”Velkommen” siger kvinden i grønt og gentager skiltets budskab. Jeg føler mig afslappet og hilser på hende. Fleur logrer. Vi står foran hendes havelåge, hun på den ene side og jeg på den anden. Foråret er kommet til hendes have, alt er lysegrønt og blomstrende, der er påskeliljer, krokus og nogle lilla blomster, jeg ikke kender navnet på. Hun har tydeligvis luget, jorden er mørk og våd.
”Jeg så skiltet” siger jeg undskyldende. ”Det har jeg ikke set før. Så vi gik denne vej, jeg peger på Fleur som logrer, den ældre kvinde bøjer sig lidt og klapper hendes pels. ”Kan man komme denne vej ned til vandet?”
”Det kan man” nikker kvinden i grønt, ”men vil du det? Måske har du lyst til at besøge mig i stedet for?”
Jeg ser forbavset på hende.
”Det har jeg faktisk ikke tænkt over. Jeg blev blot draget af skiltet og tænkte, at vi måske kunne gå denne vej, ud til vandet og hjem igen. En ny rute, et alternativ.”
Kvinden nikker og ser granskende på mig. Hendes ansigt er rynket og vejrbidt, hun tilbringer tydeligvis meget tid udenfor. Den grønne frakke er lang og afløses af et par sorte gummistøvler fulde af mudder.
”Vil du have en kop te og en lun scone? I så fald vil jeg byde dig indenfor. Jeg ved nemlig godt, hvem du er. Eidheann, du bor i havhuset. Det har du gjort i et stykke tid, men du har først fundet min vej nu. Jeg har ventet dig.”
”Har du ventet mig?” udbryder jeg og føler mig lidt diffus. ”Jamen ja tak så. Gerne. Må jeg tage min hund med ind? Hun hedder Fleur.”
”Naturligvis. Kom, denne vej.”
Jeg går gennem havelågen med Fleur i snor, kvinden går forrest med vuggende gang. Åbner døren, vi træder ind i en mørk entre, hun tænder loftslyset og et rum med overtøj, støvler, sko og en lille grøn kommode afslører sig. Der dufter af nybagt brød. Scones.
Jeg stiller min støvler i entreen og tager jakken af. Kvinden gør det samme og vinker os med ud i et rummeligt køkken, som er forbavsende moderne i forhold til resten af huset. En køkkenø i midten, friske tulipaner i vase, en bageplade fuld af duftende scones. Hun sætter vand over, hælder sort te i filteret og placerer i den grønne tepotte. Sætter krus og tallerkner på egetræsbordet med løber i midten.
”Sæt dig ned, Eidheann” siger kvinden og smiler. Det gør jeg og Fleur placerer sig velopdragent ved mine fødder. En savlklat glinser i hendes mundvig, duften af brød har ikke forbigået hendes opmærksomhed. Jeg lader som ingenting. Den ældre kvinde rumsterer lidt rundt og snart er både te og et fad med scones klar. Hun serverer dem med smør og hindbærmarmelade. Smør, som smelter og løber ned af hånden.
”Jeg er Brónach” siger hun, da hun har sat sig på stolen overfor mig. Hun skænker te og tilbyder enten mælk eller citron. Jeg hælder en smule mælk i og smiler til hende.
”Hyggeligt at møde dig. Vi er jo næsten naboer.”
”Ja, det er vi. Men regler er regler. Jeg har måtte vente til du fandt mig. Det tog sin tid, men nu er du her. Du er et rytmemenneske, Eidheann. Egentlig er det en konstatering, men jeg modtager det som et spørgsmål.
”Det er jeg vist. Jeg går ofte den samme vej, hver morgen ud og hjem. Jeg er glad for turen langs havet, Fleur kan løbe løs, det gør os begge godt. Det er første gang, jeg går denne vej.”
Brónach nikker eftertænksomt og sætter tænderne i en scone med smør og marmelade.
”Og du trives i huset ved havet?»
”Det gør jeg.»
«Og din rolle som vandrevært? Trives du også med den?» Brónach er tydeligvis velinformeret.
«Jeg er ved at vænne mig til den. Den kom som en overraskelse, jeg havde andre planer.»
Brónach ler en smittende latter, dyb og inderlig som fuldmånen. Hun tørrer sig om munden med grøn serviet. Drikker en slurk af sin te og stiller koppen tilbage på bordet. Hendes øjne er blå, blikket er dybt og granskende. Hun er en seer. Og tankelæser.
”Du har ret. Jeg er seerske og ikke meget går min næse forbi.» Mare letter. Jeg smiler, det er umuligt at lade være.
”Så du ved måske noget om min næste gæst?” spørger jeg og tænker på kortet. Den rødhårede kvinde, energien, det frodige landskab. Følelsen af, at jeg har set hende før.
Brónach ryster på hovedet, hendes grå hår er langt og samlet i en fletning.
”Det blander jeg mig ikke i. Men du virker spændt. Er det en særlig kvinde, der er på vej, tror du?”
”Måske. Jeg ved det ikke, men jeg har fået kortet. Så er det bare at vente. Egentlig ville jeg ønske, at jeg fik flere informationen forud for gæsternes ankomst. Dato, tidspunkt, varighed. Den slags.”
”Rytmemenneske og glad for kontrol?” Brónach læser mig som en åben bog.
”Glad for kontrol er jeg ikke, men jo, en vis orden er at foretrække. Men fortæl mig lidt mere om dig selv, Brónach” siger jeg for at tale om noget andet.
”Jeg har altid boet her” siger hun. ”Jeg er seerske og jordemoder, men jeg arbejder ikke længere som det sidste. Og dog, for at tage imod sjæle er også en slags fødsel. Kvinder kommer her for at få hjælp til at finde ind til deres sjæl. De er faret vild i livet. Låst fast i det ydre, de mangler ro og indre retning. Den slags. Men du har fundet din vej, Eidheann, det kan jeg mærke.”
Jeg nikker og er glad for hendes observation. Jeg har drukket min te, hun skænker endnu en kop uden at spørge. Tiden står stille i Brónachs køkken, Fleur er faldet i søvn ved mine fødder. Lyset kigger ind af køkkenvinduet og smiler. Det står på klem, jeg kan høre solsorten derude. Foråret lister rundt og gør sit. Havet rumler i det fjerne.
”Du er altid velkommen til at kigge forbi” siger hun så og rejser sig langsomt. Jeg drikker store slurke af min te og gør mig klar til gå. ”Vær ikke en fremmed. Vi bor så tæt på hinanden, at vi ligeså godt kan få glæde af det. Jeg bager hver tirsdag, så kom endelig denne vej og hold en pause. Kig indenfor.”
”Du er selvfølgelig også velkommen i huset ved havet” siger jeg høfligt.
”Ja ja. Det er jeg ganske givet. Og hvem ved, måske kigger jeg forbi en dag. Men ser du, når jeg går tur ved havet, så bliver jeg uvilkårligt en skattesamler. Sten, rav og drivtømmer. Muslingeskaller.”
Brónach ler sin latter og følger mig ud i gangen, hvor jeg tager jakke og støvler på. Snart er Fleur og jeg på vej ud af havegangen og gennem lågen, vi drejer til højre og går længere ud af stien, som ifølge Brónach fører ud til vandet. Ganske rigtigt. Snart står vi på stranden og i det fjerne kan jeg skimte huset ved havet. Disen er forsvundet og et strejf af sol finder vej.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
9. april 2024
Photo by MNStudio, Dreamstime (c)
Skriv din sommersjæl
Kom med på Intuitiv Sommerskriveskole og sæt din indre fortællerske i et skriveforløb for sjæl og hjerte. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til at skrive.
Sammen skal vi rejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Temaet er vandets element. Vi skal til havet, søen og floden. Vi møder frænder og væsener, som alle er forbundet til vandet. Kurset foregår online i perioden 1. maj – 31. juli og er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Følg blot din skrivelængsel.
Kvinder og elementer
Det sker næsten af sig selv, når kvinder skriver intuitivt. Elementerne og deres energi og symbolik er ofte en naturlig del af skrivningen. Uden nødvendigvis at have særlig kendskab til elementernes betydning mentalt, falder det ofte kvinder naturligt at have elementerne med i deres skrivning og fortællinger og det endda også uden, at jeg gennem skriveafsæt og øvelser har inviteret til det.
Det samme gælder forbindelsen til naturen. Ofte bevæger kvinder sig ud i naturen gennem deres skrivning og ender i indre landskaber, som males med ord. Sanselige, jordiske og på samme måde overnaturlige, for ofte støder vi på dyr og væsener, som kan hjælpe os på vej. Alt det, som vi måske forkaster oppe i hovedet, ender med at få særlig betydning og rumme en helt særlig kraft.
Det vi har brug for
Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for at komme. Steder, vi kan have glæde af at besøge, budskaber, vi trænger til at høre og forhindringer, vi brug for at forcere. Men det sker altid uden bebrejdelser og dom.
Det, der sker, når vi skriver intuitivt og har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, er, at vi finder ind til den skaberkraft, vi alle er i besiddelse af og for kvinder er det ofte en jordisk kraft, som allierer sig med elementerne. Jord, luft, ild og vand. Alle har de særlig betydning og symbolik, her er kræfter i spil, som er naturlige for os og som vi kan lære meget af.
På sommerens skrivekursus skal vi boltre os med vandets element. Hvor vi de forrige år var i skoven, går turen nu til vandet, det kan være havet, søen eller floden. Steder i skoven med hemmelige kilder, vandfald og regnvejr. Lær vandets flydende element bedre at kende gennem egne fortællinger på Intuitiv Sommerskriveskole 2024.
Kurset finder sted online i perioden 1. maj – 31. juli 2024, men der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Forløbet er glidende, du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer. Tag forløbet med på ferie, i sommerhus og ud i naturen. Se kursusdetaljer herunder.

Intuitiv Skrivning: Vandet
Online skrivekursus for kvinder uanset alder og forudgående skriveerfaring.
Fra 1. maj – 31. juli 2024
På sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er vandet. Det er havet, søen og floden. Det er vandets element, følelser og intuition. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.
Forløbet og din skrivning
I forløbet får du skriveafsæt, øvelser og inspiration, som alle har afsæt i vandets element.
- Du får en introduktion til intuitiv skrivning
- Du møder vandets element, som bl.a. repræsenterer månen, det ubevidste, din intuition, følelser, hjertet, mystik, det flydende og dybe.
- Du afprøver forskellige tærskler og veje ind i fortællingen og Det Magiske Univers
- Du møder en eller flere af vandets væsener og kraftdyr
- Du bliver overrasket over, hvilke fortællinger der bor i skoven og i din pen

Vandet og intuitiv skrivning
Vandets element er flydende, det er solnedgang, tusmørke og måne. Det repræsenterer din intuition, dit hjerte og dine følelser. Det handler om modtagelighed, indre visdom og at lade sig rense. Vandets element er oplagt, når vi begiver os på en intuitiv skriverejse som denne. Vi skal til havet, søen og floden. Vi finder vandhuller og kilder i skoven. Alt sammen gennem ord og fortællinger.
Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som er forankret i vandets element.
Den første kreative fase
I forløbet skriver vi i den første kreative fase. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.
Intuitiv skrivning er som en tur ind i et ukendt terræn og ofte ind i det ubevidste. Det skal vi lege med på min intuitive sommerskriveskole. Vi skriver fra sommerens og vandets energi.
Kurset er for dig
- der har brug for fordybelse og alenetid, selvom om det er sommer.
- som har skrivelængsel
- som har lyst til et magiske sommereventyr af ord og fortællinger
- som gerne vil øve dig på intuitiv skrivning
- gerne vil skærpe din intuition og evne til at lytte til naturen, krop og sjæl
- som har brug for at komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte
- som gerne vil bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejser
- som elsker vandets univers eller er nysgerrig på at lære det bedre at kende
- som gerne vil være en del af en skrivegruppe
- som er nysgerrig på, hvilke fortællinger, der lander i din pen, når du skriver intuitivt
- som er i et mellemrum på din livsrejse, som er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
Og meget mere. Hvis du er i tvivl om kurset er for dig, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com eller giv mig et kald på telefon 29476483. Læg en besked på min telefonsvarer, så ringer jeg dig op så hurtigt som muligt.

Deltag på holdet og vær med i skrivecirklen (online)
I en hemmelig gruppe på Facebook holder jeg er et skriverum med næb, kløer og kærlighed. Du bliver du en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Rummet holder jeg i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.
Sammen skriver vi os ind i vandets univers og får historiemedicin for sjæl og hjerte.
Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser.
Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Jeg guider gerne dig i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Jeg skænker dig inspiration og er også et kærligt vidne til din skriveproces og din rejse.
Skriv udenfor, gå ud i naturen
Du vil selvfølgelig også blive inviteret til at komme fysisk ud i naturen og du vil opleve glæden ved at skrive om sommeren.
Sommerens energiarbejde er ofte undervurderet. Du kan derfor også bruge forløbet som en del af din spirituelle praksis. Lad vandets magiske univers skænke dig fortællinger, der guider og vejleder dig på din indre rejse. Det kan være ved havet, søen eller en flod. Det kan være en kilde eller et vandfald.
Uanset hvor du er i dit liv nu. Lad vandet transformere.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers
Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i vandets magiske univers.
Fra 1. maj – 31. juli
Det betyder dog ikke, at du skal være online hele tiden, tværtimod.
Jeg vil kærligt invitere til, at du også logger off og bruger lidt tid alene og i fordybelse. Måske skriver du udenfor? I haven. Ved havet. Eller i skoven.
Der er nemlig ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer til din sommer.
Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du
- Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Vandet.”
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (maj, juni, juli)
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces uanset, om du er med på holdet eller skriverejser alene.
- Har du lyst, trækker jeg gerne et kort til dig fra The Healing Waters Oracle, som kan guide dig og skænke inspiration til din proces og fortællinger
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
- Læring om bl.a. den kreative proces, lytteskrivning, tomrum og tærskler, frygt, modstand og indre censor
- Inspiration fra vandets element, kraftdyr og frænder.
- En direkte oplevelse med intentionens og fortællingens kraft
- Hjælp til at ophæve skriveblokering og skrive dig fri
- Inspiration til at skrive intuitivt og sætte din indre fortællerske fri
- Billet til en eventyrlig sommerskriverejse i vandets univers.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deltagergebyr
DKK 1650,-
Beløbet er inklusive moms.
Kan jeg betale i rater?
Ja, det kan du. Du kan betale beløbet i 2-3 rater, det koster ikke ekstra, men du forpligter dig i så fald til at betale det fulde beløb indenfor aftale tidsramme. Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker dig det.
TILMELDING (KLIK) INTUITIV SOMMERSKRIVESKOLE 2024
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted. Der er et begrænset antal pladser på holdet.

Skriv en kommentar