Skrivelyset

 

hus med lys

December

Jeg kan ikke tænke mig til, hvordan hun vil se ud i år. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan hun vil være og hvem hun er blevet til. Jeg kan kun åbne min hoveddør og mit hjerte og tage imod den, der netop har banket på, velvidende at hun vil være helt perfekt, nøjagtigt som hun er.

Så det gør jeg. Forsigtigt går jeg ned af trappen. Vinden tuder i taget, mens jeg finder nøglen og låser døren op. Dér står hun. December. Hun er nøjagtigt som jeg husker hende og alligevel helt anderledes. Velkendt og fremmed på samme tid. Men noget er sket, nogen er forandret.

Hun rækker mig et helt særligt lys, som hun selv har lavet. Et slags kalenderlys.

’Det er til dig’, siger hun og giver mig et knus. ’Men det er ikke et helt almindeligt kalenderlys. Hun ryster på hovedet, da hun ser, hvad jeg har skrevet. Det er et skrivelys. Streg kalenderlys ud.’

Jeg skriver forsigtigt de ord, der er fløjet fra hendes mund.

Skrivelys.

’Jeg har aldrig haft et skrivelys før’, siger jeg og betragter det med undring. Der er ganske vist tal på lyset, men her holder ligheden med et almindeligt kalenderlys op, det jo stopper jo ved 24. Så er det juleaften og alting er såre godt. Nedtællingen er afsluttet, vi ankommer til den station, vi alle er rejst imod. Toget kører til perron, bremserne hviner, der dufter af and og flæskesteg. Og kalenderlyset brænder ud med et suk. Du kender det sikkert. Men sådan er det ikke med det skrivelys, jeg netop har fået i gave. Det har 31 tal – et for hver dag i december.

’Jeg giver dem til dig’, nikker hun og peger på lyset, som jeg holder i mine hænder. Dagene. Det røde lys, de sirlige tal skabt af sølv.’

’Fra månen’, tilføjer hun og ser vigtig ud. ’Det bedste materiale til den slags lys. Månesølv. Der er en særlig hemmelighed forbundet med månesølv og de tal, du ser på dit skrivelys. Når du tænder lyset, så gør du det med en intention.’

’En intention?’

’Ja, når du tænder lyset, gør du det nemlig med en intention om at skrive. Og intentionen er vigtig. Mærk den og skriv den i hjertet. Du må hele tiden huske på, at det er et skrivelys. Så mens lyset brænder sit tal af månesølv, skriver du en lille historie. Hver dag i hele december. I intentionen ligger der både en forpligtelse og en skrivehemmelighed.’

’Som er?’

’Hvis jeg sagde det, ville det jo ikke være en hemmelighed!’ Hun ler himmelhøjt og dasker kærligt til mig. ’Du må simpelthen placere dit skrivelys på bordet foran dig og hver eneste dag sætte dig i stilhed. Gøre dig klar, sige en bøn eller meditere lidt. I hvert fald bør du trække vejret dybt og give slip på kontrollen. Og stress og jag’, tilføjer hun, for det er jo december. Når du er klar, tænder du lyset og så skriver du.’

Hun hanker op i sin kuffert, smiler kækt til mig og begiver sig op af trappen for at indtage gæsteværelset. Det er skam gjort klar til hende, for enden af gangen, samme sted som sidste år. Men her hører alle ligheder også op. Alt er nyt. Nu.

Jeg betragter det smukke lys gjort af stearin og månesølv. Det ligner ikke noget, jeg har set før. Og mens jeg står der med det tunge lys i mine hænder, som holder jeg en sjælden rubin, hører jeg en stille stemme fra bunden af mit hjerte.

’Jeg er din decemberhistorie. Har du lyst til at skrive mig?’

Jeg nikker bare. Stolt og nervøs på samme tid. Kan jeg? Tør jeg? I mine hænder står jeg med en bøn og en intention. Jeg beder om inspiration og jeg har en intention om at turde tage imod den, når den kommer. Inspirationen. For den kommer, påstår December. Hvis jeg altså møder op, gør mig klar og tænder mit magiske skrivelys.

Så mærker jeg den. Længsel. Lysten. Åh ja, hun kom lige i rette øjeblik og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre gave. Et skrivelys. Jeg vil skrive mig fri, jeg vil danse med ordene og alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Udenfor blæser det op, kulden er kommet med vinter, det isner i træerne og vinden vender sig langsomt. Mod nord. Det suser i de sidste blade, nu står de fleste træer nøgne, bøjet i storm og sårbarhed.

En historie. Hver eneste dag i december. Skriverier. Uanset hvad. Møde op og tage imod. Sidde med en kop te ved flammen fra skrivelyset og byde ordene velkommen. På samme måde som jeg nu har taget imod December. December, som synger i gæsteværelset, hendes stemme breder sig fra første sal og helt  ned i gangen, hvor jeg stadig står og holder mit skrivelys.

Thi glæder sig en skrivegud, halleluja, halleluja.

Så fandt jeg en passende stage til lyset og mens det første månestøv blev til flamme, skrev jeg de ord, som du netop har læst.

* * *

Glædelig december kære ven

Må også du finde inspiration og nyde de stille øjeblikke. Foran skrivelyset og i stilhed med dig selv kan du tage imod det, der nu vil skrives gennem dig. Ja, måske har du endda lyst til at lave helt dit eget skrivelys? Sirligt skrive tallene med månesølv eller usynligt blæk og tænde lyset hver dag, velvidende at du gør det, fordi du har en hellig intention.

Du ønsker at skrive, du har til hensigt at tage imod de historier, der banker på din dør. I december. Så stryger du tændstikken og bemærker duften af svovl, inden du tænder lyset. Du ser flammen blafre og tror måske i et kort sekund at den vil gå ud. Men det gør den ikke. Den brænder lystigt. Og det samme gør dine skriverier, når bare du har en intention om, at det skal være sådan. Foran skrivelyset. I december.

Lys, månesølv og kærlig hilsen
Lene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s