Som inde så ude. Han træder ind på gårdspladsen. Bukken. Det er tidlig morgen, jeg sidder med min kaffe og kigger ud af vinduet. Så kommer han løbende ind i min sfære, stopper op og står helt stille. I kostbare sekunder udveksles energi og jeg ved. Det er en ny begyndelse.
Efter kort tid går han videre ind i buskadset, men han er ikke væk. Det opdager jeg, da jeg tænder mit skrivelys og trækker kort. Der er han igen. Han er dagens frænde. Som inde så ude. Nu står han i birkeporten på samme måde, som han stod på gårdspladsen før. Har du set mig? Har du forstået budskabet? Jeg nikker og tager min pen i hånden, det er tid til at skrive og lytte ind.
Han har allerede åbnet landskabet, himlen er blå, de to birketræer danner en portal. Jeg kaldes til at gå igennem. Det gør jeg med pennens hjælp, et skridt af gangen, jeg nærmer mig en stor sø. Solopgangen farver himlen i pastel og orange, et par måger skriger. Han står stadig på den anden side af birketræerne. Da jeg fra søkanten vender mig om, kan jeg ikke se ham længere. Men han er ikke væk.
Jeg ville gerne have spurgt ham om den nye begyndelse. Er det ikke lidt sent? Så langt inde i april, vi er næsten halvvejs, men har hun da ikke opdaget vejret. Det er stadig koldt, der er en vis forsinkelse. Jeg bukker mig og lader min hånd glide gennem søvandet. Kuldegysning forplanter sig gennem kroppen, det sitrer og jeg rejser mig brat.
”Ville du spørge om noget?”
Jeg nikker, taknemmelig for at han nu står her.
”Ja, den nye begyndelse. Jeg ved faktisk ikke, om jeg orker.”
”Det er fordi du sammenligner med tidligere. Det skal du ikke. Alting er nyt nu.”
Jeg ryster på hovedet, forstår ikke helt. Nye begyndelser har der været mange af.
”Hvad skal jeg da ellers gøre?”
”Være en pioner. Det, der var, er ikke længere. Den, du var, er væk. Det er en gammel fortælling, som blev stødt til hvile ved Vintersolhverv. Men det tager tid at bevæge sig videre fra det sted og nogle gange er der forsinkelser. Dem har du oplevet mange af i år. Men i morges skete der noget, da jeg løb ind på gårdspladsen og stod i din sfære. Du vidste og du ved. Nu er det op til dig.”
”Hvad mener du?”
”Der er en, du skal møde?”
”Det lyder spændende.” Jeg mærker en snert af nysgerrighed, et godt tegn. ”Hvem er det”?
”Væversken” svarer han og forsvinder i samme sekund. Jeg står alene tilbage ved søen ved mit skrivebord.
Snart vil jeg skrive om væverskens bro. Om den invitation, der danser i disen, kalder på os og åbner en slidt gammel dør. En dør, der føres os frem til en bro. En bro, der fører os over på den anden side. En forbindelse, der er urgammel og som ikke er til forhandling eller forlig. Den kan ikke indtages eller erobres, den er ikke til salg i en krig.
Den er kvindelig, den er feminin. Den er magisk og den forbinder os til verdener. Broen leder os ind på vejen til fortællingernes medicin, den kaldes derfor også for Væverskens Bro. Du er nødt til at væve dig over. Din skrivning er en måde at væve på og du må prøve dig frem. Det er derfor tilladelse er en vidunderlig ting. Det er her, du møder magien.
Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
13. april 2026



Et sted som gør hjertet godt
Med Finolas Skriveretreat ønsker jeg at skænke dig et skrivekursus fuld af magi og fantasi. Et sted, der gør hjertet godt. Verden er ikke blevet roligere, tværtimod, der er krig, ufred og uro uanset, hvor vi kigger hen. Men vi kan vælge at kigge ind. Her kan den intuitive skrivning hjælpe os med at holde et kærligt fokus, vi åbner os for magi, undren og fortællingens kraft.
Finolas Skriveretreat er for kvinder i alle aldre og du behøver ikke at have skriveerfaring. Alle kan være med. Du får inspirerende skriveafsæt, øvelser og inspiration til at folde din indre fortællerske ud.
Vi behøver ikke rejse ud for at få magiske oplevelser. Vi kan også rejse ind. Det gør vi på Finolas Skriveretreat, som er et nyt intuitivt skrivekursus for kvinder. I et fiktivt univers møder vi Finola, som bor på et sted, hvor kragerne er venner. Her foregår sommerens skrivekursus. Kom med, skriv, sæt din indre fortællerske fri og giv dig selv en sommer for sjælen.
Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til at skrive. Sammen skal vi rejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Skrivekurset foregår på skriveretreat hos Finola, på et sted hvor kragerne er venner.
Hvis du gerne vil øve dig på at skrive flydende, at få et frit og mere levende sprog, så er leg en uundværlig ingrediens. Men det kan være svært bare at lege. På Finolas Skriveretreat får du skriveafsæt og øvelser, som kalder på leg og eventyr, du går på skrivende opdagelse med din pen.
Du skriver dig til glæde og flow.
Offline og i fordybelse
Finolas Skriveretreat foregår offline. Du skal ikke forholde dig til noget i det ydre, derimod kan du fint logge af elektronikken og hengive dig til din skrivning, naturen og sommerens energi. På Finolas Skriveretreat får du inspiration, der kalder på sjæl og hjerte. Det bliver fint og magisk, et forløb fuld af skriveglæde.
Skrivekurset foregår i perioden 15. maj – 15. august. Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme og din sommer.
Kom med på Finolas Skriveretreat, som foregår i et fiktivt univers, hvor kragerne er venner. Tilmelder du dig nu og senest den 30. april 2026, får du ravnerabat og sparer lidt på deltagergebyret. Så er din sommerskrivning booket og du kan begynde at glæde dig. Læs mere om skrivekurset herunder, hvor du også finder tilmeldingslinket. ⬇️
Finolas Skriveretreat
Skrivekursus for kvinder
Fra 15. maj – 15. august 2026
Et kursus fuld af magi og skrivende fordybelse. Du er på skriveretreat gennem sommeren hjemme hos dig selv. Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen.
Skriv din sommer, skriv din sjæl.
Finolas Skriveretreat er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring.



Mød Finola
Finola er en ældre kvinde, som bor på et sted, hvor kragerne er venner. Finola er fortællerske. Hun er kendt for at holde magiske skriveretreats for kvinder om sommeren. Faktisk er hendes skriveretreats så populære, at hun ikke behøver at reklamere for dem. Pladserne bliver hurtigt booket.
Men i sommeren 2026 vil Finola åbne sit sted i skoven for en flok nye kvinder. Hvis du er en af de hurtige, kan du endda snuppe din plads til ravnerabat.
I et fiktivt univers, hvor kragerne er venner
Finolas Skriveretreat foregår i et fiktivt univers på stedet, hvor kragerne er venner. Det er tæt på skov og hav, det er midt i naturen og Finola har mange hjælpere og frænder til rådighed. Du vil møde nogle af dem under dit ophold. Det kan være både dyr, fugle, planter og træer.
Dit ophold på Finolas Skriveretreat foregår gennem intuitiv skrivning. Ved hjælp af skriveafsæt, øvelser og et magisk landkort skaber du selv dit univers, som du skriver dig ind i.
Alt foregår via intuitiv skrivning. Du opdager, hvordan du kan skabe et levende univers med din pen og din fantasi. Du oplever synkronicitet og hvordan det indre spejler sig i det ydre. Du sætter ord på dine drømme og dybtfølte ønsker, du lader fortællingens kraft virke gennem dig og du får historiemedicin til din sommersjæl.
En sommer fuld af historiemedicin
Finolas Skriveretreat er for dig, som ønsker en sommer fuld af intuitiv skrivning og historiemedicin. En sommer, hvor du skaber rum til fordybelse og tager naturen med på råd. Du kan blandt andet prøve kræfter med vildskrivning.
Finolas Skriveretreat foregår væk fra de sociale medier. Du er offline, mens du skriver, materiale og inspiration modtager du direkte på e-mail. Har du brug for skrivecoaching, hjælp til din proces, spørgsmål eller andet, skriver du til mig på e-mail skrivehuset@gmail.com. Jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.
Der er ikke bestemte dage, du skal kunne deltage. Når du har modtaget materialet, kan du logge off og tage det med dig ud i sommeren. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din sommer og livsrytme.
Fælles eBog – Finolas Skriveretreat 📕
I forløbet laver jeg en eBog, som du kan bidrage med fortællinger til.
Du sender dit bidrag til mig og jeg sætter eBogen op med smukke billeder. Bogen sendes efterfølgende til alle deltagerne. Her kan du læse nogle af de andre fortællinger og lade dig berige og berøre af fortællingens kraft. Et fint minde om en sommer på Finolas Skriveretreat.
Finolas Skriveretreat vil være givende for dig, hvis du
🪶har skrivelyst og længsel
🪶vil lære at skrive intuitivt og/eller øve dig
🪶har lyst til en sommer fuld af skrivende magi
🪶elsker at læse og har har hang til magisk realisme og eventyr
🪶har brug for indre styrke og håb i urolige tider
🪶gerne vil starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted
🪶længes efter at dyppe din pen i sjæl og hjerte
🪶drømmer om mere leg og eventyr i dit liv
🪶gerne vil øve dig på at skrive intuitivt og lytte til din indre stemme
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶ønsker at forankre dig i sommerens energi og årshjulets kraft
🪶er nysgerrig på vildskrivning og at tage naturen ind i dit skriverum
🪶befinder dig i et af livets mellemrum (between stories)
🪶vil starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted
🪶vil lære at skrive intuitivt med intention
🪶har en intuitiv fornemmelse af, at du bare skal være med fordi …
Du kan fint deltage på Finolas Skriveretreat, hvis du har en drøm om at skrive en bog, men ikke helt ved, hvordan du skal komme i gang og hvad du skal skrive om. Forløbet vil skænke dig inspiration, du lærer at sætte din skrivning fri, at slippe kontrollen og blive mere levende i dit sprog. Nye ideer vil opstå undervejs i processen.
Du vil lære om tilladelse, om vigtigheden af grounding, at skue ned for analysen og at danse i øjeblikket med din pen. Du opdager, at det der står i vejen er vejen, alt kan skrives og foldes ud.
Og du behøver ikke at have et mål med din skrivning. Din intention er nok. Den sætter den indre kurs og vil bære dig gennem forløbet som en usynlig kraft.
Som deltager på Finolas Skriveretreat får du
🌿Månedligt skrivemateriale med skriveafsæt og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿Hver del udsendes til dig den 15. i hver måned i de 3 måneder (maj, juni, juli) – 3. dele
🌿Din Magiske Manual – et vidunderligt opslagsværk fuld af inspiration, som du kan bruge i forløbet
🌿Inspiration til at bruge din fantasi og skaberkraft gennem intuitiv skrivning
🌿Øvelse i intuitiv skrivning med intention (fra hjertet)
🌿Læring om årshjulet, sommerens energi og fortællingens krafts healende energi
🌿Orakelkort, som jeg trækker til dig personligt (vejledning følger med 1. del)
🌿Rum og ro til fordybelse midt i sommeren, den udadvendte tid
🌿Personlig intuitiv skrivecoaching (e-mail)
🌿Skriveglæde og magi i urolige tider
🌿Adgang til din vise kvinde og din indre pige (dit magiske barn) via leg og skrivning
🌿Inspiration til at skrive flydende, frit og fra hjertet
Finolas Styrkeøvelser
I forløbet vil Finola byde på nogle af sine egne styrkeøvelser. Du vil blandt andet støde på Den Magiske Gryde og Skattekisten. Du vil høre om Nulstilling. Her skaber du samtidig grobund for det, der skal komme og du gør det klar, du ønsker at tage med dig videre, når Finolas Skriveretreat slutter til august.
Og meget mere
for på en intuitiv skriverejse som Finolas Skriveretreat, er vi åben for overraskelser, magi og alt det, vi ikke kan tænke os til. Først bagefter ser vi, hvad vi fik med os og hvordan vores intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud.
Jeg arbejder intuitivt med skriveforløbet og lade opstå undervejs og i processen.
Husk at din skrivelængsel er både kreativ og spirituel.
Deltagergebyr 👛
Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. april 2026
DKK 1600,-
Pris ved tilmelding efter den 30. april 2026
DKK 1850,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶
Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra og gælder også ved ravnerabat, men selvfølgelig forpligter du dig til at betale hele beløbet som aftalt.
Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.
Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.
Du kan betale via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager en faktura til dit regnskab med de nødvendige oplysninger.
TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶
Kursusstart og varighed
Finolas Skriveretreat skrivekurset starter den 15. maj 2026 og varer i 3 måneder.
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i din rytme. Din sommer, dit intuitive skrivekursus.
Kurset er for kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Medbring blot din skrivelyst og længsel.
TILMELDING – FINOLAS SKRIVERETREAT 🪶
Dybere rødder, grounding og Det Magiske Univers
En fælles intention er et ønske om større ro og dybere rødder. At være rodfæstet i Moder Jord og være med til at skrive hendes fortællinger. At være forbundet til Det Magiske Univers og lade fantasien, vores skaberkraft, blomstre, er også en del af missionen, mit håb og min intention som intuitiv skrivecoach, fortællerske og underviser.
Naturen 🍃🌿🍂🌷🥀🌲
Naturen spiller en essentiel rolle i alle mine forløb og du vil altid få skriveafsæt og invitationer til at komme ud og tage naturen med på råd. Lytte og skrive det, du hører.
“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –
Hvad siger andre om at være i skriveforløb eller på workshop hos mig? Klik og læs anmeldelser


Skriv en kommentar