Vi går hjem langs stranden, nu kender jeg vejen og Fleur får lov til at løbe løs. Over os flyver mågerne, eftermiddagen strækker sig mod aften og lyset får en anden lyd. Vinden er stadig i øst, kølig og insisterende, men nedenfor klitterne og på stranden mærker vi den ikke. Elva er tavs, hun tænker tydeligvis over det, Brónach sagde, hun går med sit ord.
For Elva ved noget, som er helt essentielt. Vi er nødt til at lære kunsten at simre. Hvis vi vil følge den naturlige cyklus og den til tider subtile rytme, skal der en god portion simring til. Det er lige dele, tid, kærlighed og tillid. For at få et ord som det, Elva fik af Brónach, betyder ikke at vi skal tænke det ihjel. Det kan man nemlig sagtens. Nej, det skal have lov til at forplante sig, som et frø vi lægger i jorden. Og det er det, som er sket hos Elva. Hun har lagt sit frø i jorden og nu er hun stille, så det kan døse i den varme muld. Frøet. Ordet. Det, der vil spire og folde hendes sjæls vej ud.
Selv er jeg lettet og glad for, at Brónach kom på banen i det rette øjeblik. Det sætter mig fri af Elvas spekulationer og alt det, hun ønskede skulle ske. Noget, som jeg fornemmer ikke involverer mig i den grad, som hun umiddelbart insinuerede og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved bare, at jeg skal blive i huset ved havet og at jeg måske bliver en erfaren vandrevært, hvis altså vandrebogen kommer ud og cirkulere igen. Vi venter stadig på, at Muireann skal vende tilbage, men eftersom jeg skal til byen for at proviantere i morgen, vil jeg lægge vejen forbi hendes butik. Uden Elva. Jeg er nødt til at bede Elva om at blive hjemme denne gang.
Vi taler lidt om det hele, da vi senere sidder køkkenbordet og spiser aftensmad. I dag er det lunt, så vi har ikke ild i brændeovnen, men et stearinlys brænder for hyggens skyld. Samtidig er det symbolsk, det markerer en slags hellighed i vores fælles rum. En sfære af gensidig respekt og en fejring af det måltid, vi nyder. Jeg kan godt lide den slags. Det gør alle de små ting store. Det krydrer tilværelsen og det gør, at taknemmelighed falder mig lettere end før.
Måltidet består af suppen fra forleden og en hjemmebagt flutes med smør og brie. Tomater, agurk og peberfrugt i strimler. Et glas rødvin og en kande vand. Fleur har for længst spist og ligger udstrakt under bordet for vores fødder. Hun snorker let, det har været en spændende dag.
”Hun er noget helt særligt, Brónach” siger Elva pludseligt og trækker vejret dybt. ”Jeg blev helt overrumplet. Hun så lige igennem mig, jeg behøvede slet ikke at spørge hende til råds. Hun så det, vidste og sagde det. Det skete, fordi det skulle ske, Eidheann, jeg er så spændt. For jeg kan mærke at mit ord er af afgørende betydning. Bevægelse.”
Jeg nikker og bider i en skive flute.
”Hun er noget særligt. Hun er ægte og det kan man mærke. Her kommer vi og tror, at hun er en stereotype heks med mørke, rav og røgelse. At hun vil føre dig ind i et dunkelt rum og kigge i sin krystalkugle.”
Tanken får mig til at grine og Elva ler med.
”Vi burde vide bedre nu.”
”Ja, men det er da lidt sjovt. Og jeg kan godt forstå, at du er bevæget, for jeg kunne også mærke det. Kraften i ordet og det, hun sagde. Du gør klogt i at gøre, som du gør. At give det tid. Svaret vil komme til dig i rette øjeblik.”
”Det ved jeg. Der er et ord i min jord. Et ord, som nu skal vandes, gødes og som siden vil stikke sit elskede hoved op af mulden og sige: Hej Elva, sådan her skal det være for dig. Det har jeg tillid til.”
”Måske skulle du skrive lidt om det?” foreslår jeg og spiser den sidste skefuld suppe. ”Det plejer at være en god ide.”
”Det er præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg tilbringe aftenen på mit værelse med skrivebog og pen og i stille alenehed. Jeg tager en kop te med op.”
”Selvfølgelig. Det synes jeg er en god ide. Jeg vil skrive lidt i min rejsedagbog og siden læse foran pejsen, mens solen går ned. Jeg elsker at bo tæt ved havet.”
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
3. maj 2024



De kvindelige fortællinger
»Kvinders historier er ikke blevet fortalt. Og uden historier er der ingen artikulation af erfaring. Uden historier er en kvinde fortabt, når hun skal træffe de vigtige beslutninger i sit liv. Hun lærer ikke at værdsætte sine kampe, at fejre sine styrker, at forstå sin smerte. Uden historier kan hun ikke forstå sig selv. Uden historier er hun fremmedgjort fra de dybere oplevelser af sig selv og verden, som er blevet kaldt åndelig eller religiøs. Hun er lukket i stilhed. Udtrykket af kvinders spirituelle søgen er integreret forbundet med fortællingen af kvinders historier. Hvis kvinders historier ikke bliver fortalt, vil dybden af kvinders sjæle ikke blive kendt.” – Carol P. Christ –
Jeg har skrevet citatet flere gange og i dag fik jeg det tilbage af en kvinde, som netop er startet på sommerskriveskole hos mig. Det er så skønt, når den slags får lov at cirkulere og vender tilbage i præcis det rette øjeblik. Det øjeblik, hvor man tøver og tænker, hvad er det egentlig, jeg laver, hvad er det, jeg underviser i.
Intuitiv skrivning er en port
Intuitiv skrivning. Som udgangspunkt, men faktisk er det større end det. Den intuitive skrivning er en indgang til alt det, der befinder sig udenfor hovedet og de evigt pulserende tanker. En port til magi og til et helt univers af ord og fortællinger, som ikke ville se dagens lys og blive skrevet, hvis ikke kvinder tog pennen i egen hånd. Jeg føler mig heldig, for jeg er dagligt vidne til at kvinder blomstrer. Via deres fortællinger, som er et dybt pennedyk og en vej ind i sjæl og hjerte. Et magisk univers, som byder på fortællinger af den slags, der fryder sjælen. Fortællinger, som kun kan læses og forstås med hjerte og sjæl. De har ikke brug for analyse og for at blive tænkt ihjel, de har helt deres egen agenda og er så sprængfyldt af historiemedicin, at det løber over.
Det vi har brug for
Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for at komme. Steder, vi kan have glæde af at besøge, budskaber, vi trænger til at høre og forhindringer, vi brug for at forcere. Men det sker altid uden bebrejdelser og dom.
Det, der sker, når vi skriver intuitivt og har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, er, at vi finder ind til den skaberkraft, vi alle er i besiddelse af og for kvinder er det ofte en slags urkraft, som allierer sig med elementerne. Jord, luft, ild og vand. Alle har de særlig betydning og symbolik, her er kræfter i spil, som er naturlige for os og som vi kan lære meget af.
Der sker også noget andet. For gennem fortællingens kraft rejser vi ind i en sfære af modtagelig åbenhed. Vi åbner os for magien. Vi træder ind i kreativitetens hule, et sted, hvor alt er muligt og hvor vi får den hjælp, vi har brug for. Her kan vi drømme, skrive og skabe og selvom vi måske synes, at det ”bare er noget vi skriver og leger” så har det en forunderlig kraft.
Mange af de kvinder, jeg har i forløb og på kursus, kalder det fortællingens magi.
Det er så levende, at vi kan se det for os og mærke det. Vi kan dufte, sanse og føle. Og faktisk er det i det rum, på det sted og i den tilstand, at vi kan skabe grobund for nye begyndelser og det, vi ønsker os i livet.
Når vi skriver intuitivt, så bevæger vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Det kan tage lidt tid at lære det, men når du først får tillid til processen, får du det hurtigt ind under huden.
Jeg kan ikke tænke mig til det. Jeg er nødt til at skrive mig ind.
Det betyder med andre ord, at du holder op med at tænke og går i gang med at skrive.
Vi kan lege os ind i en anden sandhed. Et sted, hvor vi har kærlig skaberkraft. Et sted, hvor vi gennem ord og fortællinger kan skrive os ind i gode følelser af leg, magi og eventyr. Ingredienser, som vi har brug for at omprogrammere vores underbevidsthed og den virkelighed, vi har skabt for os selv.
Elementer og symboler
Og vi kan bevidst bruge elementerne, deres kraft og deres fortællinger til at styrke os selv og vores forhold til f.eks. vandets element, som vi nu går på opdagelse i på sommerens intuitive skriveskole og kurset: Intuitiv Skrivning, Vandet.
Hvis et symbol vækker din interesse, er det ofte et budskab fra din sjæl. Hvis du arbejder videre med symbolet og skriver dig ind, kan du uddybe din intuitive forståelse af det og øge kontakten til din sjæl.
Det Magiske Landkort Sommer
eSkrivekursus for kvinder på livets tærskler
Start 25. maj 2024
Varighed 8 uger
Du er faret vild i livet og har brug for et nyt landkort. Et indre landkort, som taler din sjæl. Det føles tåget, uklart og ufremkommeligt? Du står på en tærskel, du er between stories. Hvis det vækker genklang, er sommerens eSkrivekursus sandsynligvis noget for dig. Det hedder Det Magiske Landkort Sommer og er for kvinder på livets tærskler.
På skrivende opdagelse i indre landskaber
Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen, tågen og uklarheden. Gennem intuitiv skrivning, ord og fortællinger vandrer du i dine indre landskaber og ændrer dit landkort undervejs. Du navigerer via din intention og ved at lytte til sjælen.
Det skal vi gå på opdagelse i på mit eSkrivekursus Det Magiske Landkort Sommer, som starter den 25. maj 2024.
Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Følg blot din skrivelængsel og rejs ind i et magisk univers af ord og fortællinger.
På kurset skriver du intuitivt og oplever magien i fortællingens kraft.
Kunsten at eje sin historie
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.
Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.



Det magiske landkort
Som deltager på eSkrivekurser Det Magiske Landkort Sommer får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map. Jeg kalder det ugens rejsekort.
Skriv dig ind i sjælens landskaber
Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.
Du vil opleve, at dit nye indre landkort ændrer dig over tid og mens du skriver.
En kilde af indre visdom
Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!
Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig. Det er sjovt, det er sundt, det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.
Hjerteklarhed
Du kan skrive dig til en klarhed, som ikke kan udtænkes mentalt. Jeg kalder det hjerteklarhed. Skriv dig ind i det, som gør dig godt og som du ønsker dig i livet.

Det Magiske Landkort Sommer eSkrivekursus vil være givende for dig, hvis du
- Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du har brug for at finde nyt fodfæste fra et sted dybt i dig selv.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse også selvom det er sommer. Du ønskerat lytte og skrive det, du hører, at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte eller genstarte din skriverejse
- Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
- Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
- Du har brug for at skrive og forme et nyt landkort på din indre rejse.
Som deltager Det Magiske Landkort Sommer, får du:
- 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til refleksion, citater og inspiration.
1 brev hver uge. - Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og et skriveafsæt som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
- En introduktion til intuitiv skrivning og spirituel skrivning
- Mulighed for at konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene
Det Magiske Landkort Sommer
et eSkrivekursus for kvinder i på livets tærskel
Start: 25. maj 2024
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.
TILMELDING – DET MAGISKE LANDKORT SOMMER
Klik på link ovenfor for tilmelding.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted. Der er et begrænset antal pladser på holdet.
Har du deltaget på Det Magiske Landkort (Between Stories) tidligere?
Det Magiske Landkort Sommer er en redigeret udgave af det eSkrivekursus, jeg tidligere har udbudt. Deltog du her, skal du være indstillet på, at de fleste skriveafsæt og øvelser er som sidste gang.

Throughout your life, your inner landscape presents
its contents to you again and again. When you are aware of all its elements, you are in continual communication with your soul.
– Gary Zukav –

Skriv en kommentar