Lykken er lavet af glas

En uge er gået, februar er forbi og marts har overtaget scenen. Den første forårsmåned ifølge kalenderen, men vinden blæser koldt fra øst og jeg skutter mig, da jeg træder ud af døren for at gå morgentur med Fleur. Rhoda er taget af sted igen og huset ved havet er stille. Ingen nye kort er fundet eller afleveret ved min dør.

Marts er en tærskel, et sted hvor tågen danser tit. I dag er lyset bare gråt og røber ikke noget. Jeg går langsomt, mens Fleur suser omkring og gør sine ting, leger med tang i vandkanten og tager en sten i munden, som hun slipper igen. Bølgerne skyller fra land i uendelig brusen. Vi går mod nord, vender om og går tilbage. Den samme tur som vi gik i går. Bevægelsen gør mig godt, jeg går fra de mudrede tanker, der altid hober sig op. Tvivl er som harpiks, men hvad handler den egentlig om? Jeg stopper op, ryster mig og lader vinden lege med mit hår. Øjnene løber i vand, mens Fleur løber rundt om mig med en pind.

Kom, lad legen være vejen.

Marts er både vinter og forår. Lyset vokser sig større og når vi rammer Forårsjævndøgn bliver forårsenergien stabil. Jeg forsøger at huske, hvordan det var, da jeg boede på Pensionatet. Mit navn er Fionnuala, sagde hun og var månedslærer i marts. Ung og gammel på samme tid, hun drak Darjeeling te og lærte os om disciplin. Efterhånden forstår jeg, at disciplin paradoksalt nok er den vigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at ære vores intention og skabe rum til det, vi ønsker os i livet. Disciplin. De fleste vrænger på næsen og vender sig bort. Men disciplin er en magisk ting. Uden den skubber tvivlen dig i frygtens retning og det, du håber på, bliver væk.

Det er den eneste vej, den eneste måde. At vælge glæden er et aktivt valg, fordi man har prøvet alle andre veje. De fører ud men aldrig hjem. Disciplin, åh ja, det tror man ikke og tænker at glæden må komme af sig selv. Men lykken er lavet af glas. Den går i stykker, hvis man taber den på gulvet. Hold om den som en inderlig gave, værn om den og vælg den igen og igen. Puds den, når den er blevet fedtet, støv den af, hvis den trænger. Men opgiv den ikke. Til det har du brug for disciplin.

Disciplin holder mig til ilden. Den gør mig i stand til at ære min intention. Den er som det skrivelys, jeg tænder hver morgen og de ord, jeg siden skriver. Den er et valg. Et ritual. En bøn.

Fleur og jeg er hjemme igen, jeg hænger frakken på stumtjeneren og går ud i køkkenet for at lave en frisk kop kaffe. Lyset skifter karakter, et strejf af modighed kommer til syne på himlen over havet. Spejler sig i lykkens glas og kaster et glødende skær. Fleur snorker foran pejsen, jeg tænder skrivelys og åbner min rejsedagbog. Åbner mig for det, der måtte være til mig i dag. Spørger uden tøven: Hvem er dér?”

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
4. marts 2024

Image by Alexander Ru, Dreamstime (c)

Disciplin skaber magi

Do you have the discipline to be a free spirit, spurgte Gabrielle Roth. Det er et af mine yndlingscitater, for det rammer i den grad plet i forhold til at holde om det, der bor i vores intention. Disciplinen sætter rummet, den er din dedikation der ærer din intention. Uden disciplin dør det ud. Det bliver i tankerne og dér gør det ondt. Alt det, du ikke gjorde. Alt det, du drømte om, men aldrig foldede ud. Det lys, der bor i din længsel, som du er nødt til at møde og tage til dig for at skabe grobund for det, du ønsker dig i livet.

Disciplin er et ord, som vi ikke altid bryder os om at høre, for det fordrer jo, at vi faktisk også gør det, vi drømmer om og længes efter. At vi møder op og skriver og at vi gør det på alle årstider og i al slags vejr.

Naturligvis nytter det ikke noget, hvis vi som skribenter eller fortællersker har en rygrad som en regnorm og bruger enhver undskyldning fra frygt, modstand og indre censor til at blive i vores komfortzone og i den trygge skriveblokering. Alt det hører med, skriverejsen og livet findes ikke uden, men vi kan vælge at hengive os og beslutte os for gennem intention, disciplin og gentagelser at møde det, der står i vejen og skrive os igennem. Der er fortællinger overalt, over alt og i alt.

Det er en gave at få opbygget en form for disciplin omkring dine skriverier. Ikke en rigid og stram form, som klemmer luften ud af dig, men heller ikke en, der er for løs og vag.

Find frem til præcist den formel, som er god for dig og du er nødt til at prøve dig frem. Øvelse, øvelse, øvelse. Gør mester. Gør menneske. Gør fortællerske.

Skab rum til leg og eksperimenter i processen

Giv dig selv lov til at eksperimentere og lege med det undervejs og i processen. Det behøver slet ikke være så alvorligt og du må gerne finjustere undervejs. Den kreative proces er aldrig lineær eller forudsigelig, så det bedste, du kan gøre for dig selv, er at blive så smidig som mulig.

Det sker med øvelsen. Øvelse er nemlig en af de vigtigste ingredienser på skriverejsen.

Disciplin skaber magi. Og disciplin gør det muligt at opleve følelsen af frihed. Det lyder måske som et paradoks, men det er sandt.

LAST MINUTE TILBUD – Spar 300 kr. på deltagergebyret

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 5. marts 2024
Varighed: 4 måneder

Fortællersken Den Indre Rejse er et intuitiv skrivekursus til dig, der ønsker bruge fortællinger som guider på din indre rejse. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og rejser ind i et magiske univers af ord og fortællinger.

LAST MINUTE TILBUD – Spar 300 kr. på deltagergebyret
Der er åben for tilmeldinger til og med den 10. marts så længe pladser haves.

Fortællinger som skænker historiemedicin

Et af formålene med Fortællersken Den Indre Rejse er at skabe grobund for de fortællinger, som skænker os historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende indvirkning på os, eller som bringer os budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter os på den indre rejse.

Jeg kalder det historiemedicin.

Fortællingens kraft

Man hvordan kan man få historiemedicin ved skrivning? Det kan man ved at invitere fortællingerne med på sin skriverejse.

Din indre fortællerske ånder gennem fortællingens kraft. Der sker et skift og det har noget med på lyd og energi at gøre. Det føles anderledes at skrive en fortælling intuitivt = at lytte og skrive det, du hører, end når du fortæller din dagbog om dine drømme eller når du slipper dit tankeaffald på morgensiderne.

Du aktiverer din indre fortællerske gennem fortællinger og eventyr

Du aktiverer din indre fortællerske, når du skriver fortællinger og gennem de fortællinger får du historiemedicin. Dine fortællinger kan blive som fyrtårne, der lyser i natten eller som stjerner på himlen. De guider dig og leder dig hjem. Til dig selv, din sjæl og dit hjerte.

Det skal vi lege med og skrive os ind i Fortællersken Den Indre Rejse.

På rejse i indre landskaber gennem intuitiv skrivning

I Fortællersken, Den Indre Rejse, starter du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Måske skriver du allerede dagbog eller morgensider, men du vil gerne komme dybere og vidt omkring med din skrivning. De dagligdags ting og oplevelser er fine, men du har lyst til mere eventyr og større magi i dit liv.

Din skrivestemme aktiveres, når du skriver intuitive fortællinger.

Du får en introduktion til intuitiv skrivning og hvordan du bedst kan gribe det an.

Landskaber og indre skatte

I forløbet skriver arbejder vi med forskellige typer landskaber og du lærer mere om tærskler og hvordan man kan skrive sig ind. Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.

Skriveafsættene og den praksis, du sætter i gang med din skrivning, har til formål at åbne op for din sanselige hukommelse og at åbne dine øjne og dit hjerte overfor det, som gør dig godt. Du får øje på detaljer, du bliver mindet om, hvad du elsker og din skrivning vækker det skjulte og slumrende sandhed om, hvem du egentlig er.

Du vil skrive dig ind i indre landskaber og opdage gaven i at skabe et magisk landkort i dig selv, hvortil der er knyttet ord og fortællinger. Her er kilder af historiemedicin, kloge træer og steder med sjæl.

Historiemedicin

At høste historiemedicin er en essentiel del af forløbet.

Telling er healing, siger man. Og historier kan være som medicin. De har en sådan styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing. Forløbet kan derfor via den historiemedicin, du får, være medvirkende til healing og til at styrke dig indefra.

Fortællingerne har ånd eller de er ånder, om du vil. De er magiske og historiefortælling er en urgammel måde at høste både læring og næring fra en dybere kilde. Fortællingerne er bringere af hellig visdom, de bringer os håb og hjælper os med at finde vej. De berører svære emner på en måde, som trøster, opmuntrer og har godgørende effekt. De bringer os historiemedicin og forbinder til Kilden og kærligheden i os selv.

I Fortællersken Den Indre Rejse skriver du selv intuitive fortællinger. De fortællinger, som har en godgørende effekt på dig og som bringer dig tættere på både Kilden og dit eget hjerte.

De svære følelser og svære steder

Jeg underviser i intuitiv skrivning og i mine skriveforløb og på mine kurser fragter den intuitive skrivning os ind i den første kreative fase. Det er her, vi åbner døre og vinduer, lægger spor og forhåbentlig fanger godgørende fortællinger fra sjæl og hjerte. Det er her, vi danser med uvisheden og lærer alle de mange stationer på skriverejsen at kende. Steder, som spejler sig i store følelser, steder som findes på vores indre landkort.

Her er din skrivning ikke afhængig af, at du har det på en bestemt måde. Tværtimod. Den er fuldstændig ligeglad, for den vil gerne høre mere om, hvordan det er at være på det sted, hvor du er. Det samme vil dit hjerte. 

Det er let at lade være med at skrive. Livet kommer altid i vejen og hvis du lader dig bremse af undskyldninger, der stammer fra frygtens lejr, så bliver det alt for let at lade være. Din indre censor får det sidste ord og din kreative skattekiste og alle de mange fine fortællinger, du ville høste, må finde en anden pen. Her er der lukket og slukket.

Kan du se det for dig?

Lukket på grund af vrede. Lukket på grund af mismod. Lukket på grund af tvivl. Lukket på grund af uro. Lukket på grund af livet. Hvis der er noget, jeg gerne vil vise dig og undervise i, så er det følgende:

Uanset, hvad du støder på og hvor du er i livet, kan du skrive alligevel. Ja, faktisk vil jeg til enhver tid anbefale dig at skrive fra dér, hvor du er og ikke hvor du ønsker at være. I øvrigt kan det lindre, være terapeutisk eller bare rigtig rart at få det ud på papiret. Og det er nødvendigt, hvis du har en drøm om at blive fortællerske eller bare rigtig gerne vil skrivende levende, frit og fra sjæl og hjerte.

Lad Fortællersken Den Indre Rejse hjælpe dig med at dyppe pennen, dér hvor du er. Du oplever, hvordan det, der står i vejen, faktisk er vejen og at fortællingens kraft kan hjælpe dig med at transformere.

Væk din livskraft og glæde ved hjælp af skrivning og fortællinger

Du lærer om vigtigheden i en god disciplin. Over tid vil din skrivning blive en vane, som løfter og støtter dig på din indre rejse. Fortællingens kraft er din allierede, en del af din indre styrke. Dine hjælpere og guider på den indre rejse vil aldrig gøre dig forkert.

Vi kan vække vores livskraft og livsglæde ved hjælp af fortællinger. Den intuitive skrivning vil guide dig på vej.

Kurset består af 4. dele med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration. Du inviteres til at skrive intuitivt og til at åbne dig op for guidning via ord og fortællinger.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Din vise kvinde og fortællerske
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Læs mere om intuitiv skrivning med intention her

Fortællersken Den Indre Rejse Holdet

I Fortællersken Den Indre Rejse deltager du mit hold og bliver en del af en mindre gruppe kvinder, som bevidner hinandens skriverejse. Det sker i en hemmelig gruppe på Facebook.

Feedback og proces-skrivecoaching

Jeg er med som intuitiv skrivecoach i forløbet og det betyder, at jeg læser dine fortællinger, dine ord om processen og giver dig som deltager tilbagemelding/bevidning på det, du har skrevet. Min feedback er bygget på styrker og min intention er at løfte dig og booste din skrivetillid og tillid til processen. Jeg skænker dig inspiration og læring efterhånden som du skriver dig ind.

Der er ingen tekstvurdering eller bedømmelse af det skrevne. Vi skriver i den første kreative fase og øver os på at åbne op for hjertets fortællinger. Til det har vi brug for et trygt og magisk rum.

Blandt andet derfor holder jeg rummet i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel med næb, kløer og kærlighed.

Lytteskrivning

I Fortællersken, Den Indre rejse vil du øve dig på at lytte. Intuitiv skrivning kaldes også lytteskrivning og en af intentionerne med kurset, er du skærper både din intuition og din evne at få klare svar fra din sjæl og dit hjerte.

When we listen
we are led spiritually
– Julia Cameron –

At skrive intuitivt og at arbejde med fortællinger kan også blive en måde, hvorpå du guide indefra og via din stille stemme. Din stille stemme (eller indre stemme) har som regel et svar til dig, dit sande svar. Den guider dig efterhånden som behovet opstår. Den bruger aldrig manipulation og taler fra kærlighed og ikke fra frygt.

Fortællersken, Den Indre Rejse kan hjælpe dig med at blive mere lydhør overfor den stille stemme og til at have tillid til det, du hører og fornemmer.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • gerne vil lære at bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • har et rigt indre liv og gerne vil sætte ord på
  • vil lære din indre landskaber og din sjæls landkort bedre at kende
  • har en intention om større magisk nærvær
  • elsker magi og forunderlige fortællinger
  • vil skænke dig selv en helt særlig gave
  • skriver dagbog, men gerne vil komme dybere med din skrivning
  • vil opløse skriveblokering og stagnation
  • vil lære at skrive fra de svære steder
  • vil lære at bruge dine store følelser og opdage, at de er fortællingens hjerteslag
  • gerne vil skrive en bog, men stivner, hver gang du støder på svære steder
    (forløbet er ikke et bogforløb!)

Som deltager i Fortællersken, Den Indre Rejse, får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en smuk og inspirerende PDF-fil.
    Hver del med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og dine fortællinger i Fortællersken, Den Indre Rejse og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Introduktion til intuitiv skrivning
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Inspiration til at lade dig guide af ord og fortællinger på den indre rejse
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.


Holdstart 5. marts 2024
Varighed: 4 måneder

LAST MINUTE RABAT
Spar 300 kr. på deltagerbyret

Der er ledige pladser på holdet og jeg giver de sidste pladser til last-minute-pris.

DELTAGERGEBYR
DKK 2300,-

(Normalpris DKK 2600,-)

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme. Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.

Udenlandsk tilmelding

Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Jeg håber, at du ved, at du med disse skriveforløb har en helt unik evne til at skabe det særlige rum, der skal til for at historiemedicinen kan gøre sin virkning.  Tak for det og for dig.
– Anne, som deltager på det første hold af Fortællersken Den Indre Rejse –

ANDRE SIGER

Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑