Sådan en dag

Overgange er aldrig de letteste steder. Ofte kaldes der på tålmodig venten. Men hvad er det egentlig, jeg venter på? På at få lov til at gå igennem en dør, hvor alting er meget lettere. Hvor sløret løftes og afslører et velduftende paradis med farverige blomster og nybagt brød. Et smil lister på mine læber. Du befinder dig i Tærskelmosen nu, sagde hun og her er ingen, som bager brød. Bregnerne svajer i brisen, duggen har lagt glinsende perler af fugt på hvert blad.

Tranekvinden står midt i mosen på ét ben. Jeg har lyst til at konfrontere hende og bede om et tydeligere svar. Hvad laver jeg overhovedet her? Jeg har ikke bedt om en tærskel, jeg aner ikke, hvad jeg venter på. Hun bad mig om at vågne.

Og pludselig er jeg vågen. Sengen er tilbage, en kølig brise smyger sig gennem gardinet og lander på min hud. Fleur løfter hovedet fra sin kurv og betragter mig i morgenlyset. Hvad i alverden? Bedst som jeg accepterede, at jeg var havnet i Tærskelmosen, vågner jeg i egen seng. Så det var altså en drøm! Også Tranekvinder kan lyve. Bortset fra, at det overhovedet ikke føles som en løgn. Noget er sket, jeg føler mig ør, forsøger at tænke mig tilbage til det grønne sted. Tærskelmosen. Fik jeg alle detaljerne med?

”Tranekvinden er en tærskelvogter.” En stemme i mig er sikker. Den stemme, der tilhører min intuition. Den indre guidning, der er klar og tydelig som klokkeklang. En tærskelvogter, det giver mening. Jeg har hørt om hende før. I keltisk mytologi er traner forbundet med ældre kvinder. Det er en fugl, som kan bevæge sig gennem elementerne vand, jord og luft. Og hun er en grænsefugl, som kan blive din sjæleguide, når du rejser over grænser.

”Det var ligegodt magisk” siger jeg til Fleur og står op. Hun rejser sig, strækker sig dovent og følger med mig ned af trappen. Det er sådan en morgen. En af dem, hvor tiden står stille. Vinden er blot en brise, luften er tyk af fugt og kølig for august. Men solen skinner, himlen er lyseblå og hybenbuskene bærer frugt.

Jeg sætter kaffe over, beslutter mig for en morgendukkert, vi småløber gennem klitterne og ind i den nye dag. Min nøgne krop møder kulde, et gisp og så har jeg vænnet mig til temperaturen. Svømmer lidt, forlader vandet og lader brisesolen tørre min krop, mens jeg går tilbage til huset med Fleur i hælene. Kaffen er klar, den dufter vidunderligt. Der sådan en dag. En hvor tiden står stille. Mine planer krakelerer, følelsen af at skulle noget bestemt går bort. Jeg tager min morgenkåbe på, stikker i et par tøfler og dækker bord bagved huset.

”En typisk tærskeldag” siger min indre guide. Klangskålen.

Da går det op for mig. Jeg er igen forud for min tid. Det guddommelige har ikke en chance, når Eidheann folder sig ud. Som ung var hun hurtigløber, lange skridt, elskede at spurte. Jeg smiler, jeg kan ikke konkurrere med dig nu.

”Heldigvis” bimler klangskålen. ”Du er en af de ældre nu.”

”Tak for den. Tiden går så stærkt. Men jeg har fattet det, tror jeg nok.”

Jeg sætter mig lige i solen og drikker kaffe fuld af tid. Jeg smører forsigtigt min solsikkebolle og nyder hver bid. Et sted i fyrtræerne hører jeg uglen pusle. Der er brænde i skuret og mad på mit bord. Jeg stikker mine ben ud i solen, mærker varmen, ser at brombærkrattet er fuldt af modne bær. At skynde sig vil være forgæves. Klangskålen bimler, tærskel bekræftet, i dag er sådan dag.

Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
12. august 2024

Er det din tur til at skrive intuitivt og vække din indre fortællerske?

Uanset om du er helt ny udi intuitiv skrivning, uanset hvilken erfaring, du ellers har, er du hjertelig velkommen på min Skriveskole for Fortællersker.

Jeg starter nye hold op til september og kan glæde dig med, at mit klassiske Fortællersken Intuitiv Skrivning naturligvis kommer igen. Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Hun er bringe af historiemedicin. Historiemedicinen kan noget helt særligt og intet er mere healende og godgørende, end når du skriver den selv.

Fortællersken Intuitive Skrivekurser Efterår 2024 (online) ✍️💚🪶

FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING ✍️💚
Holdstart 1. september 2024
Varighed 4 måneder

FORTÆLLERSKEN PEREGRINAS REJSE ✍️💚
Holdstart 15. september 2024
Varighed 6 måneder

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august (Peregrinas Rejse)

Når skrivelængslen kalder

Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Og dén der længsel? Den er både kreative og spirituel.

HVAD ANDRE SIGER OM AT VÆRE PÅ KURSUS OG I FORLØB HOS MIG (klik)

NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER