Intet er bedre end at hvile i sig selv

Jeg går i seng og falder hurtigt i søvn. Da jeg vågner er lyset på vej og månen på den anden side. Hvad skete der? Jeg ligger lidt med den oplevelse, jeg fik og mærker, at den skænkede mig en åbning. Nysgerrigt spørger jeg, men svaret er ikke klar. Det simrer et sted hos en stjerne. Fleur rører på sig, jeg står op og hun danser om benene på mig, ned af trappen, ind i køkkenet, frisk vand og mad. Snart snurrer kaffen i sin maskine og forbereder sin bryg.

Det er fredag, vi skal til Allesteds Cirkel og proviantere. Men først skal vi sidde i daggryets skær. Kaffen er god, brødet tørt, men jeg har ristet det og smurt tykt på med Brónachs brombærmarmelade. Hver bid knaser i mine ører, ilden i brændeovnen synger med.

Vi går tur straks efter morgenmaden, som de fleste dage langs stranden mod syd. En halv time ud, en halv time tilbage. I dag følger en krage med, den flyver fra klit til vandkant og holder godt øje med os. Siger noget, letter og lander tæt på. Fleur kigger på den med hovedet på skrå, er du ude på noget makker? Skal vi lege? Det skal de så ikke, lader kragen hunden forstå. Det accepterer hun og løber videre på sit morgeneventyr. Fodspor og poter i sandet, kragen sætter sine tæer. Alt er godt om morgenen tæt ved vandet.

Det er tankerne, der laver ballade, tænker jeg og ler. Alle de gamle overbevisninger der nu blot er stivnet energi. Kan jeg slippe dem alle og gøre plads til nye tanker, overbevisninger, der gør mig godt?

Er mine overbevisninger godgørende, spørger jeg mig selv og ryster på hovedet. De fleste er automatiske og trænger til at blive sat fri. Jeg stiller mig på stranden med armene ud til siden, håndfladerne mod himlen og brisen i mit hår. Det er lunt her til morgen, huen ligger på hattehylden i gangen og støvlerne har fået læderfedt, de holder pause på måtten ved min dør. Jeg har de lette sko på, løbeskoene, men mine skridt er langsomme i dag. En dyb indånding, jeg mærker at stagneret energi forlader kroppen og det sted, hvor den havde sat sig fast.

Da vi ankommer til hjemlig klit, står en velkendt skikkelse i grøn frakke og venter på os. Brónach.

”Vær hilset” siger hun, ”skal du til Allesteds Cirkel i dag? Hvis ja, så vil jeg gerne bede om et lift?”

Brónach har ingen bil, kun en gammel cykel står henslængt ved hendes brændeskur. Jeg nikker, selvfølgelig kan jeg tage hende med.

”Er Gwenllian taget afsted?” spørger jeg henkastet, tonen er let og fornøjet.

”Ja, jeg skulle hilse og sige, at invitationen står åben. Når du er klar, vil hun tage imod dig på sin ø.”

Her må man gerne le og det gør jeg. Smilet kommer dybt indefra.

”Jeg står ved mit svar, Brónach. Jeg skal ikke væk fra huset ved havet nu. Det er helt essentielt, at jeg bliver her og oplever vinteren indefra.”

”Som du vil” svarer hun munter, ”jeg skal ikke blande mig. Men fortryder du, så sig endelig til. Hvornår kører du, så skal jeg nok stå klar?”

Vi aftaler et tidspunkt og Brónach trisser hjem til sig selv. Fleur og jeg bestiger klitten, fra højderne ser jeg ud og havet og ved. Jeg er præcis, hvor jeg skal være og det føles godt. Intet sted er bedre end at hvile i sig selv.

Lene Frandsen ©️ 🍂
Fortællingen fra Huset ved havet
18. oktober 2024

Hvad har du brug for nu?

Stemmen kommer indefra. Den er rolig, kærlig og bruger ingen overflødige ord. Den manipulerer ikke, den hæver sig ikke og skruer volumen op. Roligt kalder den på dig og hvis du lytter, kan du høre og mærke, hvad du har brug for. Lyt til stemmen og bed den fortælle dig, hvordan din vinter skal være. Hvad vil gøre dig godt? Hvad har du brug for nu, hvor mørket lukker sig om dig og vinteren er nær.

Vintersjæl, Muld & Mørke hviler i sin egen intention: At skænke dig inspiration til grounding i vinterenergien og skabe rum til ro, fordybelse og skriverier. Må du få lykkelige og rolige stunder i mørket, må du skrive dig ind. Skabe dig et rum, hvor du kan være dybt i vinteren og i dig selv. Må du lytte og mærke de fortællinger, som ikke fandtes før, men som fødes i mørket og har brug for din kærlige opmærksomhed for at blomstre og finde vej til pen og skrivebog.

Hvor ofte skænker vi os selv det, vi har brug for? Sådan rigtigt brug for, når tankerne er stilnet og de heftige diskussioner om travlhed og gøremål forstummer? Hvor ofte lytter vi og skriver det, vi hører?

Muld & Mørke er et Vintersjæl forløb. Det er forankret i rodenergien, mørket og i elementet jord. Men eftersom det samtidig følger årshjulet, vil du opleve energien skifte i løbet af de måneder, du skriver dig.

Mærk rytmen og dans med i dit eget tempo og på din egen måde. Lær vinteren at kende fra et nyt sted dybt i dig selv. Invitation, detaljer og tilmeldingslink finder du herunder. Der er ravnerabat ved tilmelding senest den 25. oktober.

Vintersjæl, Muld & Mørke ✍️🍄‍🟫❄️

Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter den 14. november 2024

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl.

Skriveafsæt og øvelser er forankret i jordens element og i rodenergien. Du får øvelser til din grounding og til at skærpe din intuition. Du forbinder dig til vinterenergien og skriver dig ind. Intuitivt og i pagt med årshjulet.

Et nyt skriveforløb i Vintersjæl regi

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et eSkrivekursus. Du skriver alene og helliger dig din indre rejse.

Vintersjæl, Muld & Mørke, er et nyt skriveløb og ikke identisk med tidligere Vintersjæl kurser. Vintersjæl er overskriften og fortæller, at kurset har til hensigt at nære din vintersjæl. Muld & Mørke er navnet på selve skrivekurset ❣️

Frø i frodig vintermuld

Gennem ord, fortællinger og dit indre energiarbejde planter du frø i frodig vintermuld. Du henter fortællinger ind via din intuitive pen, som støtter dig på din vinterrejse.

Måske har du en spirende ide, som du ikke er helt sikker på endnu? Det er tåget, uklart og du føler, at du let farer vild? Måske er der noget, du gerne vil vide? Et budskab, et svar eller en ny retning? Måske har du en drøm, som er så subtil, at den ikke helt er født endnu?

Blidt, blødt og kraftfuldt

Lad Vintersjæl, Muld & Mørke, hjælpe dig med at få de svar eller ledetråde, du har brug for til at tage nye skridt, når foråret kommer. Uanset, hvad det handler om for dig. Det kan være små ting, der ender med at blive store. Justeringer, der har magisk kraft.

I Vintersjæl, Muld & Mørke, lægger du dine frø i jorden og gøder dem med dit nærvær og din opmærksomhed. Blidt, blødt og kraftfuldt på samme tid

Du ærer processen, du har ikke travlt. Der er ingen deadlines eller blinkende lamper. Følg din egen rytme, lyt til tonerne af din hjertets sang. Vintersjæl, Muld & Mørke, skænker dig ro og rum til fordybelse. Du slapper af og lader op, du hygger dig med fortællingerne og din skrivning i stearinlysets skær.

Lad din rejsedagbog være en god ven, der tager kærligt imod dig gennem vinteren. Alt kan skrives, foldes ud og fortælles. Lad det ånde og ske gennem dig. I pagt med årshjulet, i kærlighed til processen.

Kreativitet og healing

Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme. Du øver dig på at være åben, nysgerrig og du opdager, at leg har en helt særlig kraft. Ofte er legen vejen.

Mørket, jorden og det inderlige rum

Vintersjæl, Muld & Mørke, er en skriverejse, der både fejrer og ærer vinterenergien, den mørke del af året. Du får inspiration til at fejre Vintersolhverv og Imbolc. Du finder dit solhvervsord og lader det føre dig ind i det nye år, når den tid kommer. Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted. Et dybere sted. I rødderne.

Vintersjæl, Muld & Mørke er for kvinder i alle aldre

Du behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Vintersjæl, Muld & Mørke, er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Du skal hverken vide hvad eller hvordan. Lad blot længslen føre dig på vej.

Din intention sætter dig på sjælekurs

Når du starter din skriverejse i Vintersjæl, Muld & Mørke, den 14. november, får du inspiration til at formulere din intention med din skrivning.

Din intention har en særlig kraft. Den sætter din indre kurs på sjælekurs og skaber grobund for det, der skal komme. Dens energi er med til at tiltrække fortællinger, gaver, åbenbaringer og baner vej for synkronicitet og små mirakler.

Du får inspiration til at skabe rum og holde det, mens du skriver. Et helligt rum, der holder om din intention. Et rum fuld af indre lys og nænsomme sange. Præcis som det skal være, når du er på vintervej.

Kursusstart og datoer

Skriveforløbet starter den 14. november og tager dig fra den sidste bid af efteråret og novembertågen og ind i vinter. Det består af 3. dele + ekstra del ved Imbolc, som sendes til dig på e-mail på følgende datoer:

14. november 2024
10. december 2024
14. januar 2025
1. februar 2025 – ekstra – Imbolc

Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver. Følg din egen rytme og det tempo, der passer til dig og din vinter. Lyt til det, der kalder fra din sjæl og skriv det, du hører.

Du skriver alene og helliger dig dit indre rum

I forløbet er der ikke en ydre cirkel. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver alene og helliger dig dit indre rum. Det er en gave til dig og din sjæl. Et vinterskrivekursus fra og til hjertet.

Skrivecoaching og intuitiv vejledning, når du har brug for det

Brug mig gerne i forløbet, jeg er til din rådighed som intuitiv skrivecoach og rejseguide ind i vinterens univers. Hvis du har brug for et godt råd, en intuitiv tilbagemelding, et par skrivetips eller et kraftdyr fra den keltiske tradition. En frænde, der kan støtte dig og skænke dig visdom i vintermørket. En ven med lanterne, der lyser på din vej.

Vintersjæl, Muld & Mørke, støtter dig i at ære din vintersjæl og nære dine rødder.

Som deltager i Vintersjæl, Muld & Mørke får du ✍️🍄‍🟫❄️

  • 3 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriverejse
  • 1 ekstra skrivebrev den 1. februar (Imbolc) som afslutning
  • Introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til, hvordan du bedst griber det an
  • Øvelser til grounding
  • Øvelser til at skærpe din intuition
  • Skrivecoaching og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach. Hvis og når, du har brug for det.
  • Et kraftdyr fra den keltiske tradition. Orakelkortet trækkes i energien fra dine ord og med din bøn eller din intention.
  • Dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og kan danne grobund for dit nytårsmanifest.
  • Ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld, forbundet og forankret.
  • Tillid til mørket og vinterens energi
  • Inspiration til at skabe rum til ro, fordybelse og indre retning
  • Indre næring til din vinterkraft og til at skabe grobund for en ny begyndelse ved Imbolc

Natur, bevægelse og dagslys

At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi. Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl, Muld & Mørke.

Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.

Vintersjæl, Muld og Mørke er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.

Det er et eSkrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Deltagergebyr

Deltagergebyr ved tilmelding senest den 25. oktober 2024 🪶👛
Pris DKK 1450,-

Deltagergebyr efter den 25. oktober 2024 🪶👛
DKK 1700,-

Beløbet er inklusive moms


TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄‍🟫❄️


Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet til aftalte tid ❣️

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og den næste rate den efterfølgende måned.


Vinter, jord, rodenergi, solhverv og Imbolc ✍️❄️🌱

Vinter
Element: Jord
Retning: Nord
Tidspunkt på dagen: Midnat
Tidspunkt på året:  Vintersolhverv              

Nøgleord er fertilitet, den fysiske verden, livskraft, næring, regeneration, healing, livets cyklus, visdom baseret på erfaring, ekspansion, rodenergi, mørke.

Vintersolhverv 21. december 2024

Vintersolhverv er årets korteste dag. Ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder solvending. Og det er præcist det, der sker ved Vintersol. Det er det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat og vender tilbage til vores liv. Det er en glædens dag og et kraftfuldt tidspunkt på årshjulet.

Imbolc – 1. februar 2025 (slut januar, begyndelse af februar)

Imbolc er en ildfestival i den keltiske tradition, hvor vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere, det kan vi mærke, det kan vi se. For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang. Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.

Skal du være med? Du tilmelder dig i linket herunder

TILMELDING – VINTERSJÆL, MULD & MØRKE ✍️🍄‍🟫❄️


ANDRE SIGER
(klik og læs hvad andre siger om at være i forløb hos mig)

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑