”Du skal ikke forstå det, du skal danse det” siger Brónach under æbletræet. Her sidder vi i skyggen af solsortesang og musik fra klirrende kopper. En te som lindrer og køler. En te, som smager af hyld og diset regn. Jeg nipper til den lune drik og ser på hende gennem mit undrende filter.
”Det glemmer jeg tit, Brónach. Ønsket om at forstå kommer op og prikker hul i øjeblikkets magi.”
”Med øvelse lærer du at dansen er alt” nikker Brónach og ser ikke spor bekymret ud. Hun har været der selv. Hun har gået vejen og lært det i direkte erfaring, hun har ikke fulgt et allerede udtrådt spor. Som så mange gør. Fordi det føles trygt. Men ingen kan gå din vej for dig eller skære magien ud i pap. Det, der folder sig ud efterhånden som du åbner for steder, der ikke fandtes før.
”Bortset fra at de allerede fandtes” siger tankelæseren Brónach og smiler underfundigt, mens hun stirrer ud i luften hengabt i solsortens sang. Lyset spilder ned fra sprækker i æbletræets blade og grene, skygger lister rundt i udkanten af det, vi ser. Brónach sidder ved bordet ved min venstre side, vi vender samme vej. Men ser vi det samme? Og betyder det noget, hvis det er med hjertet, vi ser?
”De fandtes allerede, de sjælelige steder af magisk potentiale?” siger jeg i et spørgsmål, der både åbner op og er en konstatering i sig selv. Jeg har vished, men det gør godt at høre Brónach bekræfte.
”Javist” erklærer hun og skænker mere te i vores kopper. Kjolens stof bevæger sig forsigtigt og finder nye havne i hendes i hendes krop. ”De er indkodet i din sjæls GPS. Men kun ved at sætte kursen via din intention, som stammer fra sjæl og hjerte, kan du over tid og når du er klar til det, betræde de steder. Pludselig åbner en dør sig. En rislende fornemmelse af deja-vu, en tårevædet ankomst til noget, der boede i din krop og i længslens kald.”
”Og min vej er Fortællerskens” erklærer jeg og kan mærke, at det er en fornyelse af den kontrakt, jeg har indgået med min sjæl. ”I Eneboerens Spor.”
”Sådan noget lignende” griner Brónach og lader en vejrbidt hånd med forbavsende slanke fingre hvile på min arm. ”Men Eidheann, lad det nu være. Som jeg sagde til dig lige før. ”Du skal ikke forstå det, du skal danse det. Eller i din Fortællerskes univers: ”Tænk ikke, skriv.”
Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
29. juni 2024



Skrivning for sjæl og hjerte
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig til processen.
‘The spiritual life is not a life before, after, or beyond our everyday existence.
No, the spiritual life can only be real
when it is lived in the midst of the pains and joys of the here and now.’
– Henri Nouwen –
Indre guidning
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte.
Så sker det helt af sig selv. Vi folder længslen ud.
If you are taken by longing, live it.
You can’t go wrong.
If you are going to God,
go with the sweet sorrow in the soul.
– Llewellyn Vaughan-Lee
Når skrivelængslen kalder ✍️💚
Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.
Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.
Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.
Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen
Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.
Og dén der længsel? Den er både kreative og spirituel.
Skriv intuitivt og find din skrivestemme
Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din indre fortællerske. Det sted, hvor Kilden springer om du vil. Mærk efter, lyt til din stille stemme og mærk længslens kald. Her kan du bruge dine egne ord til at beskrive det, du mærker.
Og du lærer det dér forunderlige med, at du ikke skal tænke, i stedet lytter du dog skriver det, du hører. Her danser du med pennen og fortællingens kraft. Og som Brónach siger det i fortællingen ovenfor:
Du skal ikke forstå det, du skal danse (skrive) det ✍️💃
Kan du lære det? Det kan alle kvinder, hvis længslen kalder. Er der ord i din jord? Lige dele fryd og frygt? Det er et godt tegn.
Hvad jeg kan hjælpe dig med? Hvordan gør jeg?
Det gør jeg blandt andet ved at skabe kreative og kærlige skriverum og tilbyde dig online skrivecirkelforløb. Her lærer du at åbne op og skrive fra sjæl og hjerte.
Her lærer du at sætte en kærlig ramme omkring dine skriverier, ikke for løs, ikke for fast, her øver du dig på at skabe rum, så fortællinger (skrevet med din pen) kan lande, berige og berøre dig og åbne døre, som ikke fandtes før. Eller gør de? Findes de allerede? Og er det mon det, din længsel handler om, den kalder dig ind, den kalder dig hjem. Til dit hjerte. Så du kan starte eller genstarte din kreative proces fra et nyt sted og skrive dig ind i det, der venter på din vej?
Skriveskolen for Fortællersker
Høst og Efterår 2024
Fortællersken Intuitiv Skrivning ✍️💚
Grundkursus i intuitiv skrivning til dig, som gerne vil lære at skrive intuitivt fra sjæl og hjerte
eller bare har brug for at huske hvordan. En klassiker til dig, der ønsker at sætte din indre fortællerske fri.
Holdstart den 1. september 2024
Varighed 4 måneder
For kvinder med skrivelyst og længsel
Alene og på egen hånd
Hvis du vil i gang med at skrive intuitivt nu og i løbet af sommeren og høsten, kan jeg varmt anbefale et af mine eSkrivekurser, hvor du skriver på egen hånd og sætter en godgørende skriveproces i gang.
Fortællerskens Årshjul ✍️☀️💚
Cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter den 1. juli 2024
enten med sommerrabat eller med mulighed for at prøve 3 måneder i årshjulet
Det Magiske Landkort Høst ✍️🌐💚
eSkrivekursus for kvinder
starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender
Peregrina – Vinterrejsen ✍️🍂❄️(simretitel)
Et pennedyb dybere
Invitation og detaljer er i simregryden (under udarbejdelse)og følger, så snart det er tid
Online skriveforløb for kvinder med skrivelængsel – Holdstart efterår 2024
Sandsynligvis har du været med på hold hos mig før
ELLER du kan bare mærke, at denne skriverejse er til dig, selvom du ikke har prøvet det før.
Varighed 6 måneder (fra september til marts) – præcise datoer følger
Her får du det, jeg ved lige nu og som simrer.
Skrivekurset foregår primært online og er for kvinder med skrivelængsel. Det er der ikke noget nyt i. Men kurset, som starter i efteråret 2024 vil vare i 6 måneder, vil skænke os mere tid i processen og tage os et pennedyp dybere. Samme tager vi på en slags heltindens rejse fra efteråret, ind i vinteren og ned i rødderne.
Og det er her, Peregrina kommer ind i billedet. Jeg har tegnet hende i min rejsedagbog og hun er med mig nu.
Peregrina er en slags pilgrim i den keltiske tradition, hun er heltinden på begyndelse af sin rejse. Hun repræsenterer Narren i det klassiske tarot og som sådan er hun uskyld, hun er åben, nysgerrig og klar til at favne livet i al dets usikkerhed.
Peregrina er nøglen til det forløb, jeg har i simregryden. Et forløb, som varer længere og som både bliver mere intensivt og mere frit. For jeg ønsker at sætte mig selv i spil som intuitiv skrivecoach endnu mere og give dig som skriverejsende, din egen Peregrina, værdifuld spejling også på det personlige plan. Samtidig med at du deltager i en mindre gruppe af kvinder, som bevidner hinandens skriverejse.
Min sande lidenskab er at hjælpe dig som kursist og skriverejsende til at være harmoni med det guddommelige i dig selv. Det sted, hvor Kilden flyder. Det sted, hvor du dypper din pen og skriver fra sjæl og hjerte.
Simretitel: Peregrina, Vinterrejsen
Det, jeg gør nu, er det skabe rammerne for forløbet. Det simrer, men hver dag opstår der klare tegn og ideer. Dem nedfælder jeg og så snart det er muligt, lægger jeg invitationen til forløbet op.
Er du helt ny udi intuitiv skrivning og har du brug for en grundlæggende introduktion til både intuitiv skrivning og fortællingens kraft? Så vælg mit klassiske Fortællersken Intuitiv Skrivning 🪶💚Det har mange andre gjort før dig.
Andre siger

Skriveskolen for Fortællersker
På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser og forløb kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel.
Forløbene er for kvinder i alle aldre. Om du er i 20’erne eller over 70. Det beriger kun vores skrivecirkel at vi befinder os på forskellige stadier i livet. Vi deler af proces og fortællinger og sætter vores indre fortællerske fri. Hun trives i alle kvindekroppe og i kvindesjælen uanset alder og forudgående erfaring.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 9 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Kærlig hilsen
Lene
Skriveskolen for Fortællersker
NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER ✍️🪶💚
Skriv en kommentar