Den første sne, de første knirkeskridt gennem klitterne og ud til havet. Solnedgang i ryggen, først i pasteller, lyserød og bleg orange, siden tændes himmelilden og den orange farve intensiveres. Jeg vender mig om og ser det ske. Jeg er et vidne. Fleur er allerede nede på stranden og afsøger området. Frem og tilbage løber hun, jeg går langsomt og er til stede i hvert skridt. Bevidst om at være her, jordforbundet og ikke fortabt i tanker. Tanker som altid kommer og går.
Sand og sne, tang og bløde bølger. Havet er roligt i dag. Frosten bider i kinderne som et drilsk insekt. Det er fredag, senere skal jeg til Allesteds Cirkel, men lige nu går jeg her. På stranden i frostvejr. Hvad nu hvis alt er, som det skal være, siger jeg til Fleur som logrer ubekymret og løber videre. Hvad nu hvis der ingen grund til bekymring er? Hvad nu hvis nogen holder hånden over mig og sørger for små mirakler, hvis blot jeg holder hjertet åben og ikke blokerer min egen vej?
Spørgsmålene svæver som fugle over mit hoved. Jeg sætter dem fri.
Da jeg kommer tilbage til huset og kaster et blik på min telefon, er der kommet en SMS fra Poppy, som spørger om jeg kommer forbi i dag. Selvfølgelig svarer jeg. Jeg skal smage en ny suppe. Hun eksperimenterer og finder ofte på nyt. Nye smagskombinationer og farver. Hun har lavet en aftale med bageren, som sørger for frisk brød til suppen, ofte et surdejsbrød med sej skorpe og saftig krumme. svag smag af salt og malt.
Solen er i godt humør i dag, den stryger ud fra skyerne og kaster orange lys ind over huset. Jeg drikker kaffe og giver mig tid. Tanken om at lave et lille bed & breakfast har ikke forladt mig endnu og jeg smager på den igen. Gæsteværelset står tomt, jeg kunne koble mig på Airbnb. Måske. Noget i mig sitrer og vil ændre status quo. Flere hvad-nu-hvis spørgsmål kommer gående og åbner døren til mit sind. Men så husker jeg det indre kald. Det tidspunkt, hvor vinteren kommer og man kaldes hjem. Hvor energien går i rødderne og er langsom, hvor mørket er tykt og dynen tung. Måske er der en dør i mørket, noget jeg ikke så før?
Jeg beslutter mig for at skrive rejsedagbog. Det gør altid godt at sætte ord på. Ord, der som fluer svirrer i hovedet, falder til ro på linjerne i min skrivebog. En fortælling dukker op, den handler om en ilddrage, der er ekspert i energi. Han er jovial og venlig og har samme orange farve som himlen i solopgangen før.
”Har du et godt råd til mig?» spørger jeg ham, for man kan lade sig guide af de fortællinger, som byder sig til. Frænder og hjælpere toner frem i indre landskaber og svar kommer svævende som bobler af fryd.
”Jeg har mange gode råd» svarer han og ler den hjerteligste latter, den smitter og jeg ler med. Fleur ser forbavset på mig og logrer, hun mærker den gode energi.
”Er du en pjattet drage?» spørger jeg og det bekræfter han med stolthed.
”Du tager tingene for alvorligt, Eidheann” siger han som kender mit navn. ”Sæt glæden fri. Giv slip på de klæbrige bekymringer og dans med livet. Mærk energien. Den hvisker og kalder dig ind. I flow. I glæde. Indespærret latter vil gerne lukkes ud.”
Ilddragen forsvinder og jeg læser de ord, jeg skrev. Smilet sidder stadig på mine læber. Et strejf af en tur i Det Magiske Univers og jeg er en lettere kvinde. Der er altid hjælp at hente, altid en fortælling til at bløde mig op.
”Vi skal til Allesteds Cirkel i dag” siger jeg til Fleur. Hvad nu hvis det bliver en vidunderlig dag?
Lene Frandsen ©️ 🍂❄️
Fortællingen fra Huset ved havet – Del 2
22. november 2024
Rejsedagbogen
Har du en intention om at arbejde spirituelt med ord og fortællinger på din indre rejse? I så fald kan jeg varmt anbefale, at du dedikerer en rejsedagbog til formålet. Uanset hvad du skriver og hvordan, du griber det an, er det en gave at have en skrivebog, hvor du noterer dig lidt af det, du oplever undervejs og i processen. Processen er essentiel, processen er nøglen.
I rejsedagbogen betragter du dig selv i processen. Du lytter og tager ved lære af alt det, du møder undervejs. Du skriver om synkronicitet og særlige oplevelser og du holder øje med dig selv.
Skriv rejsedagbog undervejs
Hvis du deltager i et af mine skriveforløb, vil du opdage, at jeg ligefrem opfordrer til, at du skriver rejsedagbog undervejs. For du vil opleve, at processen er nøglen.
Det næste skrivekursus er Fortællersken Det Magiske Univers, som starter den 10. januar 2025.
Getting it right is not as important as paying attention to what and how you are learning” siger Loren Cruden og det er sagen i en nøddeskal.
Fokuser på processen og lad på forhånd være med at udelukke noget. Rejs i nysgerrighed og undren og lad ordene folde det ud, du ikke kan tænke dig til. Der er mange gaver at hente.
Processen er nøglen
Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.
Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.
Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis.
Processen er nøglen til varig skriveglæde og selvudfoldelse via ord og fortællinger. Lytning er et andet nøgleord. Lyt til din skrivelængsel, den er ofte et kald fra sjælen.
Skrivelyst og længsel? Kom med, når mit nye online skrivekursus Fortællersken Det Magiske Univers starter den 10. januar 2025. Tilmeld dig nu og få jubilæumsrabat, du sparer 600 kr. på deltagergebyret. Læs mere herunder.
Fortællersken Det Magiske Univers
Intuitivt Skrivekursus for kvinder
Holdstart 10. januar 2025
Jubilæumsudgaven af Fortællersken ✍️☘️🌟
I 2025 har jeg 10-års jubilæum som skrivecoach og underviser. I den forbindelse har jeg lyst til at fejre min vej og undervisning. Det gør jeg blandt andet ved at tilbyde mit nye skriveforløb Fortællersken Det Magiske Univers, som er for både nye og gamle deltagere og er en fejring af fortællingens kraft og det magiske univers, vi rejser ind i via vores ord og fortællinger.
Ved tilmelding senest den 10. december får du jubilæumsrabat og sparer 600 kr. på deltagergebyret
Deltagergebyr og tilmeldingslink finder du nederst på siden her
Invitation 💌
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i det magiske univers. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. Du får en introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og booster din skriveglæde.
I Fortællersken Det Magiske Univers vil der være elementer fra tidligere Fortællersken forløb. Vi skal lege med eventyret, vi skal lære mere om pennens kraft og den spirituelle skrivning og naturligvis vil vi høste historiemedicin for sjæl og hjerte. Vi øver os på at bruge fortællinger som guide på den indre rejse.
Uanset, hvad din intention med at deltage er, er du hjertelig velkommen på jubilæumsforløbet af Fortællersken. Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd, medbring blot din skrive- og eventyrlyst.
Forløbet er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.

Fortællingens kraft og historiemedicin
I Fortællersken Det Magiske Univers skriver og arbejder vi med fortællinger. Vi skaber grobund for de fortællinger, som skaber åbninger og skænker os historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende virkning på os og som bringer os budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter os på den indre rejse.
Det Magiske Univers
Det Magiske Univers findes bag tanker om ”hvad og hvordan.” Her er alt tilladt og vi gør brug af en særlig ingrediens. Leg. Ofte er legen vejen og når vi åbner os for det legende element, kan alt godt ske.
Skriveafsæt og øvelser sætter dig på skrivevej og eftersom vi skriver intuitivt, behøver du slet ikke at udtænke noget på forhånd. Du øver dig på at gøre dig åben og modtagelig, så du kan tage imod det, der folder sig ud, når du skriver. Det kommer med øvelsen og i forløbet får du rig mulighed for at øve dig.
Det kan sagtens være, at du opdager, at dine fortællinger hænger sammen og skaber grobund for ideen til en bog. Det er sket for deltagere på mine kurser før, men det er ikke målet. Målet er at folde skrivelængslen ud og åbne op for den healende kraft, som intuitiv skrivning har. Du booster din skriveglæde og din iboende kreativitet.
Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme.

Intuitivt med intention
Vi skriver intuitivt med intention. Du får indledningsvis en introduktion til intuitiv skrivning.
Din intention er bærer af den energi, der rummer hvad du gerne vil nære, udvikle, opleve eller skabe grobund for på din deltagelse i Fortællersken Det Magiske Univers. Det formulerer du i din intention.
Når du formulerer din intention, gør du det fra hjertet. Du sætter en indre kurs og kanaliserer energien derhen, hvor du ønsker den skal være. Din intention ærer din sjæls rejse og det, du drømmer om et sted indeni. Noget, der kan være svært at sætte ord, men som fortællingerne over tid kan hjælpe dig med at folde ud.
Skærp din intuition med skrivning og grounding
Den intuitive skrivning vil også hjælpe dig med at skærpe din intuition. Du får en grounding øvelse, som du kan bruge som opvarmning, for selvom man måske ikke skulle tro det, er grounding en forudsætning for en god intuition. For meget støj blokerer forbindelsen, det gælder også, når vi skriver intuitivt. Din grounding vil hjælpe dig med at skrue ned for støjen og skabe grobund for en god forbindelse til både din intuition og Det Magiske Univers.
Spirituel Skrivning, hvad er det?
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Ofte guider de intuitive fortællinger os på den indre rejse og det vil de også gøre i Fortællersken Det Magiske Univers.
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Deling er heling
Fortællersken Det Magiske Univers er et skrivekursus og forløb på hold.
Fortællersken Det Magiske Univers af en gruppe af kvinder, som har intention om at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Der er ingen sammenligning, ingen konkurrence. Hver deltager er unik og har sin egen vej og måde. Det ærer vi.
Der er ikke bestemte dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende, du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Jeg holder det fælles rum i en hemmelig gruppe på Facebook. Det gør jeg næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons Regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Tid til din proces offline
Gruppen findes online, men forløbet vil skænke dig uvurderlig tid offline, hvor du skriver og hengiver dig til din egen proces. Du er på ingen måde online hele tiden, tværtimod. Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline til din proces og arbejdet med fortællingerne.
Kan jeg skrive alene?
Selvfølgelig kan du det! Jeg ved, at der er tidspunkter i livet, hvor vi har brug for at hellige os det indre og skabe rum til ro og fordybelse alene. Hvis du gerne vil skrive alene og giver afkald på gruppen og den inspiration, der kommer her, kan du naturligvis booke Fortællersken Det Magiske Univers og skriverejse alene. Du vælger, om du vil skrive på hold eller alene, når du tilmelder dig.

Fortællersken Det Magiske Univers vil være givende for dig, hvis du
🪶har skrivelyst og længsel
🪶gerne vil lære at skrive intuitivt
🪶vil bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
🪶har mod på at lege og prøve nye skriveveje
🪶oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
🪶længes efter at finde din skrivestemme
🪶ønsker at lytte til din indre stemme og skærpe din intuition
🪶gerne vil skrive mere frit og flydende
🪶har brug for mere eventyr og leg i dit liv
🪶har lyst til at dele i en gruppe af kvinder som bevidner hinandens proces og skriverejse
🪶har brug for (igen) at invitere fortællingens kraft og magi ind i dit liv
🪶er “between stories” på en tærskel i livet, hvor du over tid skaber åbninger og nye veje
🪶ønsker at åbne dig for guidning, vejledning og magi fra et kærligt sted i dig selv
🪶har brug for at skrive og sætte din skrivelængsel fri
Fortællersken Det Magiske Univers skænker dig
🌿Månedlige skrivebreve med skriveafsæt, læring og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿Hver del udsendes til dig den 10. i hver måned i de 4 måneder, forløbet varer (4 dele)
🌿Inspiration, skrivende input, bevidning og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach
🌿Personlig feedback og bevidning fra mig i vores hemmelige cirkel på Facebook
🌿Bogstaveligt energiarbejde via ord og fortællinger
🌿Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted
🌿Fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som vejledning på din indre rejse
🌿Mulighed for at skrivearbejde med forskellig symbolik og mytologi (keltisk)
🌿Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen og den naturlige cyklus
🌿En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces uden dom og sammenligning
Og meget mere ✍️🌿💚
for på en intuitiv skriverejse som Fortællersken Det Magiske Univers er vi åben for overraskelser, magi og alt det, vi ikke kan tænke os til. Først bagefter ser vi, hvad vi fik med os og hvordan vores intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud.
Jeg arbejder intuitivt med gruppen og lade opstå undervejs og i processen. Der vil være elementer og/eller læring fra tidligere Fortællersken forløb: fra Pennens Kraft (den spirituelle), fra Fortællersken Eventyret (eventyrets kraft), fra Fortællersken Den Indre Rejse (historiemedicin), men det meste er nyt.
Deltagergebyr 👛
Fortællersken Det Magiske Univers
Holdstart 10. januar 2025
Jubilæumsrabat ved tilmelding senest den 10. december 🌟
DKK 2200,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 25. december
DKK 2500,-
Deltagergebyr efter den 25. december
DKK 2800,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING 🪶FORTÆLLERSKEN DET MAGISKE UNIVERS
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet uanset, om du springer fra hold/kursus før tid ❣️
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.
TILMELDING 🪶FORTÆLLERSKEN DET MAGISKE UNIVERS

The doors to the world of the wild Self are few but precious. If you have a deep scar, that is a door, if you have an old, old story, that is a door. If you love the sky and the water so much you almost cannot bear it, that is a door. If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.
Clarissa Pinkola Estés, Women Who Run With the Wolves ✍️🐺
Hvad siger andre om at være i skriveforløb og på kursus hos mig? Klik og læs anmeldelser.


Skriv en kommentar