Der findes en skrædder

Morgenerne er langsommere nu. Mørket hænger ved og dagen tøver. Da lyset endelig kommer, får jeg øje på solen bag træerne og forbereder mig på en solopgang. Men da solen er stået op, går den direkte ind bag skyerne som lukker sig om den. Jeg trisser tilbage til køkkenet, sætter kaffe over og forbereder min morgenmad. Fleur har spist og er nu klar til de godbidder, der måtte falde af. Et stearinlys på bordet, ild i brændeovnen og en skål med tid.

Jeg blev fritaget for mit hverv som vandrevært. Sådan lød det tidligere på året. Nu er jeg begyndt at savne det lidt igen. Hvad mon der skete med vandrebogen og kan jeg annullere min fritagelse og stille mig til rådighed igen? Har jeg et valg? Måske skulle jeg spørge Muireann, så selvom det kun er onsdag, planlægger jeg en tur til Allesteds Cirkel. Senere, når vi har gået vores tur langs stranden, Fleur og jeg.

Muireann er ved at åbne sin butik, da jeg kører ind på torvet og parkerer. Hun ser mig og vinker fra den åbne dør. Jeg står ud og hun gør tegn til, at jeg skal komme nærmere. Jeg tager Fleur ud af bilen og vi går over fugtige brosten og frem til hendes sted. Butiksvinduet har hun pyntet med røde bær og visne blade. Hos hende er det ikke jul før tid. Små lys funkler i efterårsfarverne, bøger er placeret blandt tarotkort og et par penne af god kvalitet.

”Eidheann, hvor hyggeligt. Jeg har lige sat kaffe over.” Hun har en lang sort kjole på og en cardigan om skuldrene. Håret sidder løst og er fugtigt efter hendes bad. I butikken er lyset blødt og der dufter af kaffe. Vi sidder som altid i baglokalet, hun skænker kaffe og deler sin croissant med mig. Jeg fortæller hende, hvorfor jeg er kommet.

”Du kan ikke blive vandrevært igen” svarer hun prompte, da jeg tier stille. ”Den tid er forbi. Hvad der er sket med vandrebogen henligger i uvished, men dit navn og sted er ikke længere at finde.”

”Jamen stedet har vel sin tradition?”

”Den er slettet nu. Du er kommet for at skabe nye traditioner. Så hvis du har lyst til at byde vandrende kvinder velkommen eller måske åbne et lille pensionat, så er det op til dig. Du har frie hænder.”

Jeg mærker et stik af vellysten nysgerrighed. Et pensionat? Tankerne løber tilbage i tiden til min tid på Pensionatet, kan jeg selv åbne et lignende sted? Det føles stort og nærmest umuligt. Jeg drikker af kaffen og tager en bid af den halve croissant. Krummer daler som blade i vinden.

”Men mit er jo bare et lille hus” fremstammer jeg og modstand mobiliseres. Jeg har kun plads til en gæst af gangen. Og jeg ved ærlig talt heller ikke, om jeg har lyst til selskab hele tiden. Sådan var det jo ikke, da jeg var vandrevært.”

Muireann trækker på skuldrene og ser på mig med glimt i øjet.

”Det er op til dig nu, Eidheann. Men pas på at ideen ikke kun er opstået, fordi du vil fylde tomrummet ud.”

”Du har ret” samtygger jeg. ”Det kan være et slags selvforsvar.”

Muireann nikker, hun er ikke uenig og jeg er glad for, at jeg tog til byen i dag. Jeg er blevet klogere, titlen som vandrevært hører fortiden til og nye ideer er ikke klar endnu. Mørket rummer potentialet. Det tomme rum er en åbning. Normalt fylder vi det ud, vi laver støj og skynder os at få noget til at ske. De fleste gør sig travle, så tomrummet aldrig opstår. Er jeg på vej til at gøre det samme? Åbne mit hus for gæster og undgå at møde mig selv? Mig selv i mørket, i tomrummet og på et sted, hvor jeg aldrig har været før. Er der en ny indgang til huset ved havet? En anden vej at komme ind på? Kan jeg finde mig til rette i vinteren og mørket uden at bryde stilhedens fortryllende segl?

Jeg tager afsked med Muireann, sætter Fleur i bilen og går gennem den lille by for at gøre mine indkøb. Tanken om en risotto med friskpillede rejer, citron og chili dukker op i rette øjeblik, da jeg står foran fiskehandlerens vindue. Jeg går ind og han har præcis, hvad jeg søger. I købmandens velduftende lokaler finder jeg risottoris og nogle af de krydderier, jeg mangler i min skuffe. En kvinde, som jeg ikke har set i byen før, kommer ind af døren, ser sig omkring og smiler til mig. Et varmt smil. Hun er på min egen alder, grå striber i det lyse hår, der hænger løst under en lysegrøn strikhue. Hun har en blå uldfrakke på og lange sorte støvler.

”Dig har jeg aldrig set i Allesteds Cirkel” udbryder hun og kommer hen til mig med få skridt. Bag disken står købmandens datter og betragter os. Et par andre kunder går langsomt gennem butikken og fylder deres kurve. Friske æg, grøntsager og kolonial fra alle verdens hjørner.

”Jeg har heller ikke set dig” svarer jeg og ser ind i hendes blå øjne. ”Men jeg bor her heller ikke, jeg kommer bare fra tid til anden for at købe ind. Og så hænger jeg lidt ud på Poppy’s Place” tilføjer jeg og skal til at gå videre, men kvinden blokerer min vej.

”Cathleen Eimear” siger hun og præsenterer sig med udstrakt hånd. ”Jeg er skrædder her i byen. Min butik ligger i en smøge, så du er sikkert ikke stødt på den. Men kig forbi en dag, jeg har det med at byde på portvin og er glad for en hyggelig snak. Du behøver ikke at skulle have lavet noget.”

”Eidheann” svarer jeg, ”nej, jeg har hverken hørt om dig eller din butik. Men jeg kigger gerne forbi en dag.”

”Gør det” svarer Cathleen Eimear. Hun træder et skridt til side, jeg nikker og går direkte hen til disken for at betale for mine varer. Snart står jeg ude på fortovet igen med en underlig følelse af deja-vu. Der er noget bekendt ved Cathleen Eimear, men jeg kan ikke sætte min fingre på, hvad det er.

Lene Frandsen ©️ 🍂
Fortællingen fra Huset ved havet – Del 2
13. november 2024

Vintersjæl, Muld & Mørke, starter i morgen
skal du være med, er det tid til tilmelding
✍️🦉

Vintersjæl, Muld & Mørke ✍️🍄‍🟫❄️

Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter den 14. november 2024

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl.

Skriveafsæt og øvelser er forankret i jordens element og i rodenergien. Du får øvelser til din grounding og til at skærpe din intuition. Du forbinder dig til vinterenergien og skriver dig ind. Intuitivt og i pagt med årshjulet.

Et nyt skriveforløb i Vintersjæl regi

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et eSkrivekursus. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et nyt skriveløb og ikke identisk med tidligere Vintersjæl kurser. Vintersjæl er overskriften og fortæller, at kurset har til hensigt at nære din vintersjæl. Muld & Mørke er navnet på selve skrivekurset ❣️

Frø i frodig vintermuld

Gennem ord, fortællinger og dit indre energiarbejde planter du frø i frodig vintermuld. Du henter fortællinger ind via din intuitive pen, som støtter dig på din vinterrejse.

Måske har du en spirende ide, som du ikke er helt sikker på endnu? Det er tåget, uklart og du føler, at du let farer vild? Måske er der noget, du gerne vil vide? Et budskab, et svar eller en ny retning? Måske har du en drøm, som er så subtil, at den ikke helt er født endnu?

Blidt, blødt og kraftfuldt

Lad Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at få de svar eller ledetråde, du har brug for til at tage nye skridt, når foråret kommer. Uanset, hvad det handler om for dig. Det kan være små ting, der ender med at blive store. Justeringer, der har magisk kraft.

I Vintersjæl, Muld & Mørke, lægger du dine frø i jorden og gøder dem med dit nærvær og din opmærksomhed. Blidt, blødt og kraftfuldt på samme tid

Du ærer processen, du har ikke travlt. Der er ingen deadlines eller blinkende lamper. Følg din egen rytme, lyt til tonerne af din hjertets sang. Vintersjæl, Muld & Mørke, skænker dig ro og rum til fordybelse. Du slapper af og lader op, du hygger dig med fortællingerne og din skrivning i stearinlysets skær.

Lad din rejsedagbog være en god ven, der tager kærligt imod dig gennem vinteren. Alt kan skrives, foldes ud og fortælles. Lad det ånde og ske gennem dig. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.

Kreativitet og healing

Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme. Du øver dig på at være åben, nysgerrig og du opdager, at leg har en helt særlig kraft. Ofte er legen vejen.

Mørket, jorden og det inderlige rum

Vintersjæl, Muld & Mørke, er en skriverejse, der både fejrer og ærer vinterenergien, den mørke del af året. Du får inspiration til at fejre Vintersolhverv og Imbolc. Du finder dit solhvervsord og lader det føre dig ind i det nye år, når den tid kommer. Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted. Et dybere sted. I rødderne.

Vintersjæl, Muld & Mørke er for kvinder i alle aldre

Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Vintersjæl, Muld & Mørke, er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Du skal hverken vide hvad eller hvordan. Lad blot længslen føre dig på vej.

Din intention sætter dig på sjælekurs

Når du starter din skriverejse i Vintersjæl, Muld & Mørke, den 14. november, får du inspiration til at formulere din intention med din skrivning.

Din intention har en særlig kraft. Den sætter din indre kurs på sjælekurs og skaber grobund for det, der skal komme. Dens energi er med til at tiltrække fortællinger, gaver, åbenbaringer og baner vej for synkronicitet og små mirakler.

Du får inspiration til at skabe rum og holde det, mens du skriver. Et helligt rum, der holder om din intention. Et rum fuld af indre lys og nænsomme sange. Præcis som det skal være, når du er på vintervej.

Kursusstart og datoer

Skriveforløbet starter den 14. november og tager dig fra den sidste bid af efteråret og novembertågen og ind i vinter. Det består af 3. dele + ekstra del ved Imbolc, som sendes til dig på e-mail på følgende datoer:

14. november 2024
10. december 2024
14. januar 2025
1. februar 2025 – ekstra – Imbolc

Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver. Følg din egen rytme og det tempo, der passer til dig og din vinter. Lyt til det, der kalder fra din sjæl og skriv det, du hører.

Du skriver alene og helliger dig dit indre rum

I forløbet er der ikke en ydre cirkel. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og helliger dig dit indre rum. Det er en gave til dig og din sjæl. Et vinterskrivekursus fra og til hjertet.

Skrivecoaching og intuitiv vejledning, når du har brug for det

Brug mig gerne i forløbet, jeg er til din rådighed som intuitiv skrivecoach og rejseguide ind i vinterens univers. Hvis du har brug for et godt råd, en intuitiv tilbagemelding, et par skrivetips eller et kraftdyr fra den keltiske tradition. En frænde, der kan støtte dig og skænke dig visdom i vintermørket. En ven med lanterne, der lyser på din vej.

Vintersjæl, Muld & Mørke, støtter dig i at ære din vintersjæl og nære dine rødder.

Som deltager i Vintersjæl, Muld & Mørke får du ✍️🍄‍🟫❄️

  • 3 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriverejse
  • 1 ekstra skrivebrev den 1. februar (Imbolc) som afslutning
  • Introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til, hvordan du bedst griber det an
  • Øvelser til grounding
  • Øvelser til at skærpe din intuition
  • Skrivecoaching og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach. Hvis og når, du har brug for det.
  • Et kraftdyr fra den keltiske tradition. Orakelkortet trækkes i energien fra dine ord og med din bøn eller din intention.
  • Dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og kan danne grobund for dit nytårsmanifest.
  • Ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld, forbundet og forankret.
  • Tillid til mørket og vinterens energi
  • Inspiration til at skabe rum til ro, fordybelse og indre retning
  • Indre næring til din vinterkraft og til at skabe grobund for en ny begyndelse ved Imbolc

Natur, bevægelse og dagslys

At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi. Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl, Muld & Mørke.

Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.

Vintersjæl, Muld og Mørke er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.

Det er et eSkrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Deltagergebyr

Deltagergebyr 🪶👛
DKK 1600,-

Skriv “ugle” i kommentarfeltet ved tilmelding og jeg trækker 100 kr. fra deltagergebyret 🦉
DKK 1500,

Beløbet er inklusive moms


TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄‍🟫❄️


Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet til aftalte tid ❣️

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og den næste rate den efterfølgende måned.


Vinter, jord, rodenergi, solhverv og Imbolc ✍️❄️🌱

Vinter
Element: Jord
Retning: Nord
Tidspunkt på dagen: Midnat
Tidspunkt på året:  Vintersolhverv              

Nøgleord er fertilitet, den fysiske verden, livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring, ekspansion, rodenergi, mørke.

Vintersolhverv 21. december 2024

Vintersolhverv er årets korteste dag. Ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder solvending. Og det er præcist det, der sker ved Vintersol. Det er det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat og vender tilbage til vores liv. Det er en glædens dag og et kraftfuldt tidspunkt på årshjulet.

Imbolc – 1. februar 2025 (slut januar, begyndelse af februar)

Imbolc er en ildfestival i den keltiske tradition, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere, det kan vi mærke, det kan vi se. For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang. Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.

Skal du være med? Du tilmelder dig i linket herunder

TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄‍🟫❄️


ANDRE SIGER
(klik og læs hvad andre siger om at være i forløb hos mig)

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑