Udfordring i sne

”Kom lige herud” hører jeg hende kalde, et kald, der ikke er invitation, man bare kan sige nej til. Jeg kan høre på hendes uhu uh at hun mener det. I øvrigt er det første gang, at hun så aktivt kalder mig ud, så jeg lukker mit vindue og skynder mig at komme i tøjet. Det varme, for det har sneet i nat og landskabet er blevet stille. Tørklæde, vanter, den uldne frakke og hue. De store støvler med god sål. Uglen har kaldt og jeg kommer. Selvfølgelig gør jeg det. Enhver afbrydelse af den store stilhed er velkommen. Ikke fordi jeg ikke ærer stilheden, men fordi jeg har på fornemmelsen, at noget godt snart vil ske. En overraskelse af dem, der er fuld af magisk sødme. Det sitrer i min krop ved tanken.

Jeg åbner døren og forlader den varme stue med ild i pejsen. Min rejsedagbog ligger på bordet, det samme gør pennen og de kort, jeg har trukket i dag. Jeg har haft en skøn skrivestund og havde lige pustet lysene ud og åbnet vinduet for at lufte ud, da jeg hørte hende kalde.

”Uhu uh. Uhu uh. Kom så da, rejsende kvinde. Jeg har noget til dig i dag.”

Jeg har lært det. Ikke forcere, jeg går langsomt gennem sneen og ser mine støvler sætte spor. Det knirker så dejligt, jeg bliver salig ved lyden af sne. Den måde lyden bærer stilhed med sig og kinder bliver kolde. På vej rundt om huset og hen til brændeskuret, får jeg øje på solsorten i krattet. Han sidder i nedfaldne blade næsten dækket af sne. Bladene altså. Han er kulsort med orange næb og snepletter i fjer. Er han den samme fugl, som altid var i nærheden af æbletræet? Æbletræet i haven på Pensionatet, den tilbagevendende budbringer af sange, der hyldede den indre rejse? Stol på dig selv, sagde han altid til mig. Du har det hele i dig. Tænk hvis det forholder sig sådan. Jeg ved det ikke.

Langsomt gennem sneen, knirkede fodtrin og brændeskur med sne på taget. Jeg kan ikke se uglen, men hun kaldte, så hun gemmer sig sikkert et sted i fyrtræernes sfære. Nu er jeg helt henne ved skuret og kommer i tanke om, at jeg ligeså godt kan tage noget mere brænde med ind. Det er koldt nu. Det er blevet vinter.

”Uhu uh, jeg gemmer mig ikke, jeg er hvor jeg er.”

”Men du kaldte da på mig, ikke? Denne gang kaldte du. Eller har jeg taget fejl?”

”Du tager så mange fejl, men ved du, at du kan smide dem fra dig igen? Uden at hænge dig i dem og slå dig selv med hovedet med dem? OK, du er blevet bedre til det. Jeg driller bare. Det er så hyggeligt.”

”Ja, det har jeg opdaget at du synes.” Jeg smiler og trækker på skuldrene i min tykke frakke. Sneen daler og fyrtræerne står majestætisk og betragter mig.

”Har du fået øje på mig nu?”

”Næh, jeg kan ikke se dig, men jeg kan høre dig. Og du har ikke svaret på mit spørgsmål?”

”Stillede du et spørgsmål?”

”Jeg spurgte om du kaldte på mig?”

”Ja, det gjorde jeg faktisk.” Uglelatter flyder fra fyrtræerne og ud i det åbne stykke bag huset. Jeg får øje på nogle bærbuske dækket af sne. Brombær, hvis jeg ikke igen tager fejl. Deres vandreskud vokser vildt og har bredt sig ud over jorden. Hele tiden får jeg øje på noget nyt.

Uglen er tavs lidt, der er dybe pauser i hendes musik. Jeg står stille og betragter sneen, der daler. Brombærbuskene, jeg netop har fået øje på og tanken om solsorten ved mit hus får glæden til at brede sig. Jeg er slet ikke alene. Det bildte jeg mig bare ind. Jeg har det fineste selskab, man kan få.

”Du går Eneboerens Spor” siger uglen så og tilføjer et uhu uha. ”Er du tilfreds med det?”

”Ja, det er jeg ved at blive» indrømmer jeg og fanger to snefnug med min tunge. ”Det tager lidt tid at lande i det. Var det derfor, du kaldte?”

”Vi holder skam øje med dig” svarer Uglen bare. ”Der er frænder og læremestre alle vegne.”

”Og du er min nye læremester? Som Cailean var det, da jeg boede på Pensionatet?”

”Vi er mange” svarer hun nøgtern og pludselig får jeg øje på hende på en gren højt oppe i et af fyrtræerne. Hendes ugleformede skygge er ikke til at tage fejl af.

”Men hvorfor kaldte du så?”

”Fordi jeg har en opgave. Det er mit kald at kalde på dig, når du trænger. Har du tænkt på taknemmelighed?”

”Tænkt på det? Er det ikke noget, man er, når tingene falder i hak og …”

”Stop! Det er en vane og et valg. Det skaber en åbning. Det gør din sjæl glad. Du har meget at være taknemmelig for eller har du? Hvad synes du selv? Vend dig om, se huset ved havet, som du drømte om. Ved guddommelig timing blev du bragt herhen. I rette tid, ikke før, ikke siden. Kaldet til at gå Eneboerens Spor og til at opdage, hvad det egentlig vil sige? Er du klar til at gå vejen? Til at blive her og lære?”

Jeg nikker uden at tænke.

”Selvfølgelig er jeg det. Og du beder mig om at være taknemmelig?”

”Som jeg sagde er det et valg. En intention. En af de intentioner, der, hvis du holder rum for den, vil skabe åbninger og mirakler, du end ikke havde drømt om. Men bedst af alt. Du bliver glad helt ind i sjælen. På novembers sidste dag skænker jeg dig en udfordring, som starter nu og tager dig helt frem til Vintersolhverv. Du praktiserer taknemmelighed?”

”Det er fint med mig. Det vil jeg rigtig gerne.” Jeg hører min egen stemme og skubber blidt modstanden bort. ”Er der nogle retningslinjer?”

”Ikke for dig. Du er en erfaren fortællerske og en moden kvinde. Du kender alt til intentionens kraft, du ved, hvordan du skal holde rum. Så enkelt er det. Du formulerer din intention, du holder et kærligt rum til taknemmelighed.”

Med de ord rasler grene og løs sne falder ned. Fyrtræer griner. Uglen er fløjet og Eidheann står tilbage med et smil på læberne. Og Eidheann det er altså mig. Jeg nikker som for at bekræfte for mig selv, at jeg har taget imod udfordringen. Jeg åbner døren til brændeskuret og bærer en armfuld brænde med mig tilbage til huset.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
30. november 2023

The human soul doesn’t want to be advised or fixed or saved.
It simply wants to be witnessed — to be seen, heard and companioned exactly as it is.
When we make that kind of deep bow to the soul of a suffering person, our respect reinforces the soul’s healing resources, the only resources that can help the sufferer make it through.
Parker J Palmer –

Lad mig bevidne din skriverejse

Uanset hvilke af mine skriveforløb, du måtte vælge at deltage på, vil jeg altid være en kærlig bevidner til din rejse. Præcis som uglen er det på Eidheanns rejse. Jeg er intuitiv skrivecoach, jeg er din guide i skrivebjergene, men mest af alt er jeg en kvinde, som har gået vejen og stadig gør det. Jeg ser dig og får øje på de steder, hvor dit blomstrende potentiale danser.

Det betyder ikke, at du partout skal skrive bøger eller gøre noget udadtil med din skrivning. Næh, skriv din sjæl og hav gerne en inderlig intention om at lytte til det, der kalder på dig via din skrivelængsel. Skab rum, åbn op og lad din intention føre dig på vej.

Det får du selvfølgelig inspiration til, hvis du er med.

Der er novemberrabat ved tilmelding senest i dag den 30. november 2023. Gælder for begge Fortællersken hold, der starter til januar. Din tilmelding skal blot være mig i hænde senest ved midnat, når november bliver til december. Så udløses rabatten og du sparer 200 kr. på deltagergebyret.

Og Fortællerskens Årshjul? Jo da, der er også en gave med, hvis du tilmelder dig senest i dag den 30.11.

Rejs videre til invitation og detaljer via links herunder.

Skriveskolen for Fortællersker Vinter 2023/24


Fortællerskens Årshjul

Cyklisk skriveforløb for kvinder og mænd
Nye deltagere starter den 1. december 2023
Skriv dig til større ro og dybere rødder

Tilmelder du dig 1 års skriverejse (med start fra 1. januar 2024) senest den 30. november
får du 1 ekstra måned gratis med i dit forløb og starter den 1. december 2023. Du får således mulighed for at arbejde med dit solhvervsord og skrive dig ind i tidspunktet for Vintersolhverv som forberedelse til din skriverejse årshjulet rundt i 2024.

Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding: Ekstra december 2023.
Gælder kun ved tilmelding for 1 år.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællerskens Årshjul


Fortællersken Den Indre Rejse

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 5. januar 2024
10 pladser på holdet

Til dig, der ønsker at bruge ord og fortællinger som guide på din indre rejse. Du høster historiemedicin for sjæl og hjerte og skaber rum til fordybelse.

Der er 10 pladser på holdet. Forløbet kan også tages på egen hånd. Vælg ved tilmelding.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Den Indre Rejse

Rabat i november
200 kr. fratrækkes deltagergebyret ved tilmelding senest den 30. november 2023


Fortællersken Intuitiv Skrivning

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 16. januar 2024
10 pladser på holdet

Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Intuitiv Skrivning

Rabat i november
200 kr. fratrækkes deltagergebyret ved tilmelding senest den 30. november 2023


Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Med eller uden en ydre cirkel?

Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.

Mine eSkrivekurser som Fortællerskens Årshjul har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet.

Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching. Uanset hvilket forløb du deltager i.

Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.

For kvinder og mænd med skrivelyst og længsel.

Kærlig hilsen
Lene

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑