Brødkrummer i natten

Hvor længe jeg har siddet her, aner jeg ikke. Tiden opløses og havet indfanger mig som indvies jeg i en diset drøm. Lyd af stille bølger i takt med mit hjerteslag.

Jeg kan ikke længere fastholde synet af min farmor i grå kjole og spraglet forklæde. Det velkendte mønster i stoftryk og farver, der ikke holdes tilbage. De males, de kastes, de eksploderer. Men jeg kan høre hendes latter som et ekko. Den kommer ikke længere udefra, men fra mit mellemgulv. Som en rumlende vished om min egen kraft. Hvorfor viste hun sig for mig lige nu? Hvad ville hun egentlig og hvor er gaven henne? Tankerne puffer til hinanden, de har spidse albuer, alle vil de frem og høres. De taler i munden på hinanden. De skubber, maser og råber højt. De er som utålmodige mennesker i kø. Indtil jeg med først højre hånd og siden venstre laver en cirkulær bevægelse, der starter i mit håndled. Bum. Så bliver de tavse og lyden af bølgeskvulp og roligt hjerte er tilbage.

Jeg smiler og leger med mine hænder. Så bevægelige, de er, så rytmiske og sensuelle. Det sitrer i dem, jeg kan mærke energien og uden at itænkesætte det, forstår jeg at de er en del af det, jeg kan.

Mig: ”Tillid skaber forbindelse, det har jeg lært og ærlig talt, er det ikke snart på tide, at jeg gør brug af al den visdom, jeg har høstet på min vej?”

Farmor: ”Gør brug af al den visdom og magi, du har høstet på din vej. Du er ingen årsunge længere. Hvor længe vil du vente? Indtil døden dig skiller?

Jeg tror, at det er gaven. Det tidspunkt, hvor jeg holder op med at tro, at andre kan gøre det for mig. Det tidspunkt, hvor jeg er blevet så gammel, at der ikke længere er uanede mængder af tid, hvilket der for øvrigt aldrig er. Hvor jeg spejler mig i havet og ser, at jeg er hende. Den, jeg ledte efter, var mig selv. Det tidspunkt, hvor jeg ikke længere skammer mig eller holder noget af det tilbage, som bobler indeni. Hvor jeg er befriende ligeglad med, hvad andre tænker og tror.

Du kan sikkert se det for dig, jeg har rejst mig og er gået frem til vandkanten, det skyggefulde sted, hvor sand møder vand. Bølger skyller ind over mine støvlesnuder, er de vandtætte, sikkert ikke. Jeg smiler bare og synger til havet.

Mit navn er Eidheann og jeg tror på magi. Jeg er datter af Jupiter og slyngveninde med havet. Jeg er fortællerske, men det er ikke noget, jeg har uddannet mig til. Det er noget, jeg blev født som engang for længe siden.

Jeg sætter stor pris på det, jeg lærte på Pensionatet og som de tolv månedslærere bragte til mig. Deres undervisning og den kærlige måde, hvorpå de skubbede mig i egen retning. En god lærer og underviser fortæller dig ikke, hvordan du skal gøre. Hun holder ikke en i forvejen udtænkt facitliste op og lader dig vide, at du kan dumpe, hvis du ikke følger den til punkt og prikke. Det hører den anden verden til. I vores virkelighed er det anderledes.

En dygtig underviser følges med dig lidt af vejen og giver dig kun gode råd, hvis du beder om dem eller hvis de er en kærlig del af det magiske pensum. Hun udfordrer, men hun går aldrig over strengen. Hun spørger, inden hun vælter sin egen visdom ud på din jord. Hun træder varsomt, hun er en engel og gør dig ikke forkert. Hun ser dig. Hun ærer din sjæls kald og derfor lytter hun og er blot være et vidne på din vej. Sådan var de, de tolv. Det var dem, jeg så i vinkælderen på oktobers femtende dag. Så ved du det og resten må du vente med at læse. Det hører det andet manuskript til. Det manuskript, som jeg nu skal arbejde med og gennemskrive, når jeg finder mig et nyt sted at være. For selvom her er fint på stranden om natten og selvom min kuffert er landet i tang, så må jeg selvfølgelig bevæge mig videre.

Gaven farmor? Har jeg fået den eller har du planlagt noget længere nede af stranden? Selvom du er forsvundet, kan jeg mærke din tilstedeværelse som latter i min sjæl. Jeg kan se farverne, dufte terpentinen og høre de ord, vi vrøvlede med og læste højt for hinanden. Mine hænder er blevet levende igen, de ønsker at mærke, kærtegne og skabe. De vil skrive og de vil skrives. Brug os, brug din kraft, dine gaver og sæt livet i spil. Lev det og gør det nu.

Jeg går tilbage til kuffert, tang og rygsæk. Jeg hanker op i det hele og går videre i det nye manuskript og dybere ind i natten. Langs stranden i de slæbende fodspor, min farmors ånd tegnede som brødkrummer i natten.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra …
5. november 2023

Vil du lære at skrive intuitivt og skrive fra sjæl og hjerte?

Vil du gerne lære at skrive intuitivt? Så er du kommet til det rette sted.

Fortællersken er en række online skrivekurser for kvinder og du vælge præcist det kursus, som kalder på dig. To hold starter i januar og hvis du booker din plads på et af holdene i løbet af november måned 2023, skænker jeg dig en rabat på 200 kr. som fratrækkes deltagergebyret.

Der et begrænset antal pladser på hvert hold. Fortællersken Den Indre Rejse kan også tages alene, her gælder november rabatten selvfølgelig også. Du vælger ved tilmelding. Se mere herunder.

November-rabat

Ved tilmeldinger til et af mine online Fortællersken hold i løbet af november måned

Fortællersken Den Indre Rejse – start den 5. januar 2024 – 8 pladser på holdet
Fortællersken Intuitiv Skrivning – start den 16. januar 2024 – 
10 pladser på holdet

skænker jeg dig 200 kr. rabat på deltagergebyret.

Gælder ved tilmelding senest den 30.11 og så længe pladser haves. Som bekendt vil der i 2024 være et begrænset antal pladser på begge hold med større nærvær og tid til ro og fordybelse i skriveprocessen.

Snup din plads på holdet nu og spar lidt på deltagergebyret.

Lad mig følges med dig på skrivevej

Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder på mine online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det sikkert og vist. Der er ord i din jord.

Når vi skriver intuitivt, øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

Rumpasser i det magiske rum

Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.

Jeg er intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.

Jeg holder rum i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Jeg håber, at du ved, at du med disse skriveforløb har en helt unik evne til at skabe det særlige rum, der skal til for at historiemedicinen kan gøre sin virkning.  Tak for det og for dig.
– Anne, som deltager på det første hold af Fortællersken Den Indre Rejse –

ANDRE SIGER

Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig

KLIK HER FOR EN OVERSIGT OVER KOMMENDE SKRIVEKURSER OG FORLØB

Lene Frandsen (c)
Skriveskolen for Fortællersker
Når skrivelængslen kalder

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑