En underlig god dag

Det føles som nat, men det er morgen. December, tæt på Vintersolhverv, en sprække åbner sig på himlen mod øst. Et håb i den tidlige morgen. Jeg ligger i sengen, strækker mig og tænker på at stå op. På kaffen, den ristede bolle og skålen med blåbær. På varmen fra ilden i brændeovnen. Fleur rører på sig, fornemmer at jeg er vågen, hun venter på et tegn. Jeg løfter på gardinet og ser ud i mørket. Så står jeg op.

”Vi venter på lyset” siger jeg til Fleur, som hurtigt spiser sin mad. Kaffemaskinen snurrer og hoster. Brødristerne siger sin lyd, jeg bærer herlighederne over til bordet, mens ilden buldrer i brændeovnen og stearinlyset blafrer. Stadig hersker mørket, selvom dagen er i gang. Tøvende, energien er langsom, kan du dvæle ved detaljerne i skyggernes dans? En stemme hvisker, jeg nikker, jeg øver mig. Vinter er rodenergiens energi. Energien er i rødderne.

Måske har jeg taget fejl af energien, en storm er på vej. Det blæser op, træskyggerne bevæger sig uroligt og i det fjerne buldrer havet. Tykke regndråber rammer vinduet og lyder som fingre, der trommer og vil ind. Fleur ligger roligt under bordet, nu er det ventetid. Lyset er på vej og inden længe strider vi os gennem vinden og ud i klitterne for at hilse på havet og den nye dag.

Jeg tøver som lyset, skænker en kop kaffe mere og tænker på tvillingepigerne. Ens udenpå, men med hver deres intention. De synes at være afklarede i forhold til, hvad de ønsker sig i livet. Har de sprunget nogle trin over? Skal de ikke gå besværlighedernes vej? Jeg smiler ved tanken om alle forviklingerne og alt det, der stod i vejen. Min egen utålmodige stædighed. Først sent fik jeg øje på gaven, selvom den har været hos mig hele tiden. Først sent forstod jeg, at jeg har en hjertedrøm.

Men Ailsa og Eilidh er klar til deres opgave.

Brónach ringer, vi taler lidt og jeg fortæller hende om pigerne. Hun kender dem sporadisk, har set dem ved stranden og har også hørt om Meiriona og hendes haveharmoni. Dygtig kvinde, siger Brónach og giver sig god tid i telefonen, har hun noget på hjerte eller føler hun sig også fanget af regnen på denne mørke dag?

”Har du inviteret Poppy og Muireann til Vintersolhvervsfejringen?”

”Ja, de kommer begge to. Vi glæder os» tilføjer jeg og håber på, at vejret skifter. Vi skal ud og tænde bål, danse til tonerne af solhvervets sang. Lyset vender, det er en fejring værd.

”Udmærket. Og hvad skal du så lave i dag?”

Jeg svarer ikke lige med det samme, drikker en slurk kaffe og ser ud af vinduet, hvor lyset er usynligt. Hvad skal jeg lave? En fortælling simrer og jeg har planer om skrivetid. Pludselig får jeg en følelse af at være gået i stå. Som om jeg igen venter på noget, jeg ikke ved hvad er.

”Der er energien lige nu” siger Brónach i telefonen, hold da op, hvor er hun god!

”Så det har ikke noget med mig at gøre?”

”Tager du alting personlig, Eidheann? Det gør bare livet besværligt og tungt.”

”Det er en underlig morgen.” Ordene falder ud af min åbne mund. En flamme blusser op i brændeovnen, flere dråber banker på.

”Vi ses til Vintersolhvervsfejringen. Ha’ en underlig god dag” siger Brónach og griner fjollet. Jeg smiler bredt og nikker til min kaffekop. Pludselig synes turen ud vigtig. Jeg skal ud til havet og blive blæst igennem ved siden af det store hav. Skrige til himlen og danse i dråberegn. Det bliver en underlig god dag.

Lene Frandsen ©️❄️
Fortællingen fra Huset ved Havet – Del 2
19. december 2024

Words themselves can become acts of beauty that awaken and strengthen our commitment to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –

INTUITIVT SKRIVEKURSUS FOR KVINDER
Fortællersken Det Magiske Univers ✍️✨
Kursusstart den 10. januar 2025

Ravnerabat ved tilmelding senest den 28. december 2024

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i det magiske univers. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. Du får en introduktion til intuitiv skrivning med intention og booster din skriveglæde. For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring.

FORTÆLLERSKEN DET MAGISKE UNIVERS – KLIK FOR AT REJSE VIDERE TIL INVITATION OG DETALJER


Kan jeg give et skrivekursus i julegave?🎁

Selvfølgelig kan du det ✍🏻✨

Hvad med et Fortællersken Skriv Selv kursus, hvor du lader modtageren selv bestemme, hvilket kursus hun ønsker sig? Du booker blot et Fortællersken Skriv Selv kursus og i kommentarfeltet skriver du modtagerens navn og e-mail adresse. Så udsteder jeg et gavekort, som sendes til dig på e-mail, print ud, pak ind og læg det under juletræet.

Læs mere om mine Fortællersken Skriv Selv Kurser i linket. Lige nu kan du vælge mellem

🌟Fortællersken Intuitiv Skrivning
🌟Fortællersken Den Indre Rejse
🌟Fortællersken Eventyret

En oplagt gaveide til en skriveglad modtager. Eller måske en særlig julegave til dig selv? 🎁✍️

Du er hjertelig velkommen på min skriveskole for fortællersker.


Skriv dig til større ro og dybere rødder

Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter 1. januar 2024


På skriverejse årshjulet rundt ✍️🌿

Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.

Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 3 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.

Alene og på egen hånd

Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.

FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL – KLIK HER FOR KURSUSBESKRIVELSE OG DETALJER

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑