Over tvivlens bro

Midt i november blæser det op og blade falder fra træerne i klynger af gult. Et sted i skoven er der en bro, jeg går over den og passerer en tærskel. Lyset er gråt og en smule diset, fugten er tyk og denne gang går jeg alene som Cleena foreslog. Skoven er fuld af gemte og glemte steder, sagde hun, og hvert sted rummer din længsel. De venter dig, de holder dine drømme og dit vildere selv. Herude kan du finde det, du savner.

Jeg står på den anden side af broen nu og ser mig tilbage. Skoven slutter sig om mig, træerne hvisker og de sidste blade rasler i vinden. Min vej er brolagt med nedfaldne blade og kviste. Det knaser og knirker, når jeg går. Væk fra broen og det, der var. Ind i uvisheden, fortæller jeg mig selv, men et birketræ protesterer.

”Uvisheden?” Let latter fylder luften og jeg smiler uvilkårligt. ”Du er på vej ind i dig selv.”

Jeg nikker og står stille, betragter det smukke træ med sølvstamme og stemme.

”Dér har jeg aldrig været før. Ikke på den måde. Jeg har været inde på korte besøg, men har skyndt mig ud igen. Nu er jeg kaldet til at blive.”

”Det kræver mod” svarer birketræet anerkendende, ”i dag er en ny begyndelse. Du har passeret tvivlens bro og befinder dig på den anden side nu. Her handler det om tillid og om at åbne hjertet for det gode, livet har til dig. Tvivlen lukkede døre, tilliden åbner dem igen.”

”Du er et klogt træ.”

”Birkevisdom er ikke at kimse af” ler træet og lader mig vide, at audiensen er forbi. Det vender sig indad, giver sig selv til jorden og vinden, den fugtige muld. Jeg går videre, langsomt, lader mig opfylde af skovens ro og uden at vide hvordan, står jeg pludselig foran Cleenas hus i skovbrynet. Selv står hun foran huset og hugger brænde, den lille kvinde er stærkere, end man tror. Jeg vil skynde mig videre og ikke forstyrre, men hun har set mig og lader øksen hvile i et stykke træ.

”Eidheann.” Mit navn lyder som en sang.

”Jeg er ude at gå alene” siger jeg som en skolepige, der blev fanget på fersk gerning. ”Som du foreslog.”

”Det er godt” svarer hun og ler som birken, ”og jeg er ude og hugge brænde. Vinteren kommer snart.”

”God arbejdslyst” siger jeg og tager to skridt væk, men hun slår ud med armen.

”Hov, vil du ikke have en kop kaffe og en kage til dit hjerte?”

”En hjertekage?”

”Ja, det kan du godt kalde det. Jeg skulle alligevel til at holde en pause, det er kaffetid. Kom med indenfor.”

Vi går ind i det mørke hus, hun tænder stearinlys i køkkenet og lægger mere brænde i ovnen. Snart sidder vi omkring bordet med kaffe og små kager med grøn glasur.

”Du gik over broen” siger Cleena konstaterende og nipper til en kage. ”Det er en dag at fejre, Eidheann. Og det skal du huske, fejringen, markeringen af, at du har gjort noget stort. Lad ikke dagene være ens. Lad ikke din skygge lægge sig over alt det, der kunne bades i lys og glæde. Det er et valg og valget er dit. I dag gik du over broen.»

«I dag gik jeg over broen” gentager jeg som et mantra og kan mærke det i hjertet. Eller måske er det kagen med grøn glasur.

Lene Frandsen ©️ 🍂
Fortællingen fra Huset ved havet – Del 2
15. november 2024

Ritualer

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Her er det essentielt at alliere sig med nogle gode ritualer, som sætter den indre kurs og forbinder dig til Kilden og det, du ønsker at få kontakt med. Igen og igen. Gentagelse er et nøgleord.

Indre fokus og forbindelse

Hvorfor? Fordi ritualerne hjælper os med at åbne op og samle energien. Ved at gennemføre ritualer finder vi indre fokus og skaber forbindelse til både kreativitet og Kilde. Og når vi gentager ritualerne igen og igen, åbner vi op for gentagelsens magi, som kan noget særligt, den hjælper os med at tune ind og finde tilbage til det sted, hvor vi har forbindelse.

Tillid

Husk at tillid skaber forbindelse. Så uanset, hvilke ritualer du vælger at have i forbindelse med dit skrivearbejde, så hav tillid til dem. Ha’ tillid til din proces og dit skrivearbejde.

Troens kraft

Ritualer lærer os noget om troens kraft. Når vi tror, skaber vi håb og åbninger. Og vi skaber en landingsplads for det, vi tror på.

Uanset hvad du tror på og hvordan det skaber resonans i dig, er gode ritualer en kæmpe gave. I livet og på skriverejsen.

Prøv dig frem og lad aldrig dine ritualer stivne, lad dem være i bevægelse

Prøv dig frem i din skriveproces. Lad dufte, musik, dit skrivelys, bevægelsen i dans eller gåture, alt det, der pirrer dine sanser eller sætter dig fri af tankernes tyranni, bane vej ind og forbinde dig med det, du har intention om at opleve gennem skrivningen. Det, du ønsker at forbinde dig til og sætte fri.

Gør dig til slyngveninde med fortællingens kraft. Ha’ tillid til processen og dit skrivearbejde. Find nogle ritualer, som er gode for dig og gør det på din helt egen måde.

Du giver ritualerne kraft og betydning

Det er dig, som giver ritualerne kraft og betydning, det er dig, som åbner op via den symbolik og de handlinger, du gennemfører.

På skriverejsen kan ritualer f.eks. være

  • At skrive morgensider
  • Tænde et skrivelys inden dagens skrivning
  • Fremsige en bøn
  • Gennemføre en skrivedans inden dagens skrivning (det gør jeg ofte selv, det giver både flow og jordforbindelse, meget kreativitet sidder gemt i kroppen og vil gerne bevæges løs)
  • Meditation
  • Opvarmningsøvelse
  • Røgelse
  • Trække et tarotkort (eller flere)
  • Særlig skrivemusik
  • Mantras

Lidt at tygge på

Prøv at reflektere lidt over, hvordan du kan bruge ritualer i din skrivepraksis. Hvis du allerede har ritualer, som du bruger og udfører, så fortæl dig selv om dem og hvorfor de virker for dig.

Hvordan kan ritualer i din skriveproces hjælpe og styrke dig?
Hvilke ritualer er gode for dig og hvorfor?
Har du ikke allerede ritualer i forbindelse med din skrivning, så tag gerne et kig på listen fra før og mærk efter, hvad som umiddelbart tiltaler dig. Og så er det bare at plukke og afprøve.

Øvelse er en vigtig del af skriverejsen og din skrivning. Det kan ikke siges nok! For når vi øver os, får vi erfaring og høster læring. Hver eneste oplevelse styrker os og skænker os rutine.

Brug gerne de kommende uger og måneder til at afprøve flere ritualer, men gør det enkelt, så din skrivepraksis og dine ritualer flyder sammen og ikke bremser for hinanden.

Har du lyst til at prøve et nyt ritual for at åbne op for et særligt ønske? Eller for at få adgang til en fortælling. Gør det, kast dig ud i det! Men lad aldrig dine ritualer stivne i processen. Lad dem være i bevægelse, præcist som du selv er det i den kreative proces.

Muld & Mørke startede i går– du kan sagtens nå at være med

I går startede mit vinterskrivekursus Vintersjæl, Muld & Mørke. Det tager dig på en vinter-skriverejse ind i rodenergiens tid og ind i mørket.

Forløbet er til dig, som ønsker ro og fordybelse gennem vinteren, et sted, hvor du kan være og skrive dig ind. Skriveafsæt og øvelser er forankret i vinteren og i jordens energi og hvis det er din intention, kan Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at skabe ro og retning i den mørke tid.

Du kan sagtens nå at være med, hvis det kalder. Tilmeld dig i dag og senest den 18. november (herefter lukkes for tilmelding). Se invitation og detaljer herunder.

Vintersjæl, Muld & Mørke ✍️🍄‍🟫❄️

Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter den 14. november 2024

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl.

Skriveafsæt og øvelser er forankret i jordens element og i rodenergien. Du får øvelser til din grounding og til at skærpe din intuition. Du forbinder dig til vinterenergien og skriver dig ind. Intuitivt og i pagt med årshjulet.

Et nyt skriveforløb i Vintersjæl regi

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et eSkrivekursus. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et nyt skriveløb og ikke identisk med tidligere Vintersjæl kurser. Vintersjæl er overskriften og fortæller, at kurset har til hensigt at nære din vintersjæl. Muld & Mørke er navnet på selve skrivekurset ❣️

Frø i frodig vintermuld

Gennem ord, fortællinger og dit indre energiarbejde planter du frø i frodig vintermuld. Du henter fortællinger ind via din intuitive pen, som støtter dig på din vinterrejse.

Måske har du en spirende ide, som du ikke er helt sikker på endnu? Det er tåget, uklart og du føler, at du let farer vild? Måske er der noget, du gerne vil vide? Et budskab, et svar eller en ny retning? Måske har du en drøm, som er så subtil, at den ikke helt er født endnu?

Blidt, blødt og kraftfuldt

Lad Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at få de svar eller ledetråde, du har brug for til at tage nye skridt, når foråret kommer. Uanset, hvad det handler om for dig. Det kan være små ting, der ender med at blive store. Justeringer, der har magisk kraft.

I Vintersjæl, Muld & Mørke, lægger du dine frø i jorden og gøder dem med dit nærvær og din opmærksomhed. Blidt, blødt og kraftfuldt på samme tid

Du ærer processen, du har ikke travlt. Der er ingen deadlines eller blinkende lamper. Følg din egen rytme, lyt til tonerne af din hjertets sang. Vintersjæl, Muld & Mørke, skænker dig ro og rum til fordybelse. Du slapper af og lader op, du hygger dig med fortællingerne og din skrivning i stearinlysets skær.

Lad din rejsedagbog være en god ven, der tager kærligt imod dig gennem vinteren. Alt kan skrives, foldes ud og fortælles. Lad det ånde og ske gennem dig. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.

Kreativitet og healing

Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme. Du øver dig på at være åben, nysgerrig og du opdager, at leg har en helt særlig kraft. Ofte er legen vejen.

Mørket, jorden og det inderlige rum

Vintersjæl, Muld & Mørke, er en skriverejse, der både fejrer og ærer vinterenergien, den mørke del af året. Du får inspiration til at fejre Vintersolhverv og Imbolc. Du finder dit solhvervsord og lader det føre dig ind i det nye år, når den tid kommer. Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted. Et dybere sted. I rødderne.

Vintersjæl, Muld & Mørke er for kvinder i alle aldre

Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Vintersjæl, Muld & Mørke, er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Du skal hverken vide hvad eller hvordan. Lad blot længslen føre dig på vej.

Din intention sætter dig på sjælekurs

Når du starter din skriverejse i Vintersjæl, Muld & Mørke, den 14. november, får du inspiration til at formulere din intention med din skrivning.

Din intention har en særlig kraft. Den sætter din indre kurs på sjælekurs og skaber grobund for det, der skal komme. Dens energi er med til at tiltrække fortællinger, gaver, åbenbaringer og baner vej for synkronicitet og små mirakler.

Du får inspiration til at skabe rum og holde det, mens du skriver. Et helligt rum, der holder om din intention. Et rum fuld af indre lys og nænsomme sange. Præcis som det skal være, når du er på vintervej.

Kursusstart og datoer

Skriveforløbet starter den 14. november og tager dig fra den sidste bid af efteråret og novembertågen og ind i vinter. Det består af 3. dele + ekstra del ved Imbolc, som sendes til dig på e-mail på følgende datoer:

14. november 2024
10. december 2024
14. januar 2025
1. februar 2025 – ekstra – Imbolc

Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver. Følg din egen rytme og det tempo, der passer til dig og din vinter. Lyt til det, der kalder fra din sjæl og skriv det, du hører.

Du skriver alene og helliger dig dit indre rum

I forløbet er der ikke en ydre cirkel. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og helliger dig dit indre rum. Det er en gave til dig og din sjæl. Et vinterskrivekursus fra og til hjertet.

Skrivecoaching og intuitiv vejledning, når du har brug for det

Brug mig gerne i forløbet, jeg er til din rådighed som intuitiv skrivecoach og rejseguide ind i vinterens univers. Hvis du har brug for et godt råd, en intuitiv tilbagemelding, et par skrivetips eller et kraftdyr fra den keltiske tradition. En frænde, der kan støtte dig og skænke dig visdom i vintermørket. En ven med lanterne, der lyser på din vej.

Vintersjæl, Muld & Mørke, støtter dig i at ære din vintersjæl og nære dine rødder.

Som deltager i Vintersjæl, Muld & Mørke får du ✍️🍄‍🟫❄️

  • 3 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriverejse
  • 1 ekstra skrivebrev den 1. februar (Imbolc) som afslutning
  • Introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til, hvordan du bedst griber det an
  • Øvelser til grounding
  • Øvelser til at skærpe din intuition
  • Skrivecoaching og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach. Hvis og når, du har brug for det.
  • Et kraftdyr fra den keltiske tradition. Orakelkortet trækkes i energien fra dine ord og med din bøn eller din intention.
  • Dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og kan danne grobund for dit nytårsmanifest.
  • Ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld, forbundet og forankret.
  • Tillid til mørket og vinterens energi
  • Inspiration til at skabe rum til ro, fordybelse og indre retning
  • Indre næring til din vinterkraft og til at skabe grobund for en ny begyndelse ved Imbolc

Natur, bevægelse og dagslys

At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi. Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl, Muld & Mørke.

Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.

Vintersjæl, Muld og Mørke er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.

Det er et eSkrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Deltagergebyr

Deltagergebyr 🪶👛
DKK 1600,-

Skriv “ugle” i kommentarfeltet ved tilmelding og jeg trækker 100 kr. fra deltagergebyret 🦉
DKK 1500,

Beløbet er inklusive moms


TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄‍🟫❄️


Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet til aftalte tid ❣️

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og den næste rate den efterfølgende måned.


Vinter, jord, rodenergi, solhverv og Imbolc ✍️❄️🌱

Vinter
Element: Jord
Retning: Nord
Tidspunkt på dagen: Midnat
Tidspunkt på året:  Vintersolhverv              

Nøgleord er fertilitet, den fysiske verden, livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring, ekspansion, rodenergi, mørke.

Vintersolhverv 21. december 2024

Vintersolhverv er årets korteste dag. Ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder solvending. Og det er præcist det, der sker ved Vintersol. Det er det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat og vender tilbage til vores liv. Det er en glædens dag og et kraftfuldt tidspunkt på årshjulet.

Imbolc – 1. februar 2025 (slut januar, begyndelse af februar)

Imbolc er en ildfestival i den keltiske tradition, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere, det kan vi mærke, det kan vi se. For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang. Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.

Skal du være med? Du tilmelder dig i linket herunder

TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄‍🟫❄️


ANDRE SIGER
(klik og læs hvad andre siger om at være i forløb hos mig)

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑