Brónachs have

Brónach er i haven, som nu blomstrer i al mangfoldighed. En brise fra havet bevæger sig mellem træer og grene, et vindpust af noget, som får haven til at danse. Træerne, blomsterne, græsset og mælkebøtterne. De sarte røde valmuer, som dog er det stærkeste, jeg ved. Fleur løber i forvejen og proklamerer, at vi er på vej. Jeg kan høre Brónachs stemme.

”Undskyld vi kommer uanmeldt” skynder jeg mig at sige, da vi når frem til havelågen, som står åben. Min høflighed smager af salt. Brónach sidder ved et bord midt i haven blandt mælkebøtter og æbletræer. En karaffel med saft og citronskiver er placeret ovenpå dugen.

Hun ænser ikke min forlegenhed, som i øvrigt straks fortyndes, da vi er trådt ind i haven. Et andet land.

”Kom” vinker hun og vi går hen til bordet, hvor Fleur allerede har lagt sig ved hendes fødder. ”Jeg henter et par glas, så kan I smage min magiske saft. Den er god for kvinder i jeres alder. God mod tvivl og tåbeligheder. Hun griner, så rynkerne bliver tydeligere. De blå øjne funkler.

”Tag plads, stå ikke bare dér og glo. Sæt jer, lad roen falde over jer, så taler vi om, hvad jeres fine besøg skyldes. Men ikke fordi, I ikke bare kan komme uden at have et ærinde.”

Hun ved det. Selvfølgelig gør hun det. Ingen kan narre Brónach. Det er på mange måder en befrielse, man behøver slet ikke undskylde, forklare eller ændre sandheden med kunstig pynt. Elva og jeg sætter os ved bordet, mens hun henter to glas. Et sted bag æbletræerne synger solsorten sin ’ sang. Dens triller er dragende og guddommelige. Jeg lytter, jeg nyder, jeg bliver lidt mere mig selv. Falder til ro i tonerne af dens sang.

Brónach er tilbage med to glas mere, hun skænker saft og sørger for, at vi hver får en citronskive i. Jeg smager forsigtigt på drikken som er sur fuld af sommerlig sødme.

”Kan du lide den?” Hun smiler til mig og jeg kan ikke andet end at flække i et smørret grin.

”Den smager fantastisk. Hvad er der i?”

”Det er en af mine hemmeligheder. Man kan ikke sige det højt, så forsvinder virkningen. Magien fortyndes og bliver muligvis helt bort. Kan du leve med det og bare stole på, at drikken er god for dig?”

Jeg nikker ivrigt. Det er der ingen tvivl om. Jeg kan mærke det uden at kunne sætte en finger på, hvad det er. Elva har det på samme måde, selvom hun ikke har sagt noget endnu. Hun sidder tilbagelænet på træstolen og trækker vejret dybt. Tager mod til sig velsagtens. Men det gode ved Brónach er jo, at hun allerede ved. Man behøver ikke forestille sig eller bruge tid på høfligheder. Det skal vi lige vænne os til.

”Går du stadig med dit ord, Elva» Brónach gnider sig på næsen og retter på sin kjole.

Elva nikker.

«Ja, det gør jeg. Men jeg er ualmindelig rastløs, Brónach og det er derfor, vi kommer her i dag.

”Det er jeg klar over.”

”Det er du selvfølgelig.” Elvas stemme får fylde nu, tvivlen er dampet bort. ”Eidheann fortalte, at I mødtes på stranden forleden og at du sagde noget klogt til hende.”

”Alt hvad jeg siger er klogt” ler Brónach, hendes latter er som tordenvejr, når det har været tørt længe. Snart-kommer-regnen-latter. Jeg ler med og føler mig ualmindelig godt tilpas.

”Indre ro er ikke fravær af smerte eller ubehag. Det er evnen til at være med det, der er. Lige nu?”

”Det er sandt” nikker Brónach. ”Har du et problem med det?»

«En udfordring i hvert fald” svarer Elva ærligt. ”Det er sandt, det ved jeg, det kan jeg mærke og jeg har jo efterhånden også en del år på bagen, så … Jo, det er visdom for sjælen. Men resten af mig sitrer? Hvor længe skal jeg vente?”

”Vente. Hvad venter du på?”

”På at få et svar. På at mit ord skal manifestere sig, så jeg kan komme videre.”

”Ah, der har vi din udfordring. Du er utålmodig. Du hviler ikke i din vished. Det er det, der skaber uro og rastløshed. Alt andet tager hånd om sig selv.”

”Det er du nødt til at forklare nærmere”. Elva vrider sig i stolen og skynder sig at drikke en slurk magisk saft.

”Øvelsen er at lære at hvile i din vished. Du ved, hvad der er sandt. Din sjæl og dit hjerte ved det.”

”Hvordan øver man sig i det? Hjælp mig, Brónach, jeg er vist ved at blive skør?”

”Overhovedet ikke. Du er ved at blive vis. Men du er nødt til at gå igennem det tågende tærskelland og sidde med ubehagelighederne. Skub dem ikke bort, så vokser de bare. Din uro, din rastløshed. Byd dem velkommen. Tag dem med indenfor. Lav te til dem eller giv dem et glas vin. Tænd et stearinlys og spørg i al åbenhed, hvorfor de er kommet. Tag dig godt af dem som var de dine børn. De er de nemlig på mange måder.”

”Er det dit svar?” Elva skærer en grimasse og ved godt, at hun ikke behøver at spørge.

Selv sidder jeg som et vidne under æbletræet og tager det hele ind.

Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
25. maj 2024


The Threshold is the beginning of something, a frontier between what’s gone before and what waits for us in the future. When we stand on the threshold, we apprentice ourselves to possibility.

The moment you step onto the threshold isn’t always a pleasant one. You’re leaving behind the ground you know to take a significant step into the unknown, nothing on the other side is familiar to you yet. Do you have the courage and resilience to step into unknown territory?

Pause on the threshold. Take a deep breath to contemplate this moment between moments and then take a leap of faith. (Sharon Blackie)


Det Magiske Landkort Sommer starter i dag den 25. maj.
Skal du være med, er det tid til tilmelding. Jeg lukker for tilmeldingslinket med udgangen af weekenden,
søndag den 26. maj ved midnat.

Det Magiske Landkort Sommer

eSkrivekursus for kvinder på livets tærskler
Start 25. maj 2024
Varighed 8 uger

Der kan være mange grunde til, at du tager på skriverejse i Det Magiske Landkort.

Måske er du faret vild i livet og har brug for et nyt landkort. Et indre landkort, som taler din sjæl. Det føles tåget, uklart og ufremkommeligt? Du står på en tærskel, du er between stories. Du har brug for at fordybe dig for at lytte til din indre stemme, drømme og vågne op i en ny historie? Måske har du mistet en kær eller dine børn er fløjet fra reden?

Hvis det vækker genklang, er sommerens eSkrivekursus sandsynligvis noget for dig. Det hedder Det Magiske Landkort Sommer og er for kvinder på livets tærskler.

På skrivende opdagelse i indre landskaber

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen, tågen og uklarheden. Gennem intuitiv skrivning, ord og fortællinger vandrer du i dine indre landskaber og ændrer dit landkort undervejs. Du navigerer via din intention og ved at lytte til sjælen.

Det skal vi gå på opdagelse i på mit eSkrivekursus Det Magiske Landkort Sommer, som starter den 25. maj 2024.

Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Følg blot din skrivelængsel og rejs ind i et magisk univers af ord og fortællinger.

På kurset skriver du intuitivt og oplever magien i fortællingens kraft.

Kunsten at eje sin historie

Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.

Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Det magiske landkort

Som deltager på eSkrivekurser Det Magiske Landkort Sommer får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map. 

Jeg kalder det ugens rejsekort.

Skriv dig ind i sjælens landskaber

Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.

Du vil opleve, at dit nye indre landkort ændrer dig over tid og mens du skriver.

En kilde af indre visdom

Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!

Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig. Det er sjovt, det er sundt, det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.

Hjerteklarhed

Du kan skrive dig til en klarhed, som ikke kan udtænkes mentalt. Jeg kalder det hjerteklarhed. Skriv dig ind i det, som gør dig godt og som du ønsker dig i livet.

Det Magiske Landkort Sommer vil være givende for dig, hvis du

  • Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • Du har brug for at finde nyt fodfæste fra et sted dybt i dig selv.
  • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse også selvom det er sommer. Du ønskerat lytte og skrive det, du hører, at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte eller genstarte din skriverejse
  • Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
  • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
  • Du har brug for at skrive og forme et nyt landkort på din indre rejse.


Som deltager Det Magiske Landkort Sommer, får du:

  • 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til refleksion, citater og inspiration.
    1 brev hver uge.
  • Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og et skriveafsæt som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
  • En introduktion til intuitiv skrivning og spirituel skrivning
  • Mulighed for at konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene

DELTAGERGEBYR

DKK 800,-

Beløbet er inklusive moms

som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.

✍️ TILMELDING – DET MAGISKE LANDKORT SOMMER

Klik på link ovenfor for tilmelding.

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.

Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted. Der er et begrænset antal pladser på holdet.

Har du deltaget på Det Magiske Landkort (Between Stories) tidligere?

Det Magiske Landkort Sommer er en redigeret udgave af det eSkrivekursus, jeg tidligere har udbudt. Deltog du her, skal du være indstillet på, at de fleste skriveafsæt og øvelser er som sidste gang.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑