Lyd af regn

Denne morgen tænder jeg skrivelyset, udenfor siler regnen ned. Dæmpet lys, lyd af regn og diset udsigt mod øst. Dagen er ankommet svøbt i regntøj og med paraply. Den nikker venligt til mig, mens den med langsomme skridt går forbi. Kommer du med? Dagen har gummistøvler på, håret udenfor hætten er vådt. Lyt til regnen, hvisker hun og blinker med det ene øje, blåt som himlen var i går. Skriv dig ind.

Noget af det vigtigste, jeg har lært på min rejse, er, at jeg ikke har gjort noget forkert. Jeg har ikke valgt den forkerte vej, jeg har ikke fejlet. Livet er et virvar af omveje, der alle fører samme sted hen. Ind i hjertet. Det forstår jeg denne morgen, hvor ordene triller ud af pennen og gør den våde morgen til et levende væsen med regntøj og paraply. Læberne formes i et smil. Latter fniser fra dybet. Jeg sidder ved vinduet, det står på klem, jeg kan høre regnen ramme taget, tagrenden løber over og solsorten sidder i ly af en busk. Luften er mild og fugtigt kølig.

Jeg har ikke gjort noget forkert. Det kunne ikke være anderledes, jeg er præcis hvor jeg skal på denne på denne regnvejrsdag i juli. Livet tog mig herhen, bragte mig frem til Maeves hus i skoven, hvor hun åbnede sin dør og tog imod.

Jeg kan høre Maeve råbe noget på trappen, jeg skubber stolen til side, rejser mig og åbner døren til mit værelse.

”Ja?”

”Der er morgenmad” siger stemmen, som er kravlet lidt op af trinene. Den smiler til mig.

”Det lyder godt, jeg kommer nu” svarer jeg og puster skrivelyset ud. Røgen smyger sig i en rituel dans, inden den forsvinder. Skrivebogen ligger på bordet, jeg lukker den og kysser forsigtigt pennen. Tak siger jeg og forlader mit værelse for at spise morgenmad med Maeve i køkkenet.

Hun har gjort det hyggeligt, Maeve. Dækket bord med hvid dug og stearinlys, kaffeduft fylder rummet og det dæmpede lys er indbydende efter dage med sol. Roddy tager logrende imod mig, hans øjne hviler på osten. Har du set den dér? Giver du en bid?

Jeg klapper ham og tager plads, skænker kaffe, smører koldt smør på lunt brød.

”Hvad har du af planer i dag?” spørger Maeve efter et stykke med tavshed.

”Jeg skal lytte til regnen” svarer jeg og kan mærke, hvordan min krop falder til ro.

* * *

”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der ramte vinduerne i klasselokalet og taget ovenfor. Eleverne måtte endda gerne hvile hovederne på bordene, hvis de ville.

”Mit forfatterhjerte blev født den regnvejrsdag i skolen”, fortæller Natalie Goldberg. ”Og det skete fordi jeg lyttede til regnen, fordi et slags mellemrum åbnede sig lige dér og blev større.” Et vakuum, som tillod hende og de andre elever at blive ét med regnen og lyden af regnen uden at foretage sig andet end at lytte og være.

Det er sådan, det er at skrive. Vi er lyttende vidner.

Lene Frandsen ©️
Story Keepers, Huset i Skoven
22. juli 2025

Image by Svetlanais, Dreamstime (c)

Når du skriver intuitivt, bruger du din intuition MENS du skriver

At skrive intuitivt er at give slip på alle formodninger og skriver sig ind. Her lader du din intuition guide dig undervejs, mens du skriver. Det kan du kun lære ved at øve dig. Du sætter en proces i gang, du går vejen og du ved, at øvelse er en essentiel del af rejsen.

Hvordan kan man vide om man skriver intuitivt?

Når vi skriver intuitivt, bliver vi ofte overraskede over det, der skrives gennem os. Det er ikke noget, vi har tænkt eller formuleret på forhånd. Vi frydes, vi forundres og sidder tilbage med en følelse af, at noget skrev sig gennem os.

Lytteskrivning

Det føles anderledes at skrive intuitivt. Når vi bevæger os fra hovedet og ind i sjæl og hjerte, er det som om vi lytteskriver i stedet for at taleskrive. Der er stor forskel og eventuelle læsere kan også fornemme det.

Vejen til at skrive intuitivt er bl.a. at stille dig åben og undrende overfor det, der vil møde dig, når du skriver. Og selve det at skrive er vejen. Det er ikke et spørgsmål om at tænke først og heller ikke om at udtænke en plan for det skrevne. Det er en anden slags skrivning.

Skrivning er vejen, inspirationen møder dig undervejs

Intuitiv skrivning fordrer, at du vover at kaste dig ud på usikker grund i den første kreative fase. Intuitiv skrivning kræver at du vælger at være modig.

Skrivning er vejen. Og inspirationen møder dig undervejs. Lad mig citere Picasso:

Inspiration exists, but it has to find you working.

Jeg designer skrivekurser og forløb til dig, der gerne vil skrive intuitivt OG bruge ord og fortællinger på den indre rejse. Det er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Alle kvinder kan lære at skrive intuitivt og de fleste bliver forbavsede over deres egen formåen og det, der dukker op, når de skriver.

På mine hold og skrivekurser arbejder vi med fortællinger, det er nemlig sådan, du vækker din indre fortællerske og høster historiemedicin for sjæl og hjerte.

Der er 3 forudsætninger for at vække din indre fortællerske

• Du har en intention
• Du skriver intuitivt
• Du allierer dig med fortællingens kraft

Er intuitiv skrivning det samme som at bruge sin intuition?

Mange formoder at intuitiv skrivning er det samme som at bruge sin intuition.

Det er det og det er det ikke.

For hvis du siger, at din intuition fortæller dig, at du skal skrive noget bestemt og at du så skriver det fra dine tanker og fra det mentale felt, så er det ikke intuitiv skrivning.

Ikke at vide

Der er her mange går galt i byen og det sker primært på grund af usikkerhed i forhold til ikke at vide. Men ikke at vide er en magisk forudsætning for at skrive intuitivt og tage imod det, der vil skrives gennem dig.

Det er en fordel ikke at vide.

Hvis skrivelængslen kalder

Har du skrivelyst og længsel, så kom med på et af mine efterårskurser. Herunder får du en liste og så har jeg en nyhed til dig, der gerne vil lære at skrive intuitivt.

Nyt Story Keepers skrivekursus i intuitiv skrivning

Ydermere barsler jeg med Story Keepers Intuitiv Skrivning, som er en introduktion til intuitiv skrivning med inspiration til dig, som er ny udi intuitiv skrivning og gerne vil have en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning. Det er en ny udgave af Fortællersken Intuitiv Skrivning, hvor jeg har samlet alle guldkornene. Forløbet varer 3 måneder og klæder dig på til at skrive intuitivt.

Send mig en e-mail, hvis du er interesseret

Er du interesseret? Så send mig en e-mail på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg dig som en af de første invitationen, når den er klar om snart. Det er helt uforpligtende.

Sommerens og efterårets kursusprogram 2025 

På Story Keepers Skriveskole tilbyder jeg inspirerende skrivekurser i intuitiv skrivning. Uanset, hvad din intention med at skrive og deltage er, er du hjertelig velkommen her. Mine skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring.

Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for at komme. Steder, vi kan have glæde af at besøge, budskaber, vi trænger til at høre og forhindringer, vi brug for at forcere. Men det sker altid uden bebrejdelser og dom.

Det, der sker, når vi skriver intuitivt og har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, er, at vi finder ind til den skaberkraft, vi alle er i besiddelse af og for kvinder er det ofte en jordisk kraft, som allierer sig med elementerne. Jord, luft, ild og vand. Alle har de særlig betydning og symbolik, her er kræfter i spil, som er naturlige for os og som vi kan lære meget af. De vækker os, de kalder på hjertet og styrker vores sjæl.

Ravnerabat ved tidlig tilmelding 🐦‍⬛

Se programmet herunder og husk, at du får ravnerabat ved tidlig tilmelding til henholdsvis Pensionatet for Skrivende Sjæle og Peregrinas Rejse.


Fortællerskens Årshjul

Cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter den 1. august 2025

Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.

Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 3 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.

Fortællerskens Årshjul 
Invitation og detaljer
Tilmelding


STORY KEEPERS

Pensionatet for Skrivende Sjæle – Efterår
Et intuitivt skrivekursus for kvin
Fra 1. september – 30. november

For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Følg blot din skrivelyst og længsel.

Som deltager på efterårets intuitive skrivekursus inviteres du via en fortælling ind i Pensionatet for Skrivende Sjæles sfære og du vælger dit værelse. Her skal du bo, være og undervises i 3 måneder, skriveskolen varer.

Alt foregår via intuitiv skrivning og fortællingens kraft. Du får inspiration til at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Pensionatet for Skrivende Sjæle 
Invitation og detaljer
Tilmelding


Peregrinas Rejse

Et intuitive skriveforløb for kvinder (online)
Et pennedyp dybere 
Holdstart den 15. september 2025 – varighed 6 måneder.

En skrivende pilgrimsrejse

Kom med på en skrivende pilgrimsrejse fra efterår og ind i vinteren. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

En pilgrimsrejse er altid spirituel af natur. Den beder dig om at overveje, hvad du kan slippe for at skabe rum til det, der i sandhed er dit og det, der får din sjæl til at synge. Den starter med din længsel, den kan være subtil eller et kraftfuld kald. Som Peregrina begiver du dig ud på en indre rejse.

På Peregrinas Rejse rejser du via ord og fortællinger. Du skaber grobund for det, der vil møde dig undervejs, du skaber rum til historiemedicin og fortællinger fra sjæl og hjerte. Via din intention rejser du ind i det magiske univers på en vinterrejse, der starter i efteråret lige før Efterårsjævndøgn. En ny begyndelse i livet.

Peregrinas Rejse
Invitation og detaljer
Tilmelding

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑