Frokost på Åmandens Sted

”Jeg er væk hele weekenden” proklamerer Virginia, da hun bærer morgenmaden ud på terrassen. Det er køligere i dag og jeg skutter mig i min badekåbe. Bag mig i en stor kurv ligger tæpper og jeg fisker et frem, som jeg putter mig i. Den varme kaffe gør godt, de lune boller ditto. Oonagh ser ikke ud til at fryse, hun trækker sig veltilpas og skænker kaffe op.

”Du må have dejlige dage” siger hun henvendt til Virginia, som nikker og vender om for at hente resten af lækkerier. ”Så er vi alene på skansen de kommende dage.”

”Når katten er ude” griner Elva og smører marmelade på sin bolle. ”Har I andre planer for weekenden?”

Jeg ryster på hovedet, men så kommer jeg i tanke om, at jeg skal til byen i dag for at mødes med Stella i tarotbutikken. Stella, som også er syerske, viser det sig. Jeg skal have taget mål til en kjole. Det føles underligt, som noget der bare sker. Jeg lader det ske, for var det ikke min intention? Jeg får sommerfugle i maven ved tanken om en officiel indvielse ved Sommersolhverv og det, som Cailean arrangerer. Han kaldte på mig og adviserede, men han spurgte ikke, om jeg havde lyst. Spurgte blot om jeg var klar. Er jeg klar? Det bliver man nok aldrig helt og alligevel sker det. Livet.

Jeg beslutter mig for at droppe hemmelighedskræmmeriet og fortælle de andre om det.

”Jeg skal til byen her til formiddag” fortæller jeg. ”Jeg skal have taget mål til en kjole. Ved Sommersolhverv skal jeg indvies til Eneboerens Spor og jeg formoder, at I andre er inviteret?”

”Selvfølgelig er vi det” svarer Oonagh og nikker ivrigt, ”Cailean har sendt os en fælles invitation. Det gælder også jer” siger hun henvendt til Elva og Maize. ”Hvornår har I for øvrigt jeres officielle indvielse?”

”Ved Efterårsjævndøgn” siger Maize.

”Når de lyse nætter ender” siger Elva.

Så spiser vi morgenmad og snakken flyder let og luftig. Virginia beder os om selv at rydde op, hun er klar til at tage af sted, og snart kan vi høre bilen forlade garagen og køre væk gennem gruset. Jeg snupper en bolle mere fra fadet og kommer flødeost på. Den, som Virginia selv har rørt med urter og soltørrede tomater. Den smager skønt med en skive tomat på.

”Jeg skal faktisk også til byen” siger Elva så henvendt til mig. ”Grace og jeg har en seance. Det tager kun en times tid, så vi kunne jo følges og gå en tur bagefter? Jeg har hørt om en café, der ligger nede ved åen og som kun har åben om sommeren. Skulle vi ikke spise frokost dér?”

”Det lyder dejligt” svarer jeg og mener det. Jeg gider godt føles med Elva. I det hele taget har jeg lyst til at løfte sløret for alt det, der var låg på. Sætte det fri og give det vinger, så det kan udfolde sig. Mine morgenbade har forandret mig. Den tidlige kuldegys, nøgen krop i køligt vand, følelsen af at lukke livet ind.

Vi tager bussen til byen, kører gennem hårnålesving og ser solen glide ind og ud mellem skyerne. I grøftekanten danser valmuerne og på markerne græsser køer og får. En rød glente svæver over vejen, jeg betragter den og dens flyvekunst. Så er vi væk gennem endnu et sving og landskabet skifter. Flere huse dukker op, sporadisk kastet langs vejen, nogle gemt bag høje træer. En hund logrer bag en låge, en kat spankulerer forbi i vejkanten. Gennem porten, så er vi i byen og da bussen gør holdt på det store torv, stiger vi ud. Elva og jeg. Hun går direkte til Primrose Café, mens jeg finder vej til Stellas tarotbutik.

”Vær hilset.” Stella modtager mig med åbne arme, ingen tvivl om, at jeg er ventet. Jeg træder ned af de to trin og ind i en verden af dæmpet lys og røgelse. I baglokalet, viser det sig, har hun sin systue. Bag et tykt tæppe af sibirisk folklore bor væversken. Stella har flere talenter og nu træder hun i karakter.

”Kjolen skal være hvid” siger hun, ”det er et krav. Den er et symbol på renhed og jomfruelighed. Du træder ind på Eneboerens Spor med åbent hjerte. Jeg ved ikke, hvor meget Cailean har fortalt dig om ceremonien, men i den indledende del lægger du fortiden bag dig. Det er nødvendigt, for ofte hænger vi os i historiske bagateller. De har mistet deres kraft, men vi bærer dem videre. Det blokerer os. Således er din ceremoni også en renselse, som gør dig klar. Derfor er din kjole hvid.”

Jeg nikker bare, hvad skal jeg sige? Jeg lader Stella tage mål, hun noterer dem i sin blog og så kigger vi på stof. Valget falder på et let stof i hvidt bomuld med fine broderier.

”Empire stil” nikker Stella, ”det vil passe dig godt. Overlad syningen til mig, så ses vi om en uge, hvor du prøver kjolen og jeg har tid til at rette den til.”

”Hvad med sko?”

”Du skal have bare fødder” smiler hun. ”Og for resten har jeg en gave til dig. Et særligt sæt orakelkort. The Summer Solstice Oracle. Jeg foreslår, at du fra nu af og indtil Sommersolhverv trækker et kort hver morgen og skriver dig ind. Kortene har en særlig energi og de vil gøre dig klar til både indvielsen og din vej videre.”

Vi går ud i selve butikken, hvor hylder bugner med kortæsker og bøger. Hvor sten og krystaller ligger i flette kurve og røgelse kan købes stykvis og efter behov. Stella fisker en kortene frem fra hylden under disken, de er fint pakket ind i gavepapir med sølvfarvet bånd.

Jeg takker for hendes tid og for gaven. Elva står udenfor butikken og venter på mig. Hvor høfligt af hende, at hun ikke bare kom ind. Jeg smiler uvilkårligt. Elva er også i forandring.

Vi går ned til åen, som afgrænser byen mod øst og får straks øje på caféen. Et stort skilt toner frem, da vi kommer nærmere. Åmandens Sted.

”Hvor hyggeligt” griner Elva, ”eller lidt skræmmende måske? For kender du ikke historien om Åmanden? Et troldagtigt væsen, som gemmer sig i søens dyb eller i åen selvfølgelig. Man siger at han skærer grøde i mindre vandløb og det kan vi takke ham for, for det er nemlig skånsom vedligeholdelse for miljøet i vandløbene. Således kan de ellers truede fiskearter og planter leve et naturligt liv.”

”Så Åmanden er en hyggelig og miljøbevidst fætter” proklamerer jeg og stikker min arm under Elvas, mens vi går de sidste skridt frem til indgangen.

Åmanden viser sig at hedde Jasper, det er ham som ejer caféen. En forholdsvis ung mand med fuldskæg og brune øjne. Da han ser os stoppe op foran døren, kommer han susende ud med to menukort og et blændende smil.

”Velkommen til Åmandens Sted. To til frokost?”

Vi nikker og han finder os et bord udenfor. Der er læ på østsiden og selvom solen er gået bort bag en sky, fryser vi ikke her. Vi bestiller to glas hjemmebrygget cider og studerer menukortet.

” Steak and kidney pie?” Elva vrænger på næsen. “Er det ikke håbløst gammeldags og i øvrigt passer det ikke til sommer.”

I det samme kommer Jasper forbi, stopper op og ser smilende på Elva.

”Det er fordi du ikke har smagt min steak and kidney pie. Den serveres med ovnbagte timiankartofler, hjemmelavet urtemayo og grøn salat. Den vil passe perfekt til jeres cider. Har I lyst til at prøve?

Vi ser på hinanden og nikker. Hvorfor ikke? Der er noget troværdigt over Jasper og jeg har ham mistænkt for at trylle i sit køkken. Han er jo Åmand og Åmænd kan noget med magi.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
9. juni 2023

Photo by Bespalily, Dreamstime (c)

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder

Et intuitivt skrivekursus for dig, som ønsker at bruge ord og fortællinger på den indre rejse

Deltag på mit hold eller tag kurset på egen hånd

Kurset kan tages på hold eller på egen hånd. Du vælger, når du tilmelder dig.

I Fortællersken, Den Indre Rejse, skaber du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Gennem ord og fortællinger rejser du ind i Det Magiske Univers.

Landskaber og indre skatte

Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.

Det du elsker, den du er

Skriveafsættene, de små ritualer og den praksis, du sætter i gang med din skrivning, har til formål at åbne op for din sanselige hukommelse og at åbne dine øjne og dit hjerte overfor det, du forkastede som ubetydeligt. Du får øje på detaljer, du bliver mindet om, hvad du elsker og din skrivning vækker det skjulte og slumrende sandhed om, hvem du egentlig er.

Væk din livskraft og glæde ved hjælp af skrivning og fortællinger

Over tid vil din skrivning blive en hellig gerning, som løfter og støtter dig på din indre rejse. Fortællingens kraft er din allierede, en del af din indre styrke. Dine hjælpere og guider på den indre rejse vil aldrig gøre dig forkert.

Vi kan vække vores livskraft og livsglæde ved hjælp af fortællinger. Den intuitive skrivning vil guide dig på vej.

Fortællersken, Den Indre Rejse, kan også lære dig at skrive flydende og frit. Over tid får du en naturlig tilgang til det at skrive. Du finder din skrivestemme og danser med fortællingens kraft.

Kurset består af 4. dele med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration. Du inviteres til at skrive intuitivt og til at åbne dig op for guidning via ord og fortællinger.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Din vise kvinde og fortællerske
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Læs mere om intuitiv skrivning med intention her

Hvis du deltager på holdet

Deltager du på holdet, bliver du en del af en mindre gruppe kvinder, som bevidner hinandens skriverejse. Det sker i en hemmelig gruppe på Facebook. Her vil jeg være med som intuitiv skrivecoach og underviser, jeg vil læse dine ord og fortællinger og skænke dig inspiration og læring, efterhånden som du skriver dig ind. Du får det, du har brug for, når du har brug for det.

Jeg holder rummet i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Hvis du tager kurset alene

Hvis du tager kurset alene, går du naturligvis glip af undervisning i rummet på Facebook, men du helliger dig til gengæld fuldt og helt den indre rejse. Du kan til enhver tid konsultere mig på e-mail og få et personligt svar, men jeg læser ikke dine ord og fortællinger. Dit er til dit hjerte alene.

Når du tilmelder dig, vælger du om du være med på holdet eller du vil skriverejse alene. Hvad har du brug for nu?

Eventyr og Heltindens Rejse

På kurset vil der være elementer fra mit tidligere eventyrkursus. Eventyr kan noget særligt, når det handler om at blive historieguidet. Du vil bl.a. stifte bekendtskab med de tre faser på Heltindens Rejse og krisepunkter både i fortællingerne og på din indre rejse.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • gerne vil lære at bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • har et rigt indre liv og gerne vil sætte ord på
  • vil lære din indre landskaber og din sjæls landkort bedre at kende
  • har en intention om større magisk nærvær
  • elsker magi og forunderlige fortællinger
  • vil skænke dig selv en helt særlig gave

Som deltager i Fortællersken, Den Indre Rejse, får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en smuk og inspirerende PDF-fil.
    Hver del med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og dine fortællinger i Fortællersken, Den Indre Rejse og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Introduktion til intuitiv skrivning
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Inspiration til at lade dig guide af ord og fortællinger på den indre rejse
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen eller
  • En kærkommen lejlighed til at fordybe dig i skrivning alene på din indre rejse

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Hvis du skriverejser alene, kan du se bort fra henvisninger til det fælles rum. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder

DELTAGERGEBYR
DKK 2900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. august
DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.

Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

ANDRE SIGER

Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑