Fortællersken Pennens Kraft

Fortællersken Pennens Kraft ✨

Intuitivt Skrivekursus for kvinder (online)
Kursusstart 20. marts 2025
Varighed 4 måneder
med mulighed for at simre med din intention inden kursusstart

Intuitiv skrivning med intention

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. Som deltager på Fortællersken Pennens Kraft får du en introduktion til intuitiv skrivning med intention og oplever magien i fortællingens kraft.

Forløbet foregår udelukkende online med masser af tid til fordybelse og tid offline i dit skriverum. Du kan være med uanset hvor du bor i verden.

En blid start – din intention

Når du har tilmeldt dig Fortællersken Pennens Kraft i ugerne, dagene, op til holdstart den 20. marts, får du mulighed for at simre med din intention. Din intention er essentiel. Som deltager får du en tilsendt en introduktion til skriverejsen i Fortællersken Pennens Kraft, som bl.a. giver dig mulighed for at simre med din intention og gøre den/dig klar til forløbsstart den 20. marts.

Du modtager en inspirerende introduktion fra mig med følgende emner

✨Intuitiv skrivning – intro
✨Hvad er spirituelt forankret skrivning
✨Intentionens kraft – intro – du formulerer din intention til din deltagelse i Pennens Kraft
✨Grounding og vigtigheden af jordforbindelse

Din intention er essentiel. Fortællingens kraft er stor og hvis din intention kommer fra hjertet som en sankalpa, sætter den intuitive skrivning dig på hjertevej og du forbinder dig til Kilden.

Guidning via ord og fortællinger

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte. I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi. Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen. Spirituel er simpelthen blot et udtryk for, at vi forbinder os til Kilden og lader øver os på at lade skrivningen ske gennem os.

Grounding og jordforbindelse 🌲

Man tror det måske ikke, men en af de helt essentielle forudsætninger for at have en god og velfungerende intuition er en god forbindelse til kroppen. Den største blokering i forhold til at kunne høre og tune ind på din intuition og spirituel vejledning i øvrigt er for meget støj. For meget støj blokerer din adgang til intuition og intuitiv guidning.

Det samme gælder, når vi skriver intuitivt eller har en intention om det. Hvis vi ikke grounder, kommer til stede og trækker energien hjem, tager hjernen tager ofte over, tankerne kører i ring og inviterer uden at spørge om lov frygt, indre censor og modstanden med ind i processen.

Fortællingens Kraft, historiemedicin og kraftdyr fra den keltiske tradition

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken Pennens Kraft vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen

Selve skriveforløbet Fortællersken Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der vil pirre din indre fortællerske. Du inviteres til at skrive dig ind.

I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.

Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er rig på ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.

Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig. Din skriverejse, dit valg. Der er ingen facitliste, du øver dig på at gå med det, der intuitivt kalder på dig.

Kompasbogen har følgende emner:

  • Intentionens Kraft
  • Ritualer
  • Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
  • Ord med særlig energi og kraft
  • Meditation
  • Årshjulet
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Hende som spørger
  • Morgensider
  • Bøn
  • Gåturen
  • Frænder og hjælpere

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 10 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din tidsrytme.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Fortællersken Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Holdstart den 20. marts 2025 ved Forårsjævndøgn
fra 7. marts kan du som deltager begynde at simre med din intention

Som deltager i Fortællersken Pennens Kraft får du

  • Introduktion til Pennens Kraft
    Intuitiv skrivning, Spirituel skrivning, Din intention, Grounding, Den Hellige Cirkel
  • Månedlige skriveafsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach, fortællerske og underviser. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken Pennens Kraft og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger. Jeg arbejder intuitivt med gruppen og har fokus på både din indre og ydre blomstring som fortællerske forankret i sin intention og pennens kraft.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Inspiration til at skrive intuitivt og finde din skrivestemme.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen. Den kærlige, positive bevidning er kernen i vores fælles skriverum (hemmeligt rum på Facebook).
  • Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet og at have årstidernes energi og elementer med
    I forløbet introduceres du til elementet luft (forår) og siden ild (sommer)
  • Du lærer en række kraftdyr (fra den keltiske tradition) og deres kraftfelter og nøgleord bedre at kende. Du får et personligt og ganske magisk forhold til dem. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.

Og meget mere ✍️🌿💚

for på en intuitiv skriverejse som Fortællersken Pennens Kraft er vi åben for overraskelser, magi og alt det, vi ikke kan tænke os til. Først bagefter ser vi, hvad vi fik med os og hvordan vores intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud.

Jeg arbejder intuitivt med gruppen og lade opstå undervejs og i processen.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

På hold

Fortællersken Det Magiske Univers er som udgangspunkt et skrivekursus og forløb på hold.

Fortællersken Det Magiske Univers af en gruppe af kvinder, som har intention om at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. Der er ingen sammenligning og ingen konkurrence. Hver deltager er unik og har sin egen vej og måde. Det ærer vi, det nærer vi.

Hvordan og hvornår?

Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende, du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

For hvem?

Fortællersken Pennens Kraft er for kvinder i alle aldre uanset forudgående erfaring. Medbring blot din skrivelængsel. Hvis du læser dette og føler dig kaldet, hvis du mærker lige dele fryd og frygt, så er Fortællersken Pennens Kraft ganske sikkert noget for dig.

Der er ord i din jord.


Fortællerskens Pennens Kraft

TILMELDING OG KURSUSSTART

Holdstart den 20. marts 2025 ved Forårsjævndøgn
Fra 7. marts får du mulighed for at simre med din intention

DELTAGERGEBYR 🪶
DKK 2700,-

Beløbet er inklusive moms

TILMELDING FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT ✍️✨

Betaling

Deltagergebyret kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat. Du forpligter dig til at betale samtlige rater indenfor den aftalte tidsramme.

Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det. Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT ✍️✨

Udenlandsk tilmelding

Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på.


Hvad andre siger om at skrive hos mig

“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej. Det er mirakuløst, enestående. Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste. Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på mange af mine skrivekurser og forløb
 –

Tak til dig Lene, for at skabe dette fantastiske univers. Du er virkelig god til at inspirere, vejlede og udfordre. Jeg tager nogle rigtig gode værktøjer med mig herfra, og en stor portion selvtillid oven i.
– Ulla som deltog på Fortællersken Pennens Kraft –

“Nu skal jeg ud at købe en ny notesbog, for jeg ved at denne måde at skrive på, er den port jeg har ledt så desperat efter. Jeg føler fra mit hjerte, at jeg for første gang kan sige, at jeg har løsnet op for min skriveblokade. At der er hul igennem”.
 Christina, som deltog på Fortællersken Pennens Kraft –

ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser fra kvinder, som har været i skriveforløb hos mig ✍️🌟

Fortællersken Pennens Kraft er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑