Lad søvnen stille slippe

På januars sidste dag vågner jeg tidligt og står op. Fleur følger glad efter. Udenfor er mørket blåt, vinden hyler og skyerne sejler i hast over himlen. Der er koldt i køkkenet og jeg skynder mig at tænde op i brændeovnen. Snart hoster kaffemaskinen sig selv i gang, jeg smører mig en ostemad og forbereder en skål skyr med blendede solbær og honning. Fleur spiser sin mad, det går hurtigt, hun får sin ost og lægger sig til rette på gulvet foran ilden. Det er en kold morgen på januars sidste dag.

”Vi er ved tidspunktet for Imbolc” siger jeg til Fleur, som banker med halen i gulvet. Blå morgen med håb, blå morgen med minder. Sidste år befandt jeg mig på Pensionatet og fejrede med de andre. Det var tidspunktet, hvor Niamh forsvandt og Beithe tog over. Opkaldt efter birketræet og et symbol på en ny begyndelse. Vi gik en tur i skoven, vi søgte Brigids ånd og oplevede det spæde forår i os selv som en længsel.

Hvordan skal jeg fejre nu, hvor jeg er alene? Fleur ser bebrejdende på mig, nej, helt alene er jeg ikke, men det er alligevel anderledes. Hvad var det Beithe sagde til os? Februar skal man ikke tage fejl af. Det er midvinter og tidspunktet for Imbolc er ofte årets koldeste.

I stearinlysets skær drikker jeg min kaffe og spiser min mad. Udenfor kommer lyset snigende, det mørkeblå afløses af lysere farver, et strejf af lyseblåt over tunge skyer, der har lagt anker i horisonten. Energien er tøvende, balancen skifter, jeg mærker et strejf af vemod og kysser det blidt. Min intention er at lade alle følelser få plads. Jeg skubber dem ikke væk. Engang troede jeg, at livet skulle være uden dem, hvis jeg ville være lykkelig. At de skulle forsvinde. Nu forstår jeg, at de hører med, de er små gæster som kigger mig over skulderen, jeg klapper dem på kinden og lader dem vide, at de er velkomne. Det får dem til at slappe af. De sukker og sænker skuldrene.

Efter morgenmaden går vi som sædvanlig tur ved havet, Fleur og jeg. Denne gang i nordlig retning. Turen er et ritual, en del af rytmen, flytte benene og bevæge sig. Den friske luft og vinden, som hiver i frakke og hår, får mig til at vågne helt. Om vinteren vågner jeg langsomt, den første time er en hymne til natten, der var. En overgang, som man ikke skal forcere, gå stille og vær blid mod dig selv. Lad søvnen stille slippe.

Dristigt lys finder vej, de tunge skydampere forlader horisonten og gør plads til andre skibe. Traner flyver på tværs, jeg hilser stille på dem. Vi går gennem tang, som er skyllet op på land, jeg finder et par smukke sten i vandkanten og putter dem i min lomme. Fleur kommer løbende tilbage til mig og ser spørgende ud, ja siger jeg, det er tid til at vende om og gå tilbage.

På januars sidste dag sætter jeg ved bordet i stuen med en frisk kop kaffe. Foran ilden ligger min hund og sover. En fortælling finder vej til min pen i samme sekund, den rammer papiret. Undrende tager jeg imod, jeg er blot hende, som holder pennen.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
31. januar 2024

Photo by Tt, Dreamstime (c)

“Keep some room in your heart for the unimaginable” 💫 – Mary Oliver

Skriv dig til større ro og dybere rødder

Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter 1
februar 2024

Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.

Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 6 måneder eller 1 år hele årshjulet rundt.

Start den 1. februar 2024 ved tidspunktet for Imbolc

Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn. Det er en keltisk ildfest-festival, hvor vi fejrer at lyset kommer tilbage og dagene bliver længere. Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning efterhånden som solens varme og lyset vender tilbage. Vi forankrer os i den energi, som vi også er en del af og nærer potentialet, spirene og det, vi ønsker, skal vokse i den nye cyklus. I Fortællerskens Årshjul skriver os ind.

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning efterhånden som solens varme og lyset vender tilbage. Og hvis vi ønsker, kan vi forankre os i den energi, som vi også er en del af og bevidst spørge os selv om potentialet, spirene og det, vi ønsker, skal vokse i den nye cyklus.

For det, vi har fokus på, vil vokse. Vi mærker vores intention, hvad vi har lyst til og brug for at sætte i bevægelse og påbegynde. Her giver vi altså bevidst liv til vores intention om forandring, især de forandringer, som skubber os frem og transformerer os indefra.

Det er et kraftfuldt tidspunkt at ændre gamle vaner på og skrive nye historier og fortællinger. Så vil du gerne i gang med at skrive fra sjæl og hjerte, er Imbolc vitterligt et stærkt tidspunkt at begynde på.

Alene og på egen hånd

Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.

Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned

I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.

Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.

Skrivecoaching og hjælp til at finde vej

Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.

Fortællerskens Værktøjskasse

Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.

Jordforbindelse og den naturlige cyklus

Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.

Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.

Hvis du bor i byen

Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet

Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.

eBogen indeholder information om:

Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor

Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition

I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.

Som deltager i Fortællerskens Årshjul

Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)

Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.

Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.

Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned

Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning

Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet

Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse

Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl

Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde

Allierer du dig med elementer og årstider

Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr

Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 6 måneder af gangen eller du booker 1 års skriverejse hele årshjulet rundt. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.

Din deltagelse udløber efter 6 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.

Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis.

Pris 6 måneders skriverejse
DKK 1300,-

Pris 1 års skriverejse årshjulet rundt
DKK 2250,-

Beløbet er inklusive moms.

Betaling

Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel ved tilmelding. Du modtager altid en bekræftelse med faktura fra mig.

Ratebetaling

Du er velkommen til at betale for deltagergebyret i rater:
1 års skriverejse kan opdeles i 2-3 rater
6 måneders skriverejse kan opdeles i 2 rater

Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding. Det koster ikke ekstra, men du forpligter dig til at betale beløbene indenfor aftalte tidsramme.

Udenlandsk tilmelding

Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.

Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.

Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du også, hvor lang din skriverejse skal være. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.

Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Kan Fortællerskens Årshjul skriverejsen gives som gave?

Naturligvis! Jeg udsteder gerne et deltagerbevis til den person, du ønsker at give gaven til. Det sendes til dig i form af en PDF-fil, som du kan udskrive og give videre. Måske sammen med en pen og en smuk skrivebog?

Hvis du ønsker at give forløbet som gave, så skriv navnet på deltageren/gavemodtageren i kommentarfeltet samt vedkommendes e-mail adresse. Husk at skrive, at det er en gave og hvornår gaven gives. Faktura sendes direkte til dig, modtageren modtager først en bekræftelsesmail, når gaven er givet.

Lidt af det praktiske

Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.

Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.

Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.

Fortællerskens Årshjul er for kvinder og mænd i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.

Du skriver dig til større ro og dybere rødder.

Forløbet er nu også tilgængeligt for mænd, men det ændrer ikke på navnet. Fortællersken indikerer, at det primært er den feminine, modtagelige og lyttende tilgang til skrivning, vi praktiserer. Det intuitive.

Forløbet vil i 2024 være det samme forløb som i 2023.

Hvis du har været med i 2023 og ønsker at fortsætte og skrive i pagt med årshjulet rundt endnu engang, kan du benytte dig af det materiale, du allerede har modtaget. Hvis du ønsker at booke kurset igen, skal du vide, at det er de samme afsæt og øvelser. Dog vil jeg trække nye kraftdyr til hver måned.

Husk at du praktiserer gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv. Uanset om du tager kurset igen eller du bruger det materiale, du allerede har modtaget.

Tilmelding er bindende.

Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.
– Lykke Pia Jespersen –

“Jeg glæder mig allerede til næste måned. Det føles som et lille bål, du sender ud,
det varmer, det lyser op på en venlig måde og det viser vej.”
– Maud, som deltager i Fortællerskens Årshjul –

Vil bare lige fortælle, at jeg har rigtig meget glæde af at skrive med dig og årshjulet. Det er så skønt at vide at der er mange måneder endnu, hvor jeg kan boltre mig i månedernes skiftende udfordringer og alt det, der finder vej ud af min pen.
Tak for det og tak for at jeg ved du er der, som skrivefeen i morgendisen
– Anne Birte, som deltager i Fortællerskens Årshjul –

Allerede første måned her er jeg blevet mere klar over nogle ting og fordybelsen i at fortælle.
Det har givet mig ro, det med at tankerne kan løbe frit og jeg kan mærke mig selv på en anden måde.
– Kristian Breum –

Jeg kan anbefale Fortællerskens Årshjul. Har været med i 5 måneder nu og det har været fantastisk. Jeg lægger mærker til naturen og til årstiderne på en helt ny måde. Og selve skrivningen forbløffer mig stadig hver gang. Jeg bobler efterfølgende af glæde. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i år. Fantastisk oplevelse.
– Marianne, som deltager i Fortællerskens Årshjul
 –

ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser her

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑