Kvinden med trommen

Det er på det tidspunkt, at jeg beslutter mig for at tage en dybere vandring. Jeg har lagt mærke til, hvordan mine tanker søger problemer som møl søger flammen. Det sker fra første færd, fra det øjeblik, hvor jeg slår øjnene op og hvis jeg ikke er vågen, kan jeg let ryge i fælden. Jeg registrerer tankerne og stopper dem dér. For jeg har en intention. Jeg husker, hvordan jeg lærte at de små valg i livet er de vigtige og det forstår jeg nu. Jeg vælger mig en anden vej. En dybere vej. Jeg vælger at følge hjertet.

Hvad det egentlig betyder, drømmer jeg om en af nætterne inden den lørdag, hvor jeg skal mødes med Eideard. En mystisk kvinde toner frem, hun har gråt bølget hår med midterskilning, det meste er gemt under pelskraven, hun er klædt på til vinter. Hun bærer på en fløjte og en tromme.

”Den kolde fortælling skal høres nu” siger hun til mig, hendes øjne er lyse som disen på en sommerdag. ”Du må helt frem til udkanten.”

Jeg ryster på hovedet og kan mærke, at jeg er søvnig. Men drømmen er stærk og jeg smelter ind i den.

”Kold fortælling og udkanten?” spørger jeg.

”Det er stemmen, som hvisker i dit øre, sangen, der lyder i dit hjerte.”

”Men hvorfor er den kold?”

”Fordi den er udstødt og befinder sig højt mod nord. Du er nødt til at rejse dertil for at hente den hjem. Jeg er kommet for at hjælpe dig. Jeg kan tromme dig frem.”

Hun hiver trommen frem fra bæltet og holder den frem. Den er smuk, dekoreret på siden med rensdyr og sne. Hendes fingre holder ømt om den som var den hendes kæreste eje. Hun ser granskende på mig som for at spørge, om jeg er klar. Det kan jeg ikke svare på.

”Kan du fortælle mig mere om Eideard” hører jeg mig selv spørge.

”Nej” svarer hun, ”du er nødt til at møde ham selv. Du har spurgt alle mulige om ham, men du har ikke hørt, hvad han har at sige.”

”Jamen, har jeg noget at frygte?”

”Kun dig selv og din længsel” smiler hun og begynder at tromme. Lyden er dragende og monoton, men den skaber en åbning i mig. Sneen daler og et rensdyr dukker op. Over mig er vinterhimlen stjerneklar, frosten bider og min ånde laver skyer af ord. Små fortællinger danser hen over sneen, men ingen af dem er mine. Jeg leder, jeg går gennem sneen, draget af trommens lyd. Jeg leder efter min fortælling.

Her vågner jeg badet i sved, hun er væk, den mystiske kvinde med trommen, men jeg kan mærke, at noget er sket. Lyden af trommen høres i det fjerne. Jeg sætter mig op i sengen, det er regnen, som trommer på ruden. Senere kommer solen frem, det sker, mens jeg bader i havet, himlen spejler sig og lyset laver perler af guld. Vandet er køligt, det smyger sig om min krop, jeg skyller nattens drømme bort. Men hende kan jeg ikke blive af med. Kvinden med trommen.

Jeg svømmer ind til land og stiger op på stranden. Min badekåbe ligger på den store sten, hvor jeg sætter mig lidt i solen. Det er behageligt, dråberne fordamper i solskinnet og jeg lukker øjnene og koncentrerer mig om at være til stede.

Det er på det tidspunkt, at jeg beslutter mig for at tage en dybere vandring. Jeg kan ikke længere skøjte på overfladen af mit liv. Hvad kan jeg udrette, hvis jeg ikke konstant danser i bekymringens skygge, hvor vil mit liv tage mig hen, hvis jeg ikke er så pokkers forsigtig? Kvinden med trommen havde ret. Jeg har spurgt i øst og vest og forhørt mig om Eideard, men jeg har ikke spurgt ham selv. Rygter har svirret og tvivlen har svinget sin pisk. Men jeg tager af sted. Det står fast.

Dovent rejser jeg mig og tager min badekåbe på. Igen er jeg alene på stranden, Elva er holdt op med at morgenbade og Caitríona dukker kun op engang i mellem. Hun har fortalt, at hun elsker at sove længe, for hun er en natteravn og går aldrig tidligt i seng.

”Jeg bader om natten og helst i månelys” smiler hun underfundigt og ser på mig med sine dådyrøjne.

Virginia har som sædvanlig disket op, hun har selv bagt toastbrød og ristet det til perfektion. Det er bærtid og hun eksperimenter med marmelader, som vi får lov at smage og som kæler for vores smagsløg. Osten køber hun hos en rigtig ostehandler i byen, den er tilpas modnet og passer til en morgen som denne.

”Du ser tilfreds ud” bemærker Nellie, som i det samme kommer ud på terrassen.

”Det gør du også” svarer jeg.

”Jeg har været ude at flyve” siger hun og skænker sig et stort krus kaffe.

Det er på det tidspunkt, at jeg beslutter mig for at tage en dybere vandring. Efter at jeg har mødt kvinden med trommen.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
11. juli 2023

Image by Jozef Klopacka, Dreamstime (c)

Hvilket Fortællersken kursus skal jeg vælge?

Hvis du overvejer at deltage på et af mine intuitive skrivekurser i efteråret og er lidt i tvivl om, hvad du skal vælge, så se her.

Fortællersken Intuitiv Skrivning
Forankring/intention: Introduktion til intuitiv skrivning med intention

Fortællersken, Den Indre Rejse
Forankring/intention: At bruge egne fortællinger som guide på den indre rejse

Dette kursus kan også tages på egen hånd.

Fortællersken Pennens Kraft
Forankring/intention: Spirituelt forankret skrivning

Mærk efter, hvad der din intention med at deltage? Den kan du matche med forankringen i forløbene, se ovenfor.

Kurserne kan tages i vilkårlig rækkefølge. Vælg det kursus, der mest kalder på dig. Fortællersken Intuitive Skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset forudgående erfaring.

Følg blot din skrivelængsel.

FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder (ny version)

Holdstart 1. september 2023
Varighed: 4 måneder

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATION OG TILMELDING

Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder

Et intuitivt skrivekursus for dig, som ønsker at bruge ord og fortællinger på den indre rejse

Deltag på mit hold eller tag kurset på egen hånd

Kurset kan tages på hold eller på egen hånd. Du vælger, når du tilmelder dig.

I Fortællersken, Den Indre Rejse, skaber du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Gennem ord og fortællinger rejser du ind i Det Magiske Univers.

Landskaber og indre skatte

Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.

Det du elsker, den du er

Skriveafsættene, de små ritualer og den praksis, du sætter i gang med din skrivning, har til formål at åbne op for din sanselige hukommelse og at åbne dine øjne og dit hjerte overfor det, du forkastede som ubetydeligt. Du får øje på detaljer, du bliver mindet om, hvad du elsker og din skrivning vækker det skjulte og slumrende sandhed om, hvem du egentlig er.

Væk din livskraft og glæde ved hjælp af skrivning og fortællinger

Over tid vil din skrivning blive en hellig gerning, som løfter og støtter dig på din indre rejse. Fortællingens kraft er din allierede, en del af din indre styrke. Dine hjælpere og guider på den indre rejse vil aldrig gøre dig forkert.

Vi kan vække vores livskraft og livsglæde ved hjælp af fortællinger. Den intuitive skrivning vil guide dig på vej.

Fortællersken, Den Indre Rejse, kan også lære dig at skrive flydende og frit. Over tid får du en naturlig tilgang til det at skrive. Du finder din skrivestemme og danser med fortællingens kraft.

KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATION OG TILMELDING

Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.

Fortællersken Pennens Kraft, Vinter

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 1. oktober 2023

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

Fra efterår og ind i vinter

På vinterholdet af Pennens Kraft rejser vi fra efteråret og ind i vinteren. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på forårsholdet. Vi skriver os blandt andet ind i energien ved Samhain og Vintersolhverv.

Guidning via ord og fortællinger

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.

KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATIN OG TILMELDING

Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.

Intuitiv skrivning kan give dig adgang til

Intuitiv skrivning kan bruges på mange områder, hvis du vil have fat i andet end det, der bor i dine tanker, vante tankemønstre og udenfor din komfortzone.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Dit sande jeg
  • Din vise kvinde
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Læs mere om intutiv skrivning i linket her

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Lyt til sangen i dit hjerte.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑