Fuldmånen flyder fornøjet over nattehimlen og kaster sølvlys over huset. Træerne vugger i månelyset. Sove kan jeg ikke, så jeg kravler op i vindueskarmen over min seng og sætter mig med benene trukket op under mig. Vinduet står på klem, en duft af nat siver ind og fortryller min sjæl. Et smil glider over mine læber. Jeg fæstner mit blik på månen og i fortryllelses tegn glider jeg ind i verden, hvor jeg møder fiskehejren med sin markante skikkelse. Hun siger, at hun bor i månen.
”Det passer vel ikke?” smiler jeg og ryster på hovedet, ”men det er en god historie.”
”Har du da glemt, hvem du er?” Fiskehejren, som også kalder sig Heron, ser granskende på mig.
”Hvad mener du?”
”Ja, du sætter spørgsmålstegn ved det sted, jeg kommer fra. Månen. Ved fuldmåne står porten altid åben og jeg kan flyve frit. Som regel møder jeg en kvinde. I dag er det dig. Du som sidder i vinduet og ser ud på månen. Har du virkelig ikke set mig før?”
Jeg ryster på hovedet.
”Ikke i forbindelse med fuldmånen. Jeg ser jer mest ved søen, vandhuller og flyvende over mit hoved på blæsende dage. Jeg vidste ikke, at I havde en særlig forbindelse til månen og den feminine kraft.”
”Næh, det er ikke alt man ved. Men du tvivler?”
”Jeg er bare forbavset, men det er da hyggeligt, at du bor i månen og kommer ud ved fuldmåne for at flyve frit. Du ser smuk ud i månelyset, dine fjer har sølvskær. Hvad bringer dig hid?”
”Du søger et budskab?” Heron ler kort og ryster sine vinger. ”Det er enkelt. Tag en dag af gangen.”
Nu kan jeg høre noget skramle nedenunder, lyden kommer fra køkkenet. Hundepoter på trappen, Maeve må være stået op. Jeg beslutter mig for at gå nedenunder, men først må jeg svare den smukke hejre, som stadig glor på mig for at høre, hvad jeg har at sige.
”En dag af gangen?” gentager jeg og former læberne som et spørgsmålstegn.
”Ja. Du er altid forud i evig bekymring om, hvordan det hele skal gå. Ditten, dutten og datten. Det fjerner dig ikke alene fra nuet, det fratager dig også din kraft. Livet kan kun leves i dag. Lige nu. Så hvad med, at jeg tog dine bekymringer med og skænkede dem til månen?”
”Vil du det? Det var da frygteligt pænt af dig. Jeg er meget taknemmelig.”
Jeg mener det, for Herons budskab er ikke forgæves. Jeg tygger på det som en flødekaramel. Det er sandt, tit er mine tanker forud for livet i evige forsøg på at kontrollere begivenhedernes gang eller tage højde for alle de forviklinger, der kan opstå. Med kyshånd tager imod hendes tilbud og rækker hende den energi, der er tung og stagneret.
Det er et smukt syn, hun letter og flyver over himlen oplyst af måneskær. Og nu får jeg øje på den. Måneporten. Den står åben, hun nærmer sig og flyver gennem porten. Den lukker sig bag hende. Fortryllelsen er brudt, men jeg ønsker at huske den og skynder mig at hoppe ned fra vindueskarmen, så jeg kan åbne min skrivebog og fortælle mig selv om oplevelsen og mit møde med hejren.
En lille fortælling triller ud. Jeg kalder den måneporten.
Lene Frandsen ©️
Story Keepers, Huset i Skoven
11. juli 2025
Photo by Wolfhound911, Dreamstime (c)
Sommerens og efterårets kursusprogram 2025
På Story Keepers Skriveskole tilbyder jeg inspirerende skrivekurser i intuitiv skrivning. Uanset, hvad din intention med at skrive og deltage er, er du hjertelig velkommen her. Mine skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.
Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for at komme. Steder, vi kan have glæde af at besøge, budskaber, vi trænger til at høre og forhindringer, vi brug for at forcere. Men det sker altid uden bebrejdelser og dom.
Det, der sker, når vi skriver intuitivt og har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, er, at vi finder ind til den skaberkraft, vi alle er i besiddelse af og for kvinder er det ofte en jordisk kraft, som allierer sig med elementerne. Jord, luft, ild og vand. Alle har de særlig betydning og symbolik, her er kræfter i spil, som er naturlige for os og som vi kan lære meget af. De vækker os, de kalder på hjertet og styrker vores sjæl.
Se programmet herunder og husk, at du får ravnerabat ved tidlig tilmelding til henholdsvis Pensionatet for Skrivende Sjæle og Peregrinas Rejse.

Fortællerskens Årshjul
Cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter den 1. august 2025
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 3 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.
Fortællerskens Årshjul
Invitation og detaljer
Tilmelding

STORY KEEPERS
Pensionatet for Skrivende Sjæle – Efterår
Et intuitivt skrivekursus for kvin
Fra 1. september – 30. november
For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Følg blot din skrivelyst og længsel.
Som deltager på efterårets intuitive skrivekursus inviteres du via en fortælling ind i Pensionatet for Skrivende Sjæles sfære og du vælger dit værelse. Her skal du bo, være og undervises i 3 måneder, skriveskolen varer.
Alt foregår via intuitiv skrivning og fortællingens kraft. Du får inspiration til at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Pensionatet for Skrivende Sjæle
Invitation og detaljer
Tilmelding

Peregrinas Rejse
Et intuitive skriveforløb for kvinder (online)
Et pennedyp dybere
Holdstart den 15. september 2025 – varighed 6 måneder.
En skrivende pilgrimsrejse
Kom med på en skrivende pilgrimsrejse fra efterår og ind i vinteren. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.
En pilgrimsrejse er altid spirituel af natur. Den beder dig om at overveje, hvad du kan slippe for at skabe rum til det, der i sandhed er dit og det, der får din sjæl til at synge. Den starter med din længsel, den kan være subtil eller et kraftfuld kald. Som Peregrina begiver du dig ud på en indre rejse.
På Peregrinas Rejse rejser du via ord og fortællinger. Du skaber grobund for det, der vil møde dig undervejs, du skaber rum til historiemedicin og fortællinger fra sjæl og hjerte. Via din intention rejser du ind i det magiske univers på en vinterrejse, der starter i efteråret lige før Efterårsjævndøgn. En ny begyndelse i livet.
Peregrinas Rejse
Invitation og detaljer
Tilmelding

Skriv en kommentar