Hvorfor tændte du ikke lyset?

Overskriften er der allerede, det sætter mig under pres. I skellet, hvor vintertræerne står, er lyset blåt i uendelige nuancer. Dagen er stået op. Væk er sneen, nu toner slidte farver frem, det grønlige græs har pletter af det, der var. En evig bevægelse, alting ændrer sig og denne dag har jeg ikke oplevet før. Men overskriften? Hvem i alverden har stillet den dér? Som et spørgsmål, der drager og kræver et svar, en lyserød elefant, man ikke må tænke på.

Hvorfor tændte du ikke lyset? Hvad for et lys? Jeg ryster på hovedet, trætheden rumsterer i dag, for i nat var søvnen kort. En af de nætter, hvor jeg ender et sted, jeg ikke ønsker at være, men hvor jeg husker min intention. Jeg tillader. Tilladelsen varede i flere timer. Jeg lå med det, der var. Da søvnen kom tilbage, var den fuld af drømme, forunderlige brudstykker i malerier af Dali.

”Hvorfor tændte du ikke lyset?”

Nu ser jeg ham spankulere over engen, hvid tyr i blåt. En laksefarvet stribe bryder det blå, en gråkrage flyver forbi. Skyerne bevæger sig fra syd mod nord, dagen er tiltaget, vinteren går sin gang. Og han går på den eng, hvor han altid befinder sig, selvom den også er i forandring og aldrig ser ud som det samme sted. Der er lyset, skyerne, den måde, vinden får græsset til at bevæge sig på. Der er jorden, temperaturen og årstiden, vejret, de dyr og fugle, som har slået sig ned. Tonerne, energien, så meget der sitrer, men det er roen, der er markant i dag. Roen i landskabet. Farver, der boltrer sig i pastel.

”Hvorfor tændte du ikke lyset?”

”Taler du til mig?”

Jeg er stoppet op og ser den hvide tyr i øjnene. Sekunder af genkendelse, så formes mine læber i et smil. Selvfølgelig taler han til mig. Det gør de, frænderne, når man møder dem i fortælling. Når man har bedt om hjælp og mistet tålmodigheden, tror at man er alene og som sådan fortabt. Det er længe siden, at jeg sidst mødte tyren. Den store fætter med jordbunden visdom og vitalitet.

”Du må give det sin tid” siger han nu, selvom jeg ikke har besvaret hans spørgsmål. Det har jeg hørt ham sige før. Men det er ikke den samme fortælling, tiden er en anden, jeg er ældre nu.

Nu er det sket igen. Jeg har rodet mig ind i en underlig fortælling, der hverken har hoved eller hale, bortset fra den på tyren Tarbh. Det startede med at jeg skrev fra en følelse af træthed efter at have været vågen flere timer i nat. Sådan er det nogle gange. Også det øver jeg mig på at være med.

”You must feel it to heal it” nikker han og slår over i engelsk, ikke usædvanligt for frænderne på min vej. ”And sometimes it happens at night.”

”Det var derfor, jeg ikke tændte lyset” svarer jeg indforstået og han nikker, selvfølgelig, nu ser jeg, noget i mig ved præcis, hvad der skal til.

”Det er sjælen” smiler Tarbh og vender sig mod himlen, som igen har skiftet farve, det er lysere nu. ”Din intention har sat kursen, du er på rette vej. Vejen, der går ind i hjertet, vejen, der ikke skubber noget bort. Den tilladelse, du har allieret dig med, er guld for din sundhed, kun sådan kan ægte heling ske.

”You must feel it to heal it” nikker jeg og gentager hans ord.

Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin 
16. januar 2026

Kære Kvinde 💌

hvis du læser med her og har lyst til at lære Fortællerskens Hemmelighed at kende, så vid, at jeg har 3 pladser på mit hold, som startede i går (15.1). Er den ene plads din? Har du set invitationen, mærkede du din skrivelængsel sitre, men tøvede du og tænker, at nu er det for sent?

Det er ikke for sent. Du kan sagtens nå at komme med. Døren står åben, lyset strømmer ud fra det rum, som jeg holder med næb, kløer og kærlighed. Der er åben for tilmeldinger til og med den 23. januar og du er så hjertelig velkommen her. Du vil skrive dine egne fortællinger, møde dine frænder og danse til tonerne fortællingens kraft.

Du får en god og grundlæggende intro til intuitiv skrivning. Du sætter din indre fortællerske fri.

Ærlige og kærlige vejvisere

Noget af det, jeg er allermest taknemmelig for, når det handler om vejen til fortællingernes medicin, er den guidning, jeg får. Og du kender det, hvis du har skrevet med mig eller selv lader dig guide af fortællinger på din indre rejse. Fortællingerne lyver ikke. De hjælpere, der dukker op, er ærlige og kærlige, de stikker dig ikke blår i øjnene og lover dig noget, der hører dit ego til. De kommer til dig fra sjælen.

Anne Merete beskriver det sådan her:

“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej. Det er mirakuløst, enestående. Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig, så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste. Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –

Det handler om din intention. Du har måske en intention om at lytte til og følge dit hjerte. Den stille stemme, der hvisker indeni og din intuition, som guider dig i den rigtige retning. Når du starter din skriverejse, så er det første du gør at formulere din intention og sætte gode ord på. Ord, som føles godt og som du kan mærke betyder noget. Ord, der får dit hjerte til at synge. For din intention stammer fra hjertet, den er ikke et udtryk for egoets sult efter at lindre smerte.

Er der smerte, så er smerten dit blæk. Du kan ikke lyve for din sjæl og dit hjerte. Du kan ikke få hjælp og få fat i lindrende historiemedicin, de fortællinger, der skænker dig sand healing, hvis du ikke er ærlig og skriver det, som det er. Ikke som et offer eller en, der er sat ud af sit liv og ikke har nogen kraft tilbage. Nej, du er en værdsat og elsket partner på vejen til fortællingernes medicin. Du er hende, som guides, når hun holder pennen.

When we listen
we are led spiritually
– Julia Cameron –

Intuitiv skrivning er lytteskrivning. Vi lytter og skriver det, vi hører. Er der frygt, er der modstand og forhold, der står i vejen? Så skriver vi os igennem. Vi skriver fra det sted, hvor vi er, ikke hvor vi ønsker at være. Det er vores kraftpunkt, vores accept, tilladelse og vejen til forandring.

You must feel it to heal it

og det gøres så smukt gennem intuitiv skrivning på vejen til fortællingernes medicin.

Kærlig hilsen
Lene

Vil du skrive med mig? Har du lyst til intuitiv skrivning for sjæl og hjerte?

Fortællerskens Hemmelighed skrivekurset startede den 15. januar, hvor materialet blev sendt ud, men vi er kun lige startet. Det er et lille hold, der er ledige pladser og du er velkommen, hvis skrivelængslen kalder.

Kurset er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring, følg blot din skrivelængsel og lyst til at lære den intuitive skrivning at kende. Du sætter din indre fortællerske fri og lader dig guide af fortællingens kraft 🖋️💫

FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED – Læs mere i linket