Brónach i baghaven

Når Elva sender mig små beskeder, der rammer min telefon med vingesus, spørger hun næsten altid om Brónach. Har du besøgt Brónach for nylig? Er du klar over, hvor heldig du er? Ved du det, Eidheann? Jeg smiler og ryster på hovedet. Godt nok er jeg glad for Brónach og hendes visdom, der rammer ømme punkter, lindrer uro og gør godt. Men jeg har ikke samme begejstring som Elva. Min er mere dæmpet, svøbt i undring, den slags dis, der danser i horisonten ved daggry. Om sommeren. Tidligt. Til solsortesang.

Jeg undersøger den begejstring nu. Den har potentiale til eksplosion, men det er ikke altid den eksploderer. Ofte er den fint afstemt og som en brise i mit hjerte. En hvisken fra noget dybt i mig. Den føles godt i maven, men den behøver ikke at blive delt i det ydre, den hungrer ikke efter likes. Tværtimod. Den hviler i sig selv. Jeg øver mig på ikke at overhale den og løbe væk. Jeg træner mig selv til at blive i den og hvile med den. En dyb vished. En glæde, der er nok i sig selv.

Jeg går med dem om morgenen, når Fleur og jeg vandrer langs havet. Min skridt er afstemt efter rytmen af dens sang. Jeg fortæller den ærligt om, hvordan jeg tog fejl og troede, at den skulle være på en bestemt måde. Sådan som den nogle gange er. Men ikke altid, ikke nu, hvor stille måge flyver over mit hoved og bølger skyller dovent mod land. Bølger med lysglimt fra solen, der glider ind og ud mellem skyerne, bølger der siger, hvor tidevandet tav.

”Heldig er den, der har Brónach i baghaven”. Elva insisterer, det er tidligt, men hun er oppe og sender mig en besked.

”Hvorfor bliver du ved med at skrive til mig om Brónach?” svarer jeg hende retur lettere irriteret over ikke at have sat min telefon på lydløs. Den larmede i lommen og jeg tog den frem. Helt automatisk. Hvis jeg ikke bevidst bestemmer mig for, hvor meget taletid, den skal have, får den hurtigt al for stor magt.

”Fordi det danser for mine øjne” svarer hun retur. Prompte. Jeg ser hende for mig i sin tevogn, hun har lavet morgenkaffe og sidder tilbagelænet med sin telefon. Smilende, vi er så tæt på hinanden nu, at jeg kan dufte hendes sæbe. Lavendel og citron.

”OK” svarer jeg efterfulgt af lilla hjerte. ”Smuk dag til dig, Elva. Du er savnet.”

”Jeg er lige her” svarer telefonen, inden jeg sætter den på lydløs og lægger den tilbage i lommen.

En halv time ud, en halv time tilbage. Vi er næsten hjemme igen, da jeg får øje på hende i klitterne til venstre for mit hus. Hun er på vej ned, langsomt i modlys. Brónach. Denne gang ikke i baghaven, men i klitter med hybenkraft.

”Vær hilset Eidheann” siger hun og vinker.

”God morgen Brónach” svarer jeg, Fleur suser forbi mig og løber op til Brónach, som er på vej ned. De hilser på hinanden, Fleurs begejstring er fuldblods og kan ikke lægges i lænker. Det ord burde have ringet med advarselsklokken. Det gør det ikke. Jeg smiler, for jeg er hende som ved. Der er mange slags begejstring som kan udtrykkes på forskellig vis.

”Det er helt sandt” bekræfter Brónach, som nu står foran mig med Fleur ved sin side. Tankelæser til fingerspidserne. Hvem, spørger du, for sætningens opbygning kan drille. Det gør den ikke her. Den er præcis som den skal være.

”Lægger du bånd på dig selv?” Brónach lader en finger glide over sine læber. ”Jeg tjekker bare.”

”Underligt spørgsmål. Jeg gjorde. Den tid er forbi. Nu er jeg ved at lære nuancerne af mine følelser at kende. Man kan vel sige, at jeg er ved at befri mig for mine lænker. En efter en.”

”Det mærkes” erklærer Brónach som er iført en irgrøn tunika med flæser over slidte jeans. Hendes grå hår er samlet i uglet knold. De blå øjne er skarpe, men misser mod lyset i havets spejl.

”Det er jeg glad for” svarer jeg og kan mærke, at jeg mener det. Det føles som en befrielse. Og så tager tankerne fat, de vil vide, hvad Elva så danse og hvorfor jeg møder Brónach lige her, lige nu.

”En tilfældighed?” foreslår hun og kvitterer med et skælmsk smil. ”Eller ikke?”

Vi griner lidt og fragtes ind i en sfære, hvor der ingen forklaring er. Og hvad bedre er, hvor ingen forklaring behøves.

Lene Frandsen ©️
Fortællingen fra Huset ved havet
17. juni 2024

Hvis du vil skrive med mig her i sommer

er der 2 muligheder.

Fortællerskens Årshjul (hvor du får sommerrabat ved start i juli)

og Intuitiv Skriveworkshop i anledning af Sommersolhverv, som jeg afholder på Edelsminde B&B ved Haslev den 20. juni fra kl. 10-18.

Der er 1 ledig plads og tilmeldingslinket lukkes i morgen, da vores værtinde og madmor skal købe ind og har brug for svar i god tid. Er pladsen din, tøv da ikke, men tilmeld dig og snup den sidste plads omkring bord og bål ✍️🔥

Fortællerskens Årshjul (klik)
Cyklisk skriveforløb, nye deltagere starter den 1. juli med sommerrabat ✍️☀️
eller den 1. i hver måned

Prøv det i 3 måneder, hvis …

Hvis du er interesseret i Peregrina Vinterrejsen (simretitel) tilbyder jeg dig gerne 3 måneder i Fortællerskens Årshjul (juli, august, september), mens du venter på nyt omkring det dybdegående vinterforløb. Det koster DKK 650,- inkl. moms.

Peregrina Vinterrejsen (simretitel) er et dybdegående skriveforløb og kursus for kvinder, hvor vi sammen skriver os fra efteråret og ind i vinteren. Det er i simregryden nu og jeg fortæller mere om det, når jeg har sat de rammer, der skal være for forløbet. Så åbner jeg ligeså stille for tilmeldinger og afslører, hvad kurset kommer til at indeholde. Altså det, jeg kender til, for som du måske ved, er det essentielt at vi lader det meste opstå i processen.

Alt det og meget mere vil jeg undervise i. Men du holder pennen. Du som gerne vil et pennedyp dybere og skrive dig helt ind i sjælen. Fra efterår og ind i vinteren. Fra vandets element og helt ned i rødderne (jord).

Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv (klik)
20. juni fra kl. 10-18 på Edelsminde B&B ved Haslev

1 ledig plads ✍️🔥

Vi samles omkring bordet på skønne Edelsminde, vi skriver intuitivt, jeg byder på afsæt og øvelser, der er forankret i tidspunktet omkring Sommersolhverv. Vi slutter af med bålceremoni og hyldeblomstsaft i haven og som det ser ud lige ud, vil jeg introducere deltagerne, som er 7 kvinder, hvis alle kommer, for Tranedansen, som jeg selv lige har lært. Det bliver en fin skrivedag for sjælen.

Er du den sidste kvinde, som er på vej, men som endnu ikke har nået tilmeldingslinket? Så er det ved at være tid. Tilmeldingslink lukkes i morgen tidlig. Du er velkommen, du er ventet.

Kærlig hilsen
Lene Frandsen (c)
Skriveskolen for Fortællersker

NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER ✍️💚