En ting ad gangen

”En ting ad gangen” siger Brónach, da vi sidst på eftermiddagen sidder overfor hinanden i lun stue. Fleur ligger under sofabordet på det lodne tæppe, i brændeovnen danser ilden og skænker os varme. Ilden nærer og fortærer, vi har skrevet små sedler i forbindelse med vores fuldmåneseance og har givet dem til ilden. Ord er energi og bærer også vores gamle historier. Det, der engang hjalp os, beskyttede os og var en læring, har nu mistet sin betydning og er nu blot stagneret energi. Vi giver det til ilden.

Vores fuldmånefejring har varet i to døgn, mindre kunne ikke gøre det. Vi er begge trætte nu. Husker på at vi slap det gamle, der var klar til at gå, så nyt kan komme til. Venligt venter det i periferien, det er ikke langt borte. En hellig ventesal opstår. Ved Forårsjævndøgn starter det hele forfra og vi gør os klar.

”En ting ad gangen” siger Brónach og jeg ser, at hun har skabt forbindelse. Hendes blik er rettet mod mig, det er blødt og ikke-stirrende.

”Det lyder som en god plan” nikker jeg og læner mig træt tilbage i den knirkende lænestol. Jeg har svøbt mig i et uldtæppe og holder mit tekrus i begge hænder.

”Det er ikke bare et godt råd» siger Brónach og ryster langsomt på hovedet, de grå lokker svinger fra side til side i slowmotion. ”Det er helt essentielt. Du mister balancen, hvis du forsøger at multitaske.”

”Jamen” protesterer jeg og kan mærke modstanden rejse sig som lava i en vulkan. Krateret er enormt. Igen kan jeg mærke hende, der kæmper og stritter imod, hun har været så vant til at beskytte sig selv på en måde, der er blevet en refleks. Og jeg er glad for de hjælpere, hun har haft, så trofaste og ivrige har de forsvaret hjertezonen og alt, hvad dertil hører. Men nu har jeg sat dem fri. De er blevet løsladt. Vi er fri, sagde jeg til dem og de så forvirrede ud. Jamen, hvad skal vi så lave?

”En ting ad gangen”, Brónach er tålmodigheden selv, hun er min tro trane. ”Ikke flere hæsblæsende koordineringsopgaver, hvor du agerer blæksprutte og vifter med tusind arme. Det er tid til fokus og til inderlighed. Til det, der danser i dit vilde hjerte. Du kaldes til en kærlig fond, som skal simre i din gryde. Det er oppe i tiden at ville smage på det hele og fare fra Herodes til Pilatus for at finde løsninger og sandheder. Du skal en anden vej.”

Min modstand indfanges af dampen fra teen og fragtes væk i bløde skyer. Tilbage er blot en rå følelse af træthed og et blødt strejf af håb. Men det her bliver ikke let for en gammel koordinator!

”Åh jo, det falder dig naturligt” svarer Brónach, ”læg blot din indre blæksprutte bort. Det eneste blæk, du har brug for nu, er det magiske blæk i din pen.”

”En ting ad gangen” gentager jeg som et mantra. Det føles godt og rigtigt. Fokus, fordybelse og inderlighed.

”Jeg er forandret” udbryder jeg pludseligt, Brónach ser på mig og får tårer i øjnene.

”Det glæder mig” svarer hun og skænker myntete i vores kopper.

Lene Frandsen ©️🌱
Fortællingen fra Huset ved Havet – Del 2
16. marts 2025

På eventyr i hjertet 🖋️💚

Du skal ikke være bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tøv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altså tør lytte og skrive det, du hører. Lad træerne tale og solsorten le. En hel verden af forunderligheder venter dig, når du forlader din sunde fornuft og begiver dig på eventyr i hjertet.

Du skal ikke være bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tøv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altså tør lytte og skrive det, du hører. Lad træerne tale og solsorten le.

En verden af forunderligheder venter dig, når du forlader din sunde fornuft og begiver dig på eventyr i hjertet. Hele dit væsen på din tilladelse. Din indre pige sukker dybt. Længe har hun ventet, alt for længe, hun er stiv i kroppen af at sidde stille og tøve med at leve sig ind i dit liv.

Giver du hende lov? For det er hende, som har nøglen til det univers, din sjæl længes efter at betræde. Som et dansegulv af magiske danse, en krop, som finder rytmen igen.

Væk din indre fortællerske, sæt din skrivelængsel fri. Lad din magiske pen danse.

Skriv hos mig og sæt din indre fortællerske fri.

Læs hvad andre siger om at være på kursus eller i skriveforløb hos mig

Kærlig hilsen
Lene Frandsen ✒️💚
Fortællerske og intuitiv skrivecoach
Skriveskolen for Fortællersker
NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑