Beslutningen om at blive ændrer alt. Vejen videre går ind. Ind i mørket. Ind i noget, der føles som ingenting. Alt i mig stritter imod og i et par dage er jeg urolig og føler mig kuldsejlet. Det kan da ikke passe? Er det virkelig min vej? Men selvom jeg stivner, må jeg samtidig erkende, at tidspunktet er perfekt. Det er snart vinter og jeg kaldes hjem.
Jeg undlader at besøge Brónach eller tage til byen, men da fredag ankommer i dæmpet novemberlys, er jeg nødt til at starte bilen og køre til Allesteds Cirkel for at proviantere. Som altid vil Fleur gerne med, jeg lader hende hoppe ind i bilen og så kører vi af sted.
Landskabet er anderledes nu. Nedfaldne blade ligger spredt for alle vinde og i dynger i kanten af vejen. Træernes silhuetter er tydelige nu og man kan se længere end før. Får græsser, en landmand pløjer, den brunsorte jord kommer til syne. Der er lys i vinduerne i de huse, jeg passerer, blødt lys fra lamper og stearinlys. En fasan spankulerer i vejkanten, jeg sætter farten ned og kører langsomt forbi. Fuglen virker forvirret, som fasaner ofte gør, pludselig sætter den i løb og forsvinder ind på en mark. Himlen siger ingenting. Den betragter.
Butikkerne er ved at åbne, da jeg kører ind på torvet og parkerer tæt på Poppy’s Place. Der bliver sat skilte ud, varer lægges på borde og ligeså stille vågner byen igen. Jeg går først til bageren, hvor nybagt brød sender sin duft ud på gaden og hvor fristende bagværk ligger i vinduet. Jeg hilser på ekspedienten, en ældre kvinde med kort gråt hår og spids næse. Hun smiler, jeg beder om et surdejsbrød, så gerne, det kommer hun i en brun papirspose. Var det andet? Det er der ikke, så jeg betaler og forlader butikken igen. Fleur sidder ovre i bilen og holder øje med mig. Hvis jeg skal besøge Poppy, så vil hun med.
Det sker lidt senere, først skal jeg til grønthandler og fiskemanden, som har sin vogn midt på torvet. Altid er han dér om fredagen. Han kommer fra en kystby og har de lækreste delikatesser med sig. Jeg køber laksebøffer og kuller til fryseren. En tangsalat, som jeg holder meget af. Så stikker jeg hovedet ind i ostehandlerens biks, hvor lugten ikke er til at tage fejl af. Et stykke modnet cheddar og skæreost med god smag. Rig på smage, dufte og med hænderne fulde af lækkerier, går jeg over til bilen for at lægge mine varer og tage Fleur ud. Hun logrer ivrigt og springer ud af bilen. Dagen er blevet en time ældre, men lyset er stadig gråt.
Beslutningen om at blive har ændret mig. Mine skridt synker ned i asfalten og jeg føler mig roligere end før. Der er ikke noget, jeg skal nå og da slet ikke regne ud. Budskabet er en stille sang om ro og nærvær gennem vinteren.
”Du virker anderledes” siger Poppy, da hun ser mig, hun er ved at fylde disken op med brød, kager og nybagte scones. Jeg nikker og fortæller hende om min beslutning. Den ser ud til at glæde hende.
”Jeg havde det ligesom dig engang” fortæller hun, da vi sidder ved et bord og drikker kaffe sammen. Der er ikke andre gæster i caféen end mig.
”Jeg ville videre, følte mig rastløs og var sikker på, at jeg skulle noget andet et andet sted end her. Det red mig som en mare. Mine tanker rasede, men uanset hvad jeg tænkte, kunne jeg ikke regne det ud. Det var på kanten til vinter, som nu, og jeg havde en følelse af at skulle tage af sted, inden det blev for sent. Jeg kunne ikke nøjes med at være ejer af en café. En lille café i en lille by.”
Jeg nikker ivrigt, det var også sådan, jeg havde det indtil beslutningen om at blive fik fat.
”Men du blev?”
”Jeg blev og det var en gave. Det føltes ikke sådan først, det var grænseoverskridende svært og jeg kæmpede med det. Indtil jeg rendte ind i Muireann, som så mig dybt i øjnene og bad mig om at komme til hende for en konsultation.
”Du skal ingen steder” sagde hun og det var ordene. Mere var der ikke at sige om det. Fra det tidspunkt var det som om, at mine rødder blev dybere. Der gik nogle dage og så faldt jeg til ro. Roen var godgørende, den styrkede mig og mine bevægelser blev langsommere. Jeg sov godt om natten igen, jeg hengav mig til mørket og den vinter, der var nær.”
”Det blev en gave, Eidheann, som jeg gav mig selv. Da foråret kom, var jeg forandret, nye ideer spirede frem og jeg købte nyt inventer til min café, fik en ven til at male væggene, tulipaner i vaser, jeg eksperimenterede med supper og bagværk og befandt mig som blommen i et æg. Hvem skulle have troet det? I hvert fald ikke hende, som havde så travlt med at komme afsted.”
Poppy ser på mig med mildt blik og jeg blinker en tåre væk.
”Har du lyst til at komme og spise i morgen aften” spørger jeg.
Hun nikker, det har hun og vi laver en aftale. Jeg forlader caféen og Allesteds Cirkel og kører hjem.
Lene Frandsen ©️ 🍂
Fortællingen fra Huset ved havet – Del 2
8. november 2024
Skriv din vinter, skriv din sjæl
Vintersjæl, Muld & Mørke er et skriveforløb til dig og din vinter. Det starter den 14. november og tager dig på en inderlig skriverejse ind i vinteren og det magiske univers. Du får inspiration til at skabe rum, ro og skrive dig til dybere rødder. Skriveafsæt og øvelser er forankret i rodenergien og vinterelementet jord.
Få uglerabat – tilmeld dig nu (og senest den 10. november) ✍️🦉
Invitation, detaljer og tilmeldingslink finder du herunder

Vintersjæl, Muld & Mørke ✍️🍄🟫❄️
Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter den 14. november 2024
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl.
Skriveafsæt og øvelser er forankret i jordens element og i rodenergien. Du får øvelser til din grounding og til at skærpe din intuition. Du forbinder dig til vinterenergien og skriver dig ind. Intuitivt og i pagt med årshjulet.
Et nyt skriveforløb i Vintersjæl regi
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et eSkrivekursus. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et nyt skriveløb og ikke identisk med tidligere Vintersjæl kurser. Vintersjæl er overskriften og fortæller, at kurset har til hensigt at nære din vintersjæl. Muld & Mørke er navnet på selve skrivekurset ❣️
Frø i frodig vintermuld
Gennem ord, fortællinger og dit indre energiarbejde planter du frø i frodig vintermuld. Du henter fortællinger ind via din intuitive pen, som støtter dig på din vinterrejse.
Måske har du en spirende ide, som du ikke er helt sikker på endnu? Det er tåget, uklart og du føler, at du let farer vild? Måske er der noget, du gerne vil vide? Et budskab, et svar eller en ny retning? Måske har du en drøm, som er så subtil, at den ikke helt er født endnu?
Blidt, blødt og kraftfuldt
Lad Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at få de svar eller ledetråde, du har brug for til at tage nye skridt, når foråret kommer. Uanset, hvad det handler om for dig. Det kan være små ting, der ender med at blive store. Justeringer, der har magisk kraft.
I Vintersjæl, Muld & Mørke, lægger du dine frø i jorden og gøder dem med dit nærvær og din opmærksomhed. Blidt, blødt og kraftfuldt på samme tid
Du ærer processen, du har ikke travlt. Der er ingen deadlines eller blinkende lamper. Følg din egen rytme, lyt til tonerne af din hjertets sang. Vintersjæl, Muld & Mørke, skænker dig ro og rum til fordybelse. Du slapper af og lader op, du hygger dig med fortællingerne og din skrivning i stearinlysets skær.
Lad din rejsedagbog være en god ven, der tager kærligt imod dig gennem vinteren. Alt kan skrives, foldes ud og fortælles. Lad det ånde og ske gennem dig. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.

Kreativitet og healing
Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme. Du øver dig på at være åben, nysgerrig og du opdager, at leg har en helt særlig kraft. Ofte er legen vejen.
Mørket, jorden og det inderlige rum
Vintersjæl, Muld & Mørke, er en skriverejse, der både fejrer og ærer vinterenergien, den mørke del af året. Du får inspiration til at fejre Vintersolhverv og Imbolc. Du finder dit solhvervsord og lader det føre dig ind i det nye år, når den tid kommer. Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted. Et dybere sted. I rødderne.
Vintersjæl, Muld & Mørke er for kvinder i alle aldre
Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Vintersjæl, Muld & Mørke, er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Du skal hverken vide hvad eller hvordan. Lad blot længslen føre dig på vej.
Din intention sætter dig på sjælekurs
Når du starter din skriverejse i Vintersjæl, Muld & Mørke, den 14. november, får du inspiration til at formulere din intention med din skrivning.
Din intention har en særlig kraft. Den sætter din indre kurs på sjælekurs og skaber grobund for det, der skal komme. Dens energi er med til at tiltrække fortællinger, gaver, åbenbaringer og baner vej for synkronicitet og små mirakler.
Du får inspiration til at skabe rum og holde det, mens du skriver. Et helligt rum, der holder om din intention. Et rum fuld af indre lys og nænsomme sange. Præcis som det skal være, når du er på vintervej.

Kursusstart og datoer
Skriveforløbet starter den 14. november og tager dig fra den sidste bid af efteråret og novembertågen og ind i vinter. Det består af 3. dele + ekstra del ved Imbolc, som sendes til dig på e-mail på følgende datoer:
14. november 2024
10. december 2024
14. januar 2025
1. februar 2025 – ekstra – Imbolc
Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver. Følg din egen rytme og det tempo, der passer til dig og din vinter. Lyt til det, der kalder fra din sjæl og skriv det, du hører.
Du skriver alene og helliger dig dit indre rum
I forløbet er der ikke en ydre cirkel. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og helliger dig dit indre rum. Det er en gave til dig og din sjæl. Et vinterskrivekursus fra og til hjertet.
Skrivecoaching og intuitiv vejledning, når du har brug for det
Brug mig gerne i forløbet, jeg er til din rådighed som intuitiv skrivecoach og rejseguide ind i vinterens univers. Hvis du har brug for et godt råd, en intuitiv tilbagemelding, et par skrivetips eller et kraftdyr fra den keltiske tradition. En frænde, der kan støtte dig og skænke dig visdom i vintermørket. En ven med lanterne, der lyser på din vej.
Vintersjæl, Muld & Mørke, støtter dig i at ære din vintersjæl og nære dine rødder.

Som deltager i Vintersjæl, Muld & Mørke får du ✍️🍄🟫❄️
- 3 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriverejse
- 1 ekstra skrivebrev den 1. februar (Imbolc) som afslutning
- Introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til, hvordan du bedst griber det an
- Øvelser til grounding
- Øvelser til at skærpe din intuition
- Skrivecoaching og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach. Hvis og når, du har brug for det.
- Et kraftdyr fra den keltiske tradition. Orakelkortet trækkes i energien fra dine ord og med din bøn eller din intention.
- Dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og kan danne grobund for dit nytårsmanifest.
- Ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld, forbundet og forankret.
- Tillid til mørket og vinterens energi
- Inspiration til at skabe rum til ro, fordybelse og indre retning
- Indre næring til din vinterkraft og til at skabe grobund for en ny begyndelse ved Imbolc
Natur, bevægelse og dagslys
At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi. Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl, Muld & Mørke.
Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.
Vintersjæl, Muld og Mørke er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.
Det er et eSkrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Deltagergebyr
Deltagergebyr 🪶👛
DKK 1650,-
Uglerabat ved tilmelding senest den 10. november ✍️🦉
Deltagergebyr🪶👛
DKK 1500,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄🟫❄️
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet til aftalte tid ❣️
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og den næste rate den efterfølgende måned.

Vinter, jord, rodenergi, solhverv og Imbolc ✍️❄️🌱
Vinter
Element: Jord
Retning: Nord
Tidspunkt på dagen: Midnat
Tidspunkt på året: Vintersolhverv
Nøgleord er fertilitet, den fysiske verden, livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring, ekspansion, rodenergi, mørke.
Vintersolhverv 21. december 2024
Vintersolhverv er årets korteste dag. Ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder solvending. Og det er præcist det, der sker ved Vintersol. Det er det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat og vender tilbage til vores liv. Det er en glædens dag og et kraftfuldt tidspunkt på årshjulet.
Imbolc – 1. februar 2025 (slut januar, begyndelse af februar)
Imbolc er en ildfestival i den keltiske tradition, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere, det kan vi mærke, det kan vi se. For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang. Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.
Skal du være med? Du tilmelder dig i linket herunder
TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄🟫❄️
ANDRE SIGER
(klik og læs hvad andre siger om at være i forløb hos mig)
Skriv en kommentar