Du bliver hvad du skriver

Den intuitive skrivning har en særlig evne til at føre dig derhen, hvor du har brug for være. Den viser vej. Og det gør den, fordi du via din intention har sat en indre kurs, der handler om at følge dit hjerte. Den viser dig, at du ikke behøver at tro på alt, hvad du tænker, der bor helt andre fortællinger bag frygt, modstand og blokeringer på din vej. 

Skriveriet er så utrolig meget mere end et forfatterskab. Det er et værktøj, der kan bruges til at hele og udvikle os. Vi bygger så mange lag af os selv op i livets løb, at vi glemmer, hvad der findes allerlængst inde. Her giver vi den, vi er længst inde, en stemme og lader den lede os.” – Caroline Säfstrand –

Ord er formative

Det kan være en fornem intention at lytte til den, vi er længst inde og at give det stemme via pennens kraft. Den energi, vi kommer i kontakt med, er gjort af stjernestøv og skaberkraft og den er helende, eftersom kreativitet og healing har samme energi. Og eftersom ord ikke kun er informative, de er også formative, de former dig og sliber kanter, skaber åbninger og bygger bro, så bliver du hvad du skriver. Ord og fortællinger forvandler dig over tid. Derfor er det naturligvis heller ikke ligegyldigt, hvad vi skriver om og hvordan. Hvis vi ønsker os mere magi i vores liv, må vi selv blive magiske. Det kan den intuitive skrivning hjælpe os med, fordi vi opdager, at vi har et andet ordforråd i os end det, vi er vant til at bruge. Vi er så meget mere, end vi tror.

Vækket en en pen

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og Aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”
– Sagt af en kvinde, som deltog på et af mine intuitive skrivekurser –

Når leg viser vej

At skrive fortællinger, der nærer sjælen, er noget du kan lære dig selv. Her er leg en fantastisk ingrediens, selvom leg er noget, mange af os har lidt svært ved. Vi har lagt legen væk, alvor styrer vores liv. Og det er synd, for der er så meget glæde, latter og sprudlende energi gemt i os, en energi, som vi koble os på, når vi skriver fra hjertet. Din intention er her er helt essentiel, lad den stamme fra hjertet og lad den rumme noget af det, du ønsker dig mere af i dit liv. I stedet for at knokle med at blive af med det uønskede, prøv i stedet bevidst at tilsætte det, du ønsker dig. Start i det små, lad det blive en god vane og husk, at det tager lidt tid at ændre vaner eller at skabe nye. Vær tålmodig med dig selv.

Du bliver hvad du skriver. Gennem din pen og intuitiv skrivning går du på opdagelse og vækker det til live, der var i dvale. Du fjerner blokeret energi. Det sker helt af sig selv, du behøver ikke at tænke over det, faktisk er det en kæmpe fordel ikke at tænke så meget. Det er de fleste af os gode til, vi tænker og analyserer og det kan nemt slukke ilden og den kreative energi. Den dør i alle de mange bekymringer. Den gode nyhed er, at vi bevidst kan vælge at skrue ned for analysen.

Skru ned for analysen

Prøv at forestille dig, at din ”analysator” har en lille knap, hvor du kan justere dit analyserende selvs volumen. Du kan skrue helt op og være en skarp dommer, du kan være en mester i analyse og måske har du noget med dig, uddannelse, job eller bare en evne, som gør at du er god til at analysere. Læg det væk nu, skru ned for din analysator eller sluk den helt.

Gå ind i dit rum med kærlig nysgerrighed og vær åben for det, der viser sig for dig, når du lytter og skriver intuitivt. Dit nærvær med dig selv denne vinter. Din kærlige opmærksomhed. Din proces er hellig. Den har sin tid og sin helt egen måde.

Når du skruer ned for din analysator eller endnu bedre, slukker helt for den, giver du selv lov til at lege og eksperimentere. Du åbner for et indre flow, der ofte bliver spændt ben for, når dommeren er på banen og hele tiden vil have det sidste ord. Et stille flow, som kan fragte dig dybt ind i vinterens favn og skænke dig godgørende stunder med skrivebog og pen.

Kærlig hilsen
Lene

The doors to the world of the wild Self are few but precious. If you have a deep scar, that is a door, if you have an old, old story, that is a door. If you love the sky and the water so much you almost cannot bear it, that is a door. If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.

Clarissa Pinkola Estés, Women Who Run With the Wolves ✍️🐺


Hvad siger andre om at være i skriveforløb og på kursus hos mig? Klik og læs anmeldelser.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑