Du er skabt til at skabe

kærlighed gennem vinduet

Al skabelse er et udtryk for kærlighed. Når du skriver, maler eller udfolder dig kreativt på andre måder, giver du samtidig kærlighedens energi lov til at strømme igennem dig. Det booster dit immunforsvar og gør dig både mere rolig og glad. Desuden forankrer du dig i det skabende øjeblik, nuet. Du er skabt til at skabe!

Slip kontrollen, mød op og skriv

En af hemmelighederne ved at skrive og skabe er at møde op. Og det lyder måske slet ikke som en hemmelighed, så simpelt er det. Sådan er det med mange af livets guldkorn. De er simple. Langt mere simple end vi tror.

Men vi er så vant til at udøve kontrol. Det er vores reb til tryghed. Vi tror, at hvis vi bare har kontrol, så kan vi forudsige begivenhedernes gang, holde fast på mennesker i vores liv, undgå ubehagelige overraskelser og måske komme lige netop derhen, hvor vi bliver lykkelige. Men sandheden er, at vi allerede er ankommet. Der findes ikke andet end dette nu, dette skinnende øjeblik af potentiale. Og hvis vi krampagtigt holder fast i forestillinger om hvordan, hvorfor og ikke er villige til at give slip på vores forestilling om verden, så forholder vi os lukkede for nye muligheder.

Giv slip på ballonerne

Når vi giver slip på vores forestillinger om ”hvordan”, åbner os og møder op, så sker som regel noget magisk. Kontrol synes at være en hindrig for kreativitet og frit flow. Den healende kreativitet er en følelse af kærlighed, der strømmer igennem os og som vi giver lov. Ved at give fri. Vi skal blot møde op og lade det flyde igennem os. Det er næsten som at få massage, bortset fra at vi i dette tilfælde selv skal føre pennen, lade fingrene danse på tastaturet eller holde om den pensel, der skal male det, der males vil.

Prøv at forestil dig din kontrol som en flok farverige balloner. Mens du holder fast i snorene i et forsøg på at forhindre at de flyver til vejrs, forsøger du at tænke dig til hvad du vil bruge ballonerne til. Hvordan skal du placere dem, så de bedst passer sammen? Og hvilke farver vil give den bedste effekt? Så kommer du i tanke om, at nogen engang lærte dig noget om farverne. Hvordan var det lige? Og før du ved af det, har du tøjret ballonerne til en stol, så du kan google farveskalaen eller finde den bog i reolen, der fortæller om ”hvordan”. Sådan gør du. Så hvordan gør du? Jo mere du læser, desto mere bliver du i tvivl og jo mere du forsøger at udtænke dit ”hvordan”, jo mere forsvinder lysten og den gnist, du mærkede, da du fik lyst til at skrive. Eller male. Og måske får du også lige i farten fortalt dig selv, at du slet ikke er særlig god til at skrive. Og du kommer i tanke om poeter og forfattere, som du beundrer, du sammenligner dig og så dør den sidste glæde. For du er ikke dem. Tanken om din dansklærer, der i et udbrud af raseri og med fråde om munden fortalte dig, at du ikke havde sans for ord og poesi, slukker den sidste gnist af kreativitet som vand, der hældes over et bål.

Og så er du strandet. Det føles tungt og svært, en sorg rejser sig som smerte i kroppen. Hovedet bliver tungt og alting ligger pludselig hen i mørke. Du fortæller dig selv, at det er typisk. At du ikke kan. At du ikke duer. At du ikke er værdig.

Og hvad så?

Forfra!

Hør her. Kreativiteten bryder sig ikke om kontrol. Den er flydende som kærlighed og den vil ikke sættes i bås. I det skabende øjeblik er vi nødt til at sætte den fri som en ballon eller en fugl, vi lukker ud af dens trange bur. Vi må stole på det, der kommer til os. Og i øvrigt svøbe os i både nysgerrighed og eventyrlyst. Hvad mon vil skrives gennem mig?

Prøv at forestille dig, at kreativitetens kraft er ren kærlighed, der gerne vil strømme igennem dig. Men for at kunne tage imod, må du slappe af og forholde dig åben. Naturligvis skal du møde op, men du skal ikke gøre noget særligt. Du skal tage pennen i din hånd (eller placere fingrene på tastaturet) og så skal du lytte. Forestil dig at noget vil skrives igennem dig. En gæst kommer på besøg. Og det eneste du skal gøre, er at åbne døren og lukke gæsten ind. Gæsten har et vigtigt budskab til dig. Måske endda et kærligt budskab? Du ved det ikke og det er selve eventyret. Åbn døren og tag imod. Skriv. Lad ordene falde som regndråber i din kreative ørken og lad dem vande din sjæl.

At turde give slip er noget af det vigtigste, jeg har lært i mit liv og jeg øver mig stadig. Hver eneste dag. At give slip er et af mindfulness principperne, men det er også et af skriveprincipperne. I modsætning til, hvad vi troede, fordi vi har lært at det forholder sig sådan.

Glem alt hvad du har lært og start forfra. Du er skabt til at skabe.

En lille historie

Mens jeg skrev dette indlæg, kom der en lille historie til mig. Det var ballonerne, der gjorde noget ved mig. Og pludselig dukkede ørnen op. Jeg tror ikke, at jeg har fortalt dig om ørnen, men det gør jeg så nu. Han ville skrives og det blev han så. Nyd historien, lad dig inspirere og hvis du har lyst, så skriv din egen historie om, hvordan det føles at give slip. Eller rettere sagt, spørg, lyt og skriv! 😉

Så kom der en ballon tilbage. Eller rettere sagt, der kom en fugl med en af mine balloner i næbbet. Jeg så op gennem tårer og fik øje på ørnen, som er mit kraftdyr. Han lærer mig om livet, gør min ørn. Og han er i øvrigt slet ikke min, han er alles, hvis man altså vil ham eller støder på ham på en trommerejse, som jeg gjorde det i sommer. Af nysgerrighed og fordi jeg elsker naturen og dens kraft, besluttede jeg mig for at deltage på et shamanistisk grundkursus. Det har jeg ikke fortrudt, for ellers havde jeg ikke mødt ham. Ørnen. Og hans budskab til mig var klart: Giv slip. Du behøver ikke gøre dig så store anstrengelser. Slip kontrollen og sæt dig ned med åbent hjerte og sind. Lad tingene komme til dig. De ting, der er til dig. Og når de kommer, så brug dem på kærlig vis og sæt dem herefter fri igen. Flow. Let it flow.

’Hvad vil du helst have’, siger han og svæver majestætisk over mit hoved. ’Vil du have din ballon eller vil du have dig selv?’

Jeg ryster på hovedet.

’Det kan du ikke mene. Skal jeg vælge mellem ballonen og mig selv?’ Jeg ler højt, ligeså skrattende og hjerteligt som ørnen selv kan gøre det. Jo, jeg har skam hørt ham bryde ud i latter, han er en humoristisk ørn og han tager ikke livet så alvorligt. Men jeg kan godt mærke, at han mener det her med ballonen.

’Det er min ballon’, udbryder jeg og mærker vreden som en knytnæve i maven. Jeg bliver lettere rød i hovedet, da jeg ser den smukke fugl og mine fine ballon over mit hoved, udenfor rækkevidde. ’Du har stjålet min ballon!’

Han ryster på hovedet, så ballonen sejler fra side til side. Den smukkeste blå ballon, der passer perfekt til himlen. Og min egen øjenfarve.

’Du må vælge. Vil du have din ballon eller vil du have dig selv. Hvad vælger du?’

Jeg ryster på hovedet og indser, at jeg er nødt til at lade ballonen gå. Jeg peger på den uden ord og ørnen giver slip. Åbner næbbet og lader gå. Den blå ballon siver opad i en søjle af lys og fjerner sig så langsomt fra det sted, hvor jeg nu har sat på en træstub. Slukøret, tomhændet og …

’Fri?’ Ørnen lander foran mig og betragter mig smilende. ’Du har givet slip på din ballon. Nu har du bare dig selv, dit hjerte og din kærlighed.’

Jeg ryster på hovedet. En ørn, der taler om kærlighed. Frihed. Og nye perspektiver. Samtidig ved jeg godt, at han har ret. Jeg hader at indrømme det, men jeg mærker faktisk en vis lettelse, som jeg sidder der og ser alle de fine balloner forsvinde i horisonten, den blå følger tøvende efter.

’Fra denne plads i nuets kerne er alting nyt. Træk vejret dybt, helt ned i maven. Træk følelsen af frihed ind. Åbn dit hjerte og tillad dig selv at mærke sårbarheden. Nu har du intet tilbage og derfor har du alt. Kontrollen var bare en illusion.’

Så flyver han, ørnen. Han kommer, når det passer ham. Jeg kan ikke kalde på ham og forlange, at han stiller op. Han kommer, når han kommer og når jeg mest af alt har brug for ham. Og hvordan kan jeg vide det, spørger du måske? Fordi jeg stoler på det. Jeg har tillid til, at han er kommet for at hjælpe mig i det omfang, jeg har brug for det. Og naturligvis kan jeg forsøge at kontakte ham via trommerejser og meditation, men det er ikke sikkert at han kommer. Han er en fri fugl og det accepterer jeg.

Al skabelse er et udtryk for kærlighed. Vi er skabt til at skabe!

Kærlig hilsen
Lene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s