De sidste dage af februar blev tilbragt på kanten til havet bag klitterne et sted. Et sted, hvor hun blev holdt af tåge og et landskab, der ikke lod sig nøjes med tilsyneladenheder. Således talte det åbne klitlandskab til hendes sjæl, det sted, hvor hun befandt sig på en tærskel i tågedis.
Havet sang for hende om natten. Det skvulpede sig ind i hendes drømme, fandt vej gennem sprækker og rensede ud. Det vidste hun ikke på det tidspunkt, først senere forstod hun, hvad der skete i de dage, hun tilbragte i klitterne på kanten til havet.
Hun skrev rejsedagbog og var positivt forundret over den guidning, hun fik. At der fandtes en tung lysestage, som passede perfekt til hendes skrivelys. At hun med udsigt til klitter og under himlens sejlende skyer kunne få så skarp og kærlig forbindelse, som var der intet filter mere.
Hun var klar over tidspunktet, vidste, at hun befandt sig i et mellemrum. De sidste rester af tvivl blev fanget af ørnen, der fløj over hustaget og fandt hendes blik i bevægelse mod Vesterhavet. Alt gik op i en højere enhed midt i tågen og dog var der ingen svar. Det var budskabet. Der er ingen svar endnu, men der er tid og kærlighed. Du er holdt af himlen, havet og ikke længere dækket af en maske. Hun så klart, men var ikke helt klar til det, hun så.
”Det er derfor, du følger årshjulets gang og forankrer dig i energien”, forklarede ræven, der kom forbi. ”Du lærer dig selv at danse i energien. Du er ikke længere ude af takt, ikke forud for din tid. Du giver dig tid, du lader dig blive klar.”
”Men hvordan skal jeg holde fast i de gode tråde, som er blevet mig skænket?” spurgte hun havet, for ræven var forsvundet ud af stien, der snoede sig gennem lyngen og ud til vejen, klitter og sand.
”Hold fast i de gode tråde, lad dit fokus hvile der”, svarede havet, som var hendes fortrolige, en ven. ”Det er så let at lade sig vildlede. Det er derfor, du har din rytme og din rejsedagbog. Det er derfor, du vandrer og åbner dig for landskab, natur og frænder. Du er holdt. Du er elsket. Du er guidet. Det kan blive dit forårs intention. Det inderlige fokus, forbindelsen og de gode tråde, du har fundet nu.»
Havet siger aldrig, at noget forholder sig på en bestemt måde. Det peger ikke fingre, det bruger ikke manipulation. Det har ingen skjulte hensigter og står ikke i ledtog med nogen som helst. Det hviler i sin egen energi og skvulpende visdom. Derfor stoler hun på havet, som synger for hende om natten og som vækker hende, når det er morgen igen. På klitterne, der rejser sig mod himlen og på det landskab, der holdt hende på tærsklen uden dom. Havet analyserer ikke. Det påstår aldrig, at det ved. Men hvis du spørger og beder om hjerteråd, så vil havet gerne svare. Som det svarede kvinden på de sidste februardage i tågedis. Som det sang om natten, mens hun sov og stille forår vågnede i hendes sjæl.
Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
1. marts 2026
Hop med på Fortællerskens Årshjul – start den 1. marts og få forårsrabat 🖋️🌱
Du kan stadig nå at komme med ⬇️
Fortællerskens Årshjul
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb
Nye deltagere starter 1.marts 2026
Forårskampagne 🌱
Start 1. marts 2026 og få rabat på din skriverejse i Fortællerskens Årshjul
På skriverejse årshjulet rundt ✍️🌿
Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned. Du booker enten en skriverejse på 4 eller 6 måneder ELLER 1 års skriverejse årshjulet rundt.
Fortællerskens Årshjul er til dig, der ønsker at lære om årshjul, årstider, energi og kraftfulde fejringer gennem direkte erfaring og egne fortællinger. Du skriver intuitivt og arbejder med fortællinger på din indre rejse.
Alene og på egen hånd
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, hvor du er offline. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet kan skrive intuitivt og arbejde med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
🌿Årstider og elementer
🌿Intentionens Kraft
🌿Intuitiv Skrivning
🌿Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
🌿Kraftdyr på den indre rejse
🌿Ritualer
🌿Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
🌿Landskaber på den indre rejse
🌿Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
🌿Vildfarelse og ikke at vide
🌿Den indre censor
Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
🌿Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
🌿Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
🌿Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching og intuitiv guidning fra mig. Hvis og når du trænger.
🌿Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
🌿Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
🌿Modtager du et månedligt dyre orakelkort fra den keltiske tradition
🌿Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
🌿Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
🌿Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet at kende
🌿Allierer du dig med elementer og årstider
🌿Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte
🌿Skriver du dig til større ro og dybere rødder

Deltagergebyr
Du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul for 4 eller 6 måneder af gangen eller du booker 1 års skriverejse årshjulet rundt. Vigtigt er det, at du sætter en indre kreativ proces i gang
Nye deltagere starter den 1.marts 2026
Forårskampagne – start 1. marts 2026 og få rabat på din skriverejse i Fortællerskens Årshjul
1 års skriverejse ✍️🪶💚
DeltagergebyrDKK 2200,-
Forårspris gælder ved start 1. marts 2026
DKK 1750,-
6 måneders skriverejse ✍️🪶💚
DeltagergebyrDKK 1300,-
Forårspris gælder ved start 1. marts 2026
DKK 1050,-
4 måneders skriverejse ✍️🪶💚
DeltagergebyrDKK 1000,-
Forårspris gælder ved start 1. marts 2026
DKK 800,-
Beløbene er inklusive moms
Tilmelding er bindende.
Betaling
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel ved tilmelding. Du modtager altid en bekræftelse med faktura fra mig. Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura med betalingsfrist.
Udenlandsk tilmelding
Ved tilmelding fra eksempelvis Norge modtager du en faktura med de oplysninger, du skal bruge for at lave en udenlandsk bankoverførsel via din netbank.
Du tilmelder dig ved at klikke herunder eller på billedet nedenfor
✍️ TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL
Via linket rejser du videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du også, hvor lang din skriverejse skal være. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.



Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder (og mænd) i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Fortællersken indikerer, at det primært er den feminine, modtagelige og lyttende tilgang til skrivning, vi praktiserer. Det intuitive.
Tilmelding er bindende.



Hvad andre siger om at deltage i Fortællerskens Årshjul
✍️🌿🍃🍂❄️
Tusind tak for at jeg måtte følge dig på din rejse rundt i årshjulet og for alle de dejlige oplevelser, jeg har haft. Det blev en oplevelse, som jeg slet ikke have forestillet mig. Mange af de skriveøvelser du bød på er endt med at stå så klart i min bevidsthed, som havde jeg fysisk været der og de virkelig var hændt. Jeg har været på vide sletter, skønne blomsterenge, høje bjerge og dybt inde i skoven. Jeg har mødt drager, en venlig bjørne, harer, bier og andre vise skabninger, som har hjulpet mig på vej i mine eventyr.
På min rejse rundt i årets hjul er jeg blevet mere bevidst om naturen og mit forhold til den. Før jeg startede havde jeg ikke tænkt over, at jeg foretrækker højder og vide horisonter for en tæt skov. Før vidste jeg heller ikke hvor inspirerende det er at sidde uden for at skrive. Og det du lover – at inspiration og intuition automatisk dukker op, når man slapper af – oplever jeg hver gang. Endnu engang tusind tak for at måtte følges med dig.
– Marianne Mouritzen – som deltog på 1 års skriverejse i Fortællerskens Årshjul
Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.
– Lykke Pia Jespersen –
“Jeg glæder mig allerede til næste måned. Det føles som et lille bål, du sender ud,
det varmer, det lyser op på en venlig måde og det viser vej.”
– Maud, som deltog i Fortællerskens Årshjul –
Vil bare lige fortælle, at jeg har rigtig meget glæde af at skrive med dig og årshjulet. Det er så skønt at vide at der er mange måneder endnu, hvor jeg kan boltre mig i månedernes skiftende udfordringer og alt det, der finder vej ud af min pen.
Tak for det og tak for at jeg ved du er der, som skrivefeen i morgendisen
– Anne Birte, som deltog i Fortællerskens Årshjul –
Allerede første måned her er jeg blevet mere klar over nogle ting og fordybelsen i at fortælle.
Det har givet mig ro, det med at tankerne kan løbe frit og jeg kan mærke mig selv på en anden måde.
– Kristian Breum som deltog i Fortællerskens Årshjul
Jeg kan anbefale Fortællerskens Årshjul. Har været med i 5 måneder nu og det har været fantastisk. Jeg lægger mærker til naturen og til årstiderne på en helt ny måde. Og selve skrivningen forbløffer mig stadig hver gang. Jeg bobler efterfølgende af glæde. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i år.
Fantastisk oplevelse.
– Marianne, som deltog i Fortællerskens Årshjul –
Skriv en kommentar