Eilidh kommer alene, Ailsa skal hjælpe sin mor med et haveanliggende i dag. De sætter hende af på gårdspladsen bag huset, hun stiger ud og virker forbavsende selvsikker, da hun vinker farvel og går hen til min dør og banker på. Hun bærer på en stor skuldertaske. Jeg åbner døren, Fleur springer ud og hilser hjerteligt på vores gæst. Den unge pige smiler bredt og bøjer sig ned for at klappe min ivrige golden retriever. I køkkenet er der ild i brændeovnen, jeg har lavet te til os og vi sætter os lidt for at sludre. Det er første gang vi er alene.
”Er du aldrig i tvivl om din uddannelse, din vej?” spørger jeg nysgerrigt og tænker på min egen ungdom fuld af usikkerhed. Jeg gik en lang omvej for at nå hertil.
Eilidh ryster på hovedet, det lyse hår danser om hendes ansigt. Over næsen har hun et drys fregner, øjnene er blågrønne og intense, da de ser på mig.
”Aldrig! Jeg er født til det. Var du da i tvivl, Eidheann?”
”Ja, det var jeg. Jeg turde dårlig drømme om, at jeg en dag ville være i stand til at følge mit hjerte. Der var andre boller på suppen, da jeg var ung og det er ingen undskyldning. Det var bare sådan. Jeg ledte med lys og lygte i mørket, men først sent fandt jeg den rigtige dør.”
Eilidh drikker en slurk te og ser granskende på mig. Hun virker rørt.
«Det er jeg ked af. For jeg har aldrig været i tvivl og jeg er støttet af min mor på alle måder. Hun har aldrig gjort mig forkert eller bedt mig om at finde alternativer. Derfor er hun også glad for, at jeg har fundet dig, Eidheann, en ægte fortællerske, som kan lære mig alt det, der skal til.”
”Jeg er glad for at Meiriona støtter dig” svarer jeg og mener det af hele mit hjerte. ”Det gør det lettere. Du skal ikke kæmpe for din sag eller bruge kræfter på at forklare. Du kan gå den lige vej.”
”Det kan jeg og det er jeg skabt til” svarer Eilidh og stryger håret tilbage fra ansigt. De blågrønne øjne skinner. ”Vi er en generation, som ikke skal spilde tiden. Det gjorde de fleste, der gik før. En masse forviklinger og ulykkelighed. Jeg har hele tiden kunne se min stjerne.”
”Det er vigtigt” nikker jeg. ”Og din stjerne lyser smukt.”
”Tak Eidheann. Men skal vi ikke se at komme i gang?» Eilidh åbner sin taske og fisker en stor skrivebog frem. Den har et smukt cover med blomster i gyldne nuancer. En eng i måneskin. Hendes pen er en gammeldags fyldepen, hun har den i et etui. Højtideligt åbner hun bogen og ser på mig.
Jeg nikker.
”Du vil læse noget højt for mig?”
”Meget gerne. Vil du bevidne min fortælling?”
Jeg nikker igen og den unge pige læser højt med klar stemme.
”Dette er en fortælling om historiemedicin. En krage bragte den til mig på fuldmånenatten i november. Jeg kunne ikke sove og hun kaldte fra træet udenfor mit vindue. Den gamle eg. Kragen mener ikke, at den burde have været ravn. Den er glad for at være krage, men er du glad for at være dig?
Fortællingen handler om historiemedicin, siger kragen og flyver hen til det nu åbne vindue, så jeg kan tage imod de løse sider. En side flyver bort, men hun fanger den og vender tilbage. Sådan, nu har jeg hele fortællingen hos mig og skal blot skrive den rent. Ja, du har sikkert gættet den. Den er skrevet med kragetæer!
Historiemedicin skænkes i rigelige mængder, hvis du skriver fra dit hjerte. Her er du nødt til at forlade hovedet og tage på en rejse dybere ind. Den rejse starter med din intention. Din intention stammer fra hjertet og er et helligt anliggende. Energien fra det gode hjertets intention sætter dig på rette kurs. Selvom rejsen kan være fuld af forviklinger, så vil du altid blive guidet. Der er hjælpere og frænder på din vej. De kender dig, de ved, hvad din sjæls mission går ud på og de vil gøre alt for at hjælpe dig. Bare husk at bede om hjælp. Det er her, mange går galt i byen. De glemmer at spørge.
Ofte kommer svarene i en fortælling og i et andet sprog, end du er vant til. Der er eventyrlige ingredienser og en god portion magi. Måske siger dit sind vissevasse og gør modstanden sej, men det er kun et godt tegn. Du er på vej ud af din komfortzone.
Kragen nikker fra egetræet i fuldmåneskær. Den er mit lysende vidne.
Historiemedicin er fuld af god energi. Når du bevæger dig ind i Det Magiske Univers med din pen som transportmiddel, sætter du dit hjerte fri.”
Lene Frandsen ©️❄️
Fortællingen fra Huset ved Havet – Del 2
28. december 2024
Image by Tomert, Dreamstime (c)



På skriverejse i Det Magiske Univers
Fortællersken Det Magiske Univers er mit nye intuitive skrivekursus for både nye og gamle deltagere. Kursusstart er den 10. januar og der er ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december.
I Fortællersken Det Magiske Univers skriver og arbejder vi med fortællinger. Vi skaber grobund for de fortællinger, som skaber åbninger og skænker os historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende virkning på os og som bringer os budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter os på den indre rejse.
Det Magiske Univers, leg og lethed
Det Magiske Univers findes bag tanker om ”hvad og hvordan.” Her er alt tilladt og vi gør brug af en særlig ingrediens. Leg. Ofte er legen vejen og når vi åbner os for det legende element, kan alt godt ske.
Skriveafsæt og øvelser sætter dig på skrivevej og eftersom vi skriver intuitivt, behøver du slet ikke at udtænke noget på forhånd. Du øver dig på at gøre dig åben og modtagelig, så du kan tage imod det, der folder sig ud, når du skriver. Det kommer med øvelsen og i forløbet får du rig mulighed for at øve dig.
Det kan sagtens være, at du opdager, at dine fortællinger hænger sammen og skaber grobund for ideen til en bog. Det er sket for deltagere på mine kurser før, men det er ikke målet. Målet er at folde skrivelængslen ud og åbne op for den healende kraft, som intuitiv skrivning har. Du booster din skriveglæde og din iboende kreativitet.
Er du ny, får du naturligvis en introduktion til intuitiv skrivning! Der er ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december ✍️✨🪶
INTUITIV SKRIVNING FOR SJÆL OG HJERTE
På Skriveskolen for Fortællersker tilbyder jeg online skrivekurser og skriveworkshops i intuitiv skrivning. Du lærer at skrive frit, flydende og at høste historiemedicin gennem dine fortællinger.
Du får inspiration, værktøjer og tillid til processen. Du blomster som fortællerske.
Skriv med mig i 2025 og sæt din indre fortællerske fri.

FORTÆLLERSKEN DET MAGISKE UNIVERS
Starter den 10. januar 2025 – skriv på hold eller alene
Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december
Klik for invitation, detaljer og tilmelding

FORTÆLLERSKEN SKRIV SELV KURSER
Vælg mellem – og vælg selv dit starttidspunkt
Fortællersken Intuitiv Skrivning
Fortællersken Eventyret
Fortællersken Den Indre Rejse
Klik for invitation, detaljer og tilmelding

FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Skriv i pagt med årshjulet, skriv dig til dybere rødder
Nye deltagere starter den 1. januar
I 2025 er der jubilæumsrabat på deltagergebyret uanset om du vælger 3 eller 6 måneder eller booker 1 års skriverejse hele årshjulet rundt 🌟
Klik for invitation, detaljer og tilmelding
For kvinder med skrivelyst og længsel
Lene Frandsen (c)
Skriveskolen for Fortællersker
NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER
Skriv en kommentar