Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig.
NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER
Du mærker et kald, en længsel, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de fleste kvinder, som skriver hos mig.
En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.
Ord og fortællinger på den indre rejse, spirituel skrivning
Du vil gerne skrive, men du skal ikke nødvendigvis skrive en bog. Du har et ønske om at lade ord og fortællinger guide dig på din indre rejse? Spirituel skrivning måske?
Forlad hoved og skriveblokering og skriv dig et nyt sted hen
Eller har du blot brug for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted, hvor du allierer dig med fortællingens kraft og din intention? Hvor du lærer eller øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte? Forlader hovedet og skriveblokeringen og skriver dig et nyt sted hen?
På rejse mellem verdener og i Det Magiske Univers
Har du hang til eventyr? Og vil du gerne rejse mellem verdener med din magiske pen og bevæge dig ind i Det Magiske Univers?
Intuitive skrivekurser for kvinder i alle aldre
Du er kommet til det rette sted. På Story Keepers, Skriveskolen for Fortællersker, tilbyder jeg intuitive skrivekurser for kvinder i alle aldre. Uanset om du har skriveerfaring eller ej, er du hjertelig velkommen her. Uanset, hvad din intention med at deltage er. Følg blot din skrivelængsel.
Du kan enten vælge at skrive på hold eller skrive alene.
Der er 3 forudsætninger for at vække din indre fortællerske
• Du har en intention
• Du skriver intuitivt
• Du allierer dig med fortællingens kraft
Alt sammen lærer du og/eller får du inspiration til på Skriveskolen for Fortællersker ⬇️
Kursusprogram Vinteren 2025/26 -Forår 2026
Fortællerskens Årshjul
Nye deltagere starter den 1. december 2025
Sidste måned med jubilæumsrabat
Du skriver i pagt med årshjulet og i kærlighed til den proces, der tager dig dybt ind i hver måneds og årstids energi
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Vælg mellem 3 eller 6 måneder eller book en skriverejse hele årshjulet rundt.
I Fortællerskens Årshjul skriver du alene og på egen hånd.
Fortællerskens Årshjul – rejs videre til invitation og detaljer
Fortællerskens Årshjul – tilmelding
Fortællerskens Hemmelighed
Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri
Et intuitivt skrivekursus for kvinder
Holdstart den 15. januar 2026
Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Lær fortællerskens hemmelighed at kende.
Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og oplever magien i fortællingens kraft. Du skriver intuitivt og høster historiemedicin for sjæl og hjerte.
Fortællerskens Hemmelighed er en ny udgave af mit klassiske skrivekursus Fortællersken Intuitiv Skrivning. Skriveafsæt og øvelser er enten nye eller opdaterede til anno 2026.
Der er et begrænset antal pladser på holdet ![]()
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 20. december 2025.
Fortællerskens Hemmelighed – Rejs videre til invitation og detaljer
Fortællerens Hemmelighed – tilmelding
Story Keepers, Pensionatet for Skrivende Sjæle (Imbolc)
Starter den 1. februar 2026 ved tidspunktet for Imbolc
Varighed 3 måneder
Invitation, detaljer og tilmeldingslink følger i løbet af december måned
Du skriver alene og på egen hånd, men som deltager har du mulighed for at udveksle breve med de andre kvinder, som bor på Pensionatet for Skrivende Sjæle 💌
Vil du have personligt besked, når invitation og detaljer er klar?
Det er helt uforpligtende. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg dig en e-mail, når du kan læse mere om Pensionatet for Skrivende Sjæle kurset.



LÆS MERE OM INTUITIV SKRIVNING I LINKET HER
HVEM ER JEG? Klik for at lære mig lidt bedre at kende
HVAD SIGER ANDRE om at være på skrivekursus eller i forløb hos mig? Klik og læs med.

SKRIVESKOLEN FOR FORTÆLLERSKER
Story Keepers, Skriveskolen for Fortællersker, værner om de gode fortællinger, de transformerede fortællinger som blev skrevet intuitivt med hjerteblæk. Vi elsker historiemedicin.
Det er fortælling, som guider, støtter og trøster, fortællinger som er med til at åbne op for din skaberkraft. Din skriveglæde vækkes, du genopdager magien og får øje på alt det, der gemmer sig mellem linjerne.
Fortællingerne er som broer mellem verdener og nogle gange handler de om de broer, vi går over.
Fortællingerne tager altid udgangspunkt i dér, hvor vi er. Her møder de os og det sted er vores kraftpunkt. At dyppe pennen dér er en form for accept og accept er nøglen til forandring.
Story Keepers Skriveskole er samlingspunkt for fortællersker, kvinder, der bruger ord og fortællinger som guider på den indre rejse. Det er intuitiv skrivning med spirituel forankring.
Story Keepers er forbundet med naturen, årshjulet og den naturlige cyklus.
Story Keepers hylder fortællingernes healende kraft og den historiemedicin, de skænker. Kreativitet og healing kommer fra samme sted og du arbejder med energi, når du skriver intuitive fortællinger. Jeg kalder det bogstaveligt energiarbejde.
Hjertelig velkommen til Story Keepers, Skriveskolen for Fortællersker.
Lene Frandsen (c)
Fortællerske, skrivecoach & underviser
Skriveskolen for Fortællersker



Skriv en kommentar