Dansen

Hun bringer mig et tæppe af tid, folder det ud for mine fødder og beder mig om at træde ind.

”Du er kommet ud af takt” siger hun og smiler. Det er et varmt smil uden bebrejdelse. Hun ved, hvor let det er at miste fodfæstet og snuble over lave gærde.

”Jeg så det ikke” svarer jeg og mærker tæppets blødhed under mine bare fødder. Det kildrer, noget i mig vågner, et stille skælv af lykke. Er det tæppets kraft? Mine fødder begynder at danse.

”Det er glædens dans og det er tæppets invitation” nikker hun bekræftende og træder selv ind i tæppets sfære. Nu kan jeg høre musikken, først sagte, så mere markant, en rytme forplanter sig fra tæppe til krop og alting vibrerer. Hun danser med, yndefuld og rytmisk, hun smiler og bevæger sig hjemmevant hen over tæppet, mens hendes arme snor sig som slanger. Jeg havde ikke troet, at hun var så smidig, en ældre kvinde med gråt hår og en kjole fra i går. Hun ler højt og uden ord fortæller hun mig, at jeg tog fejl.

Gudskelov! Hvor er jeg dog lykkelig for, at jeg var forkert på den. At alle mine bange anelser nu fordamper i aprilsolens stråler og at dansen sætter lykken fri.

”Hvis du var blevet i dine tanker, var det aldrig sket” siger hun, mens hun danser, jeg ler og mærker at jeg er glad. Bare glad. Ikke nogen særlig begrundelse, det behøves ikke her. Dansen er nok. Og hun har ret, mine tanker bragte mig på ingen måde denne vej, de var gået i forvejen for at identificerer mulige farer og sætte flere vejbomme op. Hertil og ikke længere. Farligt. Forkert.

”Det er et vovestykke” siger jeg og snurrer rundt, lettere forpustet. Mit hår klistrer til panden.

”Det er et livsstykke. Det er den bedste måde at deltage i livet på. At danse.”

”Som jeg danser med fortællingens kraft” svarer jeg med glæde. Jeg kan høre en stemme, den synger, den har ikke et budskab, men en historie. Og kun sådan får man historiemedicin. Man lytter og skriver det, man hører.

Det er min hemmelighed. Jeg er indviet, denne vej er mit kald. Det er ikke noget, jeg skilter med i det ydre, det er ikke en lejlighed til likes. Det er ikke en doktorgrad, noget, du kan lære på universitet. Det er ikke endnu en eksamen, et diplom eller et bevis. Det er en dans. Og nu er hun kommet, hun hedder Finola og hun har et særligt sted. Hvor kragerne er venner og hvor vi slipper slunkne forbehold og skriver os ind.

Og du er inviteret.

Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
11. april 2026

Skriv dig til glæde og flow

Vi behøver ikke rejse ud for at få magiske oplevelser. Vi kan også rejse ind. Det gør vi på Finolas Skriveretreat, som er et nyt intuitivt skrivekursus for kvinder. I et fiktivt univers møder vi Finola, som bor på et sted, hvor kragerne er venner. Her foregår sommerens skrivekursus. Kom med, skriv, sæt din indre fortællerske fri og giv dig selv en sommer for sjælen.

Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til at skrive. Sammen skal vi rejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Skrivekurset foregår på skriveretreat hos Finola, på et sted hvor kragerne er venner.

Hvis du gerne vil øve dig på at skrive flydende, at få et frit og mere levende sprog, så er leg en uundværlig ingrediens. Men det kan være svært bare at lege. På Finolas Skriveretreat får du skriveafsæt og øvelser, som kalder på leg og eventyr, du går på skrivende opdagelse med din pen.

Du skriver dig til glæde og flow.

En verden til forskel

Her øver du dig på at skrive i stedet for at tænke på at skrive. Der er en verden til forskel! En forskel, du vil mærke og glæde dig over, når du efter kort tid oplever, hvordan den intuitive skrivning sætter dig i flow og hvordan det at skrive fortællinger og lade din fantasi danse, er både livgivende og helende. Du sætter din skaberkraft fri.

Dit sprog ændrer sig, men det ændrer også dig.  Og eftersom ord ikke kun er informative, de er også formative, de former dig og sliber kanter, skaber åbninger og bygger bro, så bliver du hvad du skriver. Ord og fortællinger forvandler dig over tid.

Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for at komme. Steder, vi kan have glæde af at besøge, budskaber, vi trænger til at høre og forhindringer, vi brug for at forcere. Men det sker altid uden bebrejdelser og dom.

Offline og i fordybelse

Finolas Skriveretreat foregår offline. Du skal ikke forholde dig til noget i det ydre, derimod kan du fint logge af elektronikken og hengive dig til din skrivning, naturen og sommerens energi. På Finolas Skriveretreat får du inspiration, der kalder på sjæl og hjerte. Det bliver fint og magisk, et forløb fuld af skriveglæde.

Kom med på Finolas Skriveretreat, som foregår i et fiktivt univers, hvor kragerne er venner. Tilmelder du dig nu og senest den 30. april 2026, får du ravnerabat og sparer lidt på deltagergebyret. Så er din sommerskrivning booket og du kan begynde at glæde dig. Læs mere om skrivekurset herunder, hvor du også finder tilmeldingslinket.

Finolas Skriveretreat

Skrivekursus for kvinder
Fra 15. maj – 15. august 2026

Et kursus fuld af magi og skrivende fordybelse. Du er på skriveretreat gennem sommeren hjemme hos dig selv. Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen.

Skriv din sommer, skriv din sjæl.

Finolas Skriveretreat er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring.

Mød Finola

Finola er en ældre kvinde, som bor på et sted, hvor kragerne er venner. Finola er fortællerske. Hun er kendt for at holde magiske skriveretreats for kvinder om sommeren. Faktisk er hendes skriveretreats så populære, at hun ikke behøver at reklamere for dem. Pladserne bliver hurtigt booket.

Men i sommeren 2026 vil Finola åbne sit sted i skoven for en flok nye kvinder. Hvis du er en af de hurtige, kan du endda snuppe din plads til ravnerabat.

I et fiktivt univers, hvor kragerne er venner

Finolas Skriveretreat foregår i et fiktivt univers på stedet, hvor kragerne er venner. Det er tæt på skov og hav, det er midt i naturen og Finola har mange hjælpere og frænder til rådighed. Du vil møde nogle af dem under dit ophold. Det kan være både dyr, fugle, planter og træer.

Dit ophold på Finolas Skriveretreat foregår gennem intuitiv skrivning. Ved hjælp af skriveafsæt, øvelser og et magisk landkort skaber du selv dit univers, som du skriver dig ind i.

Alt foregår via intuitiv skrivning. Du opdager, hvordan du kan skabe et levende univers med din pen og din fantasi. Du oplever synkronicitet og hvordan det indre spejler sig i det ydre. Du sætter ord på dine drømme og dybtfølte ønsker, du lader fortællingens kraft virke gennem dig og du får historiemedicin til din sommersjæl.

En sommer fuld af historiemedicin

Finolas Skriveretreat er for dig, som ønsker en sommer fuld af intuitiv skrivning og historiemedicin. En sommer, hvor du skaber rum til fordybelse og tager naturen med på råd. Du kan blandt andet prøve kræfter med vildskrivning.

Finolas Skriveretreat foregår væk fra de sociale medier. Du er offline, mens du skriver, materiale og inspiration modtager du direkte på e-mail. Har du brug for skrivecoaching, hjælp til din proces, spørgsmål eller andet, skriver du til mig på e-mail skrivehuset@gmail.com. Jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.

Der er ikke bestemte dage, du skal kunne deltage. Når du har modtaget materialet, kan du logge off og tage det med dig ud i sommeren. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din sommer og livsrytme.

Fælles eBog – Finolas Skriveretreat 📕

I forløbet laver jeg en eBog, som du kan bidrage med fortællinger til.  

Du sender dit bidrag til mig og jeg sætter eBogen op med smukke billeder. Bogen sendes efterfølgende til alle deltagerne. Her kan du læse nogle af de andre fortællinger og lade dig berige og berøre af fortællingens kraft. Et fint minde om en sommer på Finolas Skriveretreat.

Finolas Skriveretreat vil være givende for dig, hvis du

🪶har skrivelyst og længsel
🪶vil lære at skrive intuitivt og/eller øve dig
🪶har lyst til en sommer fuld af skrivende magi
🪶elsker at læse og har har hang til magisk realisme og eventyr
🪶har brug for indre styrke og håb i urolige tider
🪶gerne vil starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted
🪶længes efter at dyppe din pen i sjæl og hjerte
🪶drømmer om mere leg og eventyr i dit liv
🪶gerne vil øve dig på at skrive intuitivt og lytte til din indre stemme
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶ønsker at forankre dig i sommerens energi og årshjulets kraft
🪶er nysgerrig på vildskrivning og at tage naturen ind i dit skriverum
🪶befinder dig i et af livets mellemrum (between stories)
🪶vil starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted
🪶vil lære at skrive intuitivt med intention
🪶har en intuitiv fornemmelse af, at du bare skal være med fordi …

Du kan fint deltage på Finolas Skriveretreat, hvis du har en drøm om at skrive en bog, men ikke helt ved, hvordan du skal komme i gang og hvad du skal skrive om. Forløbet vil skænke dig inspiration, du lærer at sætte din skrivning fri, at slippe kontrollen og blive mere levende i dit sprog. Nye ideer vil opstå undervejs i processen.

Du vil lære om tilladelse, om vigtigheden af grounding, at skue ned for analysen og at danse i øjeblikket med din pen. Du opdager, at det der står i vejen er vejen, alt kan skrives og foldes ud.

Og du behøver ikke at have et mål med din skrivning. Din intention er nok. Den sætter den indre kurs og vil bære dig gennem forløbet som en usynlig kraft.

Som deltager på Finolas Skriveretreat får du

🌿Månedligt skrivemateriale med skriveafsæt og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿Hver del udsendes til dig den 15. i hver måned i de 3 måneder (maj, juni, juli) – 3. dele
🌿Din Magiske Manual – et vidunderligt opslagsværk fuld af inspiration, som du kan bruge i forløbet
🌿Inspiration til at bruge din fantasi og skaberkraft gennem intuitiv skrivning
🌿Øvelse i intuitiv skrivning med intention (fra hjertet)
🌿Læring om årshjulet, sommerens energi og fortællingens krafts healende energi
🌿Orakelkort, som jeg trækker til dig personligt (vejledning følger med 1. del)
🌿Rum og ro til fordybelse midt i sommeren, den udadvendte tid
🌿Personlig intuitiv skrivecoaching (e-mail)
🌿Skriveglæde og magi i urolige tider
🌿Adgang til din vise kvinde og din indre pige (dit magiske barn) via leg og skrivning
🌿Inspiration til at skrive flydende, frit og fra hjertet

Finolas Styrkeøvelser

I forløbet vil Finola byde på nogle af sine egne styrkeøvelser. Du vil blandt andet støde på Den Magiske Gryde og Skattekisten. Du vil høre om Nulstilling. Her skaber du samtidig grobund for det, der skal komme og du gør det klar, du ønsker at tage med dig videre, når Finolas Skriveretreat slutter til august.

Og meget mere

for på en intuitiv skriverejse som Finolas Skriveretreat, er vi åben for overraskelser, magi og alt det, vi ikke kan tænke os til. Først bagefter ser vi, hvad vi fik med os og hvordan vores intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud.

Jeg arbejder intuitivt med skriveforløbet og lade opstå undervejs og i processen.

Husk at din skrivelængsel er både kreativ og spirituel.

Deltagergebyr 👛

Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. april 2026

DKK 1600,-

Pris ved tilmelding efter den 30. april 2026

DKK 1850,-

Beløbet er inklusive moms

TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶

Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra og gælder også ved ravnerabat, men selvfølgelig forpligter du dig til at betale hele beløbet som aftalt.

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.

Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.

Du kan betale via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager en faktura til dit regnskab med de nødvendige oplysninger.

TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶

Kursusstart og varighed

Finolas Skriveretreat skrivekurset starter den 15. maj 2026 og varer i 3 måneder.

Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i din rytme. Din sommer, dit intuitive skrivekursus.

Kurset er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Medbring blot din skrivelyst og længsel.

TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶

Dybere rødder, grounding og Det Magiske Univers

En fælles intention er et ønske om større ro og dybere rødder. At være rodfæstet i Moder Jord og være med til at skrive hendes fortællinger. At være forbundet til Det Magiske Univers og lade fantasien, vores skaberkraft, blomstre, er også en del af missionen, mit håb og min intention som intuitiv skrivecoach, fortællerske og underviser.

Naturen 🍃🌿🍂🌷🥀🌲

Naturen spiller en essentiel rolle i alle mine forløb og du vil altid få skriveafsæt og invitationer til at komme ud og tage naturen med på råd. Lytte og skrive det, du hører.

“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –


Hvad siger andre om at være i skriveforløb eller på workshop hos mig? Klik og læs anmeldelser

Hvem er jeg? Klik og læs med

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑