“Kom tidligt, gå gennem mørket og se lyset fra mit hus. Kan du dufte kaffen og de nybagte boller?” Det er tidligt, det er mørkt og jeg er på vej. Med Fleur i snor og med lyshalsbånd, selv har jeg en lommelygte for mørket er sort denne morgen. Tidligt, det føles som at vandre i natten. Stjernerne er gemt bag skydækket og på denne del af egnen er der ingen kunstige lys. Mørket er fuldkomment.
Vi stopper op foran Brónachs have og jeg indsnuser luften. Fugt får mine næsehår til at fimre. Så kommer den sejlende, duften, det er bollerne, der rækker ud. Perfekt afbagte boller på bagepladen i Brónachs køkken. Vi banker på og åbner døren, lyset er blødt og vi træder indenfor.
”Kom bare ind” lyder hendes stemme fra køkkenet til lyden af klirrende kopper. Fleur løber i forvejen, jeg skal først have mit overtøj og mine støvler af. Hun har pyntet med små lys i entreen og der dufter af gran. En varm favn møder mig i Brónachs hus.
Hun har mel på kjole og næse, hun smiler og giver mig et knus. Køkkenet er indhyllet i dufte, men særlig en duft kommer mig i møde. Kardemomme. På det dækkede køkkenbord med dug og servietter står et fad med nybagte boller, jordbærmarmelade og køligt smør. Der flere slags oste og en skål med råsyltet blåbær. Friskpresset appelsinjuice og kaffe. Åh kaffe, det er tidligt og jeg glæder mig.
”Vidunderlig ide” siger jeg og sætter mig taknemmeligt på en af stolene. ”Det føles som et eventyr. At gå ud i mørket, der føles som nat og finde vej til dit hus. Jeg hørte uglen tude, jeg kunne svagt høre havets sang. Sikke et festmåltid, du har stablet på benene.” Jeg slår hænderne sammen og er oprigtigt begejstret. Tænderne løber i vand.
Brónach børstet mel af kjolen og skænker kaffe. Jeg fisker en bolle fra fadet, skærer den over og kommer smør på, så ost og siden marmelade. Smagen af kardemomme er markant. Kardomme, som kan trylle og finder vej fra køkkenet til dit hjerte. Hun skænker dig mod og dulmer tunge tanker. Hun er et varmt krydderi som nærer din indre glød.
”Det smager vidunderligt, Brónach” udbryder jeg og hun smiler tilfreds. Hun har været tidligt oppe, mens det stadig var nat. Eller sådan føles det på denne tid af året. Men mørket er godt for dig, påstår hun, Brónach som ved, hvad hun taler om. Hvis du ikke skubber det bort eller skynder dig at tænde lys. Gå langsomt, lad dagen finde sit spor. Et langsommere flow nu, hvor energien er gået i rødderne.
Vi spiser og Brónach skænker mere kaffe, mens lyset tøver. Stearinlyset blafrer og jeg beslutter mig for at snuppe en bolle mere. Kardemomme smiler, det er en god ide.
”Du ved det sikkert godt, men egoet protesterer” siger Brónach pludselig og ser alvorligt på mig. Hendes øjne er mørke i det smukt rynkede ansigt. ”Så selvom du fortvivler, så er det faktisk et godt tegn.”
”Hov” udbryder jeg, ”hvor ved du det fra? Hvordan det vækkede mig i går nat og holdt mig vågen?”
”Sådan er det jo med mig” ler hun og lægger sin hånd over min. ”Eidheann, jeg er her for at hjælpe. Lad ikke dit intellekt fængsle dit hjerte og livets magi. Dit ego protesterer. Det bliver bange, når du slipper lidelsen og går helt ind i hjertet. Det ønsker at fastholde lidelse, fordi det er kendt terræn. Det er bange for den ukendte ro og glæde i dit hjertets land.”
”Du lyder som sælen fra forleden dag” svarer jeg kryptisk, men Brónach ved. ”Det var præcis det, den sagde. Men det er så fint, at vi kan tale om det nu. Jeg har sovet godt i nat. I dag er anderledes end i går.”
”Ja, der er bump i vejen og stormvejr på visse strækninger” svarer hun nøgtern og drikker en slurk kaffe. En halv bolle ligger endnu på hendes tallerken og venter på at blive spist. Fleur har set den, hun sidder tæt på og prøver at hypnotisere den halve godbid. Den ville ligge så godt i hendes mund.
”Når egoet bliver bange, så laver det ballade. Åh og hvilken ballade! Det føles som om alt det gamle hvirvles op. Frygt, bekymringer og bange anelser. Alle skyts sættes ind. Det kræver sin kvinde at holde stand og ikke lade sig forføre. Men du har nået et punkt, hvor du kan det, Eidheann. Du falder ikke i, selvom det til tider kan føles sådan. Du er forandret.”
Jeg skærer en grimasse og mærker efter. Måske har Brónach ret, jeg føler mig faktisk anderledes. Og pludselig ryger det ud af munden på mig, uden at jeg har tænkt over det:
”Skal vi fejre juleaften sammen, Brónach?”
”Selvfølgelig skal vi da det!” Hun smiler bredt og stryger mig over kinden. ”Pippa kommer også, hun har snart juleferie og tilbringer den hos mig.”
Måske husker du Pippa med kastanjeblikket, Brónachs niece? Pippa som studerer på Hekseskolen, en gammel sjæl i nye klæder, en ung kvinde med visdom i håret og en umiddelbar glæde, der smitter og gør godt. Pippa studerer på Ildlinjen og jeg er spændt på at høre mere om det. Tankelæseren Brónach bryder ind og siger:
”Vi skal selvfølgelig også fejre Vintersolhverv. Her står Pippa for fejringen. Har du lyst til at invitere dine veninder fra byen, Poppy og Muireann?”
”Ja, god ide. Men hvad med Cathleen Eimear?”
”Kender du også hende? Kjolemageren?”
”Jeg har besøgt hende i hendes butik. Hun er en spændende kvinde. Skulle vi invitere hendes også?”
Brónach ryster på hovedet og bliver tavs. Jeg insisterer ikke og lader tanken gå. En sidste bid kardemommebolle skylles ned med kaffe. Nu kommer lyset, en ny dag er født.
Lene Frandsen ©️❄️
Fortællingen fra Huset ved Havet – Del 2
11. december 2024
Photo by Ruslee Yaena, Dreamstime (c)
Nyhed – Fortællersken Skriv Selv Kurser ✍️🌟
Når du vælger et Fortællersken Skriv Selv kursus, får du en unik mulighed for at skrive på egen hånd og starte dit kursus, når du ønsker dig det. Lige nu kan du vælge imellem
🌟Fortællersken Intuitiv Skrivning
🌟Fortællersken Den Indre Rejse
🌟Fortællersken Eventyret
Uanset om du vælger det klassiske Fortællersken Intuitiv Skrivning, om du har lyst til eventyr og til at opleve eventyret kraft i Fortællersken Eventyret eller du ønsker at bruge fortællinger som guider på den indre rejse, får du præcis det kursus, du har brug for og du kan starte umiddelbart efter tilmelding og betaling.
Det er samme pris for alle kurser. Du vælger kursus, når du udfylder tilmeldingsformularen. Her bedes du også skrive, hvornår du ønsker at starte dit kursus.
Vælg mellem følgende Fortællersken Skrivekurser (klik på navn og rejs videre til kursusbeskrivelse)

FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING ✍️🌟
Her får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri
FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE✍️🌟
Til dig, der ønsker at bruge dine egne fortællinger som guide på den indre rejse
FORTÆLLERSKEN EVENTYRET✍️🌟
Du får introduktion til intuitiv skrivning med eventyret som drivkraft og oplever magien i fortællingens kraft.

Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb.
Nye deltagere starter hver den 1. i måneden
Næste start er 1. december 2024
Skriv dig til større ro og dybere rødder
På skriverejse årshjulet rundt ✍️🌿
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 3 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.

Skriv en kommentar