybere sted. I rødderne.

Vintersjæl, Muld & Mørke er for kvinder i alle aldre

Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Vintersjæl, Muld & Mørke, er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Du skal hverken vide hvad eller hvordan. Lad blot længslen føre dig på vej.

Din intention sætter dig på sjælekurs

Når du starter din skriverejse i Vintersjæl, Muld & Mørke, den 14. november, får du inspiration til at formulere din intention med din skrivning.

Din intention har en særlig kraft. Den sætter din indre kurs på sjælekurs og skaber grobund for det, der skal komme. Dens energi er med til at tiltrække fortællinger, gaver, åbenbaringer og baner vej for synkronicitet og små mirakler.

Du får inspiration til at skabe rum og holde det, mens du skriver. Et helligt rum, der holder om din intention. Et rum fuld af indre lys og nænsomme sange. Præcis som det skal være, når du er på vintervej.

Kursusstart og datoer

Skriveforløbet starter den 14. november og tager dig fra den sidste bid af efteråret og novembertågen og ind i vinter. Det består af 3. dele + ekstra del ved Imbolc, som sendes til dig på e-mail på følgende datoer:

14. november 2024
10. december 2024
14. januar 2025
1. februar 2025 – ekstra – Imbolc

Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver. Følg din egen rytme og det tempo, der passer til dig og din vinter. Lyt til det, der kalder fra din sjæl og skriv det, du hører.

Du skriver alene og helliger dig dit indre rum

I forløbet er der ikke en ydre cirkel. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og helliger dig dit indre rum. Det er en gave til dig og din sjæl. Et vinterskrivekursus fra og til hjertet.

Skrivecoaching og intuitiv vejledning, når du har brug for det

Brug mig gerne i forløbet, jeg er til din rådighed som intuitiv skrivecoach og rejseguide ind i vinterens univers. Hvis du har brug for et godt råd, en intuitiv tilbagemelding, et par skrivetips eller et kraftdyr fra den keltiske tradition. En frænde, der kan støtte dig og skænke dig visdom i vintermørket. En ven med lanterne, der lyser på din vej.

Vintersjæl, Muld & Mørke, støtter dig i at ære din vintersjæl og nære dine rødder.

Som deltager i Vintersjæl, Muld & Mørke får du ✍️🍄‍🟫❄️

  • 3 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriverejse
  • 1 ekstra skrivebrev den 1. februar (Imbolc) som afslutning
  • Introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til, hvordan du bedst griber det an
  • Øvelser til grounding
  • Øvelser til at skærpe din intuition
  • Skrivecoaching og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach. Hvis og når, du har brug for det.
  • Et kraftdyr fra den keltiske tradition. Orakelkortet trækkes i energien fra dine ord og med din bøn eller din intention.
  • Dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og kan danne grobund for dit nytårsmanifest.
  • Ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld, forbundet og forankret.
  • Tillid til mørket og vinterens energi
  • Inspiration til at skabe rum til ro, fordybelse og indre retning
  • Indre næring til din vinterkraft og til at skabe grobund for en ny begyndelse ved Imbolc

Natur, bevægelse og dagslys

At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi. Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl, Muld & Mørke.

Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.

Vintersjæl, Muld og Mørke er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.

Det er et eSkrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Deltagergebyr

Deltagergebyr ved tilmelding senest den 25. oktober 2024 🪶👛
Pris DKK 1450,-

Deltagergebyr efter den 25. oktober 2024 🪶👛
DKK 1700,-

Beløbet er inklusive moms


TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄‍🟫❄️


Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet til aftalte tid ❣️

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og den næste rate den efterfølgende måned.


Vinter, jord, rodenergi, solhverv og Imbolc ✍️❄️🌱

Vinter
Element: Jord
Retning: Nord
Tidspunkt på dagen: Midnat
Tidspunkt på året:  Vintersolhverv              

Nøgleord er fertilitet, den fysiske verden, livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring, ekspansion, rodenergi, mørke.

Vintersolhverv 21. december 2024

Vintersolhverv er årets korteste dag. Ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder solvending. Og det er præcist det, der sker ved Vintersol. Det er det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat og vender tilbage til vores liv. Det er en glædens dag og et kraftfuldt tidspunkt på årshjulet.

Imbolc – 1. februar 2025 (slut januar, begyndelse af februar)

Imbolc er en ildfestival i den keltiske tradition, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere, det kan vi mærke, det kan vi se. For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang. Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.

Skal du være med? Du tilmelder dig i linket herunder

TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄‍🟫❄️


ANDRE SIGER
(klik og læs hvad andre siger om at være i forløb hos mig

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑