“Lad fortællingen komme til dig” siger Haren til mig. Dansende i disen af den nye morgen. Kunsten er ikke at vide og skrive alligevel. Ikke udtænke en plan eller et plot, men blot lade fortællingen vokse ud af ingenting. Som daggry vokser ud af natten. Og det vigtigste? Det er at skrive i livet lige der, hvor du er. Efterår med bløde, våde morgener og spindelvæv i alle sprækker. Lange skygger suger lyset til sig og kalder dig hjem.
Der er bare noget, Haren har glemt. Det er ikke rigtigt efterår endnu. Vejret er underligt i år. Tærsklen mellem årstider er længere end før, varmen kommer snigende samtidig med at østenvindens drilske luner river i nerver og hår. Der går et par dage, hvor jeg kæmper med mit humør og den længsel efter en september, der bringer tågedis, mosekonerøg og magiske morgener. Kølige med skarp luft af bålrester og svampe. Tid til at tage en trøje på. Pudse de gamle støvler.
Sådan er det ikke nu. Ud på eftermiddagen bliver heden næsten utålelig samtidig med at vinden er kølig og markant. Ild, vand og luft mødes i et støvende inferno af det, der var og det, der skal komme. Mens jorden venter.
Så vågner jeg en morgen og ved. Jeg er nødt til at tillade. Acceptere denne forunderlige tærskel og ikke kæmpe med længslen efter noget andet. Hvad vil den mig? Østenvinden? Hvad vil den sige? Og hvorfor vil varmen og ilden ikke slippe og give efter for den årstid, der står mit hjerte nær? Alting er anderledes i år og jeg er ingen undtagelse. Jeg veksler mellem dyb accept, hjerteglæde og urolig frustration. Jeg er både gammel og ny på samme tid. Frem og tilbage, frem og tilbage.
Hvem er du Eidheann? Hvad har du brug for nu?
Det er Ørnen som svarer. Endelig dukker han op, jeg kan ikke styre min lettelse, jeg strækker armene mod himlen, hvor han svæver lavt ind over mit hus. Vinden har gang i hybenkraft og klitterne er et diskotek af dansende vækster. Sand hvirvles op og måger kastes ud over havet. Men Ørnen har styr på lufttrykket, majestætisk svæver han tættere på og ind i min sfære. Nu kan jeg fornemme hans østlige energi.
”Fugl Fønix” siger han og ler sin smittende ørnelatter. Jeg smiler, jeg har savnet det sted i mig selv. ”Du er ikke færdig med ilden.”
”Skal jeg lade mig brænde, mener du?” Jeg ler kort og sender Fleur ind i huset. Hun vender slukøret om i anerkendelse af, at hun nok ikke skal gø af fuglen i luften. Ikke alt er en leg, men det burde det måske være?
”Du husker vores møder?” siger han og svæver i bløde cirkler over mit hoved. Himlen er gennemsigtig lyseblå, lyset skarpt og vinden ligeså.
”Det sjove i alvoren?”
”Åh jo, det gør jeg selvfølgelig. Og jeg har savnet dig og dine vidunderlige penselstrøg af latter. Den måde, du mestrer at lægge luftige lag ind i tung kage og svæver over det, der tynger og sidder fast. Hvor har du været?”
”Tæt på, lige ved og næsten. Hele tiden nær og dog langt borte. Du bliver ved med at glemme det, du kan påkalde mig og bede om hjælp. Men længe har du danset rundt i jord, vand og skubbet vinden til side. Ilden elsker du, så længe det er dig, der har kontrol. Men hvad hvis du lader hjertet åbne ilden?”
”Touché. Du er ligeså uklar og præcis, som du plejer at være. For meget kontrol. Stadigvæk.”
”Du længes efter det vilde i dig, Eidheann. Hende, som kaster sig ind i vinden. Det er fint, du har gået på andre stier, men tiden er kommet til at slippe længslen løs. Den vil gerne have luft under vingerne og derfor kommer jeg til dig i dag. For at minde dig om ørnen, din ærkefrænde og dit højere perspektiv.”
”Det vilde i mig?” Jeg smager på ordene, de er et stykke mørk chokolade med hindbær. Det søde, fyldige og bitre. De små eksplosioner af syre. Det vilde, det vilde, det frie, det umiddelbare. Legen. Latteren. Nu!
”Det vilde i dig” siger han og flyver væk ligeså pludseligt, som han kom. Snart er han blot en prik i horisonten over fyrtræerne mod øst. Snart er han borte.
Mødet ændrer mig. Den forandring, jeg har bedt om og ventet på, sker lige der. Jeg laver en kop kaffe, sætter mig ved køkkenbordet, åbner min skrivebog og formulerer en ny intention for tiden, der kommer. Et ord får sin egen linje.
Tak.
Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
5. september 2024



Den indre fortællerske og historiemedicinen
Something is happening
in the power and practice of story
In the midst of overwhelming noise and distraction
the voice of story is calling us
to remember our true selves.
– Christina Baldwin –
Historiemedicin. Har du prøvet at google det? Hvis du gør det, får du resultater om medicinens historie. Og det er en helt anden historie. Forleden dag googlede jeg historiemedicin i håb om at støde på nogle spændende artikler om emnet. Jeg fandt ikke noget ja altså bortset fra på min egen hjemmeside.
Din indre fortællerske
The voice of story kalder Christina Baldwin den stemme, der findes i os alle. Nogle kalder den for skrivestemmen, jeg kalder den din indre fortællerske. Og det er hende som har historiemedicin med. Man kan kalde også kalde hende for en medicinkvinde, hun er en del af dig, som måske har været gemt bort, men hun findes skam og hun hvisker gennem din skrivelængsel.
Vi har alle dage fundet trøst, styrke, glæde og mod ved at læse bøger og få fortalt historier. Vi kan have stor glæde af at læse og lytte til andres fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader historier og fortællekraft virke gennem os. I gamle dage brugte forældre fortællinger til at undervise deres børn og gøre dem klar til livets udfordringer. Især eventyr har været en skattet måde at give erfaring videre på.
Et eventyr er som en symbolsk og ofte poetisk præsentation af en spirituel sandhed. Det sprog, du bruger, har nemlig direkte effekt på, hvordan du har det, hvad du føler og hvordan du møder livet.
“Den måde, man beskriver og forstår sit liv på er i sidste instans uløseligt forbundet med den måde, man lever livet på”, siger terapeut og skrivemanduktør Mandy Aftel.
Historiemedicin er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiemedicin som en måde at transformere og heale på. Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen.
Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.
Jeg har set kvinder blomstre
Jeg har haft den store glæde at opleve kvinder blomstre i takt med, at de begyndte at skrive og åbnede op for den indre fortællerske. Bl.a. sagde Lisbeth Søgaard, da hun havde deltaget i Fortællersken Intuitiv Skrivning:
Det har været en kæmpe gave at være på skriverejse hos dig, Lene. Det har været så healende for mig at vælge at udleve min drøm om at skrive. For mig har et været en kæmpe åbenbaring at opleve fortællingerne få liv.
Andre har talt om øget selvtillid, større livsglæde og en følelse af stolthed over at være, den man er. Når vi skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte får vi nemlig ofte kontakt til en del af os, der har været negligeret og som vi måske slet ikke troede fandtes. Vi får fat i vores kraft og vi finder vores styrkepunkter. Desuden er det ganske magisk at opleve fortællingerne risle igennem os, når vi har lært os selv at åbne op for dem. De renser og muger ud og så skænker de os gaver. De peger på nye veje, de lyser som fyrtårne i natten og det bedste er, at vi skriver dem selv. Vi åbner for kreativitet og skaberkraft, når vi vækker vores indre fortællerske. Hun har historiemedicin med til os.
Det gør godt at skrive på denne måde. Det er overraskende, livgivende og sjovt. Og så er det sundt. Vi har brug for at være kreative og hvis skrivelængslen kalder, er der ganske sikkert ord i din jord.
Hvordan får man historiemedicin?
Men hvordan høster man historiemedicin via sine skriverier. For det er vel ikke nok at skrive dagbog eller morgensider? Nej, selvom begge dele kan være en skøn ting og morgensiderne i øvrigt ofte åbner den tunge port til kreativitetens palads, så er du nødt til at invitere fortællinger med på din skriverejse. Din indre fortællerske ånder gennem fortællingens kraft.
Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, de får os til at huske alt det, vi glemte og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.
Og noget af det vigtigste er skriveglæden, der får lov at blomstre. Lykke Pia Jespersen, som har deltaget i flere af mine forløb og på skriveworkshops, sagde:
Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt.
Historiemedicinen virker
Nogle gange glemmer vi, at fortællingerne handler om os selv. Vi skriver måske om en anden person, men i den intuitive sfære og med fortællingens kraft som hjælper, er det dele og aspekter af os selv, der er i spil. Det betyder kort og godt, at den guidning, der gives i fortælling og den visdom, der strømmer ud mellem linjerne
- Den handler om os
- Den er til os
- Det er vores indre kilde af visdom, vi trækker på
Det kan til tider være en god ide at skrive om andre. Det behøver ikke at handle om os selv og fortællingen behøver heller ikke skrives i 1. person ental. Derimod kan det være lettere at lægge handlingen over på en fiktiv person og give hende ordet. Det betyder ikke noget. Historiemedicinen er den samme og den virker. Præcist som når du drømmer. Du drømmer om forskellige situationer og mennesker. Men de er alle dele af dig og din underbevidsthed.
Når vi skriver intuitivt, planlægger vi ikke på forhånd, hvad vi vil skrive og hvordan. Vi lytter og skriver det, vi hører.
Hvis du er med på et af mine online Fortællersken skrivekurser, får du skriveafsæt og øvelser, som er medvirkende til at aktivere din indre fortællerske og sætte fortællingerne fri. Og du får selvfølgelig indledningsvis en introduktion til intuitiv skrivning uanset, hvilket forløb, du deltager i.
Fortællersken Intuitiv Skrivning
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 1. september 2024
Der er ledige pladser på holdet og åbent for tilmeldinger til og med den 10. september.
Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.
Forløbet er glidende, der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din livsrytme.
Intuitivt skrivekursus til dig, som gerne vil lære at skrive intuitivt fra sjæl og hjerte eller bare har brug for at huske hvordan ✍️💚 Mit klassiske Fortællersken skrivekursus til dig, der ønsker at sætte din indre fortællerske fri.
Væk din indre fortællerske gennem intuitiv skrivning
På skrivekurset Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Dit sande jeg
- Din vise kvinde
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.



Intuitiv skrivning og den kreative proces
Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke. Vi kan skrive fra alle steder og alle steder har sine fortællinger.
Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig
Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.
Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken Intuitiv Skrivning. En intention, du kan finjustere undervejs, som du kommer dybere ind i processen.
Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft
Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Jeg er med som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Hvad kræver det at deltage
Hjertets fortællinger kommer ofte op til overfladen, når vi skriver intuitivt. Og fælles for alle, som deltager på Skriveskolen for Fortællersker er, at vi har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte.
At skrive og arbejde med fortællinger er en del af kurset. Det lægges der op til og det skal du som udgangspunkt have lyst til.
Ved at skrive intuitivt og arbejde med fortællinger vækker din indre fortællerske. Fortællinger skænker dig historiemedicin og det er en vigtig del af skriverejsen.
Historiemedicin er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.
Fortællersken Intuitiv Skrivning vil være givende for dig, hvis du
- har skrivelyst og længsel
- gerne vil lære at skrive intuitivt
- har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
- har mod på at lege og prøve nye skriveveje
- oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
- længes efter at finde din egen fortællerstemme (skrivestemme)
- ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
- gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
- gerne vil give din indre fortællerske ordet
- ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- vil skænke dig selv en ganske særlig gave
Vi skriver i livet
I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på standby, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.
Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen.
Du lærer kunsten at skabe rum som landingsplads for det, du ønsker dig i livet og på skriverejsen.

Deling er heling – Fortællersken Intuitiv Skrivning er et skrivecirkelforløb
Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger vi at dele i hinandens nærhed og nærvær. Sårbarheden hører med, den er en af fortællerskens vigtigste ingredienser.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter.
Feedback og proces-skrivecoaching
Jeg er med som intuitiv skrivecoach i forløbet og det betyder, at jeg læser dine fortællinger, dine ord om processen og giver dig som deltager tilbagemelding/bevidning på det, du har skrevet og på din udvikling som fortællerske, efterhånden som forløbet skrider frem. Men dér er ingen tekstvurdering, vi skriver i den første kreative fase og min feedback bygger på styrker og på at give dig øget selvtillid som fortællerske og intuitiv skriver.
Jeg holder det fælles rum med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.
Tilpasset dit liv og livsrytme
Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Der er ikke bestemte dage, du skal kunne skrive og deltage, du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Du lærer dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.
Som deltager på Fortællersken Intuitiv Skrivning får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i de månedlige skrivebrev som i det hemmelige rum på Facebook.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Vigtigt er det, at vi i processen skaber rum til ro og fordybelse. Der er ingen deadlines og ingen facitliste. Vi skriver i den første kreative fase og åbner døre og vinduer til fortællerskens magiske univers.
FORTÆLLERSKEN Intuitiv Skrivning ✍️💚
Holdstart 1. september 2024
DELTAGERGEBYR
DKK 2800,-
Beløbet er inklusive moms
✍️💚Tilmelding Fortællersken Intuitiv Skrivning
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra men du forpligter dig til at betale hele beløbet uanset, om du springer fra hold/kursus før tid.
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Klik på billedet herunder for tilmelding.

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Fortællersken Intuitiv Skrivning er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.
Hvad siger andre?
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 9 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Skriv en kommentar