”På samme måde som du sidder her nu, kan kvinderne på skriveretreat møde mig i køkkenet til en kop kaffe og en snak. De kan spørge mig om hvad som helst. Intuitivt rådgiver jeg hver enkelt og inviterer dem til at skrive sig ind. De får tillid til deres intuitive pen. Her ved brændeovnen i køkkenet er mange kvinder blevet klogere på sig selv. På den gode måde. En måde, som styrker dem og gør godt.”
Finola skænker mere kaffe i kopperne. Udenfor er det begyndt at regne, det trommer mod ruden og ilden knitrer i brændeovnen. Her er hyggeligt og godt at være. En følelse af ro kommer sejlende, al travlhed forstummer og tankerne bliver til gløder i ovnen. Finola smiler, drikker en tår kaffe og ser granskende på mig.
”Glæder du dig?”
”Naturligvis. Det her sted er noget helt særligt. Jeg er beæret over, at vi får lov til at holde sommerens skriveretreat hos dig. Her er idyllisk og jeg kan forestille mig haven, når alle blomster og træer er sprunget ud. Når solsorten synger i solnedgang og havet nynner.”
Hun nikker.
”Er der noget, du vil spørge om?”
Jeg ryster på hovedet.
”Ikke lige nu. Jeg har fået så meget fint at simre med. Vi kan jo tales ved undervejs i planlægningen.”
”Det kan vi. Jeg har mange ideer, men nu er det essentielt, at du mærker energien på mit sted. At den får lov at sive ind mellem linjerne og gives videre til de kvinder, der kommer med. De vil mærke den selv, men de vil også fornemme den i deres fortællinger. Sommerens energiarbejde er ofte undervurderet… ”
”Det har jeg ofte selv sagt» ler jeg og føler mig på bølgelængde med den ældre kvinde, der sidder på stolen foran mig. Finola. Hun reklamerer ikke, hun er ikke på de sociale medier, hun er dybt forankret i livet. Kvinder hører om hende fra mund til mund og kommer, fordi de er nysgerrige og fordi de har brug for at tage deres skrivning et nyt sted hen.”
Regnen er taget til, jeg tager afsked med Finola og løber over gruset ud til bilen for ikke at blive våd. Himmel og hav smelter sammen i gråt. Foråret vaskes rent. Hun vinker i døren, da jeg kører ud af gårdspladsen og af vejen langs havet ud til den store landevej. Jeg mærker et stik af vemod, men glæder mig til komme tilbage til maj. Når æbletræerne blomstrer.
Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
5. april 2026
Image by Bambulla, Dreamstime (c)



Skal du med på skriveretreat hos Finola?
Måske er du en af de kvinder, som skal på skriveretreat hos Finola? Det vil glæde både mig og hende at byde dig velkommen. I de kommende uger vil jeg i Finolas sfære begynde at forberede rammerne for det magiske univers, vi sammen skal skrive os ind i.
Finolas Skriveretreat foregår i et fiktivt univers på stedet, hvor kragerne er venner. Det er tæt på skov og hav, det er midt i naturen og Finola har mange hjælpere og frænder til rådighed. Du vil møde nogle af dem under dit ophold. Det kan være både dyr, fugle, planter og træer.
Dit ophold på Finolas Skriveretreat foregår gennem intuitiv skrivning. Ved hjælp af skriveafsæt, øvelser og et magisk landkort skaber du selv dit univers, som du skriver dig ind i. Du opdager, hvordan du kan skabe et levende univers med din pen og din fantasi. Du oplever synkronicitet og hvordan det indre spejler sig i det ydre. Du sætter på dine drømme og dybtfølte ønsker, du lader fortællingens kraft virke gennem dig og du får historiemedicin til din sommersjæl.
Kom, skriv, sæt din skrivelængsel på Finolas Skriveretreat, der foregår i perioden 15. maj – 15. august 2026. Det er et kursus fuld af magi og skrivende fordybelse. Du er på skriveretreat gennem sommeren hjemme hos dig selv. Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen. Skriv din sommer, skriv din sjæl.
Finolas Skriveretreat er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring.
Du får ravnerabat ved tidlig tilmelding (senest 30. april). 🪶
Finolas Skriveretreat
Skrivekursus for kvinder
Fra 15. maj – 15. august 2026
Et kursus fuld af magi og skrivende fordybelse. Du er på skriveretreat gennem sommeren hjemme hos dig selv. Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen. Skriv din sommer, skriv din sjæl.
Finolas Skriveretreat er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring.



Mød Finola
Finola er en ældre kvinde, som bor på et sted, hvor kragerne er venner. Finola er fortællerske. Hun er kendt for at holde magiske skriveretreats for kvinder om sommeren. Faktisk er hendes skriveretreats så populære, at hun ikke behøver at reklamere for dem. Pladserne bliver hurtigt booket.
Men i sommeren 2026 vil Finola åbne sit sted i skoven for en flok nye kvinder. Hvis du er en af de hurtige, kan du endda snuppe din plads til ravnerabat.
I et fiktivt univers, hvor kragerne er venner
Finolas Skriveretreat foregår i et fiktivt univers på stedet, hvor kragerne er venner. Det er tæt på skov og hav, det er midt i naturen og Finola har mange hjælpere og frænder til rådighed. Du vil møde nogle af dem under dit ophold. Det kan være både dyr, fugle, planter og træer.
Dit ophold på Finolas Skriveretreat foregår gennem intuitiv skrivning. Ved hjælp af skriveafsæt, øvelser og et magisk landkort skaber du selv dit univers, som du skriver dig ind i.
Alt foregår via intuitiv skrivning. Du opdager, hvordan du kan skabe et levende univers med din pen og din fantasi. Du oplever synkronicitet og hvordan det indre spejler sig i det ydre. Du sætter på dine drømme og dybtfølte ønsker, du lader fortællingens kraft virke gennem dig og du får historiemedicin til din sommersjæl.
En sommer fuld af historiemedicin
Finolas Skriveretreat er for dig, som ønsker en sommer fuld af intuitiv skrivning og historiemedicin. En sommer, hvor du skaber rum til fordybelse og tager naturen med på råd. Du kan blandt andet prøve kræfter med vildskrivning.
Finolas Skriveretreat foregår væk fra de sociale medier. Du er offline, mens du skriver, materiale og inspiration modtager du direkte på e-mail. Har du brug for skrivecoaching, hjælp til din proces, spørgsmål eller andet, skriver du til mig på e-mail skrivehuset@gmail.com. Jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.
Der er ikke bestemte dage, du skal kunne deltage. Når du har modtaget materialet, kan du logge off og tage det med dig ud i sommeren. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din sommer og livsrytme.
Fælles eBog – Finolas Skriveretreat 📕
I forløbet laver jeg en eBog, som du kan bidrage med fortællinger til.
Du sender dit bidrag til mig og jeg sætter eBogen op med smukke billeder. Bogen sendes efterfølgende til alle deltagerne. Her kan du læse nogle af de andre fortællinger og lade dig berige og berøre af fortællingens kraft. Et fint minde om en sommer på Finolas Skriveretreat.
Finolas Skriveretreat vil være givende for dig, hvis du
🪶har skrivelyst og længsel
🪶vil lære at skrive intuitivt og/eller øve dig
🪶har lyst til en sommer fuld af skrivende magi
🪶elsker at læse og har har hang til magisk realisme og eventyr
🪶har brug for indre styrke og håb i urolige tider
🪶gerne vil starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted
🪶længes efter at dyppe din pen i sjæl og hjerte
🪶drømmer om mere leg og eventyr i dit liv
🪶gerne vil øve dig på at skrive intuitivt og lytte til din indre stemme
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶ønsker at forankre dig i sommerens energi og årshjulets kraft
🪶er nysgerrig på vildskrivning og at tage naturen ind i dit skriverum
🪶befinder dig i et af livets mellemrum (between stories)
🪶vil starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted
🪶vil lære at skrive intuitivt med intention
🪶har en intuitiv fornemmelse af, at du bare skal være med fordi …
Du kan fint deltage på Finolas Skriveretreat, hvis du har en drøm om at skrive en bog, men ikke helt ved, hvordan du skal komme i gang og hvad du skal skrive om. Forløbet vil skænke dig inspiration, du lærer at sætte din skrivning fri, at slippe kontrollen og blive mere levende i dit sprog. Nye ideer vil opstå undervejs i processen.
Du vil lære om tilladelse, om vigtigheden af grounding, at skue ned for analysen og at danse i øjeblikket med din pen. Du opdager, at det der står i vejen er vejen, alt kan skrives og foldes ud.
Og du behøver ikke at have et mål med din skrivning. Din intention er nok. Den sætter den indre kurs og vil bære dig gennem forløbet som en usynlig kraft.
Som deltager på Finolas Skriveretreat får du
🌿Månedligt skrivemateriale med skriveafsæt og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿Hver del udsendes til dig den 15. i hver måned i de 3 måneder (maj, juni, juli) – 3. dele
🌿Din Magiske Manual – et vidunderligt opslagsværk fuld af inspiration, som du kan bruge i forløbet
🌿Inspiration til at bruge din fantasi og skaberkraft gennem intuitiv skrivning
🌿Øvelse i intuitiv skrivning med intention (fra hjertet)
🌿Læring om årshjulet, sommerens energi og fortællingens krafts healende energi
🌿Orakelkort, som jeg trækker til dig personligt (vejledning følger med 1. del)
🌿Rum og ro til fordybelse midt i sommeren, den udadvendte tid
🌿Personlig intuitiv skrivecoaching (e-mail)
🌿Skriveglæde og magi i urolige tider
🌿Adgang til din vise kvinde og din indre pige (dit magiske barn) via leg og skrivning
🌿Inspiration til at skrive flydende, frit og fra hjertet
Og meget mere
for på en intuitiv skriverejse som Finolas Skriveretreat, er vi åben for overraskelser, magi og alt det, vi ikke kan tænke os til. Først bagefter ser vi, hvad vi fik med os og hvordan vores intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud.
Jeg arbejder intuitivt med skriveforløbet og lade opstå undervejs og i processen.
Jeg har allieret mig med Kilden, min personlige gudinde og mit eget magiske barn (min indre pige). Som fortællerske og underviser er det mig en udsøgt glæde og ære at skænke af det, som gør mig godt og som booster mit kraft som kvinde, håbet, glæden ved at skrive og være kreativ.
Husk at din skrivelængsel er både kreativ og spirituel.
Deltagergebyr 👛
Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. april 2026
DKK 1600,-
Pris ved tilmelding efter den 30. april 2026
DKK 1850,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra og gælder også ved ravnerabat, men selvfølgelig forpligter du dig til at betale hele beløbet som aftalt.
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.
Du kan betale via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager en faktura til dit regnskab med de nødvendige oplysninger.
TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶
Kursusstart og varighed
Finolas Skriveretreat skrivekurset starter den 15. maj 2026 og varer i 3 måneder.
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i din rytme. Din sommer, dit intuitive skrivekursus.
Kurset er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Medbring blot din skrivelyst og længsel.
TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶
Dybere rødder, grounding og Det Magiske Univers
En fælles intention er et ønske om større ro og dybere rødder. At være rodfæstet i Moder Jord og være med til at skrive hendes fortællinger. At være forbundet til Det Magiske Univers og lade fantasien, vores skaberkraft, blomstre, er også en del af missionen, mit håb og min intention som intuitiv skrivecoach, fortællerske og underviser.
Naturen 🍃🌿🍂🌷🥀🌲
Naturen spiller en essentiel rolle i alle mine forløb og du vil altid få skriveafsæt og invitationer til at komme ud og tage naturen med på råd. Lytte og skrive det, du hører.
“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –
Hvad siger andre om at være i skriveforløb eller på workshop hos mig? Klik og læs anmeldelser

Skriv en kommentar