Poppy ankommer med rejsetaske og to flasker vin. Det er sidst på eftermiddagen, den sydamerikanske curry simrer på komfuret og jeg har gjort det hyggeligt i stuen med stearinlys og ild i pejsen. Solen glider stille over havet i vest og gør sig klar til at gå ned. Snart kommer aftenen. Fleur bliver begejstret over vores gæst, hun henter sit yndlingslegetøj, en temmelig slidt bamse og præsenterer den for Poppy, som smilende tager imod.
”Hvor hyggeligt” siger hun og tager sin frakke af. Hun har en dybgrøn fløjlskjole på og tykke uldgamacher. Jeg viser hende gæsteværelset, hun sætter sin taske på sengen og fisker et par tykke sokker frem, der gør det ud for hjemmesko.
”Kaffe?” spørger jeg og hun ser uvilkårligt på sit armbåndsur. Ryster på hovedet.
”Er det for tidligt til at glas vin? Jeg drikker ikke kaffe sent på eftermiddagen, det påvirker min søvn.”
”Jeg henter to glas” siger jeg og gør tegn til, at hun skal tage plads i den behagelige lænestol foran pejsen. Der står et rundt bord, jeg plejer at sidde dér om aftenen og kigge ind i ilden. Hvis jeg vil læse, hiver jeg standerlampen frem. Over tid er jeg kommet på plads i huset og har fundet ro. Jeg længes ikke længere efter selskab eller at noget skal ske. Jeg sætter pris på stilheden og på det liv, som Fleur og jeg har nu. Det sætter dybe spor. Meget lader sig skrive i min rejsedagbog.
Jeg åbner rødvinen og stiller den på bakken med to vinglas og en skål med blandede nødder. Inde i stuen sidder Poppy tilbagelænet i hyggestolen, Fleur ligger i sin kurv ved hendes side. Gennem de store vinduer og døren ser jeg solen gå ned over havet.
”Jeg er virkelig glad for, at du inviterede mig, så vi kan lære hinanden bedre at kende” siger hun og vi skåler. Jeg har trukket en anden stol hen foran pejsen. På bordet mellem os står vin og nødder, vi er oplyst af ilden, mens resten af huset forsvinder i skumringen. I køkkenet passer simreretten sig selv. Tiden breder sig som et varmt tæppe over os, vi er afslappede og kan sludre om løst og fast.
”Jeg er glad for at du kom.”
”Man taler om dig i byen” smiler Poppy og nipper til sin vin. ”Folk er nysgerrige. Kvinden i huset ved havet. Hvem er hun? Og hvordan kan hun leve med at bo så øde? Det kræver sin kvinde, en særlig støbning, for ikke alle kan bo ved havet i ensomhed.”
”Jeg er nu ikke spor ensom” griner jeg og ryster på hovedet. ”Det passer mig fint.”
”En kvinde af en særlig støbning?”
”Åh, det ved jeg nu ikke. Jeg er bare mig selv. Endelig er jeg i accept og lever godt med mine særheder. Og så har jeg jo Fleur nu.”
Poppy nikker og ser på Fleur, som ligger sammenrullet i sin kurv og snorker. Hun kan sove tungt, men så snart jeg rejser mig, vil hun stå foran mig og være klar. Til sin mad. Til sin tur. Til hvad livet nu byder hende. Hun stoler på mig, vi forbundet af en særlig kærlighedskraft.
”Har du planer?” spørger Poppy så. ”Der går rygter om, at du vil undervise? Alle ved selvfølgelig, at du er fortællerske, men en fortællerske kan vælge mange veje. Hvad er din?”
”Det er for tidligt at sige” svarer jeg og snupper en eftertænksom pistacienød. ”Men jeg vil nok gerne undervise på et tidspunkt. Tingene blev anderledes, da Samhain kom og jeg blev givet til dette sted. Jeg havde forestillet mig noget andet, blandt andet at jeg skulle være tæt på mine venner, men jeg forsvandt.”
Jeg trækker på skuldrene og ser granskede på hende i skæret fra ilden. Poppy er en god lytter, hun har ikke travlt med at sige noget selv. Ser roligt på mig, lader sit blik hvile ved mit ansigt. Det føles blødt. Blikket. Jeg er tryg.
”For første gang i mit liv giver jeg mig tid. Jeg lader opstå indefra og har en intention om følge guddommelig vejledning.” Den slags kan jeg ikke sige til hvem som helst, men Poppy er noget særligt. Hun forstår, det kan jeg mærke. Der er intet filter mellem os og den velsmagende vin gør sit. Jeg tager en slurk og stiller glasset fra mig på bordet.
”Tid er godt” nikker Poppy. ”Ikke at forhaste sig. Jeg er sikker på, at den rette vej vil vise sig hen af vejen. Du lever indefra og ud. Det er sjælens vej.”
Jeg får tårer i øjnene af taknemmelighed. Det gør mig godt at høre Poppy sige det. Hun spejler mig som en skovsø i aftenlys. Jeg rejser mig for at lægge mere brænde i pejsen. Fleur rejser hovedet for at undersøge om det er nu. Da jeg sætter mig igen, synker hun tilbage i puden med et suk. Alt er godt.
”Og dit liv?” Jeg ser på hende med sammen åbenhed, som hun byder mig. Nysgerrig men ikke påtrængende. Interesseret uden at kræve et svar.
”Poppy’s Place er mit liv. Caféen, mit lille sted. Jeg nyder at have gæster ved bordene, at servere god kaffe, te, kager, sandwich. På mange måder er jeg byens kerne. Det sted, hvor alle søger hen, når de skal have en pause og tanke lidt op. De handlende, men også byens butiksindehavere. Jeg kender dem alle. Vi har et godt sammenhold i byen og hjælper hinanden på kryds og tværs. Allesteds Cirkel er et særligt sted.”
”Fordi I har et godt sammenhold?”
”Blandt andet.”
”Hvor bor du?”
”Jeg har et lille hus i udkanten af byen. Det sidste stræde inden byskiltet mod nord. Her bor jeg alene, men som du ved, har jeg en voksen søn, som er flyttet hjemmefra. Seamus. Han er musiker og rejser omkring i landet med sit band. En fri sjæl er Seamus. Hans far og jeg har aldrig været gift eller boet sammen. Vi er venner, det er vi stadig. Det er nok.”
Jeg nikker eftertænksomt. Ingen tvivl om at Poppy hviler i sig selv. Hun er en moden kvinde, som har skabt sig det liv, hun ønsker. Hun sætter pris på fællesskab og på det samfund, hun er en del af i Allesteds Cirkel, men hun bor alene og trives med det.
”Det er tid til at gå i køkkenet” proklamerer jeg. ”Simreretten skal smages til med de sidste krydderier og lidt urter. Brødet skal i ovnen og hvis jeg ikke tager meget fejl, skal Fleur have sin mad? Fleur lyver op fra sin kurv ved ordet ”mad” og sammen går vi i køkkenet. Poppy følger efter med vinflasken i hånden. Sætter sig ved køkkenbordet, mens jeg sørger for Fleur og siden smager på retten, der har simret i støbejernsgryden i timevis. Den er tæt på perfekt. Lidt mere tid, et drys kærlighed.
”Skal vi ikke spise i køkkenet” foreslår Poppy. ”Her er så hyggeligt. Lad mig dække bord, mens du ordner det sidste. Det dufter guddommeligt godt.”
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
29. januar 2024
Photo by Maryna Konoplytska, Dreamstime (c)
“Keep some room in your heart for the unimaginable” 💫 – Mary Oliver
Fysiske skriveworkshops og retreats
Det er mig en stor glæde igen at kunne tilbyde fysiske skriveworkshops og retreats.
Mine intuitive skriveworkshops er som udgangspunkt forankret i et særligt tidspunkt på årshjulet og den energi, der er til rådighed her. Det er stille skrivedage for sjælen. Den første finder sted ved Forårsjævndøgn den 20. marts 2024. Se mere herunder.
Intuitiv Skriveworkshop ved Forårsjævndøgn
20. marts 2024 – Edelsminde Bed & Breakfast (Haslev)
Kl. 10:00-16:30
Kom med på intuitiv skriveworkshop i anledning af Forårsjævndøgn, en dag fuld af skrivende fordybelse og magiske fortællinger. Skriveworkshoppen er forankret i tidspunktet for Forårsjævndøgn og den særlige energi, der er til rådighed her.
Der er i skrivende stund 4 ledige pladser på skriveworkshoppen.
Tidspunktet for Forårsjævndøgn
Når Forårsjævndøgn eller Ostara, som tidspunktet også kaldes, indtræffer, bevæger solen sig i nul grader Vædder og livets hjul begynder forfra. Det en dag fuld af frigørelse, som fører os frem til randen af det nye. Vi står på en tærskel og spejder ud i horisonten og ind i foråret. For ifølge den gamle kalender markerer Forårsjævndøgn den første egentlige forårsdag. Her er en helt særlig kreativ energi.
En skrivedag for sjælen
Kom, giv dig selv et skud historiemedicin på en stille skrivedag for sjælen. Vi arbejder og leger med fortællingens kraft som på de andre intuitive skriveworkshops, men skriveafsæt og øvelser på denne dag vil være forankret i tidspunktet for Forårsjævndøgn.
Den intuitive skriveworkshop er en stilledag; vi går stå stille som muligt gennem dagen og lader fortællingerne tale deres eget sprog. Vi øver os på at lytte og skrive det, vi hører.
På skriveworkshoppen skriver vi i hånden. Du bedes medbringe skrivebog eller blok og en god pen at skrive med. Telefoner skal være på lydløs under skriveworkshoppen.
Der er plads til 7 deltagere på skriveworkshoppen og pladserne gives efter først-til-mølle. Betaling sker ved tilmelding, hvor du modtager en bekræftelse og faktura. Tilmelding er bindende.
Deltagergebyr:
DKK 1590,-
Beløbet er inkl. moms
I deltagergebyret er følgende inkluderet
- Undervisning
- Lækker vegetarisk frokostbuffet
- Eftermiddagskaffe/te med kage
- Fri kaffe, te og vand (infused water) hele dagen
- Frugtfad
Deltagelse på skriveworkshoppen kræver ingen forkundskaber, medbring blot din skrivelyst og -længsel.
Lidt om Edelsminde Bed & Breakfast
Edelsminde B&B (6 km fra Haslev) ligger naturskønt og støder op til Gisselfelds store slotshave. Landskabet bærer præg af istidens ismasser, det er kuperet og der er store områder med skov og snoede veje.
Når vi er på Edelsminde, kan vi både bruge stedets have og gå i skoven. For du vil blive inviteret til også at komme ud og få lidt frisk luft og bevæge dig under skriveworkshoppen. Tag gode sko/støvler med og sørg for at tøjet passer til vejret. Vi skal ud og mærke foråret og få luft mellem vingerne.
Indendørs tager vi fodtøjet af, så tag gerne et par hyggesokker eller hjemmesko med.
Vil du overnatte?
I forbindelse med skriveworkshoppen har du mulighed for at overnatte på det skønne Edelsminde Bed & Breakfast. Er du interesseret i det, tager du direkte kontakt til vores vært på Edelsminde Anni Birgit Hansen på telefon 52320757 og aftaler nærmere.
Læs mere om Edelsminde Bed & Breakfast i linket her.
Velkommen til en skøn skrivedag for sjælen.
Tilmelding
Du tilmelder dig skriveworkshoppen ved at klikke på billedet herunder og udfylde formularen.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse på e-mail samt faktura. Din plads på skriveworkshoppen er først endelig booket, når betaling er modtaget. Du kan enten betale på MobilePay 29476483 eller via bankoverførsel (se faktura).
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv en kommentar