Drømmetid, siger fisken og svinger med halen, drejer rundt og forsvinder. Jeg står i strandkanten med ansigtet mod havet og himlen i vest. En dyb vejrtrækning, jeg mærker forbindelsen til kroppen, trætheden og den hæse stemme fra hende, som stritter imod. Hun vil kæmpe til det sidste, jeg fortæller hende, at hun er en gave, en stærk og smuk energi, hvis vi sammen blidt vender den energi og skifter fokus. Nu. Lige nu. En simpel rotation af bevidsthed, et kærligt valg.
”Du hører til” fortæller jeg hende og svøber hende i et kærligt skær. Fra morgenlyset, den frejdige solopgang og ordene, der danner dansende skygger i min rejsedagbog. Hun tøver, tier, smager på følelsen af det, jeg har sagt. Hendes hånd i min, hun er en del af min hellige familie. Et navn, som jeg holder for mig selv. Tæt på hjertet, ikke alt skal deles, men essensen kan mærkes, hvis du læser med hjertet dit.
”Er jeg virkelig?” spørger hun og kan næsten ikke tro det, hun mærker trætheden og tårer presser sig på. Hun lader dem falde, dråber rammer den vindermuld, der er ved at vågne nu. Erantis, vintergæk og de første lilla krokus.
”Du hører til” siger jeg til hende og holder hende i min favn.
Drømmetid, fisken har ret, men det er mere end bare drømme. Det er kreativ, skabende energi af den feminine slags. Så kims ikke af det, men le gerne af sig dig selv, hvis noget i dig stadig insisterer på at tromle frem. Se på tendensen med milde øjne. Træd et skridt tilbage og skab et helligt rum til de drømme, der svæver i fiskens sfære lige nu. Lidt af det, der føles godt, selvom meget føles skidt.
Where attention goes, energy flows.
”Hvem er jeg?” spurgte jeg havet, da jeg besøgte det et andet sted. Et sted med klippefald og store sten, der holdt havet tilbage. Et sted med udsigt til det, der skal komme og vil opstå helt naturligt, hvis jeg ikke stritter imod. Jeg bar min sorg ned af grøn trappe og gav den til havet, som gavmildt tog imod.
”Den er blot energi” sang de skvulpende bølger. ”Over tid vil energien forvandles og blive til noget nyt.”
Det er her, jeg møder fisken, det er nymåne og himlen er stjerneklar.
”Drømmetid, men også et tidspunkt, hvor du kan lade din intention opstå indefra, hvor du lytter og mærker, hvad der er sandt for dig nu. Hvad drømmer hjertet om? Hvad rumsterer dybt i din sjæl? Hvor ønsker du at lægge dit fokus, når foråret slår sine smaragdgrønne døre op og det hele starter på ny? Dit fokus, den indre kurs, den må du kærligt værne om. Og du Eidheann, ved om nogen hvordan.”
”Fortællingerne?” foreslår jeg og smiler, havet kender mig bedre, end jeg kender mig selv.
”Fortællinger er også energi” siger de nu voldsomme bølger, der ikke lægger skjul på sin kraft. Nat eller dag, stjerner eller ej, din intention vil sætte din indre kurs og hvis du ærer og nærer den, vil den skænke dig guddommelige gaver.”
”Gaver” fnyser jeg og mærker hende, der kæmper og har rigelige mængder af skepsis til rådighed. ”Er det ord ikke udtrådt? Forkølet og slidt? For hvad er gaver?
”Præcis” mumler havet, bølger og fisk. Måger stemmer i, edderfugle sejler syngende forbi. ”Hvad ville være den største gave for dig nu?
Det ved jeg godt, men jeg siger det ikke højt. Jeg holder det tæt til mit hjerte. Thi det er drømmetid og min intention simrer i fiskens lys. Årets finale og en måned, der skænker os drømmetid. Fra nu af og frem til Forårsjævndøgn.
Når forårsjævndøgnet indtræffer, bevæger solen sig ind i nul grader Vædder, og livets hjul begynder forfra. Det er en dag fuld af frigørelse, der fører os frem til randen af det nye. Vi står på en tærskel og spejder ud i horisonten og ind i foråret. For ifølge den gamle kalender markerer Forårsjævndøgn også den første egentlige forårsdag.
Men lige nu er jeg her. Eidheann i huset ved havet. På stranden med fjæset vendt mod bølgende hav og de drømme, der ønsker sig opfyldelse i min sjæl.
Lene Frandsen ©️🌱
Fortællingen fra Huset ved Havet – Del 2
4. marts 2025



Drømmetid
Venter du på foråret, længes du efter forløsning og drømmer du om at være dig fra et andet sted? Hvis ja, hvorfor så ikke bruge lidt af tiden på noget godt for sjælen? Lad mig introducere dig for begrebet drømmetid.
Noget af det vigtigste, vi kan gøre for os selv er at tænke gode tanker og så gode frø. En del af den proces er at skabe rum og give tid til at dvæle og drømme. Prøv helt bevidst at skabe rum til lidt drømmetid her i marts og brug gerne den energi og de drømmetråde, du fanger, i en fortælling. Fortællingen om drømmetid. Alternativt kan du skrive lidt i enten din rejsedagbog eller simrebog.
Drømmer du om at skrive?
Drømmer du om at skrive, kan du mærke skrivelængslen kalde? En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på, men som mærkes og er dyb spirituel? Den manifesterer sig gennem sproget, for det at arbejde med ord og fortællinger er også energiarbejde, fortællingens kraft er stor.
Intuitivt fra sjæl og hjerte
Hos mig lærer du at skrive intuitivt fra sjæl og hjerte. Du skriver intuitivt med intention, for din intention er essentiel. Du øver dig på at lytte og skrive det, du hører. En proces, som kan være så godgørende og fin.
Og hvis du kan mærke, at det er tid og du ønsker at tage din skrivelængsel i ed og lytte til det, der bølger i dig, så kan du med fordel hoppe med på mit online skrivekursus
FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT, som starter den 20. marts ved Forårsjævndøgn ✍️🌱🐏
Men du kan allerede starte fra den 7. marts og simre med din intention, drømme og gøre dig klar til din skriverejse i Fortællersken Pennens Kraft ⬇️


Varighed, hyppighed
Skrivekurset består af 4. dele og varer i 4 måneder.
Der er ikke bestemte dage, du skal kunne deltage, du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv.
Du skaber rum til ro og fordybelse og den skrivning, du længe har drømt om. Eller du vender tilbage og genstarter din skriveproces fra et nyt sted.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 10 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Kurset er for kvinder i alle aldre med skrivelyst og længsel. Du behøver ingen særlig skriftlig erfaring for at være med, følg blot din længsel.



Intuitiv skrivning med spirituel forankring
I Fortællersken Pennens Kraft får du en introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og lader dig guide af pennens kraft. Du åbner op for din skaberkraft og booster din skriveglæde.
Jeg byder på inspirerende skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og i Fortællersken Pennens Kraft gør jeg det på en særlig måde. Hver del (4 i alt) har et kraftdyr fra den keltiske tradition som fortæller og vi skriver os ind i den sfære, som dyret kommer med.
Der er ingen facitliste, du kan ikke gøre det forkert. Det vil du opleve, når du skriver sammen med mig.
“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej. Det er mirakuløst, enestående. Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig, så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste. Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som jævnligt deltager på mine skrivekurser og er i forløb hos mig
Tilmeldinger modtages med glæde fra nu af og frem til den 20. marts
Jeg sætter en ære i at skabe et kærligt og kreativt rum til dig og dine skrivedrømme. Fortællersken Pennens Kraft har jeg udviklet som en hyldest til den kærlige ærlige guidning, vi får, når vi intuitivt lader os fragte og skriver med intention. Som Julia Cameron har sagt det:
As you move across the page, you are guided.
Lad din intention simre
I år prøver jeg noget nyt, som betyder, at du allerede fra den 7. marts bliver en del af vores fælles hemmelige rum (Facebook) og får lejlighed til at simre med din intention.
Vi ærer drømmetiden i ugerne op til Forårsjævndøgn, hvor 1. del af skriverejsen i Fortællersken Pennens Kraft lander i deltagernes postkasser (e-mail) og selve skrivekurset starter.
En blid start – din intention
Tilmelding og start fra 7. marts og frem til 20. marts v. Forårsjævndøgn
I jubilæumsudgaven af Fortællersken Pennens Kraft starter vi blidt den 7. marts, hvor du allerførst får en introduktion til intuitiv skrivning og varmer op til de kommende måneders skriverejse (4. dele). Men selvom du før kommer til senere, kan du sagtens nå at være med på holdet. Der er åben for tilmeldinger helt frem til Forårsjævndøgn den 20. marts og det bliver, som det skal.
✨Intuitiv skrivning – intro
✨Hvad er spirituel skrivning
✨Intentionens kraft – intro – du formulerer din intention til din deltagelse i Pennens Kraft
✨Grounding og vigtigheden af jordforbindelse
Der vil være et par indledende skriveafsæt, hvor du får en god fornemmelse af intuitivt skrivning. Du varmer op, øver dig og klædes på til din intuitive skriverejse.
I de første par uger formulerer du din intention med at deltage i Fortællersken Pennens Kraft og den har du med dig, når den 1. Del af Pennens Kraft lander din postkasse (e-mail) den 20. marts ved Forårsjævndøgn.
Din intention er essentiel. Fortællingens kraft er stor og hvis din intention kommer fra hjertet som en sankalpa, sætter den intuitive skrivning dig på hjertevej og du forbinder dig til Kilden.
Vores fælles cirkel, det hemmelige rum på Facebook, åbnes den 7. marts og vi starter blidt med at mærke vores intention og pennens kraft på vej mod Forårsjævndøgn, hvor 1. del af skriverejsen lander i din postkasse (e-mail).
Rullende tilmelding
Du kan tilmelde dig og være med helt frem til 20. marts ved Forårsjævndøgn, hvor 1. del af skriverejsen starter. Det bliver som det skal.
Du er så hjertelig velkommen her ✍️💚
Fortællersken Pennens Kraft – klik på billedet herunder og rejs videre til invitation, detaljer og tilmeldingslink
Fortællerskens Pennens Kraft
TILMELDING OG KURSUSSTART
Start 7. marts 2025 – 20 marts 2025
Du kan tilmelde dig helt frem til den 20. marts 2025 ved Forårsjævndøgn, hvor 1. del af Fortællersken Pennens Kraft sendes til deltagerne.
Så snart du tilmelder og har betalt deltagergebyret eller 1. rate, se nedenfor, får du adgang (fra 7. marts) til vores fælles hemmelige rum og du modtager materiale og inspiration til at simre med din intention.
DELTAGERGEBYR 🪶
DKK 2950,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT ✍️✨
Betaling
Deltagergebyret kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det. Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT ✍️✨
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på.
Det siger tidligere deltagere om at være med i Fortællersken Pennens Kraft
Tak til dig Lene, for at skabe dette fantastiske univers. Du er virkelig god til at inspirere, vejlede og udfordre. Jeg tager nogle rigtig gode værktøjer med mig herfra, og en stor portion selvtillid oven i.
– Ulla som deltog på Fortællersken Pennens Kraft –
“Nu skal jeg ud at købe en ny notesbog, for jeg ved at denne måde at skrive på, er den port jeg har ledt så desperat efter. Jeg føler fra mit hjerte, at jeg for første gang kan sige, at jeg har løsnet op for min skriveblokade. At der er hul igennem”.
– Christina, som deltog på Fortællersken Pennens Kraft –
“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej. Det er mirakuløst, enestående. Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste. Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på mange af mine skrivekurser og forløb –
ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser fra kvinder, som har været i skriveforløb hos mig
Fortællersken Pennens Kraft er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring.
Er du i tvivl om du skal være med?
I linket her kan du læse mere om Intuitiv Skrivning for Sjæl og Hjerte

Intuitiv skrivecoach, fortællerske og underviser
Min navn er Lene Frandsen. Jeg er fortællerske og underviser. Jeg arbejder som intuitiv skrivecoach og tilbyder skrivekurser, forløb og workshops for sjæl og hjerte.
Som menneske og fortællerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber både de indre og de ydre, årstider, fugle, dyr og andre skønne væsener.
Jeg søger visdom og vejledning i naturen og den naturlige cyklus hos det, der altid har vakt dyb genklang i mig og som har forbundet mig til min sjæl.
Min vej er til dels den keltiske, jeg har lige fra jeg var en lille pige følt mig både forbundet med og inspireret af den keltiske tradition og draget af landskab, fortællinger og mennesker fra både Irland og Skotland. Jeg har boet 2 år i Skotland.
Jeg skriver ofte om det keltiske årshjul, fordi det skaber dyb resonans i mig, men du finder de samme tidspunkter i den nordiske tradition. Jeg har deltaget på et par shamanistiske grundkurser og været med på trommerejser, noget jeg selv ofte bruger i min egen praksis.
Men uanset, hvad du tror på og i hvilken tradition, du måtte være forankret, er du velkommen på Skriveskolen for Fortællersken. Det handler ikke om at have en bestemt tro eller religion, men ofte handler det om at være spirituelt forbundet i sin skrivning.
Min uddannelse
Jeg er uddannet coach og mindfulness instruktør og har taget flere kurser indenfor kommunikation og mindfulness på Metropolitan University College.
Derudover har jeg en bachelor i engelsk og tysk fra Copenhagen Business School og har arbejdet i mere end 20 år med kommunikation, sprog og voksenundervisning.
Selv har jeg været på skriverejse siden 2009 og bruger dagligt fortællinger som guide(r) på den indre rejse. Jeg elsker at skrive. Du kan bl.a. læse mine fortællinger og eksempler på historiemedicin på min blog her på siden.


Skriv en kommentar