Dryppende måne

“Det er sværere end jeg troede” indrømmer Elva ved morgenbordet. Efter regnen er luften tung af fugt og horisonten diset. Vinden er stille og skaber plads til ro. Jeg er træt, kan jeg mærke. Men det er morgen. Tidligt. Og vi har begge været vågne under fuldmånen, selvom vi ikke mødtes som vi har gjort det før. Ingen kakao eller ceremoni på stranden. Jeg orkede ikke at stå op. Men jeg så hende lyse gennem gardinet i mit soveværelse, fuldmånen, og jeg mærkede hendes kraft. Som en dragende magnet trak hun mig ind i sin sfære.

”Jeg er den dryppende måne” sagde hun med et stille smil, ”jeg skænkede jer regnen.

I am the dripping moon.

”Hvad er svært, Elva?”

”At simre. Bare at være med mit ord og hengive mig til den hellige venten, vi lærte så meget om på Pensionatet. Jeg føler mig fortabt. Som om jeg overhovedet ikke har lært noget. Alt i mig sitrer og kalder på handling. Det koster kræfter at holde mig i ro.”

Jeg ryster på hovedet og drikker en slurk kaffe. Om jeg kender det? Ja!

”Du gør det fint, Elva” hører jeg mig selv sige. ”Selvom det er svært. Du mærker de mange impulser til handling og alligevel sidder du stadig her. Du er i hellig venten. Jeg fortæller hende, hvad Brónach sagde til mig i går.

”Indre ro er ikke fravær af smerte eller ubehag. Det er evnen til at være med det, der er. Lige nu.”

Elva skærer en grimasse, men jeg kan se, at budskabet synker ind.

”Der er vist noget om snakken. Men hvordan i alverden skal jeg…? ”

”Du gør det allerede. Det er bare tankerne, der spiller dig et puds. De gamle historier og et rungende ekko fra den travle virkelighed udenfor. Al den stress. Selv når vi prøver at slappe af og give slip, så anstrenger vi os så meget, at det bliver alt andet end afslappende.”

You’re trying too hard, my dear
Try easier

”Præcis. Måske skulle vi begge to gå hen til Brónach i dag og bede om en konsultation. En fælles en. Eidheann, jeg kan mærke at det er tid. Jeg har ikke tænkt mig at flygte før jeg ved dybt i sjælen, hvad den dér bevægelse handler om. Jeg har tillid til, at mit svar kommer og at en løsning vil præsentere sig for mig, når den er klar. Nuvel, det gør det ikke lettere, for jeg må være med rastløshed, ubehag og fægtende tanker. Og så har jeg sovet elendigt i nat.”

”Tror du Brónach kan hjælpe?”

”Jeg er overbevist om, at hun kommer med noget klogt til os. Hun er en vis kvinde.”

”Det er vi altså også, Elva. Vise kvinder.”

Elva ryster ivrigt på hovedet, den køber hun ikke lige nu.

”Ikke som Brónach.”

”Jamen vi kan godt gå over til hende senere. Høre, hvad hun har at sige. Men jeg er ret overbevist om, at hun vil bekræfte det, vi lige har talt om. At indre ro er evnen til at være med det, der er. Sidde med ubehag og rastløshed… ”

”Sidde? Mit ord er bevægelse?” Elva ler af sig selv, det er godt. Der er håb endnu.

”I eftermiddag” siger jeg og rejser mig fra bordet. Det er tid til en tur ved havet sammen med Fleur. Det er tid til at gå, bare gå og mærke den fugtige stilhed og efterdønningerne fra dryppende måne.

Rain follows the full and the new phases of the moon.

Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
24. maj 2024


Here you are! In the sacred present. I can’t heal you—or anyone—but I can celebrate your choice to dismantle the prison in your mind, brick by brick. You can’t change what happened, you can’t change what you did or what was done to you. But you can choose how you live now. My precious, you can choose to be free.

Edith Eger

Det Magiske Landkort Sommer starter i morgen den 25. maj. Skal du være med, er det tid til tilmelding.

Det Magiske Landkort Sommer

eSkrivekursus for kvinder på livets tærskler
Start 25. maj 2024
Varighed 8 uger

Der kan være mange grunde til, at du tager på skriverejse i Det Magiske Landkort.

Måske er du faret vild i livet og har brug for et nyt landkort. Et indre landkort, som taler din sjæl. Det føles tåget, uklart og ufremkommeligt? Du står på en tærskel, du er between stories. Du har brug for at fordybe dig for at lytte til din indre stemme, drømme og vågne op i en ny historie? Måske har du mistet en kær eller dine børn er fløjet fra reden?

Hvis det vækker genklang, er sommerens eSkrivekursus sandsynligvis noget for dig. Det hedder Det Magiske Landkort Sommer og er for kvinder på livets tærskler.

På skrivende opdagelse i indre landskaber

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen, tågen og uklarheden. Gennem intuitiv skrivning, ord og fortællinger vandrer du i dine indre landskaber og ændrer dit landkort undervejs. Du navigerer via din intention og ved at lytte til sjælen.

Det skal vi gå på opdagelse i på mit eSkrivekursus Det Magiske Landkort Sommer, som starter den 25. maj 2024.

Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Følg blot din skrivelængsel og rejs ind i et magisk univers af ord og fortællinger.

På kurset skriver du intuitivt og oplever magien i fortællingens kraft.

Kunsten at eje sin historie

Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.

Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Det magiske landkort

Som deltager på eSkrivekurser Det Magiske Landkort Sommer får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map. 

Jeg kalder det ugens rejsekort.

Skriv dig ind i sjælens landskaber

Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.

Du vil opleve, at dit nye indre landkort ændrer dig over tid og mens du skriver.

En kilde af indre visdom

Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!

Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig. Det er sjovt, det er sundt, det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.

Hjerteklarhed

Du kan skrive dig til en klarhed, som ikke kan udtænkes mentalt. Jeg kalder det hjerteklarhed. Skriv dig ind i det, som gør dig godt og som du ønsker dig i livet.

Det Magiske Landkort Sommer vil være givende for dig, hvis du

  • Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • Du har brug for at finde nyt fodfæste fra et sted dybt i dig selv.
  • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse også selvom det er sommer. Du ønskerat lytte og skrive det, du hører, at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte eller genstarte din skriverejse
  • Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
  • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
  • Du har brug for at skrive og forme et nyt landkort på din indre rejse.


Som deltager Det Magiske Landkort Sommer, får du:

  • 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til refleksion, citater og inspiration.
    1 brev hver uge.
  • Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og et skriveafsæt som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
  • En introduktion til intuitiv skrivning og spirituel skrivning
  • Mulighed for at konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene

DELTAGERGEBYR

DKK 800,-

Beløbet er inklusive moms

som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.

✍️ TILMELDING – DET MAGISKE LANDKORT SOMMER

Klik på link ovenfor for tilmelding.

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.

Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted. Der er et begrænset antal pladser på holdet.

Har du deltaget på Det Magiske Landkort (Between Stories) tidligere?

Det Magiske Landkort Sommer er en redigeret udgave af det eSkrivekursus, jeg tidligere har udbudt. Deltog du her, skal du være indstillet på, at de fleste skriveafsæt og øvelser er som sidste gang.

The Threshold is the beginning of something, a frontier between what’s gone before and what waits for us in the future. When we stand on the threshold, we apprentice ourselves to possibility.

The moment you step onto the threshold isn’t always a pleasant one. You’re leaving behind the ground you know to take a significant step into the unknown, nothing on the other side is familiar to you yet. Do you have the courage and resilience to step into unknown territory?

Pause on the threshold. Take a deep breath to contemplate this moment between moments and then take a leap of faith.

Sharon Blackie

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑