De næste dage mærker jeg effekten af Gwyneiras bryg. En sten er faldet fra mit hjerte. Roligt går jeg til havet kl. 6 og bader. Sommeren er kommet tilbage, der dufter af korn, røg og hav. Hybenroserne hilser fornøjet. Deres farve og duft blander sig med min glæde og en vidunderlig eliksir breder sig i min krop. Tankerne er stille, jeg er ikke bekymret længere. Jeg er trådt af, så jeg ikke står i vejen for mig selv. Mine bønner er hørt. Jeg har tillid til det perfekte udfald. Siger jeg til mig selv og svømmer lidt længere ud end ellers.
Da jeg er tilbage på stranden, sidder jeg lidt på den store sten og tørrer. En måge flyver på tværs og skriger sin hilsen. Jeg er blevet en del af landskabet og det er ikke til debat, hvorvidt jeg skal blive her eller ej. Det ligger i kortene. Ergo kan det ikke gå galt. Min tillid er vokset og jeg ånder lettet op ved tanken om, at jeg ikke skal løse denne gåde. Lad det finde, sagde Will om strandhuset og det har jeg tænkt mig at gøre. I øvrigt er flere involveret i søgningen nu. Mange kender til mit ønske.
Langsomt tager jeg min badekåbe på og stikker i mine klipklapper. Turen går tilbage gennem klitter og vådt sand og græs. På terrassen er der dækket op, de andre er tidligt på den i dag. De sidder allerede og spiser. Jeg slutter mig til dem, i dag behøver jeg ikke at skifte tøj.
”Stenalderbrød og hybenmarmelade” proklamerer Elva, som var det hende, der havde lavet det. Hun tygger fornøjet på en bid og skyller ned med kaffe. Der er små skåle med skovbær, som Virginia selv har plukket og blødkogte æg til perfektion. Maden og måltiderne er en del af oplevelsen her. Virginia gør det godt.
Elva fortæller, at hun skal til byen og mødes med Grace og jeg beslutter mig for at tage med. Jeg vil besøge Stella i tarotbutikken. Vi aftaler at mødes om en time, og jeg skynder mig op på værelse nummer 3 for at tage bad og komme i tøjet. Vinduet står på klem, en brise siver ind og jeg hører at den synger. Brisens sang, tænker jeg og smiler uvilkårligt, for det har jeg læst om i pensum. Hun, som hører brisens sang, er i sandhed en lykkelig kvinde. Jeg forstod det ikke helt, da jeg læste det og rystede på hovedet, ikke alt i pensum er tydeligt og klart. Meget må man opleve selv for at forstå det. Således kan man ikke uddanne sig til fortællerske blot ved at læse, det er ikke en teoretisk ting. Man må gå vejen.
”Jeg går vejen” nynner jeg og tager en sommerkjole på. Den sorte med hvide blomster. Mit hår er nyvasket og jeg lægger en let makeup. Jeg er klar til at indtage byen. Den lille by med brosten og torvet, hvor Primrose Café ligger. Den lille by, som er større end man tror, når man først kommer bagom torvet og opdager, hvordan en labyrint af gader folder sig ud. Finder man den rigtige vej, kan man komme ned til havnen og spise på Åmandens Sted. Det er længe siden og jeg foreslår Elva at vi mødes dér til frokost.
”Hvis du altså har tid?”
”Ja ja, mødet med Grace varer kun et par timer. Det er nogle praktiske ting, vi skal drøfte.”
Jeg nikker og vi går ned til stoppestedet. Bussen er præcis. Som sædvanlig er der kun os med. Gennem kurver og hårnålesving fører chaufføren os sikkert frem til torvet. Flere af markerne er høstede nu, andre steder græsser køer og får på frodig jord. Regnen har gjort sit, landskabet er grønt og gyldent. Jeg er et vidne i bussen. Jeg er kvinden, som drak af Gwyneiras bryg og fandt fred.
Elva og jeg skilles på torvet, hun går ind i Primrose Café og jeg fortsætter ind i byen. Inden jeg besøger Stella i tarotbutikken, vil jeg drikke en kop kaffe hos Arianwen på caféen. Hun bliver glad for at se mig, det er længe siden og jeg spørger høfligt til Caitríona. Hun har det godt, fortæller Arianwen, hun trives med sin cirkustjans. Jeg smiler.
Arianwen sætter sig sammen med mig ved et af bordene udenfor. Det er tidligt og byen er først ved at vågne. Stemningen er lun og doven og det minder mig om ferier på græske øer. Jeg mangler bare det azurblå hav. Fra caféen dufter der af kaffe og bagværk og lyden af stemmer lægger et net over gaden. Igen mærker jeg, hvor rolig jeg er og sender en taknemmelig tanke til Gwyneira. Måske er jeg ved at lære det? Let go and let go.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
15. august 2023
Hvis du har skrivelængsel –
få min eBog om Spirituel Skrivning, når du tilmelder dig Fortællersken
Tilbage fra ferie, på kanten til efterår. Det er tidspunktet, hvor længslen vender tilbage og lyst til ny læring så småt banker på. Sommeren går på hæld. Mørket vokser stille.
Det er snart tid til at vække din indre fortællerske. Hende, som taler gennem længslen. Hun er som Mosekonen, der brygger på tidlige morgener og edderkoppen i egnen. Hun er væverske. Hendes tråde er ord og fortællinger.
Intuitiv skrivning i Fortællersken
Vil du lære at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte? Vil du lytte til længslen, vække din indre fortællerske og sætte ord på. Der er åben for tilmeldinger til samtlige online Fortællersken skrivekurser, som starter i efteråret.
Tilmelder du dig senest den 18. august, får du min eBog om Spirituel Skrivning med i købet. Bogen sendes til dig, når du har indbetalt deltagergebyret. Værdi 150 kr.
Med bogen får du skriveafsæt og øvelser, der relaterer sig til emnerne i bogen.
Hvilket hold skal jeg vælge?
På alle Fortællersken skrivekurser øver du dig på at skrive intuitivt. Du starter med din intention og bevæger dig ind i et magiske univers af ord og fortællinger.
I Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning. Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
I Fortællersken Den Indre Rejse har vi fokus på, hvordan vi kan bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejse. Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.
I Fortællersken Pennens Kraft har vi fokus på spirituel skrivning. Forløbet er bygget op omkring frænder fra den keltiske tradition, som er fortællere og guider på rejsen. At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Du behøver ikke at tage kurserne i en bestemt rækkefølge. Vælg det forløb, som kalder mest på dig. Der behøver ikke at være en rationel eller logisk forklaring på dit valg. Følg blot din første indskydelse og dit hjerte.

FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder (ny version)
Holdstart 1. september 2023
Varighed: 4 måneder
Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.
På skrivekurset Fortællersken Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATION OG TILMELDING
Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.

FORTÆLLERSKEN, DEN INDRE REJSE
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart 15. september 2023
Varighed: 4 måneder
Et intuitivt skrivekursus for dig, som ønsker at bruge ord og fortællinger på den indre rejse
Deltag på mit hold eller tag kurset på egen hånd
Kurset kan tages på hold eller på egen hånd. Du vælger, når du tilmelder dig.
I Fortællersken, Den Indre Rejse, skaber du en godgørende skriveproces, der har til formål at styrke dig på din indre rejse. Gennem ord og fortællinger rejser du ind i Det Magiske Univers.
Landskaber og indre skatte
Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig på din livsrejse.
Det du elsker, den du er
Skriveafsættene, de små ritualer og den praksis, du sætter i gang med din skrivning, har til formål at åbne op for din sanselige hukommelse og at åbne dine øjne og dit hjerte overfor det, du forkastede som ubetydeligt. Du får øje på detaljer, du bliver mindet om, hvad du elsker og din skrivning vækker det skjulte og slumrende sandhed om, hvem du egentlig er.
Væk din livskraft og glæde ved hjælp af skrivning og fortællinger
Over tid vil din skrivning blive en hellig gerning, som løfter og støtter dig på din indre rejse. Fortællingens kraft er din allierede, en del af din indre styrke. Dine hjælpere og guider på den indre rejse vil aldrig gøre dig forkert.
Vi kan vække vores livskraft og livsglæde ved hjælp af fortællinger. Den intuitive skrivning vil guide dig på vej.
Fortællersken, Den Indre Rejse, kan også lære dig at skrive flydende og frit. Over tid får du en naturlig tilgang til det at skrive. Du finder din skrivestemme og danser med fortællingens kraft.
KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATION OG TILMELDING
Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.

Fortællersken Pennens Kraft, Vinter
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 1. oktober 2023
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.
Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.
Fra efterår og ind i vinter
På vinterholdet af Pennens Kraft rejser vi fra efteråret og ind i vinteren. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på forårsholdet. Vi skriver os blandt andet ind i energien ved Samhain og Vintersolhverv.
Guidning via ord og fortællinger
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte
I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.
Spirituelt forankret skrivning
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.
Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.
KLIK HER OG REJS VIDERE TIL INVITATIN OG TILMELDING
Book din plads på holdet nu og få ravnerabat.

Intuitiv skrivning kan give dig adgang til
Intuitiv skrivning kan bruges på mange områder, hvis du vil have fat i andet end det, der bor i dine tanker, vante tankemønstre og udenfor din komfortzone.
Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til
- Din indre visdom
- Din stille stemme
- Din sjæls drømme og ønsker
- Dit sande jeg
- Din vise kvinde
- Uspoleret kreativitet og original skrivning
- Magi og synkronicitet
- Din indre styrke
- Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
- En åbning til skjulte talenter (skyggen)
Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Skriv en kommentar