Det åbne vindue

Vinduet står åben, aftenluften siver ind, en brise leger med gardinet. Udenfor synger solsorten en serenade til solnedgangen, lyset er rødt og orange bag træerne. Skoven griber solen, den daler med et suk. En dag er forbi, natten kan tage over. Jeg lægger mig i sengen og som altid læser jeg, inden jeg slukker lyset og siger godnat. Jeg kan høre Maeve gå rundt i stuen nedenunder, efter et stykke tid kommer hun op af trappen med Roddy i hælene. En dør lukkes, fødder og poter bliver stille.

Jeg ligger lidt inden jeg falder i søvn. Tankerne kredser om Hybensted, den hyggelige by med alle sommerturisterne og Elmiras Café. Den gode sandwich og hyggelige stemning. Det minder mig om noget, jeg ikke kan indfange. Har jeg været der før? En følelse af deja-vu opstår, en svævende fornemmelse af en anden tid, som opløses af søvnen. Natten åbner sin dør og tager imod mig. Jeg sover tungt den nat.

Det har været varmt, jeg vågner med sved på panden, luften er tung, det tordner. Lyset er tilbage, det danser mellem træstammerne i stille dis. Er det uglen, jeg kan høre? Det er tidligt, jeg bliver liggende og lytter til den fortælling, der kommer ind gennem det åbne vindue. Du kender det sikkert fra dig selv? Det er meget menneskeligt, vi tror, at vi skal jage og indfange, at det er os, der får ting til at ske. Men hvis vi læner os tilbage og er åbne uden dom, vil alt godt komme til os. Det går op for mig den morgen, mens jeg ligger i sengen og lytter til fortællingen om det åbne vindue. Hvor jeg indsnuser skovens duft af morgen, lytter til solsortens sang og mærker brisen danse på min pude.

Først senere står jeg op, Maeve pusler allerede i køkkenet, tunge skyer hænger over skoven, så vi spiser indenfor. Roddy tager glad imod mig, halen logrer ivrigt. Bordet er dækket, Maeve har bagt sommerbrød og kaffen brummer på sin vej gennem maskinen. Alt er godt denne morgen. Jeg har ikke noget, jeg skal nå.

”God morgen” siger Maeve og smiler til mig. ”Du ser veludhvilet ud”.

”Det var en behagelig nat” siger jeg og kommer i tanke om, hvordan jeg tænkte gode tanker, inden jeg faldt i søvn.

”Skal du skrive i dag?” Maeve skænker kaffe og jeg hælder mælk i med taknemmelighed. Brødet er lunt, jeg smager på hver en krumme og tygger grundigt, inden jeg ryster på hovedet uden helt at tænke mig om. Jeg mærker bare noget andet.

”Det tror jeg faktisk ikke. Hvad med dig?»

Maeve ryster også på hovedet og drikker en slurk af sin kaffe. Midt på bordet står en lille vase med en buket honningurt.

«Hvad med en udflugt i dag?”

Lene Frandsen ©️
Story Keepers, Huset i Skoven
17. juli 2025

Kom med på en skrivende pilgrimsrejse i Peregrinas ånd

Det skete sidste sommer. Peregrina kom til mig og hviskede i mit øre. En ide opstod, en skrivende pilgrimsrejse i Peregrinas ånd. Ceridwen’s Cauldron, min simregryde, snurrede og i slutningen af juli måned kunne jeg åbne for tilmeldinger til Peregrinas Rejse.

Selvfølgelig kommer Peregrinas Rejse igen i år. Det er til dig, som ønsker at starte en god og vedvarende skriveproces gennem efteråret og vinteren. En skrivende pilgrimsrejse med Peregrina som rejseleder, for det er i hendes ånd vi skriver og tager imod fortællinger for sjæl og hjerte.

En kvindelig pilgrim fra den keltiske tradition

Peregrina er en kvindelig pilgrim i den keltiske tradition, hun er heltinden på begyndelse af sin rejse. Hun repræsenterer Narren i det klassiske tarot og som sådan er hun uskyld, hun er åben, nysgerrig og klar til at favne livet i al dets usikkerhed.

Hun starter skaber grobund for en ny begyndelse. Hun står på en tærskel og ser ud i uvisheden. Så begynder hun at gå. Præcis som du også vil gøre det i Fortællersken Peregrinas Rejse. Din skridt, dine ord og intuitive fortællinger åbner op for en ny start i livet. Et pennedyp dybere. Uanset, hvem du er, hvor du er i livet og hvad din intention er. Lad dig guide af ord og fortællinger.

I Peregrinas ånd

Deltagerne på sidste års Peregrinas Rejse fortalte alle som en, at de vitterligt følte, at Peregrina var med dem. Det samme gjorde jeg. For hver uge og det vil jeg gøre igen, konsulterede jeg Peregrina og bad hende om et budskab og måske et orakelkort til gruppen. Hvad rører der sig nu? Hvad har du lyst til at sige til de kvinder, som skriver i din ånd? Der kom altid et svar, noget som vi delte og som blev modtaget helt subjektivt. Vi følte os alle støttet og løftet på hver vores måde.

Når sjælen kalder

Peregrinas Rejse kan være med til at åbne sjælens dør. En måde at lytte på, en måde at skabe forandring på eller simpelthen bare en måde at sige “ja” til sjælens kald og dig selv som skrivende og skabende kvinde. Nu lytter du, nu skriver du det, du hører.

Så kom med, når Peregrinas Rejse starter den 15. september. Lige nu er der ravnerabat at hente, snup din plads på holdet og glæd dig til en skrivende pilgrimsrejse i Peregrinas ånd.

Klik på billedet nedenfor og rejs videre til invitation og detaljer. 🖋️🍃

Snup din plads på holdet nu, der er ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august. 🖋️🍃

Andre siger om Peregrinas Rejse

Herunder kan du læse et par anbefalinger fra nogle af de kvinder, som deltog på Peregrinas Rejse skrivekursus sidste efterår:

“Tilbage i september, hvor min rejse startede, følte jeg mig meget usikker og utryg. Jeg mærkede et kald på en forandring i mit liv. Jeg manglede en sti at gå, men alt synes diset og uklart, og jeg havde svært ved at finde min vej. Mine fortællinger har her i den grad været en ledestjerne frem på min livsrejse. De har guidet mig og støttet mig undervejs. Jeg er blevet fyldt op af fine budskaber og vidunderlig historiemedicin – alt sammen noget der har været med til at udvikle mig som menneske, og har haft betydning for den vej, jeg har valgt at gå i mit liv nu. Specielt fortællingerne med Peregrina som medspiller har sat dybe spor i mig.”
– Tina G Rasmussen –

“Jeg vandrede på pilgrimsrejsen
Igennem livets daler og fjelde
med hjælpere og betydningsfuld
vejledning og respons
fra dig kære Lene
jeg ville ikke kunne have foretaget
denne rejse uden din
vedholdende støtte og kærlige
vejledning igennem hele forløbet.”
– Tove Simonsen –

Som ældste deltager på den helt unikke Peregrinas Rejse  gennem det sidste halve år fra september 2024 til marts 2025 (med fokus på elementerne jord/vand)  er det indre univers, jeg har fået bygget op i mit hjerte blevet yderligere integreret og fra at være en grotte fyldt med skygger af frygt/angst, har den nu udviklet sig til at være en drypstenshule, der fyldt med dyb ro, stille kærligt nærvær, balance, tålmodighed og klarhed vogter over at bevare et positivt fokus uanset hvordan verden i eller omkring mig ser ud og det er en stor gave, at være nået dertil.

Jeg kan varmt anbefale andre skrivende sjæle at tage med på denne rejse. 

– Lisbeth Hartmann –