Der er ikke noget galt. Du er ikke havnet på et forkert sted. Der står ikke noget i vejen for din indre udfoldelse, hvis du bliver her. Forankret og forbundet. Tæt på vinter og rodenergiens tid. Her kan lære at ære din dybe forbindelse til både jorden og det magiske univers uden de sædvanlige impulser, der tog dig bort. Der er ikke noget, du skal nå. Det, der er dit og det, du ønsker dig, befinder sig lige her. I din vintermuld, i din sjæl.
Det er en forunderlig tanke og også lidt skræmmende. Er jeg virkelig ankommet nu?
Efter dage med dis og dæmpet lys, opstår en sprække i himlen. Lys strømmer ud, disen er forsvundet. Et skift i energien konstaterer jeg og står op, strækker mig og tager tøj på, i dag starter vi med en tur ud. Ud i klitterne, hvor dug fugter støvler og poter. Længe står jeg med hovedet mod havet, læner mig ind i horisonten og den nye dag. Selvom tankerne har det med at rumstere, øver jeg på at grounde og komme til stede i visheden om, at alt er som det skal. Jeg skal ingen steder hen.
Hele mit liv har jeg gået med følelsen af, at der mangler noget, at noget er forkert. Det har skabt uro og ubalance. Nu kommer roen sejlende som et skib på havet, jeg skal ingen steder hen. Kun et sted er jeg dybt forbundet og i flow. Dybt i mig selv. Jeg øver mig på at lytte efter og mærke flowet. Hvor ofte er det langsommere end jeg. Hvordan jeg bevidst kan sætte farten ned og forbinde mig, følge rytmen af det guddommelige flow.
En skikkelse kommer til syne på stranden, da vi lidt senere er på vej hjem. Skikkelse vinker ivrigt, Fleur løber i forvejen, det er Brónach som også er ude at gå tur. Viltert hår stikker op af grøn frakke, hun har grå luffer på, det er en kølig morgen og vinteren er nær.
”Jeg havde håbet at fange jer” udbryder hun og ser tilfreds ud. ”Jeg vil byde på morgenmad. Du har vel ikke spist endnu?”
Jeg ryster på hovedet, nej, men Fleur skal lige have sin mad. Hun går hjem og sætter kaffe over.
”Jeg har bagt” siger hun skælmsk og ser ud som om det morer hende. ”Jeg vågnede tidligt og så det som et tegn.”
Alting har dybere mening for Brónach. Hun kæmper sjældent med energien. Da vi ankommer til hendes hus, efter Fleur har spist og drukket, dufter der af hjemmebag og nybrygget kaffe. Kanel sniger sig langs panelerne, kardemomme danser på veldækket bord.
”Du vidste at jeg ville komme” siger jeg og smiler, ”aldrig var du i tvivl.”
Hun ryster på hovedet og skænker kaffe op. Således tager dagen en uventet drejning. Sprækken i himlen er blevet større og kaffen er god. Det her havde jeg ikke regnet med, da jeg stod op for en times tid siden. At jeg skulle gæste Brónach og spise hjemmebagt brød. Hun har sommerens og efterårets marmelader på glas, den nyeste er æblemarmeladen med kanel. Jeg spiser grådigt og mærker noget rumstere, en følelse af dårlig samvittighed over bare at sidde her. Burde jeg ikke gøre noget?
”Alt vil afsløre sig for dig senere” konstaterer Brónach som også læser tanker. ”Det vigtigste er, at du øver dig på forbindelse på. Det er tanken, der gør det. Visheden om, at du er kommet hjem. Vi tror, at vi skal fare ud i verden for at hente vores lykke. Det er en dårlig spøg. Mange vildfarne sjæle suser omkring uden mål og jordforbindelse i evig søgen efter det, der findes i dem selv.
”Men det aner de ikke” siger jeg og ryster beklagende på hovedet. ”Jeg har været der selv.”
”Stilhed skal der til og en god portion tålmodighed. Det kræver disciplin og tro på det gode i dig. At der findes et sted dybt i dit indre, hvor roen favner dig og du kan slappe af. Vinteren er et godt sted at lære det og øve sig. Mørket kommer og kalder dig hjem.”
Lene Frandsen ©️ 🍂
Fortællingen fra Huset ved havet – Del 2
12. november 2024
Vintersjæl, Muld & Mørke ✍️🍄🟫❄️
Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter den 14. november 2024
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl.
Skriveafsæt og øvelser er forankret i jordens element og i rodenergien. Du får øvelser til din grounding og til at skærpe din intuition. Du forbinder dig til vinterenergien og skriver dig ind. Intuitivt og i pagt med årshjulet.
Et nyt skriveforløb i Vintersjæl regi
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et eSkrivekursus. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.
Vintersjæl, Muld & Mørke, er et nyt skriveløb og ikke identisk med tidligere Vintersjæl kurser. Vintersjæl er overskriften og fortæller, at kurset har til hensigt at nære din vintersjæl. Muld & Mørke er navnet på selve skrivekurset ❣️
Frø i frodig vintermuld
Gennem ord, fortællinger og dit indre energiarbejde planter du frø i frodig vintermuld. Du henter fortællinger ind via din intuitive pen, som støtter dig på din vinterrejse.
Måske har du en spirende ide, som du ikke er helt sikker på endnu? Det er tåget, uklart og du føler, at du let farer vild? Måske er der noget, du gerne vil vide? Et budskab, et svar eller en ny retning? Måske har du en drøm, som er så subtil, at den ikke helt er født endnu?
Blidt, blødt og kraftfuldt
Lad Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at få de svar eller ledetråde, du har brug for til at tage nye skridt, når foråret kommer. Uanset, hvad det handler om for dig. Det kan være små ting, der ender med at blive store. Justeringer, der har magisk kraft.
I Vintersjæl, Muld & Mørke, lægger du dine frø i jorden og gøder dem med dit nærvær og din opmærksomhed. Blidt, blødt og kraftfuldt på samme tid
Du ærer processen, du har ikke travlt. Der er ingen deadlines eller blinkende lamper. Følg din egen rytme, lyt til tonerne af din hjertets sang. Vintersjæl, Muld & Mørke, skænker dig ro og rum til fordybelse. Du slapper af og lader op, du hygger dig med fortællingerne og din skrivning i stearinlysets skær.
Lad din rejsedagbog være en god ven, der tager kærligt imod dig gennem vinteren. Alt kan skrives, foldes ud og fortælles. Lad det ånde og ske gennem dig. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.

Kreativitet og healing
Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme. Du øver dig på at være åben, nysgerrig og du opdager, at leg har en helt særlig kraft. Ofte er legen vejen.
Mørket, jorden og det inderlige rum
Vintersjæl, Muld & Mørke, er en skriverejse, der både fejrer og ærer vinterenergien, den mørke del af året. Du får inspiration til at fejre Vintersolhverv og Imbolc. Du finder dit solhvervsord og lader det føre dig ind i det nye år, når den tid kommer. Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted. Et dybere sted. I rødderne.
Vintersjæl, Muld & Mørke er for kvinder i alle aldre
Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Vintersjæl, Muld & Mørke, er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Du skal hverken vide hvad eller hvordan. Lad blot længslen føre dig på vej.
Din intention sætter dig på sjælekurs
Når du starter din skriverejse i Vintersjæl, Muld & Mørke, den 14. november, får du inspiration til at formulere din intention med din skrivning.
Din intention har en særlig kraft. Den sætter din indre kurs på sjælekurs og skaber grobund for det, der skal komme. Dens energi er med til at tiltrække fortællinger, gaver, åbenbaringer og baner vej for synkronicitet og små mirakler.
Du får inspiration til at skabe rum og holde det, mens du skriver. Et helligt rum, der holder om din intention. Et rum fuld af indre lys og nænsomme sange. Præcis som det skal være, når du er på vintervej.

Kursusstart og datoer
Skriveforløbet starter den 14. november og tager dig fra den sidste bid af efteråret og novembertågen og ind i vinter. Det består af 3. dele + ekstra del ved Imbolc, som sendes til dig på e-mail på følgende datoer:
14. november 2024
10. december 2024
14. januar 2025
1. februar 2025 – ekstra – Imbolc
Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver. Følg din egen rytme og det tempo, der passer til dig og din vinter. Lyt til det, der kalder fra din sjæl og skriv det, du hører.
Du skriver alene og helliger dig dit indre rum
I forløbet er der ikke en ydre cirkel. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og helliger dig dit indre rum. Det er en gave til dig og din sjæl. Et vinterskrivekursus fra og til hjertet.
Skrivecoaching og intuitiv vejledning, når du har brug for det
Brug mig gerne i forløbet, jeg er til din rådighed som intuitiv skrivecoach og rejseguide ind i vinterens univers. Hvis du har brug for et godt råd, en intuitiv tilbagemelding, et par skrivetips eller et kraftdyr fra den keltiske tradition. En frænde, der kan støtte dig og skænke dig visdom i vintermørket. En ven med lanterne, der lyser på din vej.
Vintersjæl, Muld & Mørke, støtter dig i at ære din vintersjæl og nære dine rødder.

Som deltager i Vintersjæl, Muld & Mørke får du ✍️🍄🟫❄️
- 3 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriverejse
- 1 ekstra skrivebrev den 1. februar (Imbolc) som afslutning
- Introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til, hvordan du bedst griber det an
- Øvelser til grounding
- Øvelser til at skærpe din intuition
- Skrivecoaching og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach. Hvis og når, du har brug for det.
- Et kraftdyr fra den keltiske tradition. Orakelkortet trækkes i energien fra dine ord og med din bøn eller din intention.
- Dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og kan danne grobund for dit nytårsmanifest.
- Ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld, forbundet og forankret.
- Tillid til mørket og vinterens energi
- Inspiration til at skabe rum til ro, fordybelse og indre retning
- Indre næring til din vinterkraft og til at skabe grobund for en ny begyndelse ved Imbolc
Natur, bevægelse og dagslys
At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi. Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl, Muld & Mørke.
Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.
Vintersjæl, Muld og Mørke er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.
Det er et eSkrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Deltagergebyr
Deltagergebyr 🪶👛
DKK 1600,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄🟫❄️
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet til aftalte tid ❣️
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og den næste rate den efterfølgende måned.

Vinter, jord, rodenergi, solhverv og Imbolc ✍️❄️🌱
Vinter
Element: Jord
Retning: Nord
Tidspunkt på dagen: Midnat
Tidspunkt på året: Vintersolhverv
Nøgleord er fertilitet, den fysiske verden, livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring, ekspansion, rodenergi, mørke.
Vintersolhverv 21. december 2024
Vintersolhverv er årets korteste dag. Ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder solvending. Og det er præcist det, der sker ved Vintersol. Det er det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat og vender tilbage til vores liv. Det er en glædens dag og et kraftfuldt tidspunkt på årshjulet.
Imbolc – 1. februar 2025 (slut januar, begyndelse af februar)
Imbolc er en ildfestival i den keltiske tradition, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere, det kan vi mærke, det kan vi se. For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang. Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.
Skal du være med? Du tilmelder dig i linket herunder
TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄🟫❄️
ANDRE SIGER
(klik og læs hvad andre siger om at være i forløb hos mig)

Skriv en kommentar