Næste formiddag går jeg vejen frem til lågen i skoven. Jeg vil besøge Cailean og spørge ham til råds. Det er længe siden, jeg var her sidst, nu er både eng og skov tilvokset og jeg kan dårligt se den. Lågen. Men jeg ved den er dér. Den knirker som velkomst og jeg træder ind i skoven. Det har regnet og regnen har forstærket duftene.
Min skridt knirker sig frem, grene knækker på stien under mig. Et par dråber når ned gennem bladene, det er begyndt at regne. Mit hoved er fuld af tanker, nu kommer tvivlen og stiller spørgsmålstegn ved mit forehavende. Er det nu også en god ide? Bør jeg forstyrre Cailean? Sandheden er, at jeg ikke ved hvem jeg ellers skal spørge. Der er ikke en forstander på Pensionatet. Ingen synlig leder. Hver måned dukker en ny kvinde op og præsenterer sig som månedslærer. Men hun forsvinder igen ved midnat, når en ny måned tager over.
”Selvfølgelig har du mulighed for at blive” erklærer Cailean. Han tog imod mig med åbne arme, selvom han var i færd med at hugge brænde. Ærmerne på hans khakifarvede skjorte er smøget op, skjorten hænger løst over et par arbejdsbukser. Solbrændt og imødekommende, han er en flot mand med sit lange grå hår samlet i nakken. De blå øjne og blikket, der fastholder og ser bag tilsyneladenheder. Han er som en troldmand. En af de vise.
”Hvordan?” spørger jeg og drikker af det glas vand med citron, han har serveret. Jeg vil ikke forstyrre, forsikrede jeg ham om, men han rystede bare på hovedet og sagde, at jeg var velkommen. I øvrigt trængte han til en pause. Han tørrede sveden af panden med et lommetørklæde og bød mig indenfor. Nu sidder vi i køkkenet som så mange gange før, men tiden er ældre nu.
”Spørgsmålet er, hvad du ønsker dig. Det er værd at tænke over. Selvfølgelig har du mulighed for at sende en ansøgning om en stilling som månedslærer. Vi skifter ud engang i mellem.”
”Vi? Er du en del af ledelsen, Cailean?”
”Det er ikke som du tror” svarer han bare, «her gør vi tingene anderledes. Som jeg fortalte dig, er du klar til selv at undervise. Men hvad vil du undervise i? Er det som månedslærer i det cykliske pensum, der hører din måned til? Det er en fri opgave, der er ikke et forudbestemt pensum, men du skal være klar til at støtte de kvinder, som bor på Pensionatet. Du er til rådighed, men du har også tid til dig selv og til at gøre dit. Vigtigt er det at være medskaber af den enkeltes oplevelse. Du er magiens ambassadør, kan man sige.”
Jeg nikker og bider mig i læben. For en stilling som månedslærer er jo ganske begrænset. Jeg vil gerne noget mere permanent. Jeg vil slå rødder.
”Hvilke andre muligheder er dér?” spørger jeg og ser ham i øjnene.
”Jeg fornemmer, at du gerne vil have noget mere fast? Men du er klar over, at de opgaver og stillinger er til fri fortolkning. Du er til rådighed, mens du lever dit eget liv. Det vil med andre ord sige, at du skal finde dig et sted at bo og noget at gøre. Hvad vil du leve af, når stipendiet løber ud?
”Jeg forstår ikke helt…? ”
”Lad os tage eksemplet Stella. Hun er en del af os. Men hun bor for sig selv og passer sin tarotbutik. Hun syr kjoler. Hun lever sammen med Áine, har egen økonomi og så bliver hun selvfølgelig betalt for sin medvirken. Kunne du forestille dig at bo i byen?”
Jeg tænker mig om og ryster på hovedet.
”Jeg har lyst til at blive her i omegnen. Tæt på havet. Findes der mon et lille strandhus et sted, hvor jeg kunne bo?”
”Det må du jo finde ud af” smiler Cailean. ”For det er sådan det er. Du tilrettelægger selv det her. Men jeg kan godt love dig, at vi gerne vil ansætte dig som medhjælper og betale dig for dit arbejde. Vel at mærke, når vi har aftalt, hvad du bidrager med. Brug den kommende tid til at se dig omkring og find dit hus. Tænk over, hvad du vil bidrage med og undervise i, hvis du da vil det? Det er en meget fri stilling, som kræver disciplin og at du er selvstændig, men det tror jeg ikke bliver et problem?”
Jeg ryster på hovedet og kan mærke, at ideen finder vej fra hovedet og ind i hjertet. Den føles god.
”Men Cailean, kan du vejlede mig undervejs?”
”Det både kan og vil jeg” svarer han. ”Jeg er stadig din mentor, hvis du skulle være i tvivl. Du kan altid komme her til supervision og få gode råd med på vejen. Din ansøgning skal være os i hænde i god tid, inden din stilling træder i kraft.”
”Hvem afgør min skæbne?”
”Det gør du selv!” Han ler højt og rejser sig, så stolen skramler. ”Jeg skal videre med mit arbejde nu. Gå nu hjem og gør dine forberedelser. I øvrigt glæder det mig, at du har lyst til at blive og bidrage til vores arbejde med at uddanne fortællersker.”
”Selvfølgelig” svarer jeg og følger hans eksempel. Snart tager vi afsked foran huset og jeg går tilbage af stien frem til lågen. Mit hoved er fuld af tankefluer. Jeg skal ikke være månedslærer, jeg vil blive permanent, finde mig et hus ved havet og tilbyde undervisning til de kvinder, der kommer forbi. Men jeg har på fornemmelsen, at min stilling kommer til at indeholde mere end det. Cailean har ikke fortalt det hele. Jeg er spændt og pludselig træt. Da jeg kommer tilbage til Pensionatet, går jeg straks op på værelse nummer 3 og tager mig en lur.
* * *
Mødet med Cailean har gjort mig sikker i min sag. Det er den vej, jeg går. I de kommende måneder vil jeg planlægge min videre rejse og finde det strandhus, jeg ser i mine drømme. Et hus, jeg kan flytte ind i til oktober, når min tid på Pensionatet slutter. Jeg ser det for mig, det ligger bag klitterne og der er ikke langt til havet. Kvinderne, som nu bor på Pensionatet, vil tilfældigvis finde mig og jeg vil blive en del af deres landskab. For en stund.
Lige nu er det som en drøm af bomuldsvat, men jeg kan mærke den i hjertet. Jeg ser det for mig og det er essentielt. Samtidig er der tvivl og den sædvanlige frygt, som hører med. Hvis du ikke er bange, lever du ikke, hørte jeg nogen sige engang. Jeg har betroet mig til Cailean, men jeg vil ikke fortælle de andre om mine planer. End ikke Elva. Jeg vil holde drømmen tæt til hjertet og vande dens frø, så den kan spire og gro.
Jeg vågner frisk og udhvilet og går til havet. Jeg bader og sidder på stenen for at blive tør. Det er køligt og snart er jeg på vej tilbage igen. På terrassen er der dækket op, jeg sætter mig og skænker kaffe. Hilser på Virginia, som går ind og ud. I haven står æbletræet med sine umodne frugter. Men snart er det æbletid igen.
Elva og Nellie støder til, de kommer samtidig og sætter sig ved bordet. Vi hilser og taler om dagens planer. Jeg tænker på, hvad jeg skal lave. Fortællingen, der skal skrives og drømmen, som vokser i mit skød. Elva skal til byen igen, de sidste forberedelser, inden hendes indvielse på fredag. Kjolen er klar, den skal hun prøve og Grace har nogle ting, som hun gerne vil tale med Elva om.
Maize dukker op og i hælene på hende Caitríona. Snakken går, Virginia kommer med mere kaffe. Jeg snupper en kop mere, så går jeg op på mit værelse for at tage et brusebad og komme i tøjet. Noget er anderledes nu. Det mærkes som en sød forventning og uro, der gerne vil fodres med tro. På at det kan lade sig gøre. På at strandhuset findes og at det bare er et spørgsmål om at lade det finde mig.
”Du kan jo bede om hjælp” siger Gærdesmutte til mig, da jeg har åbnet skrivebogen og er begyndt at skrive. ”Du ved, hvordan det er. Vi kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke har spurgt og givet os tilladelse til at assistere.”
”Jeg vil gerne bede om din assistance” siger jeg og skriver ordene i min bog. ”Tak.”
Gærdesmutte letter fra linjen og flyver ud gennem det åbne vindue. Himlen over havet er grålig, solen skinner blegt. Jeg skriver mig ind i drømmen, jeg ser det for mig, billeder toner frem og jeg lader dem beskrive. Som et vidne. Så mange detaljer som muligt, detaljerne er gode, de skærper opmærksomheden overfor det, der ellers kan forsvinde i et virvar af tanker.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
26. juli 2023
Photo by Kaarlage Isaksen, Dreamstime (c)
Frygten hører med
Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt.
Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort.”
– Astrid Lindgren, Brødrene Løvehjerte –
Ægte mod er ikke tappet for frygt, ægte mod er at gøre noget alligevel, selvom frygten bider i hælene. Og det er præcis sådan, det er. Vi kan ikke undgå at mærke frygt, når vi kaster os ud i gerninger, hvor der er noget på spil. Vi kan ikke gå gennem livet uden at tage chancer og træde ud af vores komfortzone uden at frygten banker på og har en finger med i spillet.
Den findes, vi mærker den og det er en del af eventyret. Ikke mindst i den første kreative fase, hvor vi bevæger os i uvished og på usikker grund.
Feel the fear and do it anyway.
– Susan Jeffers –
Det er med skrivningen som i livet
Hvilken drejning vil fortællingen tage, hvordan vil ordene falde og lyde og vil det give mening til sidst? Og hvis vi ovenikøbet sætter os selv mål som at gå ud til offentligheden med vores kreative gøremål og anstrengelser, hvis vi udsætter os selv for kritik og andres krævende øjne, jamen så kan det næsten blive for meget. Frygten for at fejle tuder højere end uglen på kolde vinternætter. Og den angst kan lamme os fuldstændigt.
Så er det måske bedre helt at lade være? Nej vel?
Skab dit eget kærlige kreative rum
Gør det for dig selv. Skab et kærligt rum i din egen skrivestue og ikke mindst i dig selv, hvor du giver lov til udfoldelsen i den første kreative fase og hvor din indre censor hverken får ordet eller et ben til jorden. Lad din intention føre dig på vej.
For når nu du ved, at frygt og modstand hører med, så ved du også, at det er helt normalt at mærke den, når der er noget på spil og du bevæger dig ud af tryghedens og/eller skriveblokeringens trygge bur og begiver dig ud i den første kreative fase. Når du mærker frygten, er der noget på spil. Og det kan du lære dig selv at leve med og bruge aktivt endda.
Nå, dér var du igen kære frygt, så er jeg sgu nok på rette spor!
Et levn fra gamle dage
Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Den vil egentlig bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer os i at gøre det, vi egentlig drømmer om. Den vil gerne holde os i status quo, på sikker grund.
Engang har stemmen nok hjulpet os og forhindret os i at gøre dumme og farlige ting, men i dag er den ofte en forhindring for handling og for at træde ud af vores komfortzone og få gjort det, der kan udvikle os og sætte os fri af fortidens historier. Når du bevæger dig i retning af noget nyt, kommer stemmen med sine velkendte argumenter og advarsler. Også på skriverejsen. Og den er snu og kommer i mange afskygninger og forklædninger. Den kender alle de gamle historier og ved, hvordan de skal serveres.
Kender du det?
Den indre censor har også en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er.
Når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression. Og vi bliver så pokkers misundelige på alle dem, som tilsyneladende bare skriver og øser af gode og flydende fortællinger. Har de da slet ikke en indre censor?
Indre-Censor-Dagbog
Jo. Alle har en indre censor. Og det er ikke en stemme, vi bare sådan kan slippe af med. Det hjælper heller ikke at kæmpe imod den, kamp gør den bare endnu stærkere og endnu mere snedig. Men vi kan benytte os af metoder og tricks og dermed undgå, at den indre censor kommer til at bestemme over vores liv, forhindre os i at gøre det, vi drømmer om og skrive fra sjælen og hjertet.
Identificer din indre censor og skriv den
Den indre censor mister meget af sin kraft i det øjeblik, vi identificerer den. Så begynd at lægge mærke til, hvornår den dukker op. Du kan simpelthen vælge at lave dig en slags ”Indre Censor Dagbog” og skrive ned, hver gang den dukker op.
- Hvornår dukker den op?
- Hvordan føles det? Gå helt ind i kroppen og beskriv de følelser, der opstår, når stemmen dukker op.
- Føles kroppen tung? Er der smerter? Irritation?
- Og hvad siger den indre censor, skriv det ned også. Alle de ord, den typisk bruger, lær dem at kende.
Gå på opdagelse og gør det til en vane at notere det, stemmen siger og gør. Det svækker dens kraft, for den bryder sig nemlig ikke om at blive afsløret. Og du bliver så i stand til at træffe andre valg – blandt andet at fortsætte med at skrive.
Bestil gerne min eBog om “Din indre Censor”. Den er god og gratis.
Jeg har skrevet en lille eBog om Din Indre Censor. Den er god og gratis og så er den fuld af små øvelser, som du kan bruge på din skriverejse. For når du lærer din indre censor at kende og opdager, hvor hård du er ved dig selv gennem stemmen, der hamrer og banker sin frygt ind i dig, så kan du gøre noget med det. Du kan skrive om det, lege med og lære den indre censor at kende for hvad den egentlig er.
Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com og få dit gratis eksemplar.
Natalie Goldberg siger det således:
“If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.”
Skriveskolen for Fortællersker
På Skriveskolen for Fortællersker sætter du din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig.
Herunder får du en liste over kommende skrivekurser på min skriveskole. Kom med, hvis det kalder. Lige nu får du ravnerabat på samtlige Fortællersken forløb (early bird).
Skriveskolen for Fortællersker
Høst/efterår 2023
FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Cyklisk skriveforløb for kvinder
Nye deltager starter den 1.august 2023
Pris 6 måneders skriverejse
DKK 1200,-
Pris 1 års skriverejse årshjulet rundt
DKK 2200,-
Beløbet er inklusive moms.
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
Du kan løbende tilmelde dig Fortællerskens Årshjul. Dit kursus starter den 1. i måneden som du ønsker.
TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Det magiske Landkort – Høst
eSkrivekursus for kvinder
Starter 7. august 2023 – varighed 8 uger
Pris DKK 800,-
beløbet er inklusive moms
TILMELDING TIL DET MAGISKE LANDKORT – HØST
Fortællersken Intuitiv Skrivning
Holdstart 1. september 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2800,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. august 2023
Pris DKK 2500,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING
Fortællersken, Den Indre Rejse
Holdstart 15. september 2023
Online skrivekursus for kvinder
DELTAGERGEBYR
DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. august
DKK 2600,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Fortællersken Pennens Kraft (Vinter)
Holdstart 1. oktober 2023
Online skriveforløb for kvinder
DELTAGERGEBYR
DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 28. august
DKK 2600,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv en kommentar