Angharad kommer og går, dukker op på de særeste steder, ser, hvor jeg går. I landskabet giver hun sig ikke til kende, men vender ryggen til. Halen svinger i bløde bevægelser, et med det bølgende græs i klitterne. Jeg smiler, hilser på hende uden ord, når Fleur og jeg går vores ture. Ingen aftaler, ingen bestemt tid, men på visse morgener sidder hun pludselig i køkkenvinduet igen. Jeg husker at lade det stå på klem.
”Det er en god regel” nikker Angharad anerkende, ”lad døren stå på klem, lad vinduet vælge en sprække. Luk ikke magien ude. Det kunne jo være, at du mødte en ven.”
Jeg nikker, det er sandt og jeg øver mig. Alene og når jeg er på indkøbstur i Allesteds Cirkel. Som i dag. Det er tid til at proviantere og Poppy har sendt adskillige SMS for at høre, hvor jeg bliver af. Det er længe siden. Jeg svarer ”snart” og snart er denne tidlige formiddag efter morgenmad og gåtur langs stranden. Et brusebad og lidt varmere tøj, nu, hvor efteråret endelig er kommet. Kølig er vestenvinden, der nu er gået i syd. Intet skal man tage for givet.
Hos bageren står døren åben, der dufter af surdej og godt brød. Jeg køber mit sædvanlige mørke surdejsbrød, de er alle ens og dog, det er afbagningen, der varierer. Smagen er intens, den saftige krumme, den syrlige duft, sej struktur og sprød skorpe. Perfekt, siger jeg til bageren og han nikker, det ved han da godt. At han er en surdejsmester og sådan er det. Jeg er glad for mit brød, lægger det i indkøbsposen og går videre til andre små butikker. De fleste ligger på torvet eller i de små sidegader, der som krogede arme leder dig ind i byen og ud igen. Hvis du fortsætter. Det gør jeg ikke, for jeg har en aftale med Poppy.
Jeg henter Fleur i bilen, som står parkeret i skyggen i begyndelsen af Søstræde. Mine varer er enten på køl eller placeret i poser. Så spankulerer vi over torvet, hvor septembersolen smiler blegt og byder på maleriske skyer. Ser du op, får du øje på engle, drager og fintformede fugle. En bjørn, en ørn og en vædder. Man kan falde i staver, men nakken værker og øjnene løber i vand. Fleur hiver utålmodigt i snoren, hun ved godt, hvor vi skal hen. Poppy har set os og venter i døren.
”Eidheann, endelig kommer du. Det er sørme længe siden. Har du slet ikke haft brug for proviant?”
Varmt knus, vi omfavner hinanden, hun dufter af suppeurter og sæbe. Lavendel og citron.
”Jeg har spist sammen med Brónach en del af tiden” svarer jeg uden at afgive yderligere forklaring.
”Brónach? Så I har lært hinanden at kende? Jeg tænkte nok, at det ville ske. Eller rettere sagt, det lå i kortene, hvis man bruger Muireann-ord. Gode venner?”
”Hun er en fantastisk kvinde”. Jeg nikker og vi går ind i caféen. Det er for koldt til at sidde udenfor nu. ”Men Poppy, du er da også velkommen hos mig.”
”Nogen skal tage initiativ og invitere” nikker Poppy. ”Vi har begge haft andre ting at tænke på. Men nu er du her og det er skønt at se dig igen. Må jeg byde på kaffe og kage?”
”Kaffe ja tak, men jeg vil hellere bede om en sandwich. En af dem med røget laks, spinat og citroncreme. Sprød salat på godt brød. Hvad er det nu, den hedder?”
”Laksedrøm” smiler Poppy og peger på bordet tæt på disken. ”Sæt dig, så laver jeg os en sandwich til os hver med god kaffe. Her er ikke travlt i dag. Turisterne er ved at fordampe, ferien er forbi og efteråret trækker lange skygger. Nu bliver der mere luft og jeg har tid til andet end at være her.”
”Har du stadig hjælpere?”
”Altid og aldrig. Det kommer an på. Men de unge mennesker er tilbage på skolebænken og har travlt med deres liv. Sommeren er forbi. Det er både vemodigt og dog det fineste tidspunkt jeg ved. Det første efterår, den skarpe luft og svampe. Jeg har allerede været ude og plukke, dagens suppe er er en svampekomposition, men du er mest til sandwich i dag?”
”Laksdrøm.” Jeg nikker og tænderne løber i vand. ”Min sult har talt. Ja tak Poppy.”
Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
10. september 2024
There is a message
The magic of story
entering your life,
penetrating you deeply.
It is in you now,
there, like a seed.
An acorn,
the becoming of an oak tree.
– Fra Lysningen, Lene Frandsen (c)
“Det, der sker i dit indre, foregår i det ydre, når du skriver eventyr.
Ved at skrive eventyr finder du åndeligt og følelsesmæssigt din vej i den ydre verden.”
– Anonym –
Fortællinger for sjæl og hjerte
Når vi har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, sker det ofte, at eventyr og fortællinger fra et magisk og anderledes univers dukker op. Det er sjælens måde at kommunikere på. Her er sproget farverigt og ofte poetisk og tit dukker frænder og hjælpere op for at hjælpe os på vej.
Frænder og hjælpere
Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:
“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.
In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”
Hvor kommer de fra?
Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Så måske forholder det sig på samme måde som med min tur i viktualiekælderen? Når vi skriver, får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker. Vi vågner.
Den mystiske kraft
Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.
Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.
Det er den måde, vi arbejder med ord og fortællinger på i mit univers og på de skrivekurser og forløb, jeg tilbyder dig. Vi skriver fra sjæl og hjerte og høster fine doser historiemedicin, som vi gerne deler med hinanden. Der er ingen facitliste, for øvelse gør mester og uden øvelsen og lysten til at lege og eksperimentere med det, sker der ikke så meget.
Få en oplevelse
Når vi skriver intuitivt, så ved vi sjældent på forhånd, hvad der vil flyde fra vores pen og hvordan fortællingen vil folde sig ud. Det sker undervejs i processen. Man kan sammenligne processen med den en musiker går igennem, når han eller hun jammer på sit instrument og prøver sig frem. Leger med toner og rytme, lytter og mærker sig ind.
Et sted findes en melodi, en sang, som blidt skal indfanges. Det gøres ofte ved at lege og ved at øve sig. Pludselig er den dér bare på samme måde som den fortælling, der med et dukker op og flyder fra vores pen. Vi lytter og tager imod. Derfor er øvelsen essentiel. Og er du i stand til at kaste et drys tryllestøv af leg og en legende tilgang til dine intuitive skriverier, er du virkelig godt på vej. Det kan du også øve dig på. Husk på, at her ikke er en facitliste, der er ikke et bestemt mål at nå.
Det handler om at få en oplevelse. Og så én mere. Til sammen gør de oplevelser, du har med din skrivning, de gode og de mindre gode, dig til en erfaren fortællerske. Men lad være med at dømme oplevelserne. Lad dem være, som de er. Husk på, at du øver dig og at det ikke alene er tilladt, det er også tilrådeligt. Øv, leg, skriv.
Vil du skrive intuitivt på hold i efteråret 2024? Du kan nå det endnu?
Intuitiv skrivning på hold i efteråret 2024?
Du kan nå det endnu. Kom, skriv og væk din indre fortællerske, hun har gaver med til dig 
FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING
3 ledige pladser på holdet 
Online skrivekursus for kvinder
Lær at skrive intuitivt, væk din indre fortællerske
Holdstart 1. september – åben for tilmeldinger til og med 10. september
Sidste frist for tilmelding er i dag
FORTÆLLERSKEN PEREGRINAS REJSE
1 plads tilbage på holdet
Online skrivekursus for kvinder, et pennedyp dybere
Kom med på en skrivende pilgrimsrejse fra efterår og ind i vinteren.
Holdstart den 15. september 2024 – varighed 6 måneder
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv en kommentar